Broken Britain

Diverse — Drokles on March 11, 2010 at 4:49 am

Fra Telegraph

Violent attacks are estimated to be 44 per cent higher than they were in 1998 after research on the way police record them allowed comparisons for the first time.

The study, by the independent House of Commons Library, shows violence against the person increased from 618,417 to 887,942 last year.

It is the first time such a trend in police recorded crime can be made because a change was made in counting rules in 2002 which ministers have always insisted meant figures before that date were not, therefore, comparable.

Instead, they have always used a separate the separate British Crime Survey which suggests violence has dropped by more than 40 per cent since 1998.

The Tories, who requested the new research, said the findings make a mockery of such claims and reinforce the public’s fear that violence is in fact rising.

Statiticians in the Commons Library have used a previous Home Office estimate on the effect of the change in counting rules to estimate the impact on previous figures, had those rules been in place then.

Just last week, Gordon Brown, the Prime Minister, said violent crime had dropped by 1.5 million offences under Labour before attempting to blame a growing fear of crime on the Tories for “ramping up” public panic.

Samfundet er en kontrakt mellem mennesker. Denne kontrakt skal gennem loven beskyttes konsekvent mod de, der ikke kan indfinde sig. Den engelske blanding af socialpædagogiske tiltag og udsøgte manerer lider fallit og svigter sine borgere.

3 Kommentarer »

  1. Spørgsmålet bliver, hvordan borgerne skal stille sig, når staten ikke leverer den beskyttelse mod fysiske overgreb, der er hele forskellen på naturtilstanden og på det civiliserede samfund, og som er hele grundlaget for statens magtmonopol.
    Eftersom staten i de fleste vestlige lande har gjort det vanskeligt om ikke umuligt for borgeren at besidde våben til effektivt selvforsvar, må borgernes afkald på denne mulighed naturligvis også være betinget af at staten overholder sin del af aftalen. Hvis staten ikke leverer fysisk sikkerhed, men alligevel udplyndrer borgerne og straffer dem for at besidde eeffektive selvforsvarsmidler, bliver det et samvittighedsspørgsmål, om borgeren fortsat skal adlyde staten.

    Comment by PerH — March 11, 2010 @ 6:53 am
  2. Right on.

    Comment by Drokles — March 11, 2010 @ 7:26 am
  3. Det er netop statens magtmonopol, der i stigende grad udfordres ikke fra én, men fra flere sider i disse årtier. I den forstand er det fløjtende ligegyldigt, om udfordringen kommer fra det ekstreme højre, det ekstreme venstre eller fra totalitær Islam, som rummer alt for mange nazistiske tendenser (eller var det ikke nærmere omvendt?).

    Jo flere udfordrere man skaffer sig, desto sværere bliver kontrakten mellem stat og borger naturligvis at opretholde. Det har jo også vist sig overalt i EU og burde være selvindlysende og elementært. Men det er det ikke for de meget kloge. Store visioner skjuler de simpleste ting. Udfordrernes pointe. Vore lederes højtflyvende planer gavner især fjendtlige, men langt mere jordnære hensigter. Derfor har det fra starten været vanvittigt at føje en så potent udfordrer som Islam til de øvrige indre fjender af det bestående (herhjemme fjender af ‘Morten Korch-nationen’).

    At ville forene alverden som vision - ovenfra og forsøge at sætte foreningen af alverden i stedet for det, der allerede er, har denne gang (efter den kolde krig) afsløret Kulturrelativisternes, venstrefløjens, Vanderbildt’ernes, Davos’ernes og The Fabians bestræbelser som et tåbeligt projekt og en forudsigelig, superintellektuel fejltagelse.

    Man kan ikke visionere sig til en ‘bedre’ verden. Det har man forsøgt. Men vil de visionære indse og rette fejltagelsen. Nej, for de kan ikke se, at visionen er gal - det er vore veluddannede ledere alt for omnipotente - og fjerne til.

    Den dag man bliver identisk med sine fejl, kan man måske ikke undgå at opdage, at noget er galt og ikke fungerer optimalt, men det vil være alle mulige andre steder, som befinder sig uden for visionen, steder, som bare skal rettes til - på en visionær måde. Det visionære er noget, befolkninger ikke har kapacitet til at fatte. Derfor får de intet at vide. Men de udsættes for virkningerne, fejlene.

    Med venlig hilsen

    Comment by Emeritus — March 16, 2010 @ 1:05 pm

RSS feed for comments on this post. TrackBack URI

Kommentér indlægget...

Monokultur kører på WordPress