På den sikre side

Diverse — Drokles on January 30, 2010 at 7:04 am

Forsigtighedsprincippet er ofte blevet fremhævet, som en guddommelig regel i klimadebatten. Ved udsigten til en katastrofe er det sund fornuft at bremse udviklingen indtil man sikrer sig en farbar vej. Det er selvfølgelig noget vrøvl når det drejer sig om det ukendte. Alt kan i princippet være katastrofalt, men vores ressourcer er begrænsede så, hvor skal vi sætte dem ind? Selvfølgelig der hvor vi har størst grund til at antage en farlig udvikling, hvilket vil sige at vi behøver en vis mængde viden og indsigt for overhovedet at kunne foretage en meningsfuld vurdering. Det er f.eks. farligt at bevæge sig for man kan falde, blive kørt over, rende ind i skumle personer eller støde sin tå imod et stoleben. Så det sikreste er at sidde i sin sofa - med mindre at man ved at det kan give fedt på hjertet. Så hvad er farligst?

Jo større udsigten til en klimakatastrofe er jo mere grund er der til at handle. Da man jo mangler en del viden må postulatet om den forestående katastrofe bakkes op af så stærkt et katastrofescenarie, som muligt hvis man skal tvinge en hvilken som helst handling igennem. Hvis vi står overfor civilisationens undergang virker ingen pris for høj. Eksemplet med at hvis der er halvfems procent chance for at flyet ikke styrter ned er de ti procent sikre død vel nok til ikke at vælge flyveren. Denne usikkerhed ville man jo ofre meget på at undgå, så meget mere end hvis man sagde at der var ti procents chance for at de bananer man købte kunne være stødt under transporten. Så det er bare med at handle uden at se sig tilbage for alternativet kan være visse død. Men alligevel er der en pris og den skal nogen jo betale - også når vi skal sikre os at klimaet indstilles på den rette temperatur. Fra Guardian

One-quarter of all the maize and other grain crops grown in the US now ends up as biofuel in cars rather than being used to feed people, according to new analysis which suggests that the biofuel revolution launched by former President George Bush in 2007 is impacting on world food supplies.

The 2009 figures from the US Department of Agriculture shows ethanol production rising to record levels driven by farm subsidies and laws which require vehicles to use increasing amounts of biofuels.

“The grain grown to produce fuel in the US [in 2009] was enough to feed 330 million people for one year at average world consumption levels,” said Lester Brown, the director of the Earth Policy Institute, a Washington thinktank ithat conducted the analysis.

(…)

According to Brown, the growing demand for US ethanol derived from grains helped to push world grain prices to record highs between late 2006 and 2008. In 2008, the Guardian revealed a secret World Bank report that concluded that the drive for biofuels by American and European governments had pushed up food prices by 75%, in stark contrast to US claims that prices had risen only 2-3% as a result.

Since then, the number of hungry people in the world has increased to over 1 billion people, according to the UN’s World Food programme.

“Continuing to divert more food to fuel, as is now mandated by the US federal government in its renewable fuel standard, will likely only reinforce the disturbing rise in world hunger. By subsidising the production of ethanol to the tune of some $6bn each year, US taxpayers are in effect subsidising rising food bills at home and around the world,” said Brown.

Men det er det værd at millioner sulter når alternativet efter al sandsynlighed er at endnu flere millioner vil sulte og drukne og bage i Afrikas ovn, hvis ikke vi handler. Så de må sulte for en sikkerheds skyld.

3 Kommentarer »

  1. God dag Drokles, jeg har hørt og set en vidio i løbet af ugen, en god rap vidio om økonomi.

    http://econstories.tv/home.html

    Comment by Per N — January 30, 2010 @ 12:44 pm
  2. Ja tak for den. Herligt.

    Comment by Drokles — January 30, 2010 @ 11:52 pm
  3. Med al respekt for klimaet. De voldsomt hypede klimaforandringer er klædt af som værende af politisk natur. I modsætning til Naturen, der har vendt op og ned på klimaet uafhængigt af den førte politik. Lige nu for eksempel er det begyndt at sne i Jylland, og en snestorm varslet forleden rammer hele landet i løbet af dagen efter den koldeste januar i 23 år og med isvinteren måske kun timer borte - lidt afhængigt af, hvor meget lunkent vand der løber ind i Kattegat og Østersøen.
    De meget omtalte klimaforandringer handler derimod udelukkende om penge, om hvor de skal hen, og hvem der skal have lov til at administrere dem. Det kører imidlertid ikke rigtigt for nogen af parterne, for dem, der skal betale, er i krise. Kisten er tom. Kina og oliestaterne sidder på et bjerg af kontanter eller beviser på andres gældsposter, men de er samtidig blandt u-lande, som skal modtage. Voila!

    Med venlig hilsen

    Comment by Emeritus — February 2, 2010 @ 2:09 pm

RSS feed for comments on this post. TrackBack URI

Kommentér indlægget...

Monokultur kører på WordPress