Tugtmesteren vs. Braad Thomsen

68, Diverse, EU, Multikultur — Sobieski on August 18, 2008 at 2:27 pm

Her på bloggen har vi en række personer som kandiderer til vores top ti liste over 68′er idioter. Christian Braad Thomsen er foreløbig spidskandidat. Venstrefløjsflagelanten er faret i blækhuset. Fra JP:

Debat: Retsstatens opløsning

Af CHRISTIAN BRAAD THOMSEN filminstruktør og forfatter, Lavendelstræde 9, København K

DET ER IKKE usædvanligt, at lovovertrædere retter deres vrede mod den domstol, der påtaler deres lovbrud. Det er dog næppe set før, at et politisk parti, der har støttet lovovertrædelser, gør det samme i stedet for at rette ind efter rettens afgørelser. Men det er, hvad Dansk Folkeparti gør, når det nægter at følge EF-domstolens afgørelse. Det kan for så vidt ikke undre, for Dansk Folkeparti har også tidligere været i konflikt med demokratiet, f.eks. når det har gjort sig til talsmand for, at kunststøtte ikke skal uddeles efter kunstneriske, men politiske kriterier.

Derimod kan det undre, at et stort flertal af Venstres, de konservatives og socialdemokraternes vælgere også mener, at vi skal se stort på EF-domstolens bindende afgørelse, sådan som det fremgår af Jyllands-Postens meningsmåling (9/8).

Vort retssamfund er baseret på en klar adskillelse af den lovgivende og den dømmende magt, og det er endnu et eksempel på retssamfundets opløsning, at et politisk parti og en meget stor del af befolkningen ikke vil respektere EF-domstolens udlændingeafgørelse.

Men har et befolkningsflertal da ikke ret? Nej, ikke i et demokratisk samfund. Der må også flertallet indordne sig under de gældende love. Det ville justitsminister Erik Ninn-Hansen ikke under Tamilsagen, og derfor blev han dømt ved en rigsret, fordi vi havde en ansvarlig opposition.

…Derfor er det godt, at vi har EF-domstolen til at sikre mindretallets rettigheder, når vi overtræder de internationale konventioner, vi har tilsluttet os.

Et befolkningsflertals ønske kan nemlig godt være forkert. Det så vi i Tyskland i 1933, da nazisterne kom til magten på demokratisk vis. Få år senere vedtoges de berygtede Nürnberg-love, hvor det blev forbudt tyske statsborgere at gifte sig med jøder, hvis de fortsat ville bo i Tyskland.

Den danske 24-årsregel er det første eksempel siden Nürnberg-lovene på, at statsmagten vil sende unge i eksil, hvis de gifter sig med tilsvarende uønskede elementer. Under nazismen fandtes ingen international domstol, der kunne sikre unge, forelskede tyskere deres rettigheder. Det gør der heldigvis i dag.

Regeringspartierne og socialdemokraterne undskylder deres modbydelige og ulovlige fremmedpolitik med, at de blot følger befolkningens ønsker. Det bakkes tilsyneladende op af Jyllands-Postens deprimerende undersøgelsesresultat - og alligevel tror jeg ikke så dårligt om danskerne. Et svar afhænger af, hvordan et spørgsmål er formuleret.

Jeg vil her lade Poul Mathiasen fra bloggen Pouls Audiobutik svare:

I gamle dage var undertegnede jo en slags erhvervsfisker som alle de andre ramsaltede søulke af denne æt. Det var dengang, det vist endnu på dansk hed om en særligt utilpasset person, at han “var en havkat i et hyttefad” Godt nok havde jeg selv et hyttefad, men jeg fangede nu aldrig nogensinde nogen havkat, som jo forresten også er en ganske kedelig fisk med voldsomme kæber til at knuse skallerne på den mest tykskallede danske musling, nemlig den såkaldte molboøsters. Det værste jeg selv kom ud for var ved et uheld at drysse en almindelig ulk ned i hyttefadet, men at få fisket den op igen med de bare næver var nu heller ingen spøg. Sådan en ulk kaldte vi forresten “københavnertorsk”, fordi den var dum nok til at bide på krogen lige efter at man havde pillet den af. Meget dumt, næsten ligeså dum som en anden mand, som næsten også må være københavner. Det må han være, selv om hans hjemmeside ikke kommunikerer dette. I forhold til gårsdagens tekst er det følgende rigtigt forfærdeligt.

