Sorteper

Diverse — Drokles on June 18, 2009 at 6:53 am

Man skal ikke sætte alt på et brædt lyder et godt ordsprog. EU’s træghed garanterer en magtesløshed overfor for den folkevandring, der skylder over vores grænser. Svagheden i selv konstruktionen og elitens foragt for folket deltager aktivt i nedbrydelsen af de suveræne nationer, der underkastes EU’s sværmeri for abstrakte idealer. Det kulturelle selvhad lever kun videre hos den politiske elite fordi den lover dem friheden til magten uden ansvaret overfor Folket. Folket derimod må konstant afveje deres drømme i forhold til virkeligheden og skønt dette ikke leder til en logisk og direkte konklusion så gælder det at jo længere væk fra Folket jo længere væk fra virkeligheden.

Nationernes forskellighed vil derfor betyde at problemer tolkes og mødes forskelligt og at man kan tage bestik af de forskellige erfaringer så at man kan tjene, som positive eksempler for hinanden eller tage bestik af andres fejltrin. Det er en væsentlig styrke, som sikrer en stor levedygtighed. Man kan gå den italienske vej (mere eller mindre elegangt) Fra Information

I dag vedtager det italienske parlament en såkaldt sikkerhedspakke, som indeholder en lang række tiltag på udlændingeområdet: Skat på opholdstilladelse, fængselsstraffe og strafforøgelse for illegale udlændinge, mulighed for at læger kan anmelde illegale immigranter og dermed bryde lægeløftet, udelukkelse af immigrantbørn fra skolerne samt indførelse af særlige borgerpatruljer bestående af frivillige italienere:

Eller man kan gå den hollandske vej Fra Chiesa Espresso

Many of the neighborhoods in Rotterdam are captive to the darkest, most violent form of Islamism. Pim Fortuyn’s house stands out like a pearl in a sea of chador and niqab. It is at number 11 Burgerplein, behind the train station. Every now and then someone comes to put flowers in front of the home of the professor who was murdered in Amsterdam on May 6, 2002. Someone else leaves a card: “In Holland everything is tolerated, except for the truth.” A millionaire named Chris Tummesen bought Pim Fortuyn’s house so that it would remain intact. The evening before his murder Pim was nervous, and had said on television that a climate of demonization had been created against him and his ideas. And his fears came true, when he was shot in the head five times by Volkert van der Graaf, a militant of the animal rights left, scrawny, head shaved, eyes dark, dressed like an environmental purist in a handmade shirt, sandals, and goat’s wool socks, a strict vegetarian, “a guy impatient to change the world,” his friends say.

(…)

Three months ago, “The Economist,” a weekly publication far from Wilders’ anti-Islamic ideas, spoke of Rotterdam as a “Eurabian nightmare.” For most of the Dutch who live there, Islamism is now a threat greater than the Delta Plan, the complicated system of dikes that prevents flooding from the sea, like the flood in 1953 that killed two thousand people. The picturesque town of Schiedam, part of the greater Rotterdam area, has always been a jewel in the Dutch imagination. Then the fairy tale glow faded, when in the newspapers three years ago it became the city of Farid A., the Islamist who made death threats against Wilders and Somali dissident Ayaan Hirsi Ali. For six years, Wilders has lived under 24-hour police protection.

(…)

Muslim lawyers in Rotterdam also want to change the rules of the courtroom, asking to be allowed to remain seated when the judge enters. They recognize Allah alone. The lawyer Mohammed Enait recently refused to stand when the magistrates enter the courtroom, saying that “Islam teaches that all men are equal.” The court of Rotterdam has recognized Enait’s right to remain seated: “There is no legal obligation requiring Muslim lawyers to stand in front of the court, insofar as this action is in contrast with the dictates of the Islamic faith.” Enait, the head of the legal office Jairam Advocaten, has explained that “he considers all men equal, and does not acknowledge any form of deference toward anyone.” All men, but not all women. Enait is well known for his refusal to shake hands with women, and has repeatedly said he would prefer them to wear the burqa. And there are many burqas on the streets of Rotterdam.

