Kunsten at bøje sig for terror

Diverse — Drokles on November 15, 2009 at 4:10 pm

Frederik Stjernfelt skrev i forrige uges Weekendavisen om avisernes afvisning af endnu engang at publicere Kurt Westergaards berømte Muhammedtegning, som modsvar til terroristernes evindelige planer om massakrer.

En anden forskel mellem de to sager er, at tunesersagen omfattede mord på en dansk tegner. Den aktuelle sag er udvidet til bombeattentater mod et dansk bladhus. En nærliggende årsag til stemningsskiftet hos chefredaktørerne er derfor nok, at man var villig til at vise storslået publicistisk mod, så længe den potentielle omkostning var en enkeltpersons liv. Men når det var ens egen institution, der kunne blive angrebet, stak man piben ind. Altså: elementær frygt. Det, redaktørerne burde sige ærligt og klart er: beklageligvis kan vi ikke trykke tegningen, for vi er bange.

Frygt er ikke noget ædelt motiv til at handle. Derfor er det naturligvis, at redaktørernes motiver skal garneres med julepynt. Men pynten må ikke få os til at overse det elementære faktum, at med redaktørernes skridt er ytringsfriheden i Danmak reelt blevet indskrænket. Terroristerne har vundet en afgørende omgang.

Men at det ikke er nobelt at bøje sig for frygten, betyder ikke, at handlingen ikke kan være klog. Ytringsfriheden kan som alle andre principper sættes ud af kraft, når sikkerhedsgrunde taler for det. Sikkerhed er det ultimative trumfkort i al politik. Sikkerhed stikker alt. Til gengæld bør sikkerhedskortet kun spilles, når og så længe der er reel og konkret grund til det. Derfor er Seidenfadens snak om en læreproces farlig - som om vi nu en gang for alle havde lært, at vi ikke må fornærme religioner. Tværtimod bør den frygtpålagte indskrænkning af ytringsfriheden altid ledsages af overvejelser over, hvornår og hvordan indskrænkningen igen kan afvikles.

Imens i FN skriver Kristeligt Dagblad

Torsdag aften vedtog den såkaldte 3. Komité, der er en del af FN’s Generalforsamling et udkast, hvor religionskritik fordømmes. Om nogle uger skal dette udkast til den anden og endelige afstemning i Generalforsamlingen, hvor det ventes at blive vedtaget med samme stemmefordeling som torsdag aften: 81 for, 55 imod og 43 lande, der ikke stemte.

(…)

Jacob Mchangama, der er chefjurist for den liberale danske tænketank Cepos, mener, at resolutionen er et stort tilbageslag for de lande, inklusive Danmark, der betegnede Durban 2-konferencen som en sejr, fordi man fik udeladt paragraffen om religionskritik i konferencens slutdokument.

– Resolutionen i Generalforsamlingen har ikke nogen juridisk vægt. Men den har en afsmittende effekt, der vil gøre resolutionen til en del af arbejdet på at finde rammer for ytringsfriheden. Eksperter vil kunne henvise til, at Generalforsamlingen har fordømt religionskritik. Og den islamiske blok vil være i stand til at sige, at FN som organisation støtter idéen om forbud mod religionskritik.

For et par uger siden blev Danmark kritiseret på det stærkeste i en såkaldt ad-hoc komite til FN’s Menneskerettighedsråd, der i øjeblikket debatterer rammerne for ytringsfrihed:

– I Danmark og Holland er profeten Muhammeds person blevet bevidst latterliggjort med den hensigt at skade muslimers følelser. Derfor er det ikke nok, at menneskerettigheder kun omfatter individer, står der i en skrivelse fra en række islamiske lande til ad-hoc komitéen, der forsøger at gøre kritik af religion til en menneskerettighedskrænkelse.

Seidenfaden praktiserer det han håber er rettidig omhu både med hensyn til terrorister og med hensyn til den globale sædelighed.

0 Kommentarer »

Ingen kommentarer endnu.

RSS feed for comments on this post. TrackBack URI

Kommentér indlægget...

Monokultur kører på WordPress