Et cock holster slår igen

Diverse — Drokles on March 30, 2018 at 8:53 am

For 12 år siden bollede daværende realitystjerne og nuværende præsident for USA Donald Trump med pornostjernen Stormy Weather. Det fortalte Weather, hvis egentlige navn er Stephanie Clifford (og ikke Vladimir Putin!), til nyhedsprogrammet 60 Minutes i et interview med Anderson Cooper. Og det skal nok være rigtigt, selv om Clifford ikke er et helt troværdigt vidne, da hun i 2006 skrev under på en benægtelse af netop det forhold. For Trump indrømmer aldrig sine fejl så længe de ikke er bevist ud over al tvivl og i dette tilfælde betalte hans advokat Michael Cohen 130.000 dollars for Cliffords tavshed - og det op til et afgørende primærvalg(!)

Clifford har valgt at se bort fra tavshedserklæringen, da Trump ikke selv underskrev den (og altså stadig ikke selv har indrømmet, hvad hans advokat gerne ville holde hemmeligt) og dermed tolker hun den ugyldig. Muligvis har hun kalkuleret med at hun, ved at sætte Trump i forlegenhed, kan tjene nok på opmærksomheden til eventuelt at betale de 130.000 tilbage og stadig sidde med et godt overskud, der er besværet værd. Theres no business like showbusiness.

Og det er altså, hvad nyhedsstationer også er sunket ned i, showbusiness, svælgende i allehånde detaljer om Trumps genitalier og sexuelle formåen. Men hvis vi skal tro Clifford, knaldede de kun 1 gang, ikke til Cliffords fornøjelse, og Trump forklarede sit sidespring med at han og konen Melania lever forskellige liv. Det sidste har de Trump-besatte medier allerede spekuleret hoverende i, hvilket underminerer den moralske anfægtelse.

Det skriver Andrew C McCarty mere detaljeret om i National Review og deri er jeg enig. Men så skriver han også, hvad jeg blot læser med andægtig interesse

The point is that the concealment effort may involve criminal violations of campaign-finance laws. That is, a prosecutor could rationally commence an investigation based on suspicion that the $130,000 payment to Clifford was (a) potentially an in-kind campaign contribution that was astronomically above the legal donation limit for individuals, (b) from a potentially illegal source (depending on how Cohen’s LLC, Essential Consultants, was structured), and (c) not disclosed as required by federal election law.

On this score, it does not matter that one may not be a fan of the campaign-finance laws — they are the law, and as we’ve seen, they can be enforced by criminal prosecution. It does not matter that one may not be a fan of the special-counsel appointment of Robert Mueller — he is the prosecutor, and it is a commonplace for prosecutors, and especially quasi-independent prosecutors, to investigate crimes that are disconnected from the original rationale for the investigation (compare, e.g., Kenneth Starr’s shift from Whitewater to the Lewinsky scandal in the investigation of President Clinton). And it does not matter that one may be skeptical about Mueller’s legal theory that any frustration of government functions by two or more people may be prosecuted as a conspiracy to defraud the United States under Section 371 of the penal code — such cases are prosecuted, the U.S. Attorney’s Manual supports them (as I pointed out in a recent column, notwithstanding my disagreement), and actions that undermine the Federal Election Commission’s oversight and record-keeping would align comfortably with the fraud conspiracy charges Mueller has brought in other cases.

As a factual matter, a shoddy cover-up of an extramarital tryst with a porn star a decade before Donald Trump became president would be a trifle compared to the oft-repeated but never established claim of Trump collusion with Russia. As a legal matter, though, when highly aggressive prosecutors are circling, any kind of something is always more perilous than nothing.

