Akademikere

Diverse — Drokles on October 18, 2009 at 5:29 pm

Karen Blixen fortalte for nylig i radioens P1 (ja hun er jo død for længe siden) om sin tid i Afrika, hvorledes “de sorte” ugenert gik ind i hendes hjem for at se, hvordan hun boede, som var de på museum. Det generede ingenlunde Blixen for “de sorte” talte aldrig og gik meget stille på bare fødder. Men ind imellem når hun sad og skrev kunne der pludselig dukke et “sort hoved” op over skulderen på hende for at se, hvad det var hun foretog sig. Karen Blixen var en levende installation i sit eget hjem.

To forskere fra Københavns Universitet har været i et gammelt arkiv under Københavns Zoologiske have og dannet sig et mere detaljeret syn på vores hang til at se vilde mennesker udstillet sammen med dyrerne op til og i begyndelsen af det 20. århundrede.

»Men generelt er det meget svært at finde ud af, hvordan folk havner på udstillingerne. På samme måde som vi kun har sejrherrernes historier tilbage fra gamle krige, mangler vi tit de udstilledes version af denne historie, så vi ved faktisk meget lidt om dem,« forklarer Rikke Andreassen.

Regnskaber og kontrakter viser, at naturfolk blev ansat på meget forskellige vilkår. De har dog et fælles træk, som har overrasket forskerne. Naturfolkene på de danske udstillinger ser ud til at have været andet og meget mere end undertrykte stakler, som blev udnyttet af imperialistiske forretningsfolk.

»Man får let en forestilling om, at de udstillede var meget passive og undertrykte. I virkeligheden organiserede de sig ret meget, og under den store udstilling i Tivoli i 1902 gik kineserne i strejke, fordi de ikke syntes, deres løn var god nok. Udstillingerne var på mange måder moralsk problematiske, men det ser ud til, at de her folk også har handlet ret meget selv og ikke bare været ofre,« fortæller Rikke Andreassen.

Hvorfor er den slags udstillinger moralsk problematiske? I dag rejser horder af venstrefløjse til fjerne og primitive egne for at finde det ægte og beglo det i eget habitat. Mennesker, der ikke som Blixen og de primitive gøglere i zoo har valgt at tage ophold i det fremmede, men er hjemme, hvor deres ret til det private burde være indlysende bliver pludselig baggrund for venstrefløjsernes kedelige rejseberetninger, som kun kan forbande hinanden over at have fået samme ide og været med til at ødelægge det oprindelige ved deres massive tilstedeværelse med den medfølgende kommercialisering (der i øvrigt ikke er andet end det lokales måde at tjene en skilling nu skaden er sket) og derfor tvinges til at søge videre mod den næste jomfruelige destination - som man har fået på anbefaling af venner, der allerede har været der. Trekkerlort!

Hvis ikke, der var tale om deciderede slaver på udstillingerne i Zoologisk Have og Tivoli, hvorledes kan man så overhovedet få den opfattelse, at der var tale om ofre? Fordi det er hattedamer der forsker. Deres verden er kun deres nære omgivelser og deres indlevelse i andre mennesker strækker aldrig længere end at spørge sig selv hvordan de ville have det med dette og hint befriet for andre menneskers præferencer og vilkår. Hvis nogle kinesere ville betale mig gode penge for at sidde i en værtshusindstallation i en forlystelsespark i Shanghai og drikke bajere fra 10:00 - 18:00 havde jeg da slået til med det samme. Og jeg havde givet den en ekstra skalle og leveret et forrygende show i weekendens aftenudstillinger.

3 Kommentarer »

  1. Der var også en pikant detalje, nemlig hvordan kvinderne i 1902 virkelig var fascinerede af de mandlige installationer, de blev vist selv “lidt vilde i varmen”.

    Comment by PB — October 18, 2009 @ 10:57 pm
  2. Ja - flere af “installationerne” blev gift med danske kvinder.

    Dér, hvor det rent faktisk blev problematisk var, hvor det handlede om - især uledsagede - børn.

    - - -

    Comment by Morten - - - — October 19, 2009 @ 12:52 pm
  3. Uledsagede børn har jeg ikke hørt om, men det gør ikke “installationerne” i sig selv problematiske, hvad der er underforstået i artiklen. At der har været børn med er ikke problematisk da børn altid følge med deres forældre. Danidaudsendinge rejser også gladeligt ud med deres deres børn til fremmede og lavtstående samfund uden at det er synd for nogle.

    Comment by Drokles — October 19, 2009 @ 2:04 pm

RSS feed for comments on this post. TrackBack URI

Kommentér indlægget...

Monokultur kører på WordPress