Slaget ved Snaphanen

Diverse — Drokles on January 24, 2010 at 1:02 pm

Den store genereliseringsdebat, som startede med Hedegaards julefrokostinterview på Snaphanen udvikler sig efterhånden som slaget ved Gettysburg. Flere debattører rider ivrigt ind i kamphandlingerne, der udviklede sig fra en mindre træfning for at give fjenden de læsterlige klø, den fortjener og som man har ventet for længe på i den seneste tid stilstand med klima, krise og en ny og politisk uidentificeret statsminister, mens generalen selv i tvivl om man besidder “the high ground” prøver at tøjle hovedstyrken og undgå et forpligtende slag. Senest er Langballe reddet i kamp (vist nok for længe siden, men Berlingeren har holdt det tilbage en rum tid for større effekt) med et læserbrev, hvor han tilsyneladende trumfer Hedegaards urimeligheder.

Selvfølgelig skulle Lars Hedegaard ikke have sagt, at der er muslimske fædre, der voldtager deres døtre, når sandheden i stedet synes at være, at de nøjes med at slå døtrene ihjel (de såkaldte æresdrab) – og i øvrigt vender det blinde øje til onklers voldtægt.

Og hvor skal vi dog alle chockeres over dette fæle menneske og hans hate-speech. Og hvor er det synd for alle de muslimer - og det er de fleste, ja for ikke at sige dem alle stort set - der bare prøver at klare sig igennem tilværelsen i et uforstående samfund. På netudgaven af Berlingske Tidende og Politiken nåede det at blive hovedhistorien. Disse uhyrligheder kunne generalen selv Pia Kjærsgaard da ikke sidde overhørig, hvis hun ville gøre noget ud af sit image, som en der ikke helt er nazist og hurtigt rykkede hun da også ud for at slukke ildebranden og kaldte Langballes udtalelser for “kluntet udtrykt” og “dumt og skadeligt for partiet“.

Det betyder noget for den efterhånden slidte koalition, der hedder VKO, hvilket stof Pia Kjærsgaard egentlig er lavet af, dér indenunder huden, bag masken. Der kræves balance og modenhed og sober stemmeføring af hende mere end nogen anden. Pia Kjærsgaards stilling på de bonede gulve er nu så vigtig at man ikke længere skal tale det indhold, der gjorde hendes karriere i første omgang, men om form, der sikrer hendes arbejde med de rigtige mennesker. Som en Andersen Skjern, der efter at have besejret hele den varnæske klasse først bliver til noget i deres selskab. Langballes udtalelser var derfor “kluntet udtrykt” og det er “dumt og skadeligt for partiet“. Hvad der er skadeligt for partiet ved Kjæsgaard selvfølgelig bedst selv da partiet er hendes projekt og det er hende, der bestemmer, hvilken form for overflødig socialdemokrati det skal være. Men kluntet udtrykt?

Nej min kære Kjærsgaard. Langballe er ualmindelig præcis i sine formuleringer. Han skriver “at der er muslimske fædre, der voldtager deres børn” og ikke “alle” eller “at det er sådan de gør hele banden“. På denne begrænsning foretager han det tilsyneladende one-up-manship i forhold til Hedegaard når han siger “de nøjes med at slå døtrene ihjel“. “De” altså forstået, som den begrænsede mængde af “muslimske fædre, der voldtager deres børn“. Oven i købet har Langballe endnu et forbehold i at “sandheden synes at være” og han sætter ord på denne sandhed, som er blevet så almindeligt et begreb, nemlig æresdrab.

Jo men æresdrab er sjældne og enkeltstående, det udgør ikke ligefrem en statistik. Såeh? Det gør det jo nok alligevel et sted for æresdrab er i Danmark udelukkende en muslimsk beskæftigelse, hvilket tegner et grusomt billede af familieforholdenes grundpræmisser i de muslimske miljøer. Man glemmer at æresdrab er sidste indstands når familiens overhoved siger “nok er nok”. Der går noget forud, hvor parterne kan bakke ud af en konflikt, hvilket vil sige at de stakkels piger kan rette ind. Her er alt fra mishag til vold i forskellige grader og dumping af de helt unge i hjemlandets landsby, der markerer familiens position, som Jyllands-Posten kunne fortælle

Dansk politi har i øjeblikket fokus på en række sager, hvor unge kvinder fra indvandrermiljøet er forsvundet sporløst. Om de har været udsat for en forbrydelse, eller om de - som familierne forklarer - er taget til hjemlandet, er uvist.

