Det går ikke godt for Holland, der alt for længe har satset alt for hårdt på en lallende liberal tilgang til multikultur, hvis omkostninger man indtil videre har betalt med veksler på sin egen kultur. Nu ser det ud til at bunden er nået. Islam In Europe

Former Dutch minister of integration Rita Verdonk, head of the TON party in an interview (NL) in HP/De Tijd:

“If we go on this way in our country, in five years our women, daughters and granddaughters will all walk around with headscarves.”

“Our values and norms, the freedom of expression, equal treatment of men and women, of gays and straights, those things are being threatened. We’re letting [people] walk all over us in the Netherlands. I say: every burka is one too many. In England there’s already a pool where women can’t enter without a burkini. And then you hear women complaining that they were rejected by an employer because of their headscarf. That is not discrimination, that is the proper right of an employer.”

Tildækningens funktion er selvfølgelig helt klar. At skille de rene fra de urene, fjerne det kvindelige fra det offentlige rum og ganske primalt at dominere fremmede stammer. Hannah Ziadeh med en glimrende kronik i Jyllands-Posten, hvor han beskriver slørets funktioner.

Lederen af verdens førende islamiske læreanstalt blev tvunget til et tilbagetog, da han ville forbyde tildækningen af piger på det berømte Al-Azhar universitet i Egypten. Kronikøren opfordrer Vesten til ikke at lade sig besnære af islamisternes snak om kvinders rettigheder. Det handler om magt, og hver gang Vesten bøjer sig, vil der blive fremsat krav om nye indrømmelser.

(…)

For islamisterne er striden om de islamiske tørklæder ikke et spørgsmål om fri vilje, det handler heller ikke om beskyttelse af muslimske kvinder eller nødvendigheden af at underkaste sig Koranens påbud. Nej, det handler om magt. Det er en magtdemonstration med det formål at islamisere de arabiske samfund. De ønsker at vise, at det er dem, der bestemmer, hvad der er islamisk. I begyndelsen var det kun troende muslimer, der skulle efterleve påbuddene, men nu kræver de i stigende grad, at også sekulære muslimer og ikke-muslimer ”respekterer” islamisternes fortolkning af islam. Erfaringer fra Egypten viser tydeligt, at kvinder ikke skal bære tørklæde for at beskytte sig mod mænds uønskede blikke, men for at vise hvem de tilhører, dvs. islamisterne, og de vil aldrig stille sig tilfredse, selv hvis man skulle tillade niqab’en fra vugge til grav. Jo mere samfundet giver efter, jo flere krav vil islamisterne stille.

Når islamisterne henviser til den personlige frihed og går rettens vej i deres kamp for tørklædet, skyldes det to ting. For det første er det inden for de seneste årtier lykkedes dem at få indført sharia i de fleste arabiske landes forfatninger, bl.a. i Egypten og Kuwait, som hovedkilde eller tilmed den eneste kilde til lovgivning. Det betyder, at islamisterne nu høster frugterne af de indrømmelser, de enkelte stater gav dengang, da den islamiske bølge var på sit højeste. Det er typisk islamisterne, der bestemmer hvad sharialovgivning er, uanset hvad statens officielle islamiske ledere som Shaykh Tantawi i Egypten ellers måtte påstå. For det andet indebærer snak om menneskerettigheder og den personlige frihed, at de islamister, der gerne vil til magten, får sig en tiltrængt rebranding som demokrater, selv om de i årtier har bekæmpet den slags værdier.

Religionsrapporten havde i 2007 et interview med Ziadeh i Cairo, som er et lyt værd. At islamisterne forsvarer deres egen lovgivning gennem demokratiske metoder, som at gå rettens vej er værd at bide mærke i. En del hjemlige eksperter udi det orientale peger nemlig ofte på islamisternes stigende tendens til at gå rettens vej frem for bombens i den muslimske verden og ser det, som en naturlig demokratiseringsproces vi blot skal vente på. De har ikke, som Ziadeh lagt mærke til at islamisterne altid går den vej, der er mest effektiv for nuværende og siden de allerede har bombet sig til et lovgrundlag, der sikrer en islamificering af samfundet er det letteste selvfølgelig at få demokraterne til at respektere undermineringen af civilsamfundet og lade det islamiske mørke sænke sig gennem søgsmål.

