180 Graders absurde teater

Diverse — Drokles on August 29, 2009 at 4:16 am

180 Grader hensynker deprimerende ofte i ideosynkrasier, som desværre underminerer validiteten i deres liberale projekt. Et eksempel er denne indledning fra lederen

Det er helt i orden og til tider endda også på sin plads at have sine betænkeligheder ved udbredelsen af doktrinær islam i Danmark, men når et parti som Dansk Folkeparti bevidst forsøger at forhindre religions- og forsamlingsfriheden ved med utvetydige begrundelser at stemme nej til, at der må bygges en moske i København, så må alle ordentlige mennesker stå sammen imod chauvinismen.

Udover at det er noget vrøvl at man forhindrer religions og forsamlingsfriheden ved at stemme nej til et byggeri kan man forstå at det er chauvanisme at modsætte sig Doktrinær islam, skønt denne netop er mildt sagt chauvanistisk. Formuleringen “et parti som Dansk Folkeparti” antyder måske ufrivilligt 180 Graders ideosynkrasi, som om problemet ville være anderledes, hvis modstanden var kommet fra et parti som Liberal Alliance. Måske fordi de i modsætning til os “islambesatte” med vores “frådende overbevisning“ er ordentlige mennesker?

Som en ven sagde ildevarslende til mig “If you build it, they will come!”

6 Kommentarer »

  1. Hvad symbolisere de to projekterede 36m høje minareter?
    Islamisk potens? - religiøse Stiverter?
    Præcis.

    Italiensk renaissance har dyrket det samme behov. Der findes en toscansk by, hvor jeg talte 24 velbevarede stiverter, rå symboler på rigdom, magt og potens. I Firerenze kan man måske diskutere, om Palazzio Vechio er en brutal knytnæve med en truende pegefinger eller en fuckfinger vendt mod byens befolkning. Men den er tænkt maskulint og potent.
    Man skulle ikke vær i tvivl om, hvad herskeren var i stand til.

    En historisk kendsgerning er det i hvert fald, at lige så travlt rige og magtfulde mænd i de toscanske bysamfund havde med at bygge højere og mere imponerende og potente stiverter end dem, de målte sig med, lige så travlt havde deres fjender med at bryde denne magt, ydmyge dem, rive deres potensforlængere ned og bygge deres egne potensforlængere, der selvfølgelig var endnu højere og endnu stivere.

    Det gik af mode sammen med renaissancen - sådan da.

    Med venlig hilsen

    Comment by Emeritus — August 29, 2009 @ 6:32 pm
  2. Tyrkernes Erdogan sagde: “Moskeerne er vore kaserner, kuplerne stålhjelme og minareterne vore bajonetter.”

    Comment by Drokles — August 30, 2009 @ 1:14 pm
  3. I London er en enorm moske ved at blive bygget, hvilket har oprørt mange Londonere, men tilsyneladende ikke regeringen. I det 19. århundrede var de mere på mærkerne, da de nægtede at acceptere katolicismen indtil Paven, dengang, endelig anerkendte protestantismen som en lovlig religion i katolske lande. Islam skal behandles på samme måde. Moskva mener åbenbart dette for på trods af et voksende antal muslimer vil der ikke blive bygget flere moskeer før saudierne viser det samme hensyn når det drejer sig om kristne kirker der.

    Det England bekymrede sig om i de forrige århundreder var, at katolske kirker og deres præster ville sprede oprørstanker - og det var der en vis sandhed i. Dronning Elizabeth I vidste at hun var på Pavens drabsliste (Pave Gregor XIII, 1572-1585) og, hvis det lykkedes at dræbe hende da ville England opleve samme inkvisition som i Spanien. I dag er mange europæere klar over, at moskeerne er ‘væksthuse’ for militant islamisme og for aktive konverterings kampagner, og at de udgør en fare.