»Det kan være den unge pige, der går i 2.g og som pludselig er væk. Københavns Vestegns Politi har indtil videre haft ca. 30 ”æres”-sager i år. Det er både store og små sager, men da nogle af dem i øjeblikket efterforskes, vil jeg ikke sige nærmere om dem,« siger politiinspektør Bent Isager-Nielsen, Københavns Vestegns Politi.

(…)

Rigspolitiet har netop offentliggjort en statistik om “æres”-relaterede forbrydelser. Den viser, at der siden juli 2006 og frem til i dag, er registreret 279 såkaldte æresforbrydelser i Danmark. Der har været 349 ofre, og der har været 412 gerningsmænd. 81 pct. af ofrene er kvinder og mere end halvdelen er mellem 20 og 30 år. I to ud af tre sager er det ofrets nærmeste familie, som er gerningsmænd, og de står bag trusler og vold mod deres nærmeste familiemedlemmer. Baggrunden er typisk strid om tvangsægteskaber, ønske om skilsmisse, valg af kæreste eller ægtefælle eller »uacceptabel adfærd«, som familierne forklarer det.

Eksemplerne af æresdrab i Danmark viser at truslen om drab er reel. Og på denne trussel lever et ukendt antal deres liv. Så hvor stort er tallet for de fædre der ikke behøver at slå ihjel, men alene kan nøjes med bevistheden om den sidste indstands? Kun få blev skudt ved Berlinmuren, men den holdt millioner fængslet. Mord er jo kun toppen af det dysfunktionelle isbjerg så, hvad dækker det over i de muslimske miljøer? Lad os se på statistikken gennem et eksempel.

Det berømte mord på Ghazala Khan på Slagelse Banegaard var ikke en enkelt sindsforvirret mands værk. Hele familien var sat i sving, endda også den gamle tante, der havde udviklet sig til en hel koordinerende telecentral. Og den stolte fader havde hentet hjælp fra det pakistanske taxamiljø der velvilligt opererede som overvågning af gaderne i de store byer. Her var et stort fællesskab naturligt samlet om dette ene formål - at hjælpe en fader med at myrde sin datter. Et helt miljø, hvor alle mere eller mindre abonnerer på det prisværdige i at slå sin datter ihjel for at redde det vigtigste; familiens ære. Hvorledes fungerer eksemplet Ghazala Khan, som statistik?

Jeg synes grundlæggende at det er Pia Kjærsgaard, der virker “dum og skadelig” for udviklingen i Danmark og at hendes læsning af de intellektuelle i hendes parti er “kluntet”. Den politiske kamp bliver ikke afgjort af form, men af indhold. Hvis man er stærk nok holder man sandheden, som “the high ground” og tvinger i længden sin vilje ned over sine fremstormene uvidende modstandere, som bliver besejret gennem tab af argumenter og ansigt. Hedegaard og præsterne har ret og de er ikke ilet i kamp utålmodige efter at få en hurtig afgørelse, men som general Buford valgt et sted, hvor de havde højdedraget. Scenen er sat til endnu en nedslagtning og hvis Kjærsgaard har lidt fornuft holder hun enten med sejrherrerne eller også holder hun sig væk.

15 Kommentarer »

  1. Pia Kjærsgaards største fejltagelse er, at hun ikke tør sige, at det er hele den muslimske kultur, der er den skyldige.
    Det er en bortforklaring at hævde, at det kun er enkeltstående tilfælde blandt muslimerne, der resulterer i æresdrab.
    Forbrydelsen er så udbredt blandt muslimerne, at den er et generelt problem.

    falkeøje

    Comment by falkeøje — January 24, 2010 @ 2:00 pm
  2. Helt enig Falkeøje. Det svenske begreb “altanpiger” (muslimske piger, der falder ned fra altaner) siger en del.