The fact that Eurabia has arrived in Rotterdam has been demonstrated by an episode in April at the Zuidplein Theatre, one of the most prestigious in the city, a modernist theater proud of “representing the cultural diversity of Rotterdam.” It is located in the southern part of the city, and receives funding from the municipality, headed by a Muslim, the son of the imam Ahmed Aboutaleb. Three weeks ago, the Zuidplein Theatre allowed an entire balcony to be reserved for women only, in the name of sharia. This is not happening in Pakistan or in Saudi Arabia, but in the city from which the Founding Fathers set out for the United States. It was from here that the Puritans disembarked in the Speedwell, which they later exchanged for the Mayflower. This is where the American adventure began. Today, it has legalized sharia.

Og Wilders er så farlig at man kører retsager mod hans ytringer, som man kunne læse i Kristeligt Dagblad og hvor “Throwing stones at the police is nothing special, it happens everywhere,”, som man kan læse i NISNews Det ligner situationen i England hvor englænderne derfor ikke vil have flere indvandrere ifølge Mail-Online

Seven out of ten adults want a massive cut in immigration, a poll has revealed.

The YouGov survey found that just one person in 20 supports the current record levels, which have boosted Britain’s population by 300,000 a year over the past five years.

The findings suggest immigration could become a significant election issue and sparked warnings that voters could turn to extremist parties if mainstream politicians fail to acknowledge their concerns

Og hvem kan man altid stole på til at forhindre nationernes selvforsvar?

But critics say it will have little effect, especially as Britain has no control over the numbers arriving from EU states, including eastern Europe.

Hvilket vælgerne jo godt kan regne ud også ifølge Mail Online

Frustrated British voters are ripe for a revolt against the European Union, a new poll has discovered.

Seven out of ten people are so angered by rules that they want the Government to start breaking them.

And a huge majority - 60 per cent to 30 per cent - believe Britain should refuse to pay any fines imposed for their disobedience.

Og utålmodighed og manglende tro får derfor englænderne til at forlade den synkende skude ifølge The Move Channel

Britain is experiencing the greatest exodus of its own nationals in recent history while immigration is at unprecedented levels, new figures show.

In 2007, 207,000 British citizens - one every three minutes - left the country and currency specialist Foreign Currency Direct has revealed that one in four working Brits are now looking to leave the country for sunnier climes and better job opportunities.

More British live abroad than any other nationality and the levels of emigration are now the same as those seen in the late-1950s when the £10 Poms left for Australia.

An increase in tax levelled at high wage earners coupled with rising UK unemployment is thought to be partly behind the mass exodus.

I Norge har man, som i Danmark et parti, der kan italesætte problemerne ifølge Ekstra Bladet

Hvis Fremskrittspartiet kommer i regering lover Sandberg, at partiet vil arbejde for en række nye love for indvandrere. De indbefatter blandt andet:

1. Et totalt stop for asylsøgere til Norge. Alle, der endnu ikke har fået færdigbehandlet deres sag, skal sendes til oprindelseslandet.

2. Der indføres en femårig prøveperiode for alle, der har fået opholdstilladelse i Norge. Hvis de under denne femårige periode undlader at følge norske love, regler og normer, skal de sendes retur til oprindelseslandet.

3. Alle som har fået opholdstilladelse i Norge skal evalueres efter fem år. Hvis de har tilpasset sig på tilstrækkelig vis i forhold til Fremskridtspartiets krav, skal der gå yderligere ti år, før de pågældende kan opnå norsk statsborgerskab.

4. I løbet af disse ti år skal de norske myndigheder sende alle, der begår kriminalitet, der takseres til en straf på tre måneder ubetinget fængsel eller mere, tilbage til oprindelseslandet.

5. Det skal tilsammen tage 15 år at opnå norsk statsborgerskab. Derpå skal man ikke kunne sendes tilbage til oprindelseslandet uanset en eventuel forbrydelses karakter og grovhed.

Det vil ‘man’ ikke have i Sverige ifølge Sveriges Radio

Utskick från Sverigedemokraterna väcker obehag hos Citymails brevbärare och inför valet till Europaparlamentet uppmanar Citymailklubben på SEKO företagets ledning att inte ta emot utskick från partiet, som fackklubben anser är främlingsfientligt.