Det drejer sig om en kronisk overordentligt vred mand, som hedder Christian Braad Thomsen. I hele sit professionelle liv som af navn filminstruktør og forfatter (det er vist heldigvis begge ret frie erhvervsbetegnelser) og sikkert også længe før har Braad Thomsen været den såkaldte “havkat i hyttefadet”, uhyre ildeset men alligevel én, som man skulle være på vagt for. Det sidste skal man bestemt stadigvæk men det hænger nu mest sammen med hans syn på det danske samfund. Lidt kort kan vi da vist sige, at det er uhyre heldigt, at denne mand ikke har magt som han har agt. Med en komfortabel margin er hans indlæg i går i JP det mest demagogiske og samfunds-og folkefjendske vi endnu har oplevet fra denne gamle havkat. Han er vist efterhånden mest blevet et dikkende fedthalefår for nu at citere salig kaptajn Haddock fra Tintin. Da Fanden blev gammel gik han som bekendt i kloster og Braad Thomsen er da gået samme ensporede vej.

Nu behøver man ikke nogen særlig god opløsning af billeder af Braad Thomsen (det er lige før én pixel kan gøre det) for at se, at han ikke ligefrem er nogen gennemsympatisk person og så vi vist endda rundet en hel pixel op. Det er der heller ikke meget, der tyder på, at han nogensinde har været, for gennem flere årtier var han i evig strid med alle mulige af samtidens notabiliteter i dansk film. Samtidigt var det ganske svært at se egentlige spor af samtidens doktrinære politiske ensretning i denne højtråbende vrede mand, og det gjorde ham jo ganske underholdende. Samtidigt gjorde hans utrættelige kamp for ekstra kunststøtte til sin hustru Jytte Rex og hendes utalrige aldeles rædseldfulde filmprojekter et uforglemmeligt indtryk. Og en lillebitte smule ægte respekt.

Man skulle nemlig VIRKELIG holde af omtalte dame for at udholde at se værker som f. eks “Veronicas Svededug”, et af datidens superhits fra Rex´ hånd. Man må forestille sig de fra den engelske søfartshistorie så velkendte “press gangs”, som drak sagesløse søfolk hønefulde og når disse uheldige søulke så vågnede op var det som matroser i flåden, allerede langt til havs. Man må forestille disse ulykkelige publikummere, som er blevet slæbt ind til Rex´ film forgæves kradse neglene til blods på de låste døre som jøderne i Auschwitz. Så slemt var det muligvis ikke men tro mig, det var slemt nok alligevel. Storslemt. Dengang var det underholdende at se Braad Thomsen fægte vildt omkring sig for overhovedet ingenting

Nå, den sidste bemærkning om Auschwitz kunne være en dårlig spøg og er det naturligvis også. Det vil sige, i virkeligheden er selv elendige jokes som denne her blevet overhalet indenom af Braad Thomsen. I sin kronik sammenligner han nemlig den danske 24-årsregel med de nazistiske Nürnberg-love. Udover at sådan en bemærkning sandsynligvis vil kunne vinde et vist gehør på DR2 Deadline så forekommer den skudt noget over målet, men det skal blive værre, meget værre. Vi taler nemlig om, at store dele af det danske samfund ifølge Braad Thomsen er kommet i konflikt med selve demokratiet og det skal man bestemt tage alvorligt. Man skal naturligvis ikke tage det, som Braad Thomsen siger alvorligt, men man skal tage sygdommen bag symptomerne alvorligt. Det hedder vist den såkaldte “kritiske” intelligens” og dens dødskamp. Da den blev gammel blev den da noget ukritisk. Som vor ven her.

Som alle kulturelle elitister mener Braad Thomsen naturligvis heller ikke, at et befolkningsflertal har ret, langt snarere tværtimod, som han jo så tilsyneladende overbevisende påviser ved, at nazismen ifølge Braad Thomsen blev demokratisk indført og æv-bæv, se bare hvor galt det gik da folket bestemte. Det er nu lige knapt hele sandheden og der er ganske mange måder at indføre diktatur på og Braad Thomsen går så på sine gamle og affældige dage helt håndfast ind for en af den nye tids. Det er den, som hedder den almægtige EU-domstol, hil du Frelser og Forsoner! Det er nemlig den, som skal erstatte alt det der demokratiske snak vi har i Danmark, hvor Socialdemokratiet ifølge Braad Thomsen er blevet en underafdeling af Dansk Folkeparti.

