Gode og dårlige erfaringer
Under overskriften “Integrationen dårligere i dag end i 1984” kunne man i JP Lørdag læse, at indvandere fra ikke vestlige landes bidrag til samfundsøkonomien er gået fra for lidt til meget mindre.
Ved indgangen til den seneste højkonjunktur i 1984 var der balance mellem, hvad ikke-vestlige indvandrere betalte i skat og hvad de fik udbetalt i offentlige ydelser.
I 2004 - trods en historisk højkonjunktur - modtager indvandrere og efterkommere fra ikke-vestlige lande 200 kr. i sociale ydelser, hver gang de betaler 100 kr. i skat.
Balance vil sige, at de betaler lige så meget i skat, som de får ud i offentlige ydelser. Som gruppe betragtet! Tallet for etniske danskere er ifølge papirudgaven af samme avis at man modtager 22 kr. hver gang man betaler 100 kr. i skat. Her er der et pænt overskud, hvad der er nødvendigt, hvis det hele skal løbe rundt. Dette er ikke et oplæg til smash, for andet sted i samme avis kunne man under overskriften “Glæde over invandring” læse om spaniernes økonomisk positive erfaringer med invandere, fortrinsvis fra Sydamerika, Marokko og Østeuropa. Herfra lyder det:
En af forfatterne til rapporten, Raquel Vazquez, siger til den franske avis Libération, at levestandarden ville være faldet med 0,6% istedet for at stige med 2,6% i perioden fra 1995 til 2005, hvis der ikke var kommet nyt blod til Spanien. For slet ikke at tale om, at den spanske befolkning med et af verdens laveste fødselstal ville være skrumpet ind til under 40 mio. indbyggere uden indvandring.
Ifølge den økonomiske rådgiver Miguel Sebastian vil denne gode cirkel fortsætte mindst frem til 2020, og hvert år vil Spanien have brug for 200.000 nye invandere.
Der er kritikere i Spanien der peger på at invandrene er unge og motiverede til at tage jobs spanierne ikke selv vil nedværdige sig til, da de er for dårligt betalte og at det er et problem at skabe vækst på dårligt betalte arbejdspladser.
Bag denne forskel mellem dansk fiasko og spansk succes ligger dels at spanierne er mere dovne end danskerne (det ved vi alle sammen), så et hvilket som helst bidrag udefra er positivt i sig selv og dels forskellen i den indvandrede arbejdskraft. Ikke nok med at spanien tilsyneladene har en betydelig invandring fra quasi-vestlige lande, så er der også en motivationsprøve i at svømme over Gibraltar-strædet, hvis man er Nordafrikaner. Det er en sorteringsmekanisme der vil frem.
3 Kommentarer »
RSS feed for comments on this post. TrackBack URI
Hvis etniske danskere modtager 22kr hver gang de betaler 100 kr i skat, er der vel ikke tale om en dansk fiasko? Jeg kan ikke helt følge argumentationen.
ah vent, jeg blandede invandrere sammen med begrebet ‘etniske danskere’, som iøvrigt lyder dumt :)
Tallene for Vesteuropæiske indvandrere er 200kr for hver 100 kr i skat, men hvad er tallene for Danmark specifikt så?
“Tallene for Vesteuropæiske indvandrere er 200kr for hver 100 kr i skat, men hvad er tallene for Danmark specifikt så?”
Jeg er måske ikke altid klar i mit sprog. I 1984 betalte en gennemsnitlig invandrer 100 kr. i skat og modtog 100 kr. i offentlige ydelser. En etnisk dansker - ja, det siger man nu om dage - modtog 22 kr. for hver 100 kr. der blev betalt i skat.
Disse var de eneste tal fra to forskellige artikler i samme avis og jeg tror meningen med at stille posteringen sådan op var at forholde mig lidt ironisk til statistik. Jeg har en fornemmelse hvad “venstrefløjen” vil sige til den slags oplysninger.
Den danske fiasko er altså kun dansk for så vidt, at vi tager skylden for, at de mennesker der er flyttet hertil er blevet bedre til at finde et bistandskontor end et arbejde.
De stærk nedsættende og meget overfladiske betragtninger om Spanien dækker kun over at jeg ikke kender meget til spanske forhold, men også her hører jeg for mit indre øre, allehånde venstrefløjsere himle op om en “bedre tone” og mindre stigmatisering sydpå.