Informations læsere om Ahmedinejads tale

Antisemitisme, FN, Globalisering, Israel, islam, venstrefløjen — Drokles on April 27, 2009 at 6:36 am

Det kan være svært at forudsige, hvad læsere af Information anser, som sobert. Men at de røde netop skulle falde for religiøse rablerier kom lidt bag på mig - der havde troet at benægter/negleter/kostruktions-strategierne var standard - da jeg læste en artikel med den udmærkede tiltel “En umulig dialog“. Anledningen er Durban 2 og artiklens forfatter ser negativt på det perspektiv at despotier sætter dagsordenen for menneskerettighederne. Den vinkel er for Informations læsere ”dybt propagandistisk” og et udtryk for uvidenhed i forhold til, hvad hr. Ahmedinejad sagde. En læser henviser til Foreign Policy Journal, hvor man selv kan læse, hvad medierne “lyver” om og her lægger Ahmedinejad ud med følgende smøre

In the name of God, the Compassionate, the Merciful… [Protestors in clown costumes escorted out by security] May he bestow upon his prophets… Praise be upon Allah, the Almighty, who is just, kind, and compassionate. May he bestow upon his prophets his blessings and his grace from Adam to Noah; Abraham, Moses, Jesus Christ, and His last prophet, Mohammed. Peace be upon them all who are the harbingers of monotheism, fraternity, love … [Applause] … human dignity and justice.

Mr. Chairman. I call upon all distinguished guests to forgive these ignorant people.

Og fortsætter

In the name of God, the Compassionate, the Merciful. Praise be upon Allah, the Almighty, who is just, kind, and compassionate, and praise and salutations of the Almighty God to the great prophet. May he bestow upon [us] His blessings, His grace. We thank the Almighty God. Praise be upon him who is just and who is compassionate. And the salutations and regards of Allah to his prophets, from Noah to Abraham, Moses, Jesus Christ, and his last prophet Mohammed. Peace be upon them all who are the harbingers of monotheism, fraternity, love, human dignity, and justice.

Efter denne indledning turde det være klart for de fleste at Ahmedinejad taler til den islamiske verden fra den globale talerstol, som han på sin vis har erobret. Derudover er det også klart, at talens indhold derfor skal forstås ud fra en islamisk tankegang. Alle begreber og udtryk har altså ikke samme indhold, som vi gerne vil tro, men er udtryk for islam. Her er ingen vilje til at finde en fælles forståelse mellem de forskellige folkeslag. Det er monoteisterne, der ønskes fred for, hvor det er underforstået at de kristne, med deres halvbagte religion skal være dhimmier. Forholdet til jødernes opridses senere.

Ahmedinejads forståelse og definition overfor alverdens muslimer af, hvad en verdens-enighed skal bringe er helt klart og utvetydigt islamisk dominans og logisk nok gør det selve formålet med konferencen hellig.

Mr. Chairman. Honorable Secretary General of the United Nations. Madam High Commissioner. Ladies and Gentleman. We have gathered here in the follow up to the Durban conference against racism and racial discrimination to work out practical mechanisms for our holy and humanitarian campaigns.

Den praktiske implementering af disse tiltag mod racisme, der er synonymt med islamofobi har samme ordlyd, som Pakistans FN ambassadør Zamir Akram “– Vi ønsker at få oprettet en mekanisme, der kan registrere kritik af religioner og især islam.“, men altså med en understregning af hellig mission, hvilket man ikke kan gå på kompromis med. Og den hellige mission er islamisk mission, Gud er Allah, de retfærdige er muslimer, retfærdighed er islamisk styre, tilbedelse er til Allah og så fremdeles. Alle modstandere og anderledes tænkende er fjender - fjender af Allah.

Mr. President, ladies and gentlemen, racism is rooted in the lack of knowledge concerning the truth of human existence as the selected creature of God. It is also the product of his deviation from the true path of human life and the obligations of mankind in the world of creation. Failing to consciously worship God, not being able to think about the philosophy of life or the path to perfection that are the main ingredients of divine and humanitarian values, have restricted the horizon of human outlook, making transient and limited interests a yardstick for his actions.

That is why the cells of the Devil’s power took shape and expanded its realm of power by depriving others from enjoying equitable and just opportunities to development. (…) This increasing general awareness and understanding towards the philosophy of human existence is the principle struggle against such manifestations; which is the key to understanding the truth that humankind centers on the creation of the universe, and the key to a return to the spiritual and moral values, and finally the inclination to worship God the Almighty. The international community must initiate collective moves to raise awareness in the afflicted societies where the ignorance of racism still prevails so as to bring to a halt the spread of these malicious manifestations. 

