Forbud og frihed

Diverse — Drokles on September 25, 2009 at 7:10 am

Socialdemokratiet bevæger sig mod en legalisering af hash og hurra for det. Det illegale og enorme hashmarked er en pengemaskine for kriminelle bander og et kæmpe spild af Politiets ressourcer, som derved også pålægges at håndtere en endnu mægtigere modstander i den af hashsalget styrkede og større kriminelle underverden. Med de mange forbrugere og den afslappede holdning taber Politiet tillige anseelse i at skulle slå ned på noget, som alt for mange anser, som harmløst. Og det harmløse ligger for de fleste i den saglige konstatering at rygning af hash er et privat anliggende, der ikke kommer andre ved.

I radioens P1 Morgen advarede en misbrugsekspert mod en legalisering ud fra den betragtning at svage sjæle ville blive endnu mere udsat. Muligvis, men det er der bare ikke noget at gøre ved for det indkluderer jo også alkohol, slik, god mad, slankekure, bodybuilding osv. I hvor høj grad vi skal sætte vores fælles ressourcer ind på at hjælpe de vi mener har hjælp behov kan vi altid diskutere, men vores afholdenhed forhindrer ikke andre i at gå til grunde.

Til gengæld bevæger Socialdemokraterne sig imod et forbud mod købesex (På P1 kan man få den særlige fornøjelse at høre Mette Frederiksen), som Peter Hummelgaard Thomsen argumenterer i Jyllands-Posten

Sexkøbernes penge skaber et stort og dybt kriminelt miljø og finansierer blandt andet bandekrigens krudt og kugler. Det er en let sag at drive alfonseri- og bordelvirksomhed i Danmark.

Rufferi er allerede ulovligt og se på Thomsens egen sætning, hvor det hjælper. Og ligeledes trafficking, som også bliver nævnt i flæng, der i visse tilfælde er at sidestille med kidnapning og følgende voldtægt. Men måske mener Thomsen at i den udstrækning, som købesex er lovligt er det med til at underminere forbuddets gavnlige effekt på finansieringen af bandekrigens krudt og kugler. I så fald strider den logik direkte imod begrundelsen for at legalisere hash, som Socialdemokratiet jo også tager tilløb til. Der bliver noget at tale om. Men det er lige meget når man kører på frihjul af egne postulater

Den, der sælger sex, har sjældent et såkaldt frit valg. Det har kunden imidlertid altid. Derfor ønsker vi et forbud. At købe sig til sex er ikke en menneskeret.

Selv om der også er en mindre gruppe af mænd, der sælger sig selv, er prostitution overordnet set et ligestillingsproblem, hvor mænd køber kvinder. Prostitution har intet med fri seksualitet at gøre. Prostitution er et marked med en stærk part (sexkøberen) og en svag part (den prostituerede).

En kriminalisering af prostitutionskunderne er et vigtigt signal at sende. Præcis som vi ikke vil acceptere, at man slår på børn, at man kører med alkohol i blodet, eller at man begår indbrud hos folk.

Og med Vibeke Manniches ord ligeledes i Jyllands-Posten

De få højlydte, selviske kvinder, der påberåber sig deres ”frie valg” af prostitution som erhverv, må være stærke nok til at leve med et forbud af hensyn til det store flertal, der skades fysisk, psykisk og socialt af prostitution.

I et samfund, der baserer sig på solidaritet og ligeværd, kan og må det ikke accepteres, at kvinder misbruges og handles under nogen omstændigheder.

Det gør det ikke bedre, at der er en lille andel af de prostituerede, som er mænd. Prostitution repræsenterer først og fremmest mænds (mis)brug af kvinder, og det er beskæmmende, at det fortsat får lov at være acceptabelt, når omgivende lande allerede har forbud.

På den især for socialdemokraterne mærkværdige påstand om at køber udnytter sælger bygger man sit tårn af hysteri. De kvinder, der mener at deres valg er et udtryk for valg bliver hos Manniche udråbt til højlydte og selviske og deres valg bliver underkendt med citationstegn. Informationer, der ikke tjener sagen skal væk. Thomsen prøver at ignorere, at der er delte meninger med ord som sjældent og forkaster ligeledes tanken om mennesket som selvstændigt med ordet såkaldt. På den konto evner man derfor heller ikke at sondre mellem sagesløse og endog tilfældige ofre for andres onde gerninger eller uansvarlighed når man sammenligner med tyveri og spirituskørsel. Og således retfærdiggøres også udtrykket at “handle med mennesker”, som om det så ikke er at handle med mennesker at bede to flyttemænd risikere deres helbred med at hive et Steinway op på femte fordi de klarede sig dårligt i skolen og den ene måske fik mange bank, som barn af sin alkoholiserede far, hvilket har givet ham et lavt selvværd, som kun bliver forstærket når sveden fra panden minder ham om at han nok kunne være blevet til noget andet her i livet.

