Holdningsbearbejdning
Op gennem halvfemserne og ind i det nye årtusinde kogte Radikale Venstre sin selvforståelse og sin særlige mission ned i et enkelt ord: Holdningsbearbejdning! At de selv havde ret og alle andre uret er en helt igennem legitim selvfølgelighed. Eller det vil sige for Radikale en selvfølgelighed med en betinget legitimitet fordi, der altid hviler et skær af genfødslens skråsikkerhed i de radikale øjne. Det er nemlig en særlig Radikal tankegang, at man ikke blot har ret, men at den plumpe masse ikke har format til at indse den rette sammenhæng mellem moral, fornuft og nødvendighed. Derfor bliver det grundlæggende omsonst, at overbevise nogen gennem sine argumenters saglighed, der således kun fremføres på skrømt, som et kors af tålmodig ansvarlighed den radikale må bære, som almuens blotte eksistens er. I stedet gælder det om at ændre almuens forskruede holdninger så den ikke skal belaste sin begrænsede intellektuelle kapacitet i et håbløst forsøg på at forstå, hvad, der ligger udover dens evner - nøjagtig, som man træner en hund med små kiks uden at kræve at den reflekterer over sin egen opførsel.
Amerikanerne er notoriske idealister, men de har i modsætning til Radikale Venstre sans for realiteterne i deres analyser.At være forpligtet på at drage en konsekvens af sin indsigt, stiller store krav til at være lydig overfor realiteterne mens mission baseret på selvforståelse er katastrofal.
De islamiske karakteristika for elendighed findes, som forskellige variationer og grader af modbydelighed i hele den islamiske verden og kun der. De geografiske, klimatiske, historiske faktorer udelukker alle andre forklaringer og det står derfor helt klart at afghanernes miserable liv og brutale fremfærd overfor hinanden har grund i det sæt holdninger, der er den islamiske tro. Derfor er løsningen vel en holdningsbearbejdning, som Al-Jazeera beskylder amerikanerne for at bedrive ifølge Kristeligt Dagblad
På gulvet ligger bibler oversat til de to store pashto og dari - de to store sprog i Afghanistan. I rummet sidder soldater og lytter til feltpræsten, som taler om konversion til kristendommen.
Denne scene fra en video blev for nylig vist på den arabiske tv-station Al Jazeera, med beskyldninger om, at de amerikanske soldater missionerer og forsøger at omvende afghanere til kristendommen.
Et andet videokliper viser en prædiken, hvor feltpræsten siger til de evangelikale kirkegængere, at det er deres pligt at gå ud og få folk til at konvertere til kristendommen.
Om det så nytter er en anden sag for uagtet hjetets nøglerolle for livet skal man ikke ligge død alt for længe før genoplivning er umulig.
2 Kommentarer »
RSS feed for comments on this post. TrackBack URI
OT. III.
En verden besat af gale:
‘…De islamiske karakteristika for elendighed findes, som forskellige variationer og grader af modbydelighed i hele den islamiske verden…’
Et sørgeligt aktuelt efterspil understreger citatet og twister min humor.
Under tråden ‘Asmaa’s ideologiske venner’ gjorde jeg mig -tovejs - lystig over, hvorfor den mexicanske influenza ikke længere måtte hedde ’svineinfluenza’. Min humor var imidlertidig vestlig og - viser det sig - malplaceret, men uden offer og absolut ikke konkret.
Hvor kunne jeg forudse de ægyptiske myndigheders mangel på humor og overflod af orientalsk modbydelighed. Nu er disse myndigheder i færd med at slagte 300.000 ‘urene’ svin - ejet af og livsgrundlaget for fattige kristne koptere i storbyslummen.
Hvilket mærkeligt, fordrejet, østerlandsk reaktionsmønster, hvor man reagerer på virus-information - men gør det paranoidt konkret og hjerteløst.
Når jeg med vilje skriver paranoidt, er det, fordi vi herhjemme kun kender den slags reaktioner fra psykiatrien.
Et eksempel:
Under en samtale med en patient siger lægen: “Ja, det må vi se, om vi kan finde en udvej for.” Straks rejser patienten sig og begynder (helt konkret) at banke på væggene for at finde ud af, om han kan finde et hul og en vej ud.
Overlægen havde ansvaret for en afdeling af mennesker, der var spærret inde, kun fordi de var syge i hovedet.
Islam hersker over en hel verden besat af gale.
Med venlig hilsen
Ja islam er som en hjernebetændelse. Jeg ved ikke, hvordan jeg skal tænke om alle de muslimer, der insisterer på at opfatte islam, som en personlig tro og modigt taler imamerne imod. Deres hjerter er gode, men deres hjerner fejler og de er dømt til at tabe. Og i værste fald foregøjler de for mange af os andre ind i falsk tro, som kan blive vores undergang.