Det er dem! Og det er også os

Marxisterne har marcheret gennem uddannelsesinstitutionerne med stor succes og fortællingen er kun at se indand og bagud. Som en psykoanalyse, befamler du kun dine egne følelser og ender med at bebrejde din mor. På samme må fortæller medierne bistået af deres mange udvalgte eksperter og debattører kun om hvorledes ‘vi’ har svigtet, ikke været kulturelt sensitive nok, ikke givet penge nok og selv startet det hele i flere omgange, fra korstogene henover kolonialismen til George Bush. Journalisterne har instinktivt internaliseret den fortælling.

Fortællingen om Køln nytårsnat blev hurtigt til alt muligt andet, men mest om os selv og vores forhold til racisme. Nathalie Ostrynski formulerede i Berlingske Tidende at “[k]vinderne i Køln oplevede nytårsnat det, som mange danske kvinder hver dag oplever“, Kenneth Reinnicke mente at vi beskrev ting forskelligt alt efter om det var dem eller os, der gjorde det samme: “Hvis det er Muhammed, er det æresdrab, og hvis det er Peter, har vi en tendens til at forklare det med depression.” Det samme budskab kom Ulla Thornemand med da hun mindede om at “Herhjemme kalder vi det drengestreger, når hvide unge drenge og fyre i flok, i folkeskolen og på andre uddannelsesinstitutioner, blufærdighedskrænker, sexchikanerer og sexforulemper piger.

Irene Manteufel, der samler “danske kvinders beretninger om hverdagssexismeadvarede om “at debatten ikke skal handle om etnicitet”.

Signe Wenneberg sagde i en ellers ganske indsigtsfuld kommentar i Berlingske Tidende at “Det var afrikanere i kulturchok“, når det nok snarer var tyskerne der fik sig et kulturchok. En Lotte Lund linkede “Apropos debatten om mænds vold og overgreb på kvinder - på tværs af kulturer”, til en artikel om voldtægter/krænkelser på Roskildefestivallen, der tilsyneladende er sexkrænkernes paradis. Rune Engelbrecht Larsen mente at “det blot ét af utallige eksempler på, hvordan alt for mange mænd i alle farver og af alle nationaliteter stadig har absurd vanskeligt ved forstå og respektere kvindelig ligeværd og integritet.” helt på linie med Henrik Marstal der mente at massevoldtægterne “er et problem, der snarere er knyttet til mænds seksuelle adfærd som sådan

Men der er en anden fortolkning, som poseuren Mads Holger var halvt inde på da han sagde at overfaldene var en konsekvens af “vores egen kulturs totale fravær af maskulinitet” har mødt indvandrerne med “kvindagtighed“. Nemlig og i samme ånd er islam opkogt i forventning om en forestående sejr og Køln var et signal til den muslimske verden, skriver Stephen Brown i Frontpage Magazine

“The Cathedral was being used as background scenery, which reflects still other messages: that it concerns a strike against the culture of the European city as a meeting place and individual freedom, and that the attack was directed against the (Catholic) Church …,” Rossman states.

Besides acts of sexual and religious terrorism meant to break down German society, the attacks against the women and the cathedral were also a show of Islamic power. Women and religious minorities can be terrorised by Muslim mobs just like in Islamic countries. Their reach is growing.

But perhaps the most important message the New Year’s Eve events were meant to convey was directed at Muslims living in Germany and the Islamic world. And the message is that Germany cannot protect either its women or its religion. It is weak.

In fact, German Christians are so feeble that one of their greatest cathedrals suffered a humiliating attack during a religious service, presided over by one of Germany’s highest churchmen, without consequences. And by publicly molesting such large numbers of infidel women so boldly and brazenly without retaliation, German men are shown as equally weak.

But, just as important, the women’s molestation without retaliation showed that German men were also without ‘honour’. And honour is an esteemed concept among Muslim men, who kill female family members for the slightest sexual impropriety, real or imagined, to restore their ‘honour’.As a result of this feebleness and lack of honour, Germany deserves and is ready for conquest.

It is easy pickings.

Det var det muslimske forår, der sprang ud nytårs nat.

2 Kommentarer »

  1. “Springtime for Hitler” !

    Comment by Henrik True — January 25, 2016 @ 10:58 am
  2. Claus Bryld, forfatter og professor, dr.phil. bidrager til de venstreorienteredes psykoanalytiske selvbebrejdelse i kronikken “Skandalen – eller tragedien – i Köln” i JP 24-01-2016. Allerede i kronikkens første sætning går han galt i byen med “Madonna/luder-billedet er ikke forbeholdt muslimske mænd.”, idet dette syn på kvinden som en kombinationen af sød prinsesse (madonna) og sexbombe (luder) netop mangler hos de muslimske mænd, idet de ikke ser en prinsesse for sig i en utildækket kvinde, men kun en uren luder. Om noget tilhører Madonna-begrebet den kristne kulturkreds.

    Denne vildledning overgås dog i kommentatorfeltet af en sjov fætter ‘Ali Sahilaslan’, der kloger sig ved at belære, at syndsbevidstheden ikke er et særligt kristent begreb, fordi “På Tyrkisk betyder synd: Günah. Det dækker over præcis det samme som på dansk.” Jøsses!

    Her må det lige forklares, at uanset sprog er synd et begreb, der betyder, at man vender sig bort fra sin gud og fra guddommens guddommelige love.

    Men hvad Ali Sahilaslan ikke forklarer – og deri ligger hans manipulation - er, at der er himmelvid forskel på den ene side at synde imod Allahs love, som beskrevet i Koranen med tilhørende grumme bekendtgørelser og på den anden side at synde inden for kristendommen. Det burde være helt elementært, da Koranen og Det Nye Testamente er så vidt forskellige, som de faktuelt er.

    Det er da kun muslimer, der lyver for Allah lovligt og syndfrit for at fremme islam samt fakta-fornægtende kulturradikale ignoranter, der i ramme alvor kan påstå, at synd betyder det samme. Det er de samme personager, der insisterer på at bortforklare muslimske mænds sexovergreb med alle mulige mærkelige påstande.

    Comment by traveler — January 25, 2016 @ 7:06 pm

RSS feed for comments on this post. TrackBack URI

Kommentér indlægget...

Monokultur kører på WordPress