Spock amok
Det er jo Påske og skønt vi her på Monokultur ikke tror på Gud, så vil vi da godt slå et slag for god kristen moral, den bedste på markedet. Den humanistiske etiske filosof udi nyttemoral Peter Singer er mere end begejstret for sin stringent logiske konsekvens af at mennesker ikke er noget i sig selv, men derimod i deres kognitive evner. Det er værdien som det enkelte mennesker giver til almenvældet, de manges behov, der opvejer de fås. Singer, skriver Nathan J Robinson for Current Affairs,…
…has done little to repair his reputation among advocates for the disabled, having repeatedly given interviews containing controversial statements about the moral justifications for infanticide. And he has only dug a deeper hole by stating that he wouldn’t be willing to raise a child with Down’s Syndrome because it wouldn’t make him happy (“For me, the knowledge that my [hypothetical Down Syndrome] child would not be likely to develop into a person whom I could treat as an equal… would greatly reduce my joy in raising my child and watching him or her develop)
Andres fornøjelse er altså et behov, der bør afgøre over liv og død, mener Singer altså. Og da der i forvejen er forskel på sansende væsner, tæller nogens fornøjelse logisk højere end andres. Singer må formodes at lægge sig selv på den øverste hylde, med sin klare og usentimentale logik.
I en sag, hvor en kvindelig omsorgsmedarbejder laver en Jenny Fields og berider sin ufrivillige patient, en evnesvag, skriver Singer dog
If we assume that he is profoundly cognitively impaired, we should concede that he cannot understand the normal significance of sexual relations between persons or the meaning and significance of sexual violation. These are, after all, difficult to articulate even for persons of normal cognitive capacity. In that case, he is incapable of giving or withholding informed consent to sexual relations; indeed, he may lack the concept of consent altogether. This does not exclude the possibility that he was wronged by Stubblefield, but it makes it less clear what the nature of the wrong might be. It seems reasonable to assume that the experience was pleasurable to him; for even if he is cognitively impaired, he was capable of struggling to resist.
Hey, måske kan Singer alligevel få glæde af sit hypotetiske Downs-barn, ved at bytte det med andres psykisk handicappede børn, han så kan kneppe når konen ikke gider. Jeg er sikker på at man kan lave en praktisk app.
Eller måske ville det ud fra et nyttemoralsk synspunkt gøre verden til et bedre sted, hvis vi eliminerede Peter Singer og hans kor
4 Kommentarer »
RSS feed for comments on this post. TrackBack URI
Argumentet for mongoler (”Downs syndromikere”) er forlængst skudt til schweizerost, sunket gurglende til bunds og rduceret til en oliepøl på overfladen.
Der kan sikkert spindes megen højttravende filosofi over disse kromosomalt udfordrede individer og deres teoretiske fortræffeligheder eller etiske nødvendighed. Sagen er bare, her i virkelighedens verden, at ca. samme sekund det blev muligt at teste og filtrere fra på et tidligt tidspunkt i svangerskabet, så faldt incidensen af mongolfødsler til nogenlunde nul. Singer er altså på hold med et stort set enstemmigt flertal af forældre (og andres principielle holdning er sagen uvedkommende): Ingen gider det lort når det kommer til stykket.
Jeg har selv været med til at træffe sådan en potentiel beslutning før en fostervandsprøve. Som jeg dengang formulerede det, “hvis der er noget arghblllggghrr, så er det yt!”.
Det forekommer mig lidt selvmodsigende at hævde kristen moral og samtidig benægte fundamentet for den. Men vi kan alle enes om at Singer og nytte-etikere generelt er nogle klaphatte. Referencen til Spock er meget morsom, men i sidste ende er Singers position ulogisk, og dermed den modsatte af, hvad et stringent logisk individ ville fremføre.
Chk: Jeg ved ikke af, at der er nogen der mener, mongolisme er en god ting. De er dog stadig, ligegyldigt hvor evnesvage, de er, lige så menneskelige som du og jeg. Fosterdrab pga mongolisme er i sidste ende det samme som fosterdrab pga køn eller andet, der ikke lige passer ind i forældrenes livsstil eller selvbillede.
Kristoffer Hansen, du skøjter forbi min pointe. Som er, at i samme øjeblik muligheden for et sådant fosterdrab foreligger, så griber alle den, for ingen ønsker naturligvis i praksis at lægge liv og krudt i opfostringen af et på forhånd udedømt stykke afkom, uanset hvad etikere, moralfilosoffer og andre fritsvævende klaphatte ellers himler op om deroppe i skyerne. Naturens knæ i gonaderne på kristen moral.
Den slags determinisme er uholdbar, chk, det burde en smule refleksion overbevise om. Det er folks idéer, der bestemmer deres handlinger. I Kina er der f. eks. overvægt af drengebørn, fordi piger vælges fra inden fødslen, i antikken var det accepteret at sætte uønskede børn ud, og i Danmark er det acceptabelt at begå fosterdrab pga at barnet er mongol. Determinisme er bare et skalkeskjul, så man slipper for at forholde sig til sine valg og i stedet våser som Singer.