– Vi anser att det är vår skyldighet att agera mot främlingsfientlighet och odemokratiska partier, säger Thomas Gorin som är fackordförande.

– Vi vill helt enkelt att våra medlemmar inte ska tvingas påverkas av ett parti som inte står för grundläggande demokratiska värderingar, fortsätter han.

EU-vejen prøves istedet af undergangens ryttere ifølge Sydsvenskan

EU:s hantering av flyktingfrågor beskrivs ibland som en tävling mellan länderna om att ta emot så få som möjligt. Under Sveriges EU-ordförandeskap står asylfrågor högt på dagordningen. Chanserna att få stanna ska vara lika, oavsett i vilket EU-land ansökan lämnas in.

Så är det inte idag.

Mindre än en procent av alla asylsökande i Grekland får uppehållstillstånd. I Sverige är andelen sjuttio procent.

– Systemet fungerar inte, säger migrationsminister Tobias Billström (M), som igår gästade Raoul Wallenberg-institutet i Lund.

35-årige Tobias Billström från Malmö har ett intensivt år framför sig. EU:s gällande femårsprogram för asylfrågor ska ersättas med ett nytt: Stockholmsprogrammet. Det innebär förhandlingar, politiskt rävspel och hektisk debatt kring asylfrågor.

– Alla medlemsländer säger att de vill ha ett gemensamt system, ända tills de faktiskt får det, säger EU-parlamentarikern Gunnar Hökmark (M) med ett snett leende.

Denna vår har visat på EU:s motvilja mot att ta emot nödlidande. I höstas gav EU-länderna ett löfte till FN: att gemensamt under 2009 ta emot tiotusen irakiska flyktingar från Syrien och Jordanien. En droppe i havet, med tanke på att Jordanien och Syrien har över en miljon irakiska flyktingar.

Under vintern ändrade sig EU. Hälften kunde vara nog, ansåg medlemsländerna: femtusen irakiska kvotflyktingar. Så blir det nu. Tyskland tar 2 500 av dem. Sverige tar 900. De flesta EU-länder tar inga kvotflyktingar alls.

Tobias Billström väljer att se det som en start.

– Om samtliga EU-länder tecknade sig för en kvot som motsvarar Sveriges, så skulle EU på årsbasis kunna erbjuda skydd för hundratusen personer.

På måndag flyger Tobias Billström till FN:s flyktingkontor i Jordanien för att studera situationen där. I ett försök att intressera andra EU-länder för systemet med kvotflyktingar bjöd den svenske ministern in sina europeiska kolleger på resan. Alla länder avböjde, utom Cypern.

Erfaringerne er ikke spildt på folk, der søger mod bedre forhold og derfor vil der være en automatisk sorteringsmekanisme, som udbygger forholdet mellem taberstater og de, der vil overleve. Aftonbladet skriver om de mange svenskere, der kigger mod Danmark efter et job

De flydde arbetslösheten i Sverige.

Och fick liksom tusentals andra svenska ungdomar jobb i Danmark.

– Här tjänar jag nästan 5 000 kronor mer efter skatt än vad jag gjort i Sverige, säger Joel Larsvall, 19.

En promenad genom den danska huvudstaden Köpenhamn är sig inte riktigt lik längre.

Bli inte förvånad om tjejen som serverar dig en röd pölse från pölsevagnen svarar dig på klockren svenska.

Og Danskerne vil ikke bo i Sverige i følge Børsen

Ifølge Danmarks Statistik har der for første gang været et regulært fald i antallet af flytninger fra Danmark til Sverige. Faldet har hovedsageligt fundet sted internt i Øresundsregionen.

Således var der 24 pct. færre flytninger fra Østdanmark til Skåne i 2008, hvor ca. 1000 personer færre end året før tog turen i denne retning. Dermed er der sat et punktum for flere års konstant stigende udflytning til Sverige, skriver Danmarks Statistik.

På den anden side er antallet af flytninger fra Skåne til Østdanmark i 2008 steget til lidt over 2500 personer. Dette er det højeste antal registrerede i statistikkens historie.

