Politikens danskerområder

Pressen, Sverigetanic, venstrefløjen — Drokles on June 19, 2009 at 7:53 am

Politiken har en klumme, der hedder Godt Sagt, hvor man fremhæver debatindlæg fra andre medier man mener siger noget godt. Torsdag fremhævede Lars Trier Mogensen et indlæg fra docent Alf Ronnby, der i Jyllands-Posten havde doceret følgende

»Sverigedemokraterna står stærkest i Sydsverige og især i Skåne. Hvorfor er SD så stærkt et parti netop i dette gamle danskerområde«, spørger Ronnby og forsøger selv at svare: »Nazistiske kræfter var aktive i Skåne i 1930′ erne og højrepopulistiske bevægelser på et senere tidspunkt, hvortil kommer nogle lokalpatriotiske partier på højrefløjen.

(…)

»Undersøgelser viser, at der i Skåne er større modstand mod indvandring end i Sverige som helhed. Lokalpatriotismen er velkendt og omfattende i Skåne«

Skåne er nu pludselig en del af Danmark og det burde, skriver Mogensen, “glæde de ældre folk (…) såsom Ole Hyltoft og Søren Krarup“. Det er altså absurd at fastslå en national sammenhørighed med det, der engang var Danmark med mindre de bosiddende mennesker opfører sig uartigt. Så er det pludselig danskerområder. Danskhed i sandhed ophøjet til ideologi.

Omvendt skal vi så forarges eller smågrine af Danmarks bedste blog Snaphanen, der i øvrigt er mere læst end 180 Grader, som citeres for denne præcise analyse af, hvorfor svenskere søger over sundet for at arbejde

»Det vælter ind med mennesker, der aldrig bliver job til: ‘ Der bliver brug for dem engang’, lyder mantraet. Det trænger selvfølgelig de indfødte, der vil arbejde, til Norge og Danmark. At regeringen, samtidigmed at recessionen sætter ind, åbner for arbejdskraftindvandring, gør ikke situationen bedre. For at skære det ud i pap: Den svenske arbejdsløshed er importeret«.

Hvorpå Lars Trier Mogensen i ægte Politikenstil så konkluderer

Alt i alt lyder det som en dårlig handel for svenskerne: København får de flittige skåninge, mens resten af Sverige til gengæld får et stærkt Sverigedemokraterna.

Velkommen til paralleluniverset. Måske Politiken skulle til at følge lidt bedre med på Snaphanen.dk for at forstå problemerne i Sverige.

11 Kommentarer »

  1. Berligske Tidende har en klumme, der hedder Groft Sagt…
    Skulle der nok stå.
    Ret og slet dette. Eventuelt.

    Comment by Peter Buch — June 19, 2009 @ 8:11 am
  2. Nej, citatet var da fra Trier Mogensen på Politiken. Han er iøvrigt også et kvaj af en anden verden. Næste generations kulturradikale.

    Comment by EAM — June 19, 2009 @ 1:31 pm
  3. Tak for det!

    Comment by Peter Buch — June 19, 2009 @ 1:33 pm
  4. Ja Trier Mogensen er absolut et kvaj.

    http://monokultur.dk/2009/05/24/politikens-verdensbillede-slar-nye-rekorder/

    Comment by Drokles — June 19, 2009 @ 2:21 pm
  5. ‘Den definerende klasse’ (Pittelkow) har altid været falsk, fordrejet og forløjet og har altid foretrukket at befinde sig uden for den virkelighed resten af befolkningen lever i. I en bedre verden så at sige. Det bliver kun værre, jo bedre begavede de er som enkeltindivider. Tøger Seidenfaden er et godt eksempel. Rune Engelbreth og Trier Mogensen, som er to kvaj - er to undtagelser, fordi de er dummere end Tøger. Jo bedre mennesker imidlertid klarer sig intellektuelt, desto mere stoler de på deres dømmekrafts ufejlbarlighed og desto hyppigere er de til fals for ’store’ altomfattende, totalitære ideer, som vi andre jordnære tumper straks gennemskuer som det vanvid, det indebærer.

