Hvem er den tredie burka?
Fra Politiken
Ifølge en ny undersøgelse som en forskergruppe på Københavns Universitet har lavet for regeringens burkaudvalg, og som Jyllands-Posten har fået indblik i, er der således kun tre kvinder i hele Danmark, der bære burka.
Vi ved at de to tuneseres koner ser således ud så hvem er den tredie burkabærer?
Jeg fjoller for det er ikke rigtige burkaer
Derudover er der mellem 150 og 200, som iklæder sig den såkaldte niqab. En beklædningsgenstand, der ligner burkaen, men som ikke har et net for øjnene.
Net eller ej - mon ikke det også dækker den populære forestilling om burkaen?
6 Kommentarer »
RSS feed for comments on this post. TrackBack URI
Nu har man valgt at nævne burqa’en, fordi der lige var nogen som bed sig fast i ordet. Men om det er burqa, niqab, heejab eller hvad fanden de muhamedanske kvinder tvinges til at pakke sig ind i, så er det ét fedt. Propaganda for islam, hverken mere eller mindre.
jo, det dækker nok den populære opfattelse.
At der i alle tilfælde er tale om hel eller delvis maskering der klart burde være at afvise og have indgreb imod dels af genkendelsesårsager dels af andre årsager, er dog ikke til at diskutere. I mine øjne naturligvis, andre kan selvfølgelig have andre opfattelser.
Nu vi taler om besynderlige markeringer af, hvem der er ude - og hvem der er inde, så vil jeg egentlig gerne vide, hvor alle *hættemågerne er blevet af. Nu har jeg bevæget mig rundt i København i flere dage uden at se flere, end man ser gråspurve. De små byfugle var jo meget talrige engang - det er de heller ikke mere. Kan det være frosten? Eller krisen?. Er de fløjet et andet sted hen?
Hvorfor tæller man kun burkaer og niqab’er.
Hvis man holder sig fra Nord-vest, skulle det lige nu være en overkommelig opgave at tælle begge dele. Jeg ved, at ingen skal få Asmah Abdul Hamid til at tage sit af, så det er én allerede, men hun bor så ikke i København.
- - - - - - - - -
O.T. - …og så alligevel.
Jeg synes for eksempel, at ubemærketheden af Lilleør, Pind og Khader i en periode har været påfaldende specielt i det offentlige rum og specielt i én henseende.
Jeg har hele tiden vidst, At Helle Merete Brix og Lars Hedegaard var medlemmer af Trykkefrihedsselskabet. Der står jo blæst om deres engagement. Men hvorfor er det aldrig gået op for mig, at også Lilleør, Pind og Khader var centralt placerede medlemmer?
Det er måske mig, der har været uopmærksom, men…
Hvorfor skulle det først gå op for mig, at Lilleør, Pind og Khader var medlemmer af det selskab, den dag, de valgte at forlade ytringsfriheden, og så det bragede smak med døren, så alle tydeligt kunne høre det.
Hvorfor smak de med døren? Vistnok fordi Lars ikke må sige, at alle muslimske fædre voldtager deres døtre. Sagde han nu det? - Hvis han faktisk gjorde - mente han det så?
Gud og hvermand ved jo, at muslimske mandlige familiemedlemmer beskyttet af Islam og sharia kan finde på at voldtage deres døtre, søstre og kusiner og at pigerne bliver straffet for det, hvis de sladrer? Men det er altså for stærkt for Lilleør, Pins og Khader at nævne. De må mene, at Lars helt klart er urimelig og respektløs og traumatiserer det fortvivlede muslimske minoritetssamfund, der aldrig kunne finde på den slags. Man kan ikke være i et selskab, hvor Lars siger sådan noget ligeud. Det er simpelthen ikke god tone at være efter muslimerne på den måde hele tiden.
Det må han altså ikke, men Hege Storhhaug må. Hun har en tydelig tilfredsstillelse ved i JP energisk at præcisere, hvad der lå i hans bemærkninger med personligt kendskab til emnet.
Nuskal man dog lige huske på, at ikke alle muslimske mænd bedriver incest på den måde, som der her er tale om. Mange nøjes med inden for rammerne af det lovlige at gifte sig med en af kusinerne i fuld offentlighed.
Med venlig hilsen
Fodnote.
*hættemåger: Bemærk om udtrykket, at det trods alt rummer en kærlig undertone i lighed med gråsenolliker om gråspurve.
#3. Hvis der reelt er tale om et fravær, så vil mit bud være ,hjemme på ferie, fra vejret og med socialdanmark med som rejsechek.
Bare rolig, de skal nok flagre rundt i byens gader til foråret, så nemt slipper du ikke.
Gråspurvene derimod, glæder jeg mig over hvergang jeg møder dem, de overlever stadig.
(5) Til PB
Åh, Gud. Hvis du har ret, så er alt jo ved det gamle - og tryghedsfremmende. Intet er så opmuntrende, som at have noget at brokke sig over.
Med venlig hilsen