Besynderlige Ellemann-Jensen

Antisemitisme, Forbrydelse og straf, Politik, Pressen, Sverigetanic, venstrefløjen — Drokles on August 27, 2009 at 4:51 am

En artikel i den svenske avis Afton Bladet har skabt en mindre krise mellem Sverige og Israel. Artiklen påstår uden nærmere dokumentation at Israel plyndrer tilfangetagne palæstinensere for organer og det har vakt så megen vrede i den israelske regering at den har krævet et indgreb og en undskyldning fra den svenske regering. Det er herhjemme overvejende udlagt som en svensk Muhammedkrise og følgeligt gjort til et spørgsmål om ytringsfrihed. Ingen af delene er helt præcist da det ikke drejer sig om meninger, men om påstande om israelsk subsidiært jødisk modus oprandi. Altså at en nation grundlæggende er udgjort af vampyrer.

Det drejer sig dog stadig om pressefrihed og uden større kendskab til svensk lov er der derfor næppe noget, som den svenske regering kan gøre, hverken fra eller til (Vi ser bort fra den svenske regerings ageren under Muhammedkrisen, hvor bl.a. en hjemmeside blev lukket for ikke at støde den islamiske verden). Og som med den danske Muhammedkrise kan den svenske regering i udgangspunktet heller ikke så godt melde ud om sine holdninger til artiklen da det vil danne præcedens for alle andre artikler, der ikke måtte hue denne eller hin regering eller interessegruppe.

Tidligere Udenrigsminister Uffe Ellemann-Jensen overvejer på sin blog Verden Omkring Danmark om bevæggrundene for den iltre israelske reaktion og finder frem til en presset regering, der forsøger at flytte fokus udadtil. Den israelske regering er fanget mellem Obamas krav om israelske indrømmelser i fredsprocessen på den ene side og et parlamentarisk grundlag af religiøse højrefløjsnationalister på den anden. Det får være, hvad det er, men Ellemann-Jensen er alligevel et besynderligt bekendtskab.

Artiklen virker tåbelig og urimelig – men det samme gør den israelske reaktion. Statsminister Benjamin Netanyahu forlanger officiel svensk fordømmelse af artiklen – og det har den svenske regering naturligvis afvist. Statsminister Reinfeldt minder om, at der er pressefrihed i Sverige – og udenrigsminister Carl Bildt forstår israelernes vrede, men peger på, at det ikke er hans opgave at anmelde artikler i svenske aviser. Og dermed burde der ikke være mere at sige i den sag – på regeringsplan.

(…)

Men det er nu engang en konsekvens af presse- og ytringsfrihed, at aviserne kan bringe de mest idiotiske artikler (og tegninger) inden for de meget vide rammer, der sættes af lovgivningen. Trykkefriheden er jo ikke ubegrænset, men det domstolene og ikke regeringerne, der skal afgøre, om disse rammer er overskredet. Sådan er det i Sverige, i Danmark – og i Israel.

Tåbelig og idiotisk var også Muhammedtegningerne i Ellemanns optik både dengang og nu, men de var ikke på nogen måde noget, der kunne betegnes, som defamerende overfor et folk, som de heller ikke bragte løgne til torvs. I Ellemann-Jensens verden er meninger og løgne åbenbart et fedt. Til gengæld er der klare linier når det drejer sig om en regerings kompetencer, som højst kan udstrække sig til at oplyse om det simple forhold, at det, hverken kan eller vil man røre ved. Det ville have været rart med den udmelding for et par år siden i stedet for at kræve redaktører fyret.

Men den israelske regerings vrede er måske ikke kun knytttet til interne politiske forviklinger, som Ellemann-Jensen med sit store og ikke-provisielle udsyn måske vil have os til at forstå. Myten om jødernes blodinjurier har gennem tusind år givet grobund for pogromer og er den dag i dag ganske udbredt i den arabiske verden. Det sidste Israel har brug for er vestlige aviser, der bekræfter disse afsindige påstande og giver en falsk validitet til det allerede voldsomme had mød jøder. Fra EISCA

The Blood Libel is one of the oldest antisemitic charges against Jews: the accusation that Jewish people conspire to kill non-Jews for nefarious purposes. The most common formulation of this lie is that Jews kill a Christian boy in order to use their blood for a ritual of some kind.