Siden Øresundsbroens åbning i 2000 har danskernes andel konstant ligget omkring de 70 pct. Denne andel er i år faldet til 60 pct., mens svenskernes andel siden 2003 konstant har ligget på ca. 8 pct.

Sidste år valgte ca. 1350 personer født i Danmark at flytte tilbage til den danske del af Øresundsregionen. Svenskernes andel udgør her 21 pct. Siden 2006 har antallet af såvel danskere som svenskere i denne flytteretning været stigende.

Danmark står i det kapløb godt rustet med en forholdsvis lille muslimsk befolkning en fri debat og en bramfri kultur og et parti, der ikke blot sætter sprog på problemerne, men som rent faktisk har ændret hele det politiske sprog og derved erkendelsesevne. I sidste ende tror jeg at Europa nok skal klare den islamiske udfordring, der kun er et problem i det omfang vi ligger undrejet vores egne komplekser og falske skyldfølelse. I Sorteper gælder det jo om at undgå det ene dårlige kort og vi er mange der spiller med - men nogen skal jo tabe. Der gives selvfølgelig ingen vindermodeller, men Europa er ideernes kontinent, hvilket er i direkte med EU’s postulat om dén europæiske ide.

6 Kommentarer »

  1. Kun en borgerkrig kan redde de europæiske folk fra undergang.
    Så kan den europæiske elite gå med i købet, den er ikke bedre værd.

    falkeøje

    Comment by falkeøje — June 18, 2009 @ 11:08 am
  2. ‘…Danmark står i det kapløb godt rustet med en forholdsvis lille muslimsk befolkning…’

    ‘…I sidste ende tror jeg at Europa nok skal klare den islamiske udfordring…’

    Hvad bygger du dog din optimisme på, Drokles?
    EU har i længere tid forberedt ankomsten af 56 millioner muslimske afrikanere fra Mali.
    Vi har oprettet et immigrationskontor dernede til formålet!
    Vores kvote er vel med et slag på tasken udregnet til at ligge i omegnen af 500.000.

    Fra 1968 kunne reproduktionsniveauet for den danske befolkning ikke længere opretholdes. Befolkningstallet var det år på 4.860.000 indbyggere.
    I 1980 var fertilitetsraten nede på 1,55.
    I 1983 (katastrofeåret) på sit laveste niveau: 1,38
    I disse år nærmer raten sig igen 2,0, men i alle årene siden 1968 er antallet af danskere faldet.

    Selv uden Lilliputs statistik er vurderingen enkel:
    Hvor kan det være, at indbyggertallet i dag er steget til lidt over 5.5 millioner?
    Ned til til tallet 4.86 millioner er der 640.000 personer. Dertil skal lægges de 2-300.000, som derudover udfylder befolkningstilbagegangen siden 1968. Tilsammen en indvandring på mindst 800.000 personer. Oveni denne portion agter EU altså at belemre os med yderligere 500.000 funktionsubrugelige personer. Hvor mange muslimer taler vi om i alt? - Går det galt?

    Med venlig hilsen

    Comment by Emeritus — June 18, 2009 @ 3:54 pm
  3. Dette er en rigtigt inspirerende tråd.
    Du anviser europæiske ‘veje’.

    ‘…Eller man kan gå den hollandske vej…’

    Kunne man ikke tænke sig, at den europæiske vej snart nærmer sig den libanesiske vej?
    Eller nærmer sig den situation, Israel befinder sig i?
    Hvis ikke - hvorfor så ikke?

    Med venlig hilsen

    Comment by Emeritus — June 18, 2009 @ 6:00 pm
  4. Jeg bygger min optimisme på at Europas problemer er selvskabte og hvad, der er mere relevant selvopretholdene. Det vil sige at det er noget vi kan lade være med.

    EU er ikke længere den stærke organisation man troede og nogle håbede på den ville være. Den folkelige tiltro er væk, dens nødvendighed er ikke længere indlysende og angsten fra 2. Verdenskrig er død med den gamle generation. Ved EU valgene i 92-93 var det stadig et slagkraftigt nummer at EF havde sikret freden i Europa. Det lyder helt hult idag. Markederne er ikke længere begrænset til Vesteuropa og USA, men har fået følgeskab af Kina og til dels Indien.

