Ingen orange revolution II

Diverse — Drokles on October 25, 2009 at 5:27 am

Ali Alfoneh var under protesterne mod det iranske præstestyre hurtigt ude og skyde håbet om en orange revolution i sænk. Information

Det var slemt, men værre var det heller ikke. I ugerne op til det iranske valg tidligere i år påpegede det amerikanske magasin Newsweek, at Iran trods alt ikke kunne siges at være et militærdiktatur.

Det var dengang. For nu godt fire måneder efter valget kunne noget tyde på, at Irans fremtid kan være som miltærdiktatur. Den uafhængige militære enhed Revolutionsgarden har nemlig fået tilkæmpet sig en unik magtposition efter valget både politisk, militært og økonomisk. Det mener Ali Alfoneh, der er ekspert i Iran og ansat ved American Enterprise Institute for Public Policy Research.

»Den udvikling, vi har set både med hensyn til økonomisk og politisk magt, og den måde som Revolutionsgarden har udnyttet krisen til at befæste sin position i det iranske samfund på efter valget, peger for mig på, at Iran er på vej mod et militærdiktatur,« siger Ali Alfoneh.

(…)

Derudover er der blevet skabt en lovlig adskilt efterretningstjeneste inden for garden, der nu laver det samme som Efterretningsministeriet. Herudover er også den meget voldelige folkemilits Basij nu også officielt lagt ind under Revolutionsgarden.

»Samtlige af målsætningerne for Revolutionsgarden er opfyldt. De dominerer politisk, de dominerer økonomisk, og de begynder nu også at udkonkurrere Efterretningsministeriet på lovlig vis. Drejebogen er fulgt til punkt og prikke,« siger Ali Alfoneh.

(…)

Ifølge magasinet TIME, har Revolutionsgarden efter valget nu ligeledes reel politisk kontrol over Irans atomkraftprogram, ligesom den sidder tungt på Indenrigsministeriet, Forsvarsministeriet og administrationen af olie. De har oprettet deres eget universitet og har egen havn.

Denne BBC dokumentar Iran and the West fortæller, som titlen antyder om forholdet mellem Iran og Vesten fra revolutionen i 1979.

Ahmedinejad var, som det sikkert er mange bekendt en af arkitekterne bag gidseltagning af de amerikanske diplomater.

3 Kommentarer »

  1. Pis. Jeg havde ellers ventet mig en masse positivt af den demokratiske opstand i Iran:-(

    Tænk på den effet, det havde haft, hvis et islamisk styrer var blevet styrtet af sit eget folk. Så ville en god del muslimer både i mellemøsten og i diaspoaren kanske havde forstået, at islam som styreform ikke er særligt fed.

    VH
    Jacob

    Comment by Jacob A — October 27, 2009 @ 3:14 pm
  2. Jeg tror, flertallet i de arabiske lande er muslimer. Det samme gælder vel for perserne i Iran. Viser erfaringen, at man kan lave om på det? Et demokrati-oprør fra ikke-muslimske mindretal er derfor næppe muligt. Man kan højst påregne, at et oprør mod det nuværende muslimske styre fører til et nyt muslimsk styre - enten på grund af indbyrdes stridende ayatollaher eller ved, at revolutionsgarden er blevet så magtfuld, at den lige så godt kan skubbe vogternes råd til side og oprette sit eget atomare muslimske militærdiktatur.

    Med venlig hilsen

    Comment by Emeritus — October 28, 2009 @ 5:37 pm
  3. [...] brødrene lige så stille rykker ind, hvor anstændigheden rykker ud er det måske på sin plads at gense en dokumentar om Khomenis [...]

    Pingback by Monokultur » Mens vi venter på brødrene — February 8, 2011 @ 1:30 pm

RSS feed for comments on this post. TrackBack URI

Kommentér indlægget...

Monokultur kører på WordPress