(…)

750 years later, this particular varient of the Blood Libel lives on. On the 17th of August, Swedish newspaper Aftonbladet published an article by Donald Boström under the title “Palestinians accuse the Israeli army of stealing body parts from its victims”. The article strongly suggested that Israel has been stealing organs from Palestinians and both using them to supply Israeli transplant patients and selling them internationally.

The piece presents lots of facts: Many sick people in Israel need organ transplants. In 1992, then-health Minister Ehud Olmert led a drive to encourage Israelis to become organ donors. Some New Jersey Jews are being investigated for their role in an organised crime syndicate, which allegedly includes the buying of human organs from voluntary donors. Palestinians who are killed by the IDF are often autopsied.

From these facts, Boström suggests a massive and macabre international conspiracy in which Israelis and Jews harvest organs from Palestinian victims for gain and profit.

(…)

Perhaps one reason for these rumours is the Iranian TV series Zahra’s Blue Eyes, broadcast in late 2004 and later dubbed for an Arabic audience. The plot involves the IDF conspiring to harvest Palestinians’ eyes for transplant into blind Israelis.

But Aftonbladet is a mainstream left-wing newspaper, not an Iranian propaganda outlet. It has the largest daily circulation of any paper in the Nordic Countries. Nearly one in six of the Swedish population reads it. It is majority-owned by the Swedish Trade Union Confederation, which has input into its editorial line. The paper’s editorial staff read this article, and felt that it was appropriate to run it anyway. Asa Linderborg, an editor on the relevant section of Aftonblade, told Ha’aretz that the newspaper “stands behind the demand for an international inquiry” of Boström’s claims. She also said:

“We had many discussions on whether to publish the article or not, and to the best of my knowledge, there are no facts there that are incorrect.”

Israelernes bekymringer handler altså således ikke om krænkede følelser og tankepoliti, men om regulær defamering af et folk, der i forvejen ønskes bort fra denne jord af millioner af mennesker. Og deres henvendelse til den svenske regering skal ses i lyset af det svenske politiske systems hegemoni, der slører adskillelsen af de demokratiske institutioner. Det er jo et godt spørgsmål om Sverige taler med to tunger, som de andre islamiske lande.

———————————————————————————-

Påstanden om at Ellemann-Jensen skulle have krævet en redaktør fyret er ikke rigtig. Han opfordrede en redaktør til selv at træde tilbage. Vi undskylder over for læseren og Ellemann-Jensen.

5 Kommentarer »

  1. Som jeg har forstået israelerne, ønsker de en forklaring - ikke en undskyldning.

    Forestillingen om en undskyldning er vel opstået som et ønske om at sidestille reaktionen på ‘organtyveri-påstanden’ med reaktionen på Muhamed-tegningerne, hvor han på en af tegningerne lignede en diabolsk Pia K. til forveksling.

    Med venlig hilsen

    Comment by Emeritus — August 29, 2009 @ 6:04 pm
  2. Øh det er jeg ikke helt sikker på. Jeg tager Ellemanns ord for gode varer da han, som gammel Udenrigsminister må være sig forskellen meget bevist.

    Comment by Drokles — August 30, 2009 @ 1:17 pm
  3. Bare for god ordens skyld: Jeg har aldrig forlangt nogen redaktører fyret. Jeg opfordrede redaktøren til selv at træde tilbage, da han lidt sent i forløbet erkendte, at han ville have handlet anderledes, hvis han havde kunnet forudse konsekvenserne.

    Søren Krarup bør være mere omhyggelig, når han er så krævende overfor andre…

    Comment by Uffe Ellemann-Jensen — September 26, 2009 @ 11:23 am
  4. [...] Posteringen Besynderlige Ellemann-Jensen skrev vi bl.a I Ellemann-Jensens verden er meninger og løgne åbenbart et fedt. Til gengæld er [...]

    Pingback by Monokultur » Monokultur bringer en rettelse — September 27, 2009 @ 11:08 am
  5. Tidligere udenrigsminister Uffe Ellemann-Jensen bad mig i øvrigt sige at sætningen

    Søren Krarup bør være mere omhyggelig, når han er så krævende overfor andre…

    i hans kommentar (#3) beror på en simpel misforståelse om denne posterings forfatter og bør derfor ignoreres.

    Comment by Drokles — September 27, 2009 @ 11:47 am

RSS feed for comments on this post. TrackBack URI

Kommentér indlægget...

Monokultur kører på WordPress