Men sagens kerne er for en gangs skyld utilsløret for det handler om mænds og kvinders kvinders seksualitet. I gamle dages patriarkat lokkede flanerne mænd i fordærv, men med feminiseringen er det nu mændene, der ødelægger kvinderne. Det er mændene, som bevæbnet med en grusom kombination af penisser og en marginalt højere løn står i den absolutte rolle som udbytter og krænker kvindens hellige vulva. Tak for kaffe. I stedet vil jeg give ordet til Sognepræst Poul Joachim Stender, som han skrev i Kristeligt Dagblad

Købesex er ikke noget, de hellige skrifter anbefaler. Navnlig ikke Paulus, der generelt er imod enhver form for sex. Men det er heller ikke ulovligt. Hverken Tamar eller Rahab, nogle af Bibelens mest berømte ludere, mødte nogen fordømmelse. Tværtimod blev de indføjet i Jesu slægtsregister. En ære og forfremmelse uden lige.

En respekteret mand som Samson fik ikke bibelske minuspoint for at have besøgt en skøge. Det gjorde Gilead heller ikke, som fik sin søn Jefta med en luder. Man møder heller ikke nogen fordømmelse af prostitution i beretningen om Salomo og de to skøger.

På et tidspunkt tillader Jesus sig at sige til en større forsamling af folk, der mente, at de med deres opførsel og meninger havde fået Herren på deres side: “Sandelig siger jeg jer: Toldere og skøger skal gå ind i Guds rige før jer”.

(…)

Men hvis man frivilligt arbejder med sex, er man ikke et offer. Ethvert menneske har en seksuel selvstændighed, som man også har ret til at bruge på prostitution. At begrænse den frihed, som Socialdemokraterne vil gøre ved at forbyde køb af sex, er ikke kun udtryk for den nypuritanisme, der synes at være på vej ind over Danmark som et seksuelt lavtryk. Det er også en stærk moralisering af menneskers seksualitet.

Sappho har et bogtilbud, hvor en lang række filosoffer giver deres bud på frihed. Fælles for dem alle er en forankring i mennesket, som et frit menneske og det ansvar, der deraf kommer med eller uden et forhold til Gud. Ikke indkluderet er den amerikanske musiker og tænker Jerry Lee Lewis, der bedst udtrykker Vestens frihedsideal med sin filosofi, der hedder “Live and let live - but stay the hell outta my way!

3 Kommentarer »

  1. For mig at se er den stærke part den der får betaling. Ikke den betalende.

    Personlig foretrækker jeg flest mulige ting- også sex- er gratis. Det er dog ganske svært for mig at klare mig ganske uden penge som mit liv er. Men derfor kan jeg vist godt have idealer…

    Comment by Peter Buch — September 25, 2009 @ 11:24 am
  2. Peter Buch,

    Nævn mig en eneste serviceydelse eller produkt der er gratis, i ordets egentligste forstand, dvs. hvor der ikke følger en form for betaling sted til ophavsmanden for seviceydelsen eller produktet. Denne bataling kan være penge, modydelser, eller anerkendelse.

    Min påstand er at dette ikke findes, af samme årsag som ægte autruisme ikke findes, idet mennesket ikke gør noget med mindre det er i deres egen interesse at gøre dette eller sligt. Når nogen hævder at gøre autruistiske gerninger, er det fordi det får dem til at føle sig som bedre mennesker eller for at fremstå som samme i andres øjne og dermed stille sig i en bedre situation.

    Af samme årsag er der heller ikke noget der hedder gratis sex, der følger altid en regning med, hvadenten denne udmøntes i kolde kontanter eller i at investere følelsesmæssig kapital eller i andre betaligsmidler (restaurant-, blomster-, chokolade-, barregninger etc).

    Ligeledes er idealet om at kunne leve uden penge, enten parasitisk (at ville leve på andres arbejde, uden at yde nogen form for modydelse) eller illusorisk, da man blot flytter modydelsen væk fra den formelle form (betaling via penge) til en mere tilsløret form (betaling via andre modydelser).

    Comment by Zonka — September 25, 2009 @ 1:23 pm
  3. Mange gode pointer!

    Comment by JFA — September 25, 2009 @ 9:12 pm

RSS feed for comments on this post. TrackBack URI

Kommentér indlægget...

Monokultur kører på WordPress