Hannah Ziadehs kronik er også interessant og lærerig af en anden grund. Den beskriver præcist det banale seksuelle udspring ikke bare for tilsløringen af kvinden, men nærmest som islams bærende psykologiske søjle. Den absurde konsekvens af at de arabiske mænd ikke har evnet at forholde sig til deres egen seksualitet har bevirket at de har udliciteret ansvaret, skylden og skammen til kvinden, som efterfølgende nødvendigvis må forsvinde fra det offentlige rum da hun samtidig er umyndiggjort og helt og aldeles afmægtig i forhold til at forvalte, hvad mændene ikke selv magter - mændenes selvkontrol. Oversexed and underfucked, som en tysk kommentator beskrev det. Men som vi ved fra både folkeeventyr, Freud og Victoriatidens romaner kommer der intet godt ud af fortrængning. Washington Post

Surprisingly, some Egyptian women say that their veils don’t protect against harassment, as the lollipop ads argue, but fuel it. A survey released this summer supports the view.

“These guys are animals. If they saw a female dog, they would harass it,” Hind Sayed, a 20-year-old sidewalk vendor in Cairo’s Mohandisseen district, said, staring coldly at a knot of male vendors who stood grinning a few feet from her.

(…)

Mona Eltahawy, a 41-year-old Egyptian social commentator who now lives, unveiled, in the United States, said that as a Muslim woman who wore hijab for nine years and was harassed “countless times” in Egypt, she has concluded that the increase in veiling has somehow contributed to the increase in harassment.

“The more women veil the less men learn to behave as decent and civilized members of society,” Eltahawy wrote in an interview via Facebook. “And the more women are harassed, the more they veil thinking it will ‘protect’ them.”

Female travelers consider Egypt one of the worst countries in the world for harassment on the streets — second only to Afghanistan, where the Taliban forced all women behind the veil and into seclusion in their homes.

(…)

A new survey by the Egyptian Center for Women’s Rights makes harassment on the streets appear not a risk, but a virtual certainty. According to the center, 98 percent of the foreign women and 83 percent of the Egyptian women surveyed said they had been sexually harassed in the country.

About half of the women, Egyptian and non-Egyptian, said they were harassed every day as they went about the streets. The survey polled 2,020 Egyptian men and women and 109 non-Egyptian women.

Foreign women identified Egyptian policemen and other security officials as the most frequent harassers.

Fænomenet kendes selvfølgelig også herhjemmefra, hvor Jyllands-Posten for nylig kunne fortælle

Indvandrerdrenge udsætter indvandrerpiger for voldtægt og udnytter pigernes frygt for at blive udstillet, siger socialarbejdere. Pigerne frygter også reaktionen fra deres forældre.

Unge indvandrerpiger bliver udsat for voldtægt og andre seksuelle overgreb fra indvandrerdrenge og -mænd, der truer dem til tavshed ved at sige, at pigerne vil bringe skam over deres familie, fordi de frivilligt er mødtes med drengen eller manden.

Ofrene for venstrefløjens besyngelse af mangfoldigheden. Men omend det er sørgeligt og ironisk at konstatere de absurde konsekvenser for muslimerne selv at de er fanget i deres egen kultur, så er det et problem for os, at det som sagt også er et våben udad til. Udsagnet “Jeg knepper dig/nærtstående familiemedlem!” bærer jo hele islams væsen. Dominans udspringende af seksuel frustration, men ikke desto mindre dominans og uanset at det for det meste og for de fleste blot er en sociologisk konsekvens af en forkvaklet kultur kommer det ud på et

Her en advokat, der klart definerer seksuel chikane som et våben i kampen mod zionisterne

Det er selvfølgelig det samme, der ligger i danske imamers nedgørelse af danske piger. Det simpleste og vigtigste budskab fra moskeerne, der diffunderer gennem menigheden ud til de hip-hop-hørende muslimske drenge på gaden. Tingbjerg kan nok blive vores lille Cairo - eller Holland?