    Den franske by Tours modtager penge af den franske regering (ligesom fra Algeriet og Saudiarabien) til bygningen af en af de største moskeer i Frankrig. Mens dette opfattes som værende generøst (og politisk korrekt) i Frankrig da lukker Algeriet kristne kirker fordi de måske ville forsøge at få algiere til at konvertere - og i Saudiarabien er kristendommen ulovlig. Så hvem er chauvinister?

    Comment by synopsis-olsen — August 30, 2009 @ 5:58 pm
  4. JP vier i sin 2 sektion ‘INDBLIK’ hele seks sider til spørgsmålet om islamiseringen under titler som ‘DEM OG OS’ og ‘KVINDEDRØMME i verdens farligste land’.

    Som den første avis i landet sker det uden mange omsvøb.

    Det fremgår tydeligt, hvordan politiet stresser indvandrerne. På trods af, at politiets stress både gælder rockere og indvandrerbander ligeligt, vælger de unge indvandrere dobbeltattituden ‘vi er ofre-og-helte’ og helt alene i verden, sådan som uopdragne, utilpassede araberdrenge altid har gjort i Mellemøsten. Det interesserer dem ikke en døjt at få et liv, de ved slet ikke hvordan - konflikten er deres liv.

    Om politiet må jeg sige, at ‘terningerne ere kastede’. Det samme gælder politikerne.

    En chef, jeg havde engang i min ungdom, udmøntede sin visdom om konfliktspørgsmål på denne umisforståelige måde:

    ‘Står man over for en konflikt, har man to muligheder:
    Man kan enten gå ind i konflikten med henblik på at løse den, eller man kan lade den ligge.
    HVIS man vælger at gå ind i konflikten, er man pisket til at fortsætte til den bitre ende - blive ved, til man er kommet igennem vanskelighederne og har løst opgaven.
    Hvorfor er det nu så vigtigt at fortsætte til den bitre ende? -
    Jo, for hvis man stopper midtvejs og vælger kun at gøre tingene halvt, bliver den konflikt, man gik ud af meget værre sidenhen, end hvis man fra begyndelsen havde kendt sin begrænsning og helt havde ladet være med at gå ind i konflikten, hvilket fører os tilbage til den første løsning, fordi man ikke magtede den anden løsning.’

    Han efterlevede selv dette princip med succes.

    Manden er død nu. Politiet er til gengæld et korps, som lever og dør med staten. Korpset har påtaget sig en mangeårig konflikt, der i sidste ende truer statens sikkerhed. Der er derfor ingen fornuftig vej tilbage, hvilket også politikerne vistnok også er begyndt at fatte. Konflikten SKAL altså løses. Både her og i resten af Europa. Frygt og vankelmod og halve løsninger duer ikke.

    Med venlig hilsen

    Comment by Emeritus — August 30, 2009 @ 6:57 pm
  5. Jeg forstår ikke englænderne. Man får let den tanke at magtapparatet ikke længere mestrer andet end at styre kolonier af stridende stammer og folkeslag og uden emperiet må de omforme deres land til, hvad de kan overskue.

    Ja, eksemplerne er legio Emeritus. 1. Verdenskrigs halvbagte afslutning dannede grobund for Dolkestødsmyten f.eks.

    Comment by Drokles — August 31, 2009 @ 12:50 am
  6. Englænderne har internaliseret imperietidens del og hersk logik, samt den lidt hårde multikulturelle styreform som er nødvændig når man skal administrere et stort og diverst imperie. Fortidens synder melder sig på banen, og siger at nu har i redt jeres seng, og så har I bare at ligge i den. Dengang Kipling og Dunsterville agerede i imperiets tjeneste var meningen jo, at metropolen England (London) skulle nyde frugterne af kolonierne. I dag er der intet imperie, men der er til gengæld en bizar styreform der administrer og fordeler et input, der over tid svinder ind (skatteborgernes indbetaling), og som skal uddeles til diverse minoritets og særinteressegrupper (muslimske indvandrere). Selvfølgelig er det et system der lakker mod enden.

    Comment by Sobieski — August 31, 2009 @ 11:38 am

RSS feed for comments on this post. TrackBack URI

Kommentér indlægget...

Monokultur kører på WordPress