(…)

The logic of collective management of world affairs is based on noble aspirations which centers on human beings and the supremacy of the Almighty God.  Therefore it defies any policy or plan which goes against the interest of nations. Victory of the right over the wrong and establishment of a just world system have been promised by the Almighty God and his messengers and it has been a shared goal of all human beings from different societies and generations in the course of history. Realization of such a future depends upon the knowledge of the creation and the belief in the hearts of all the faithful [applause]. The making of a global society is in fact the accomplishment of a noble held in the establishment of a common global system that will be run with the participation of all nations of the world in all major and basic decision making processes and the definite route to this sublime goal. Scientific and technical capacities as well as communication technologies have created a common and wider spread understanding of the world society and has provided the necessary ground for a common system.

Dårligdomme finder sin plads i manglen på den rene tro og selv om nogle af de FN delegerede udvandrer og andre ytrer protest møder hr. Ahmedinejads tale klapsalver. Ahmedinejad taler altså ikke for døve øre, som en ensom galning, hvis ord man ikke skal regne med. Verden er før blevet løbet over ende af galninge med lav statur og hvor Hitler og Napoleon tog udgangspunkt i vældige nationer benytter Ahmedinejad og hans 52 konsorter FN, som et middel til indførelse af islams globale dominans, som han også slår fast til slut i sin tale, hvor han ønsker

…a world devoid of poverty and hatred, [inaudible] the increasing blessings of God Almighty and the righteous management of the perfect human being. Let us all join hands in amity in playing our share in the fulfillment such a decent new world.

Og så meget mere ildevarslende er det når hr. Ahmedinejad definerer ondskabens udspring

Distinguished delegates, ladies and gentlemen, what are the root causes of U.S. attacks against Iraq or invasion of Afghanistan? [Shouts from audience] What are the root causes of U.S. attacks against Iraq invasion of Afghanistan? Was the motive behind the invasion of Iraq anything other than the arrogance of the then U.S. administration and the mounting pressures on the part of the owner of wealth and power to expand their sphere of influence, seeking the interests of giant arms manufacturing companies, affecting a noble culture with thousands of years of historical background, eliminating potential and practical traits of Muslim countries against the useful Zionist regime, or to control and plunder energy resources of the Iraqi people? Why, indeed almost a million people were killed and injured and a few more millions were displaced and became homeless. Why, indeed the Iraqi people have suffered enormous losses amounting to hundreds of billions of dollars. And why was hundreds of billions of dollars imposed on the American people and its allies as a result of these military actions? Wasn’t the military action against Iraq planned by the Zionists and their allies in the then U.S. administration in complicity with the arms manufacturing companies and the owner of the wealth?

Og siden referer til sine tidligere forudsigelser og intentioner, der blandt andet indvolverer udslettelsen af Israel og islamisk revolution

Mr. President. Mr President. Ladies and gentlemen. The world is going through fundamental changes, radical fundamental changes. Power relations have become so weak and fragile. The sounds of cracks in the pillars of world oppression can now be heard. Major political and economic structures are at the brink of collapse. Political and security crises are on the rise. The worsening crises in the world economy for which there can be seen no bright prospect, amply demonstrate the rising tide of far reaching global changes. I have repeatedly emphasized the need the change the wrong direction in which the world has been managed today. And I have also warned of the dire consequences of any delay in this crucial responsibility. 

Tiden er moden! Det er en interessant udtalelse, der på en gang maner til kamp og optimisme for de revolutionshungrende muslimer og samtidig og mere væsentligt kan være en temperaturmåling på den islamiske verden. You ain’t seen nothing yet.

Zionismen og Israel er arnestedet for verdens ondskab, men hvor venstrefløjen forstår zionismen og Israel, som henholsvis en ideologi og en konkret stat spiller Ahmedinejad på dobbelttydigheden for det jødiske folk. Igennem hele teksten er, der en påfaldene mangel på historisk sammenhæng og deraf årsagssammenhæng. Vestens århundreder lange ulykker, som er bragt over den  og derfra til andre tillægges i sidste ende kun en skurk, nemlig zionismen og Israel, som således gøres tidløse og derved løsrevet fra vores præcise definition af de to fænomener.

