Kai Sørlander læser teksten

Diverse — Drokles on May 16, 2009 at 4:51 pm

Således indleder Kai Sørlander sit opgør med Asger Aamund i Berlingske Tidende

I en kommentar den 2. maj hævder Asger Aamund, at hvis islam og demokrati er uforenelige størrelser, må det samme også gælde kristendommen. Han giver en rent historisk argumentation for denne opfattelse og indleder med at pege på, at kristendommen i de første mange år af sin historie absolut ikke førte til demokratiske tilstande i noget land. Det var først, da kristendommens budskab møder »oplysningstidens progressive politiske ideer«, at den moderne demokratiske stat grundlægges. Indtil dette møde var kristendommen i daglig praksis en lovreligion, men derefter blev den »delt i to, således at loven blev en del af den sekulære stat, og religionen blev tilbage som en personlig trossag«. Det var altså, fordi kristendommen mødte en afgørende modspiller udefra – oplysningens ideer – at den blev tvunget til at acceptere sekulariseringen af det politiske. Og når islam hidtil ikke har gennemgået samme proces, så er det, fordi islam endnu ikke har været så heldig at møde oplysningens ideer. Principielt er der altså ingen forskel mellem de to religioners indre potentiale for at kunne forenes med en sekulær demokratisk samfunds­orden.

Dette er Asger Aamunds genfortælling af den historie, som vi lever på ryggen af. Den bygger som sagt på, at der ikke er nogen grund til at tro, at den indholdsmæssige forskel mellem kristendommen og islam har spillet nogen rolle i den forskellige politiske udvikling i den kristne og i den islamiske verden. Men for at kunne afgøre, om denne forudsætning er korrekt, er vi nødt til kort at markere forskellen mellem kristendommen og islam.

Indlægget er en del af den mindre fejde mellem national konservative (Jesper LAngballe) og national liberale (Asger Aamund og Naser Khader) om islams plads i demokratiet.

1 Kommentar »

  1. test

    Comment by hasselbaink — May 18, 2009 @ 6:07 pm

RSS feed for comments on this post. TrackBack URI

Kommentér indlægget...

Monokultur kører på WordPress