Forleden var DR’s Bent Stuckert ude med kritik af DR i den verserende Afghanistan-sag og filmen Den Hemmelige Krig. DR’s tidligere Nyhedsdirektør Lisbeth Knudsen blander sig nu også. Fra Politiken

DR’s tidligere nyhedsdirektør Lisbeth Knudsen har brudt flere måneders pålagt tavshed og rejser en kritik af den måde, som dokumentarprogrammet ‘Den Hemmelige Krig’ bruges på, både politisk og i medierne, skriver Nyhedsavisen fredag.

Og så citerer Politiken følgende fra Lisbeth Knudsens blog: 

»Filmen rejser en række helt centrale spørgsmål og indicier, som fortjener en nærmere undersøgelse, men den indeholder ikke solid dokumentation for de centrale anklager, som den rejser. Den dokumenterer ikke, at regeringen vidste i marts 2002, at den udleverede fanger til tortur. Den dokumenterer heller ikke, at regeringen har vildledt Folketinget i forhold til antallet af fangeafleveringer«

Når man går ind og læser Knudsens blog, så er det ikke ligefrem kritik af DR hun er ude i. Hun mener nemlig af filmen Den Hemmelige Krig ”… rejser en hel række relevante spørgsmål og interessante indicier (…) Det er en film som rummer nogle interessante afsløringer af, hvordan forsvaret arbejder kommunikationsmæssigt med kritiske journalister, og giver os som seere et unikt indblik i, hvad det er for vilkår danske tropper arbejder under på særlige missioner.”

Det eneste problem med filmen er i Lisbeth Knudsens optik, manglen på det afgørende bevis og når man læser det i sin helhed, får man næsten indtryk af at det er en mindre ting. Manglen på et fældene bevis er dog en ganske stor ting, når man i filmen har en ekspert der taler om en Rigsret mod regeringen. Lisbeth Knudsens postering er mest af alt, et langt forsvar for DR’s troværdighed og en advarsel mod et stigende politisk pres fra især højre side af Folketingssalen. Her er et par eksempler:

• I forbindelse med kulturværdi-debatten, hvor DR af de borgerlige kulturkæmpere med kulturministeren i spidsen i 2003 blev gjort til hovedfjenden og selve adressen på det kulturradikale parnas, der skulle bekæmpes og rives ned. Sagen var bare, at angrebet kom på et tidspunkt, hvor parnasset for længst var lukket og en ny generation journalister rykket ind, samt at en del af historiefortællingen viste sig at være forkert.

• I forbindelse med Irak-krigens udbrud i 2003, hvor DR blev beskyldt for antiamerikansk propaganda, hvor flere navngivne journalister blev hængt ud og hvor nyhedsdirektøren stod tæt på fyring. Her valgte jeg selv at foreslå en uafhængig forskning i DR dækning, som senere faktisk viste, at DR havde været neutral eller endda mere regeringsvenlig end regeringskritisk i sin tilgang.

(…) 

Da statsminister Anders Fogh Rasmussen den 25. januar kastede sig ud i et markant angreb på DRs troværdighed, så overskred han dette helt fundamentale armslængdeprincip.

(…) 

De senere år - i særdeleshed siden 2003 - har budt på en lang række betænkelige, generelle intimideringer af DRs uafhængighed, troværdighed og kritiske journalistik, som har været fremført på en måde, som er meget vanskelig at imødegå i det offentlige rum, fordi angrebene er generaliserede og ukonkrete og bliver gentaget og vedligeholdt som det elskede refræn fra en gammel og slidt revyvise. Nu fortjener debatten et modspil.

(…) 

Når Dansk Folkepartis leder, Pia Kjærsgaard, som forleden går ud og fastslår på DRs egen kanal i den bedste sendetid, at DR generelt er imod USA, Israel, regeringen og Dansk Folkeparti, så får påstanden lov til at blive hængende i luften fuldstændig udokumenteret og er medvirkende til en helt urimelig dæmonisering af DR (…) Der henvises til dækningen af forældreblokaderne ved daginstitutionerne i efteråret 2006, hvor DR beklagede en enkelt uigennemtænkt og generaliserende sætning i et morgenindslag i TV Avisen. Det er nu nærmest i samtlige landes aviser - og i det faste politiske refræn om DR - blevet til, at hele dækningen var problematisk. Det er der ingen som helst dokumentation for.