Og Dansk Folkeparti: Ja det er jo næsten så tænderskærende forfærdeligt, at det er udenfor bedømmelse. Ifølge vor ven i dag har partiet gjort sig til åbenbar talsmand for, at kunststøtte “ikke skal uddeles efter kunstneriske, men politiske kriterier” Nu kunne man måske betvivle det superbegavede i blot at lade kunstnere uddele gaver til vennerne (uvennerne får da sikkert ikke) og i Braad Thomsens optik er alt, hvad der ikke er sammenspist med Rex, Braad Thomsen og de andre ved bevillingernes højbord altså afskyeligt og politisk. Og folkeligt, æv!

Desværre er det jo selve det danske folk, som Braad Thomsen er oppe imod, og i lighed med alle landsforrædere til alle tider er det jo derfor nødvendigt at søge udenlandsk bistand. I samme ombæring skal det også lige med, at han naturligvis også tager det som en aksiomatisk sandhed, at al dansk selvstændig udenrigspolitik naturligvis skal deponeres hos aldeles impotente FN. Dette diktatorernes legeplads har jo ikke siden krigen i Korea blandet sig andet end helt impotent i bittesmå borgerkrige. Alle FN´s indgreb siden Korea er iøvrigt karakteristiske ved, at konflikterne allesammen er uløste og brændende også i dag. Ikke engang Cypern kunne de klare og heller ikke efter 40 år og de skød ikke engang…Der er de selvfølgelig også stadigvæk.

Nå, men Braad Thomsen mener altså i sit blinde raseri mod Fogh, DF, Socialdemokratiet og alle de andre udemokratiske svinehunde, at “flertallet må indordne sig under gældende love” Som mannah til israelitterne i deres fordrivelse i ørkenen er EU-domstolen jo så i sin politiserende aktivitet, forårsaget af et folkeligt-politisk vakuum, så kommet Braad Thomsen til hjælp. Det er simpelthen fantastisk at se ham og helt givet massevis af andre, som i måske 30 år har stemt imod alt, som ville kunne styrke EU, simpelthen over hals og hovede forråde ikke blot Fogh og den danske regering. Nej, de er fra en kant fuldstændigt ligeglade med det danske folk og alle dets aldeles “forkerte” meninger. Det har de sikkert været hele tiden, aldeles ligeglde, men nu har de altså fået våben i hånd.

At deres egne meninger så var helt diametralt modsatte indtil for et par år siden betyder naturligvis ingenting for disse mennesker. Hvor end de står har de principielt ret, fordi de er de udkårne.

De er simpelthen af de mennesker, man i det gamle Sovjetunionen lavede kommissærer af. De tror helt og aldeles fast på en overordnet ide (troen er alt, ideen er ligegyldig) og så er det forresten fuldstændigt ligemeget, hvad følgerne for befolkningen er. Som man sagde i visse venstreflejskredse i min egen ungdom (alt, alt for mange faktisk) så kan “det være i en befolkningsgruppes objektive interesse af blive udryddet” Det sidste citat er alt for let at belægge og slet ikke en joke. Overskriften for Braad Thomsen i dag er forresten “Retsstatens Opløsning” Vi kan da så håbe på, at denne for mange danske intellektuelle så forkerte og forlorne konstruktion, som det danske demokrati åbenbart er, vil formå at bekæmpe alle de gamle totalitarister, som efter EU-domstolen vejrer ny morgenluft. Det er altså ganske skræmmende at forestille sig den enevældige og naturligvis ikke-appellable EU-domstol og Braad Thomsen og alle de andre opportunistiske medløbere ved magten. Om ikke andet så giver folk som dig da kampen for det danske demokrati en helt ny mening. I kampen mod folk som dig og alle totalitære meninger forklædt som bekymring for folkets demokratiske uvidenhed . SÅ er der nemlig rigtig grund til bekymring.

Under 100-årskrigen mellem England og Frankrig med start i 1300-tallet var der en anden kontroversiel “helt” nemlig den engelske prins Edward, kendt som riddertidens måske største hærfører, “The Black Prince” Hans skæbne blev også at udleve sin egen tid og berømmelse og dø som en vanvittig og vattersotig gamling. Der er dog alligevel et par forskelle. Edward blev nemlig kun 43 år gammel og derudover var han vældigt pæn som ung. Det har Braad Thomsen som sagt aldrig været.

0 Kommentarer »

Ingen kommentarer endnu.

RSS feed for comments on this post. TrackBack URI

Kommentér indlægget...

Monokultur kører på WordPress