Propagandistisk ammestuehistorie
Og den samme historie, men med lidt perspektiv til vore dage
6 Kommentarer »
RSS feed for comments on this post. TrackBack URI
Og den samme historie, men med lidt perspektiv til vore dage
RSS feed for comments on this post. TrackBack URI
Øverste link virker ikke.
Skal være;
http://www.youtube.com/watch?v=d51poygEXYU
Hitler-Mufti mødet i Berlin november 1941:
http://www.worldfuturefund.org/wffmaster/Reading/Total/hitler.mufti.htm
Linket i den øverste virker ikke. Hallo!
Tak, nu skulle den være der.
Jeg fik øje på disse video-klip, blev inspireret af dem og skrev en kommentar. Men jeg befandt mig på en anden tråd og satte den ind under ‘Kai Sørlander med glasklar argumentation’.
Jeg kan ikke hverken flytte eller fjerne min kommentar. Men jeg kan gentage den her, hvor jeg lod mig inspirere - forhåbentlig uden fortrydelse blandt redaktørerne - ellers må I selv fjerne kommentaren et af stederne.
Overført:
‘Om valg og folkeafstemning:
Med Schengen faldt de indre grænser i EU. En politisk-symbolsk manifestation af, at politikere ikke længere lægger vægt på, hvor det ene land begynder, og det andet hører op. Ideen er klart, at vi skal være europæere først og danskere engang tilbage i kolonihavetiden.
Med valget til Europa-parlamentet og folkeafstemningen om tronfølgeloven er spørgsmålet om, hvem jeg som borger nu er i vesterlandsk sammenhæng blevet aktuelt igen - endnu engang igen.
Som borger i Danmark har jeg en anden opfattelse af det spørgsmål end vore levebrødspolitikere har, alle dem, der sikkert gerne vil gøre en forskel - måske på den lange bane i EU, men altid gennem hemmeligholdte parti- eller personlige drømme, drømme, som ikke rager befolkningen før det er for sent - (og er det ikke legitimt, vil de spørge?):
Som borger har jeg i opposition hertil andre drømme - andre mål, andre forestillinger.
Hvilke?
Disse:
Jeg er altid mig selv nærmest, derfra min verden som dansker går, så kommer mit hjem med familie, slægt, venner, bekendte og arbejdsfællesskabet. Først derefter kommer Nationen, det land, jeg er født ind i, som jeg nærer stor kærlighed til, som er - et godt nok lille, men dog meget velfungerende, et bemærkelsesværdigt komplet samfund opbygget gennem tusinder af år, et samfund, hvis historie påviseligt rækker tilbage til kæmpehøje og Ærtebøllekultur. Historisk er jeg forankret i et nordisk kulturfællesskab, hvis særpræg jeg ikke deler med andre folkeslag, religioner og kulturer - hverken sydeuropæere - muslimer eller kinesere. Jeg bekender mig i den henseende til både den danske kuilturelle, historiske og sproglige egenart, som har givet os helleristningerne, Hedeby, Dannevirke, Ansgar og Saxo, den nordiske galej, vikingeskibet, sproget, vikingetiden, Hviderne, Valdemarerne og de bornholmske rundkirker, folkeviserne og den danske sangskat, Grundtvig, Mærsk og DONG, Axel Larsen, Jørn Utzon, Flammen og Citronen og ikke mindst Zentropa. Alt det, vi har været igennem sammen i tidens løb kommer FØRST i min bevidsthed.
Langt bagefter i denne bevidsthed kommer andre kerneværdier i sammenhængen - resten af Europa. Og endnu langt længere bagude kommer resten af verden. Islam kommer slet ikke i betragtning, Vi har i vor del af verden haft absolutte og menneskefjendske systemer nok. Jeg har ikke brug for flere. Jeg frastødes. Det lærte begivenhederne i det tyvende århundrede mig. En frygtelig lektie. En del af lektien er parentesen, den uhellige muslimske alliance mellem muftien af Jerusalem og Hitlers Det Tredie Rige. Måtte jeg forblive fri for Det Fjerde Rige.
Morten Messerschmidts fromme bøn rammer derfor en blottet nerve i mit danske tandsæt og dermed rammer han samtidig politisk plet, når han deler sin bøn med os: Giv os Danmark tilbage.
Måtte det ønske igen blive til en erkendelse i alle danskeres sind. At de som landsmænd er danske først af alt. At de vil kæmpe for at bevare Danmark og om nødvendigt dø for det sted, hvor de hører hjemme.
Politiske fjender af mig som dansker og af Grundloven (som den er), som er fjender af kongehuset, fjender af danskerne som folk, og derfor fjender af alt, hvad der minder mig om os, fjender af Danmark som stat og nation og fælles historiske bånd, de er farlige drømmere, for de har en erstatning, de har en hemmelig, politisk-despotisk drøm om, at vi alle skal forsvinde ind i deres langt større og mere vidunderlige utopi, en drøm, de i efterkrigstiden har dyrket, og som de lige fra starten godt vidste, var så farlig i sin betydning, at de aldrig siden har turdet fortælle os om, hvad den virkelig går ud på, og hvor omfattende, den egentlig kan blive fuldt udfoldet.
- - - - - - -
“Hvor kommer du så fra?” spurgte min hustru en muslimsk pige, der bor i Nord-vest.
“Fra Marokko.” “Aha! - så er du araber!” - “Nej!” lød det meget bestemt: “Jeg er berber.” Det eneste folkelige særkende hun havde tilbage. Alt andet har Islam frataget hendes folk. Nu hører hun ingen steder hjemme, bortset fra i bevidstheden om at være berber FØRST.
Arabere ville hun absolut ikke forveksles med, for de kom i sin tid med Islam og knuste hendes kultur.
Med venlig hilsen
Hermed min underskrift på Emeritus kommentar - lige i prikken, knægt!
- kunne ikke have skrevet det bedre selv, hvilket er ros af højeste klasse.