    Grunden til at modstanden mod EU ikke er større er at de færreste har gjort sig det klart, hvad der foregår. Men modstanden er voksende og bliver stadigt mere udtrykt. Man plejede at bruge eksempler, som at EU var en cykel, der ville vælte, hvis ikke den bevægede sig fremad eller at det var et tog, som man skulle med for ikke at blive stående på Perronen. Begge billeder indeholder noget neurotisk og ukontrolleret. Især cykelbilledet er skræmmende, men toget er også for et tog kører kun en vej og er det nu også den vej vi skal? Hvis det er farligt at stå af kører vi mod enden, men hvor er det? Grunden til at vi kører med er jo ikke fordi vi skal i den retning, men at de andre også er med. Så hvad sker der hvis nogen står af?

    EU virker som et stort minisamfund, som - om ikke en global så - en regional landsby, hvor den moralske fordømmelse fra fælllesskabet holder den enkelte på plads. Ingen vil skilde sig ud i Landsbyen med pinlig optræden; hvad vil de andre dog ikke tænke? Men det udhules for hvert et skridt der tages og tabuet brydes ned. Engang blev Østrig boykottet men nu er end ikke Danmark noget man taler ilde om (Det er kun på Politiken at man tror det), men noget man besøger for at tage ved lære. Italien har, som man kan læse længere oppe indført en ordning så grotesk for et europæisk land at det er svært at finde ord - og hvad er konsekvensen? Ikke nogen. Og når de kan gøre noget uartigt så kan vi vel også gøre, hvad vi finder det for godt vil konklusionen være og når flere lande overtræder EU-dommene, hvem vil så sanktionenre dem? Og hvordan kan man nogensinde igen bygge dommenes autoritet op igen for de er jo afsløret, som tandløse.

    Vores følelse af usårlighed og ubegrænsede ressourcer er ikke evig og logikken om at alting bliver bedre så længe vi giver mere af os selv er slidt op. EU er en ballon, som venter på at sprænge og derefter er det alle mand for sig selv. Hvad vil befolkningerne så stemme? Ikke på Menneskerettigheder og moralske overdommere, men på nationale nødvendigheder uden hensyn til, hvad andre mener og under hensyn til de vilkår andres handlinger afgør.

    Comment by Drokles — June 19, 2009 @ 2:18 am
  5. Det er jo en smuk drøm - en profeti, du udfolder, Drokles, men den er ikke helt ved siden af. Jeg kunne som personlig vurdering tilføje, at Europa faktisk altid har været forfalden til utopier og alle slags totalitære forsøg, men at disse forsøg op gennem historien som præg har været meget persons- og generationsbestemte, og som regel er de brændt ud sammen med deres fædre, når utopisterne og de totalitære afgik ved døden.

    Primus inter pares tænkningen fulgte de stammer, der skiltes et sted på de russiske stepper og endte henholdsvis i Norden, det germanske, angel-saxiske område og det gamle Grækenland. Allerede dér opstod konkurrencemodellen, Sparta.

    For tiden eksperimenterer EU med en meditteran model, som har meget lidt med primus inter pares at gøre. Modellen er lånt fra Vatikanstaten, en model, som rummer farlige, indbyggede autokratiske (+ meritokratisk = socialistisk, elitær tænkning) og klare, rent ud totalitære træk, som rækker langt tilbage i tid. Modellen har meget lidt med demokratisk parlamentarisme at gøre - og meget mere med diktatur i svøb at gøre blandt andet udfoldet gennem direktiver (diktater). Modvægten er 27 stadigt forholdsvis uafhængige statschefer, som sammen bestemmer farten, og hvad de til syvende og sidst vil finde sig i.

    Med venlig hilsen

    Comment by Emeritus — June 19, 2009 @ 6:22 pm
  6. Selvskabte ulykker ligger i vores natur, som også selvbebrejdelse.

    Comment by Drokles — June 21, 2009 @ 5:16 am

RSS feed for comments on this post. TrackBack URI

Kommentér indlægget...

Monokultur kører på WordPress