    Den definerende klasses yndlingsaversioner er selvdefinerede fjendebilleder uden kontakt med den virkelighed, som deres dumme, fremmedfjendtlige fjender lever i.

    Latterlige bliver de definerende, når de om deres yndlingsaversion - folk fra de ‘laverestående’ klasser, personificerede af Dansk Folkeparti - påstår, at disse bagstræberiske, nationalistiske, højrepopulistiske, lokalpatriotiske dummernikker drømmer om et forsvundet provinsielt Danmark fra halvtredserne bestående af kolonihavehus og stokroseidyl.

    Hvor har de dog fantasierne fra? - Sig selv og deres eget selvhad. De røber kun deres egen sentimentalitet, forlorne forestillinger om det tabte barndomsland og nostalgisk tilbageskuende forestillinger. For:

    Hvem er det mon, der slår sig ned i stokroseidyllen, Dragør?

    Den definerende klasse såmænd og deres wannabees! De har pengene til det og bruger dem på den slags svunden, dansk hygge, og de kan trygt føle sig sikrede i deres historiske hjørne, fordi sovebyens gule fiskerhuse for længst er fredet af kommunen, efter at fiskerne er forsvundet. Nu er der tale om noget fint - kulturarv.

    Og hvem er det, som befolker de dyre fiskerlejer op langs Strandvejen og bor i smukt istandsatte bondehuse med strå på taget? - Den definerende klasse såmænd - og deres wannabees. Hvem bor i Tisvilde om sommeren? Hvorfor er Skagen stadig et hit?

    Hvor tit ser man ikke arkitekter bo i hyggelige, gamle huse med haver og krinkelkroge, mens de lader almindelige mennesker bo i deres elendigt tegnede, upersonlige huse med flade tage, som er smækket op industrielt, men som ikke kan tåle at stå ude i regnen.

    Det er alle disse usympatiske menneskers egen forlorne drøm om idyl, de pådutter hårdtarbejdende mennesker, landets rygrad, alle dem, som slider i det, og som er baggrunden for vor velstand, mennesker, som den definerende klasse med uklædelig flid lægger afstand til og med foragt ikke vil bo i nærheden af.

    Denne afstandtagen rækker helt ned i petitessen som kan være valget af navn til ønskebarnet. Man skal alene på navnet kunne høre, hvilken socialgruppe, netop det barn tilhører.

    At blive udstillet i de kloges gabestok må åbenbart efter den definerende klasses mening gøre ondt langt ind i sjælen på disse almindelige mennesker. Og hvorfor tro det? Fordi det er åbenlyst, at disse dummernikker, fattigrøve og slidere ikke har råd til at realisere de velhavendes drømme, drømme, som den definerende klasse i høj grad har opfyldt i kraft af høje lønninger i imaginære erhverv hovedsageligt hentet fra merværdiarbejdet udført i produktive, materielle erhverv, men til meget lavere lønninger.

    Med venlig hilsen

    Comment by Emeritus — June 19, 2009 @ 5:43 pm
  6. Ja, det er præcist formuleret. De kaglende klasser vil bo der hvor almuen drømmer om at bo, men ikke har råd. Almuen må så nøjes med det lort kaglerne aldrig kunne drømme om at flytte ind i.

    Rune Engelbrecht er i sjælden grad overvurderet af systemet. At dømme ud fra Engelbrechtens duel med Morten Uhrskov på DR faldt idéhistorikeren ned som et lam. Jeg ville ikke være bange for at tage en diskussion med manden. Han er afgjort en mindre modstander en Seidenfaden, som ikke har noget imod at nedtromle verbalt.

    Comment by Sobieski — June 19, 2009 @ 7:59 pm
  7. Tak, Sobieski.
    Den definerende klasse lever sit eget liv, som den kalder virkeligheden. Denne postulerede virkelighed, som er helt deres egen er øjensynligt opdelt i to.