Så her står vi med en kraftfuld islamisk tale fra FN’s talerstol, der jo kan opfattes, som hele verdens talerstol, stilet direkte til muslimerne, der udpeger den evige fjende, ondskabens kilde og viljen til den eneste løsning islams globale dominans. Det er, hvad en Informationslæser mener er “sober ordentlig og velargumenteret” og “den iranske præsident har med sin tale i den grad formået at stille Vestens dobbeltmoral og hykleri til skue...” Endnu en læser mener at “Rådet er demokratisk valgt på FNs generalforsamling” uden smålig skelen til despoternes tvivlsomme legitimitet. En anden, at “Meget af det, der som her skrives i danske aviser, er udtryk for en religiøs-kristen tankegang….” og “Grundloven er i forvejen fuldstændiggjort af terrorlovene og dens frihedsrettigheder smager da af liberalisme, men vi ville nok bedre forstå anderledes tænkende på socialismens grundlag.“. Det forsøg er nu blevet prøvet og endda i Iran, hvor den rød-grønne alliance endte med at de røde dinglede fra lygtepælene til de grønnes takbir-råb. Som hr. Ahmedinejad påpeger forskellen mellem de forskellige ideologier

….I also want to lay emphasis on the fact that the western liberalism and capitalism, like communism, has reached to its end since it has failed to perceive the truth of the world and human[kind] as it is. It has imposed its own goals and directions on human beings with no regard for human and divine values, justice, freedom, love, or brotherhood; has based the living on the intensive competition securing individual and collective material interests.

Der er stor enighed i kommentarerne også i opfattelsen af at “man kunne således konstateret at han IKKE benægtede holocaust,” som en læser, der ellers forarges over “direkte løgn” mener. I samme ånd erklærer en anden læser sin forståelse for hr. Ahmedinejads opfattelse af Israel, som en “en sort satan i ondskabens akse” (måske et lidt upassende udtryk på en racismekonference) og måske rammer han hovedet på sømmet for, hvorfor hr. Ahmedinejads Holocaustbenægtelse ikke møder den mindste kritik blandt debattørerne.

Jeg antager nu at disse læsere, der ikke kan finde Holocaustbenægtelse eller usandheder i Hr. Ahmedinejads tale lider af den danske selvovervurdering når det kommer til engelskkundskaber og at det springende punkt i denne diskussion er ordet “pretext”, der ifølge Wikipedia defineres

A pretext is an excuse to perform an action or claim plausible deniability. Pretexts are typically either a half-truth or a complete lie used to conceal the true purpose or rationale behind the action performed.

Med det in mente sagde hr. Ahmedinejad fra FNs talerstol

Following World War II, they resorted to military aggression to make an entire nation homeless on the pretext of Jewish sufferings. 

Det er måske semantik, men alligevel…  

For at forlade Informations læsere (eller i hvert fald de, der kommenterer på artiklerne) så siger Klaus Rothstein i Weekendavisen(der meget sigende var dagens citat i Politikens debatsektion lørdag)

Når Ahmedinejad kalder Israel ond, undertrykkende og racistisk kan landedelegationerne lige op i hans åbne ansigt. Men hvor kan man udvandre fra i protest, når Ole Hyltoft kalder islam for en voldsorienteret ideologi?

For at svare på hans spørgsmål kan man udvandre, hvis man er i Hyltofts selskab. Det er faktisk forudsætningen for en udvandring at man skal være i selskab, hvorfor det var delegationerne, der udvandrede og hvorfor det kunne ske op i hans åbne ansigt. Derefter var udvandringen en markering af, hvad man ville sidde model til i et forum, der ikke handlede om en generel debat, men om at nå til en enighed. Hvis Rothstein i øvrigt mener at kunne modbevise Hyltofts påstand - og hvem ser ikke frem til det forsøg? - kan han jo blot gå i kødet på dem i sin klumme i Weekendavisen. Først kunne Rothstein dog læse Ahmedinejads tale og tænke på de mange klapsalver den mødte for der er mange, der uagtet Rothsteins egen selvforståelse ville regne ham til zionismen.

4 Kommentarer »

  1. Ak ja Drokles. Du formår igen på mesterlig vis at udstille dette segment. Desværre, fristes jeg til at sige, nytter det nok ikke så meget. Den automatreaktion Informerens læsere reagerer med, er ikke alene udtryk for deres, for de flestes vedkommende forrykte, politiske holdninger men lige så meget et desillusionerende udtryk for hvor fastgroet denne holdning til verden er. Man skal ikke regne med at kunne råbe dem op! De er simpelthen for forfængelige (en kobling til dette kunne fx være det du skriver om folks engelskkundskaber).

    Rothstein blev også vendt på Uriasposten forleden. Jeg kan ikke udtale mig om hans indsigt i fx. kultur- og litteraturforhold, men man må dog bemærke, at der er utroligt langt fra Anne Knudsens og Frede Westergårds klarsyn på mange sager til Klaus Rothsteins kulturradikale virkelighedsfornægtelse. DEt kan godt være træls at skulle trækkes med hans spaltelange skriverier.

    Comment by EAM — April 27, 2009 @ 3:30 pm
  2. Åh ja, hvor jeg genkender, hvad du skriver, EAM.