    Comment by Drokles — January 24, 2010 @ 2:42 pm
  3. [...] FN beskriver æresvold mod kvinder som “en pandemi” ; 17.000 æresrelaterede voldssager årligt alene i Storbritannien, Pakistan: the annual number of honor killings ran up to more than 10,000 per year, UNICEF In the Gaza strip and the West bank, more than two-thirds of all murders were most likely ‘honour’ killings.” Turkey: 200 girls and women killed in 2008 alone. Video:Report on Acid attacks in Pakistan. Hvis det var disse myriader af kvinder fra klansamfund hvor de har det marginalt bedre end kvæg, Langballe ville tale om, kunne han jo bare have sagt det. Så ville vi nemmere kunne komme igennem den næste uge, hvor høj og lav skal ud og promenere deres “dybe forfærdelse og rystelse.” Måske man bare skulle undgå dansk opinion i den uge. “Kun få blev skudt ved Berlinmuren, men den holdt millioner fængslet” (Monokultur: Slaget ved Snaphanen). [...]

    Pingback by Æresdrab og karaktermord « Snaphanen — January 24, 2010 @ 2:58 pm
  4. “Den politiske kamp bliver ikke afgjort af form, men af indhold. Hvis man er stærk nok holder man sandheden, som “the high ground” og tvinger i længden sin vilje ned over sine fremstormene uvidende modstandere, som bliver besejret gennem tab af argumenter og ansigt. Hedegaard og præsterne har ret og de er ikke ilet i kamp utålmodige efter at få en hurtig afgørelse, men som general Buford valgt et sted, hvor de havde højdedraget.”

    Helt igennem fremragende kommentar!

    Comment by TB — January 24, 2010 @ 5:21 pm
  5. Jeg synes det er underligt,at vi stadig taler om “æresdrab”.Der er efter min mening ikke noget ærefuldt ved at slå sine døtre ihjel.Det er blot indskrænket,inhumat,middelalderligt,og blottet for al menneskelighed!

    Comment by Karl — January 24, 2010 @ 5:57 pm
  6. En fremragende postering, der tydeliggør problemets omfang i miljøet.

    I øjeblikket prøver man at isolere ‘the bad guys’ til somalierne som national gruppe. Så glider Islam lidt ud af fokus sammen med de andre grupperinger, men netop Ghazala Khan var ikke somalier, og de to første, som forsøgte at myrde KW var heller ikke. Dette uvæsen er næsten lige så bredt funderet som de muslimske grupperinger er talrige, fordi Islam binder det hele sammen.

    Med venlig hilsen

    Comment by Emeritus — January 24, 2010 @ 10:29 pm
  7. Emeritus,

    Detta handlar inte heller uppenbart specifikt om islam, men innebörden är densamma och minst sagt alarmerande. Där sprack myten om “enskilda fall” i ett enda slag - ett enda enskilt fall omfattar 30 % av hela populationen !!!! :

    http://www.document.no/2010/01/drosjesvindelen_-_handler_om_n.html

    Läs även detta:

    http://sydsvenskan.se/malmo/article291496.ece

    Comment by Lennart — January 24, 2010 @ 11:12 pm
  8. 5#

    Nu ser du jo hvordan det gik, da Hedegaard og Langballe sagde det var “muslim-drab”! Men ellers har du fuldkommen ret. I islam findes ingen ære, bare umoral og narcissisme.

    Jeg mener ærligt, at fordi LH en dag siger: “Muslimer voldtager deres døtre, og Langballe højer en oktav med: “Nej de myrder dem”! Derfor bliver min kritik af sura 33 som en umoralsk, uetisk og narcissistisk bortforklaring for egen liderlighed fra en mand, som 1,5 milliard mener er verdens største forbillede, jo ikke usand - den har fuldstændigt hold i virkeligheden, og kan ikke angribes af “gutemenschen” skaren.

    Det vi som islamkritikere udsættes for, er det samme som alle muslimer udsættes for, når vi siger, at de alle er terrorister, fordi Muhammad Atta sprænger et par højhuse i luften i NY! De var jo ikke der allesammen.

