“Vi er de nye Socialdemokrater!” sagde Christian Thulesen Dahl viftende med en rød rose engang på et landsmøde for Dansk Folkeparti. Socialogen Henrik Dahl konkludere i samme periode at Danmark havde tre Socialdemokratier; et for vinderne, som var Venstre, et for taberne, som var Dansk Folkeparti og så et der var overflødigt, hvilket var Socialdemokratiet selv. Med Socialistisk Folkepartis midtsøgen har vi nu fire. Forskellen på deres overflødighed handler om nuancer i ledelsesstil.

Men der er stadig en politiker, der tegner håbet om et nødvendige parti, nemlig Morten Messerscmidt. I Politiken udtrykte han klart problemet med det ikke-konservative Konservativt Folkeparti

»De konservative er ude i en overlevelseskamp. Partiet er gået fra at være et bredt favnende folkeparti til at være et ideologisk enkeltsagsparti. Skattelettelser er det eneste, der er på partiets dagsorden«, siger Messerschmidt, og fortsætter:

»Det, der i gamle dage var ægte konservative værdier, er i dag blevet erstattet af flygtige yuppiebevægelser. Derfor ser vi, at en enorm mængde konservative vælgere over få måneder er sprunget til et andet parti – nemlig Liberal Alliance. Hvis du vil have lavere skat, så har du skullet stemme på de konservative, men nu er der et parti, der sælger budskabet mere overbevisende«

Vi savner nemlig et konservativt parti, der sætter Danmark først og lader hånt om bestikkelse af forskellige  interessegrupper af befolkningen. En skræmmende lighed mellem de fire socialdemokratier er deres forskelligt formulerede, men samme accept af EUs overhøjhed over Danmarks grænser - og hvad er et land uden grænser? Denne overhøjhed er selvfølgelig uforenelig med konservatisme og Messerschmidt drager konsekvensen ifølge Altinget

Tidspunktet nærmer sig, hvor Danmark bør drage konklusionen af den stærkere og stærkere integration i EU og simpelthen melde sig ud af unionen.

Det mener Dansk Folkepartis medlem af Europa-Parlamentet Morten Messerschmidt.

Han tvivler efter at have arbejdet i Bruxelles i godt et år mere og mere på, at EU-medlemskabet overhovedet tjener Danmarks interesser, og foreslår, at der nu bliver nedsat en kommission, der skal udrede, hvilke økonomiske konsekvenser en udmeldelse vil have for Danmark.

“For hver dag, jeg befinder mig i Bruxelles, rykker jeg tættere på den konklusion, at vi bør melde os ud. Jeg er chokeret over, hvor meget systemet tromler medlemslandene, og hvor lidt et land som Danmark har at skulle have sagt. Jeg oplevede det ikke så meget tidligere, da jeg sad i Folketinget - men det gør jeg nu, og grænsen er ved at være nået,” siger Morten Messerschmidt.

(…)

Morten Messerschmidt fremhæver særligt Kommissionen og EU-Domstolen - men også Europa-Parlamentet som stærke kræfter, der ønsker et mere føderalt Europa. Og selv om det ikke nødvendigvis er et ønske, der deles i medlemslandenes regeringer, er Ministerrådet, der repræsenterer dem, ikke stærkt nok til at kunne stå imod den udvikling, mener han.

“Man kan nærmest ikke gå på arbejde hernede, uden at der er landvindinger for en føderal stat. Der er stærke føderale kræfter i alle de store grupper i Parlamentet, og de bakkes op af Kommissionen og Domstolen. Rådet trækker i en anden retning, men det er et svagt organ, fordi ministrene har deres interesser hjemme i medlemslandene. De mødes kun to dage om måneden, og de formår derfor slet ikke at deltage i den magtkamp, der hele tiden foregår, og derfor taber de. Det er ikke bare et skridt i den forkerte retning, men det er også i strid med de løfter, vi er blevet givet i forbindelse med Lissabon-traktaten,” siger han. 

Det bliver interessant at se, hvor længe den erkendelse kan holdes indenfor det socialdemokratiske konsensus. Anders Samuelsen, som Messerschmidt finder “karismatisk og velformuleret“, ser efter en svær parti-fødsel ud til at have haft succes med at bryde med sit tidligere parti i erkendelse af deres svigt af indhold. En karismatisk og velformuleret ung konservativ partileder, som Morten Messerschmidt ville danne en god modvægt til den liberale genfødsel til yderligere gavn for det borgerlige Danmark. Man har i hvert fald lov at håbe.