    Man kan altså næsten ikke får sig selv til at læse Rothstein eller nogle af disse venstreradikale, fordi man gribes af en slags forlegenhed. Disse fattesvage ord og analogier ala Rothsteins latterlige udvandringsanalogi mellem Ahmedinejad og Ole Hyltoft. Måske er det er denne mangel på logik eller konsekvenstænkning, der udstilles, som krænker een dybt.

    Det er virkelig beundringsværdigt at observere, at Drokles er i stand til at gennemføre en klar og nøgtern analyse af segmentet inkl. Rothstein uden at nerverne sætter sig fast i tastaturet. Om man så må sige :-)

    Comment by traveler — April 27, 2009 @ 7:20 pm
  3. Salman Rushdie var i dansk TV i går 21.25. Horisont kunne præsentere et interview med ham ved Mette Vibe Utzon.
    http://www.dr.dk/Nyheder/Indland/2009/04/27/152649.htm

    Salman gav ikke just udtryk for Rothsteins, kæmpebabien Tøgers eller andres indskrænkede synspunkter, sådan som de i lette variationer over samme tema alligevel stereotypt florerer på venstrefløjen. Han talte tvært imod om skyklapper. Og med rette. Han mente, at det var nødvendigt at have en langt bredere forståelse af Verden end den, ideologiske synspunkter giver lov til, ligegyldigt om det er af specifikt religiøs, politisk eller anden dogmatisk art. Logik for burhøns altsammen, men jeg labbede det i mig.

    Specielt kunne jeg godt lide hans sidebemærkning om, at man ikke behøver at være højreorienteret!! for at mene, at der er nogen derude, der vil os noget ondt (med adresse til hele slænget af radikale muslimer). Da ville min begejstring ingen ende tage.

    Jeg har just forfægtet samme indlysende tanke; derfra stammer selvfølgelig min særlige begejstring. Enhver so holder jo mest af sine egne grise.

    Salmans bemærkning understreger netop også multikulturalisternes enstrengede tankegang: hvis du mener noget andet, end vi gør, så er du langt ude - på højrefløjen (og så har vi ikke sagt racist og nazist, men et skældsord, det har vi brugt om dig). Andre muligheder findes ikke. Automatreaktionen er nærmest binært tumpet.

    Hvis ikke jeg vidste bedre, ville jeg have troet, at kun et langt liv i Danmark havde kunnet føre til en så udpræget pragmatisk tilgang til Verden som Salmans. Men så er han jo også fordomsfri at lytte til, og så er Danmark måske ikke det allermest nærliggende sted at tænke på, især ikke med venstrefløjsbyrdens og Carsten Niebuhr-instituttets fælles skyklapper og massive fornægtelser in mente.

    Med venlig hilsen

    Comment by Emeritus — April 28, 2009 @ 3:32 pm
  4. Jeg har blandede følelser mht Salman Rushdie. Jeg mener ikke at han er særligt klartseende og at hans bedste aktiv er at han er en af vrøvlefløjens koryfærer, der er tvunget over på vores side af deres ynglingsofres trusler.

    Jeg hørte ham i radion udvande islams væsen ved at slå ned på puritanerne, som eksisterede i alle religioner, hvorfor han var imod religion, som sådan. Det er en letkøbt og dum betragtning for skønt puritanere eksisterer overalt er religioners og kulturers kvalitet afgørende for deres udtryk og kraft. Man kan heller ikke blot negligere kommunismens rædsler ved at være imod skrankepaver og bureaukrater, som eksisterer i alle statsformer, hvorfor man så er imod stater, som sådan. Det er en ganske særlig muslimsk puritanisme, der iklæder kvinden en burka og låser hende inde. Ingen puritanisme har mig bekendt haft et sådant udtryk og kristendommen har trods alt haft 2000 års historie og tæller henved 2 mia. mennesker, hvilket er rigelig med emperi.

    Rushdie fortrød i øvrigt først de Sataniske Vers og gjorde sig alle anstrengelser for at krybe til halvmånen og bebrejdede alle mulige (ikke muslimer forstås) for at have været med til at skabe den ulykkelige misforståelse af hans værk. Da Khomeni skulle bruge en fjende mere end en lille sejr over en opblæst forfatter stod truslerne ved magt og Salman Rushdie kunne lige så godt gøre en dyd af nødvendigheden. Men han er en kæmpe darling for Tøger og konsorter og derfor er hans kritik af islam, når den så kommer af stor værdi.

    Comment by Drokles — April 29, 2009 @ 8:22 am

RSS feed for comments on this post. TrackBack URI

Kommentér indlægget...

Monokultur kører på WordPress