    Først og fremmest skal alle andre finde sig i og leve med de globale forestillinger, denne overklasse har defineret og gjort sig til talsmand for som den eneste sande virkelighed - selv om der er tale om en endnu ikke realiseret drømmeverden, et utopia, som vi kan læse om hver dag i Politiken, og som vi påtrykkes i medierne.
    Dernæst vil klassen også selv bestemme, hvordan den for sin egen del undgår eventuelle følger heraf, så den uforstyrret kan leve sit eget, meget bedre, meget mere frigjorte liv - uafhængigt og helst så langt væk som muligt fra de mennesker, klassen har tænkt sig at lade sine ideologiske forestillinger gå ud over.

    H. Hauge berører netop denne ideologiske ensidighed i sin klumme i JP i dag, lørdag, hvor han i få ord spidder, hvad ideologi er. Han kommer til min store tilfredshed kommentar (5) på denne tråd svært i møde. Han hævder nemlig, at ideologi betyder falsk bevidsthed og fortsætter: “…Ideologien lader, som om den er universel, men er i virkeligheden partisk. Den skal altid tjene en klasses interesser. Der er ingen erkendelse i ideologien…” Hvor sandt.

    Det er ikke noget nyt, men hvad den definerende klasse altid har lidt af: den vil simpelthen ikke erkende verden, som den er, men tillader sig at leve sit eget ideologisk urørlige liv, som den har udvalgt sig, mens den herudfra sorgløst eksperimenterer med og i stor hemmelighed forsøger at lave alle andres livsgrundlag om under påskud af at ville det gode, samtidig med, at den på det groveste kæfter op om, at folket, som de intet har til overs for, må være de rene sataner, hvis de ikke vil forstå, at de får det meget bedre, bare de gør, som eliten påstår.

    Og det til trods for, at vi, som ikke deler ideologi og strategi med dem, men befinder os uden for deres trylleri, sagtens kan se, at deres eksperimenteren fører i fordærv snarere end til en bedre verden.

    Med venlig hilsen

    Comment by Emeritus — June 20, 2009 @ 12:42 pm
  8. Emeritus, den er lige i øjet.

    To korte formuleringer af deres grundlag/karakteristika, som ligger lige på tungen:

    Do what I say, but don’t do what I do.
    Tiden er kendetegnet ved form uden indhold.

    Comment by J. E. Vig — June 20, 2009 @ 4:43 pm
  9. Til J.E.Vig
    I en helt anden sammenhæng blev Ezra Pound engang spurgt, hvad poesi mest af alt drejede sig om.
    “Condensare!” lød svaret.

    Med venlig hilsen

    Comment by Emeritus — June 20, 2009 @ 6:10 pm
  10. Til J.E.Vig (fortsat)
    Men der er et problem for både afsender og modtager, som Tor Nørretranders har givet et fremragende eksempel på i sin bog ‘Mærk Verden’. Der er især én spektakulær udveksling, han henviser til, som foregår mellem Victor Hugo og hans forlægger. Det er her vigtigt, at sender og modtager kender koden, hvis et signal kan udfoldes på en forståelig måde. Da de begge var vidende om hinandens situation, nøjedes de med at sende sigende symboler til hianden.

    Med venlig hilsen

    Comment by Emeritus — June 20, 2009 @ 6:19 pm
  11. Hvorfor SD stemmeprocenten i Kronobergs len og Ôrebro len er over tre gange den i det i en længere periode danske Gotlands len savner endnu en forklaring, måske har stemmeafgivnings resultater, ikke let forklarligt noget at gøre med om områder har været under dansk herredømme:
    http://www.val.se/val/ep2009/slutresultat/rike/index.html

    Comment by Peter Buch — June 22, 2009 @ 12:29 pm

RSS feed for comments on this post. TrackBack URI

Kommentér indlægget...

Monokultur kører på WordPress