Monica Showalter kasserer ligeledes den slibrige del af ’skandalen’ grundet Cliffords utroværdige ageren i forhold til underskrivelse af kontrakter, der alligevel brydes, hendes besynderlige påstand om at hun ikke er interesseret i penge og at hun lægger sig ud i en potentiel shitstorm for at beskytte sin lille datter mod offentlig opmærksomhed. Showalter konkluderer at der er “powerful forces from the left [] behind these Daniels claims and her unwillingness to keep her contracts”, fordi hendes advokat og stab har stærke bånd til Demokraterne og Hillarys kampagne. En nothingburger, som de siger, men deri misser Showalter McCarthys pointe, som Alan Dershowitz også fanger og sætter det ind i en politisk ramme; nemlig at det for disse kræfter handler om at få Trump til at vidne under ed, så der vil være en chance for at Trump begår mened - og så har man det lovbrud man skal bruge til at rejse en rigsretsag

7 Kommentarer »

  1. Republikanerne startede selv den præsidentielle embedsundergravning med deres nedrige forfølgelse og offentliggørelse af Clintons affære. Det var helt ekseptionelt uværdigt. Demokraterne mener åbenbart at det nu er tid til payback, men hvad de tilsyneladende ikke forstår er, at Trumps vælgere vil tage en fremtvunget tilbagetrædning - særligt som evt resultat af et ligegyldigt knald med en luder for 12år siden - som en helt reel krigserklæring, og demokraternes muligvis lovligt underbyggede, men farlige leg med rigsretstrusler kan dermed ende med en fuldskala borgerkrig i verdens vel nok mest velbevæbnede land i verden.

    Comment by Mvjensen — March 30, 2018 @ 11:28 am
  2. Alan Dershowitz har helt ret : Det drejer sig om at ramme Trump for enhver pris. Det er et ubehageligt spil, der foregår i USA. Danske medier er helt med på vognen. Det berlingske Hus indlægger sig i disse år uvisnelig hæder som en blanding af Se og Hør og Politiken / DR. De sætter de sidste rester af troværdighed over styr.

    Comment by Henrik True — March 30, 2018 @ 12:04 pm
  3. Mvjensen, det er rigtigt at der er et fortilfælde i Clinton så langt, som også Dershowitz ynder at forklare. Og det er at en undersøgelse glider over i en anden.

    Men der er også en forskel, nemlig at Clinton, ud over at have betalt sig fra en sag om voldtægt, havde sin ‘affære’ mens han var præsident og i det Hvide Hus. Og så var det endda med en praktikant. Forargelsen gik ikke på at han havde bedraget sin kone, men at han bedrog sit embede og misbrugte sin magt (og så i disse Weinstein tider).

    Comment by Drokles — April 1, 2018 @ 2:37 am
  4. Ja, Henrik True, som Scott Adams anbefaler, så skal man lytte til Dershowitz!

    Comment by Drokles — April 1, 2018 @ 2:40 am
  5. Jeg er helt enig i at Clinton opførte sig upræsidentielt og i at det er i modsætning til Trump -, min kommentar går på at demokraterne i deres mulige (selv-)retfærdighedskamp mod præsidenten, kan komme til at starte en helt uoverskuelig ny borgerkrig. Måske endda med afstikkere til europa.
    Og tak for en oplysende blog!

    Comment by Mvjensen — April 1, 2018 @ 10:14 am
  6. Hvad kalder du så de mænd, inklusiv, Donald Trump, der gør hende til en Cock Holster? Uden dem igen “Cock Holsters”.

    Comment by Margrethe — April 2, 2018 @ 7:48 am
  7. Margrethe du overser pointen. Trump er blevet kaldet Putins cock-holster af hans smagfulde kritikere. Så når man har indført dette groteske begreb som en politisk beskrivelse er det jo virkeligt ikke meget at bruge på en professionel glædesspreder. Med andre ord har jeg intet imod hvorledes en lovlydig borger tjener sine penge og erkender at der skal to til en tango - hvilket jo netop er den pointe der går igen i ’skandalen’, nemlig at Trump havde en god stund for et årti siden - det heldige asen.

    Comment by Drokles — April 3, 2018 @ 12:26 pm

RSS feed for comments on this post. TrackBack URI

Kommentér indlægget...

Monokultur kører på WordPress