Et par af nutidens helte

Diverse, Forbrydelse og straf, islam — Drokles on August 22, 2009 at 8:21 pm

En modig srilankansk pige bosat i USA har sagt farvel til sine muslimske lænker og goddag til friheden fortæller Fox News

A 17-year-old runaway who claims she fled her Muslim family’s home in Ohio because she feared becoming the victim of an “honor killing” will stay in Florida — temporarily — a judge ruled Friday.

(…)”If I had stayed in Ohio, I wouldn’t be alive,” she said. “In 150 generations in family, no one has known Jesus. I am the first — imagine the honor in killing me.”

There is great honor in that, because if they love Allah more than me, they have to do it. It’s in the Koran,” said in the interview, which has been posted on YouTube.

(…)

She referred to previous victims of so-called honor killings, in which young Muslim women were murdered for bringing dishonor to their families.

“They love God more than me, they have to do this,” Bary told WFTV. “I’m fighting for my life. You guys don’t understand. … I want to worship Jesus freely, that’s what I want. I don’t want to die.”

Mens Rifqa flygter fra den religion, der helt naturstridigt sætter forældre op til at myrde deres egne børn, straffes børn i Danmark, hvis de advarer om islam. DR kan fortælle at en 15-årig dreng er anklaget for at udbrede racisme ved at dele løbesedler ud med følgende indhold

- Danmark skal blive et muslimsk land?

- Danmark vågn op

Plakaternes indhold var blandt andet

“Ja til et islamfrit land”, og “Send perlerne hjem”

I teksten skrev drengen eksempelvis, at muslimer “prædiker om at give afkald på al vores frihed”, og at de fremmede “hærger byerne med bander og narko”.

You guys don’t understand indeed! Generelt forstår det snakkende mellemlag ikke meget orienteret, som de er mod det de kan se i deres egne stuer eller snarere saloner. Her er ikke plads til ukvemsord, transtøvler og virkelighedens barske krav om konsekvens, som folket ellers lever med. I Berlingske Tidende skriver Poul Høi om en sherif, der rædder de onde og uretfærdige efter bekomst.

Han er blevet verdenskendt for sit teltfængsel; Række efter række af korea-krigstelte barrikaderet bag ditto rækker af stød-indhegning og vagttårne. Der er ingen aircondition, og de 2.400 indsatte må på en dag som i dag simre sig gennem temperaturer på 45 grader. Men det er kun begyndelsen. Arpaio har også iklædt de indsatte lyserødt undertøj og lyserøde tøfler, de er ekviperet i gammeldags stribede fangedragter og bliver udkommanderet i arbejdsgrupper, hvor de lænket sammen — og i fuld offentlighed — f.eks. indsamler skrald langs amtsvejene, og han har også et web-program, hvor han fremviser sine seneste fangster. Tobaksrygning er forbudt i teltfængslet, et gennemsnitsmåltid til en indsat koster under halvanden krone — »mindre end et gennemsnitsmåltid til en hund,« tilføjer sheriffen — og selv fjernsynskanalerne tjener som en form for afstraffelse. De indsatte kan se Disney Channel, Food Channel og Weather Channel.

»Så kan de se tilberedningen af lækker mad, mens de spiser deres kødpølsesandwich, og de kan på en anden kanal se hvor varmt, det bliver i morgen.«

Hvorfor er det nødvendigt at gå så vidt i afstraffelsen? Hvorfor skal fangerne også ydmyges?

»Det er ikke et hotel. Det er et fængsel.(…)«

Sheriffens juristiktion svarer ifølge artiklen så nogenlunde til Danmarks størrelse så en enkelt mand kan betyde en stor forskel for et lille land. Det er der et vist håb i.

0 Kommentarer »

Ingen kommentarer endnu.

RSS feed for comments on this post. TrackBack URI

Kommentér indlægget...

Monokultur kører på WordPress