Det sædvanlige fra Politiken

EU, FN, Globalisering, Pressen — Drokles on July 14, 2009 at 6:12 pm

Her sidder man i sommerlandet og nyder Weekendavisens interview med Claes Castholm Hansen, der perfekt slutter af med at vånde sig over de (andre) danske kommentatorer

Det er ufatteligt, hvad man kan slippe afsted med som kommentator i Danmark (…) ….tag et tilfælde, som Carsten Jensen. Det ville ikke blive trykt i en tysk avis. Ikke af bonerthedsgrunde, men fordi det bare er vrøvl, der ikke har affinitet til den virkelighed, der tales om. Ting kan virke festlige og lidt provokerende, men der er ingen norm. Intet krav om niveau.

Man skulle blot bladre om på den næste side i samme avis, hvor man i en artikel om systemet Politiken versus systemet Tidehverv kunne læse følgende selvforståelse fra Politikens (nej dog ikke Carsten Jensen - det havde ellers været perfekt) debatredaktør Bjørn Brehdal

Bjørn Bredal peger på, at det er et velkendt mønster, at “antimoderne” kræfter kæmper imod den moderne strøm, som omnibusavisen på Rådhuspladssen altid har flydt i selvforståelse. “Modsætningen mellem centrum og periferi er ikke noget nyt, og strukturen findes i ethvert land - Også i Iran. I storbyen holder de gud- og rodløse, rejsesyge smagsdommere og åndsaristokrater til, der studerer, bliver skilt og sidder på café og konspirerer. Den folkelige virkelighed findes vest for Valby Bakke - også i Teheran,” pointerer Brehdal.

Han perspektiverer ved at påpege, at Fogh hertillands har haft held til at appelere til vælgerne med en “retro-retorik”, der i persisk indpakning også er anvendt af populisten Ahmedinejad.

Alene udsagnets vulgære lovmæssighed om åndlivets kvalitet mellem centrum og periferi er i sig selv en afsværgelse af intellekt. By god, land dårlig, me Tarzan, you Hitler. Det platte sammenfald af geografi og moral er en af de mange, ja nu vi har lanceret Ahmedinejad, nærmest religiøst selvsikre dogmer, der er blevet så overvældene dagligdags i Politiken at man nærmest er døv overfor dem. Som Churchill noterede ville de næste fascister kalde sig antifascister er det vel ikke ved siden af at se nutidens religiøse bekende sig til antireligiøsitet gennem beskyldninger om alle andres fundamentalisme (tag bare behandlingen af Krarup og Langballe).

Politikens dyrkelse af humanistisk moral er med Castholms naturvidenskabelige udtryk uden affinitet til virkeligheden. Demokrati hos Politiken er derfor ikke en regering for og af folket, men opfyldelsen er rigtighedens formel, som den kan læses i det øverste religiøse skrift, som for tiden hedder Menneskeretten administreret af det øverste kleresi (eller højeste sagkundskab) i FN og EU-Domstolen. Politiken kan selv være Ahmedinejad.

1 Kommentar »

  1. ringing in ear…

    Monokultur » Det sædvanlige fra Politiken…

    Trackback by ringing in ear — February 26, 2012 @ 10:39 pm

RSS feed for comments on this post. TrackBack URI

Kommentér indlægget...

Monokultur kører på WordPress