    Jeg mener at denne personfiksering, altså det hvad den enkelte muslim gør eller ikke gør, det er ikke vigtigt i denne debat - faktisk er det lige så uvigtigt, hvad den eller den siger i et anfald oprømthed. Det fjerner bare fokus fra det virkelige problem: Indholdet, opfordringerne til vold, henstillingerne til mord og terror, opfattelsen af og værdien af de tre vigtigste skrifter i Islam: Koranen, Hadith, Sira! Skrifter som enhver rettroende muslim fuldt og fast tror kommer fra gud!

    Det er indholdet mellem disse omslag, vi skal få ugyldigforklaret som uforenlige med retsstatens, demokratiets og dermed Danmarks og danskeres værdier og love! Ligesom nazismen, stalinismen, facismen og polpots socialisme er det!

    Dette kan vi kun gøre ved at dreje diskussionen tilbage imod dets kernepunkt. Langballes og Lars hedegaards udtalelser som de kables ud til offentligheden hjælper ikke med til at dette bliver lettere - det kan til og med blive sværere!

    Comment by Hans Erling Jensen - Eticha - — January 25, 2010 @ 1:12 am
  9. @Karl: Vi holder fast ved “æresdrab”. Alle ved hvad det indebærer. Vi siger jo også koncentrationslejre, selvom det mildt sagt er en svær eurefmisme for en dødsfabrik. Alle ved hvad det er alligevel. mvh S

    Comment by Snaphanen — January 25, 2010 @ 4:16 am
  10. @Lennart -

    “Forfatterne er selv ambivalente: de ønsker ikke å levere ammunisjon til agitatorer eller folk med fordommer. Men som de selv sier: fakta er det beste botemiddel mot alle fordommer.”

    Det er sandelig et fælt tilfælde af cover your ass. Forskere i dag mangler mod til at tale Rom imod. Alt bliver pakket ind i forbehold. Hvorfor skal nogen være bange for at levere ammunition til nogen af fløjene? Det er jo åbenlyst at en stor andel af Oslos pakistanere er dybt kriminelle - det er dokumenteret, og det faktum skal promoveres så meget som muligt, fordi det er en forskers opgave at formidle indholdet af sin forskning.

    Ellers stor ros til Einar Haakaas og Kjetil Sæter herfra!

    Comment by Sobieski — January 25, 2010 @ 10:28 am
  11. [...] har skrevet om det, en af de bedste er Monokultur: Det betyder noget for den efterhånden slidte koalition, der hedder VKO, hvilket stof Pia [...]

  12. Kan vi ikke allesammen være enige om, at den muslimske kultur er en kultur, der dræber deres egne døtre, såfremt de ikke vil føje familien og ægte den, som familien finder rigtig.
    Men det er jo ikke familien, der skal giftes, det er det ulykkelige pigebarn.
    Så langt kan familien ikke tænke.

    falkeøje

    Comment by falkeøje — January 25, 2010 @ 7:53 pm
  13. Tak for de opmuntrene ord.

    Jeg er enig i Falkeøjes betragtninger at islam, der undertvinger mennesket og således også enig i Hans Erling Jensen når han gør op med fokuseringen på individet.

    Og jeg er også enig med Snaphanen i at æresdrab er en ganske dækkende betegnelse (æresmord ville måske være mere præcist, men ikke helt så mundret). Det er den islamiske forståelse af ære, der henvises til og hver gang en ung pige stikkes ned, bankes ihjel eller ryger ud over altanen udstilles deres kulturs fundamentale karakter. Det er et godt ord.

    Comment by Drokles — January 26, 2010 @ 7:10 am
  14. Meget meget flot kommentar, Drokles. Vel gennemtænkt, og uhyre spidst skrevet. Den fortjener at blive læst af et større publikum. Prøv at sende den ind som et kronik-forslag til diverse aviser.

    Og enig i, at ordet æresdrab er godt og dækkende.

    Comment by Mikael — January 27, 2010 @ 5:48 pm
  15. [...] jeg og mange andre har lagt vægt på tidligere er der i Langballes formulering på ingen måde tale om [...]

RSS feed for comments on this post. TrackBack URI

Kommentér indlægget...

Monokultur kører på WordPress