Slutdokumentet indtil videre

FN, islam — Drokles on April 22, 2009 at 5:34 am

Uenigheden mellem de vestlige lande om at skulle boykotte Durban 2 eller blive og kritisere OIC’s opkast har raset i den seneste til og blandt fortaler for at blive var desværre vores egen regering her ved udenrigsminister Per Stig Møller ifølge Politiken

»Hvis vi havde forladt hele konferencen på grund af ham (Ahmadinejad red.), så havde vi jo foræret ham det hele på en sølvbakke. Men hvis det breder sig, og han inspirerer mange andre til at stille sig op og skabe sig på talerstolen, jamen, så er det et cirkus, vi ikke vil være med til«, siger Per Stig Møller

Og hos tidligere udenrigsminister Ellemann-Jensen finder man samme synspunkt på hans blog på Berlingske.dk

hvis man ikke engagerer sig i arbejdet – og kæmper med til det allersidste for at præge debatten med sine synspunkter – så overlades scenen til dem, der ikke ønsker fredelig sameksistens. Det er derfor, man i den slags internationalt arbejde aldrig skal true med at gå – men true med at blive. 

Ellemann har desuden en besynderlig ide om at “israel-lobbyen” har presset Obama til boykot med sin egen vilje. Det er sikkert et argument, der er let for Ellemann at hævde blandt hans mange nye imam-venner og allierede på venstrefløjen. Overfor Møller og Ellemanns argument om at blive står folk, som Jacob Mchangama, som på sin blog ligeledes på Berlingske.dk skriver

Derudover er det – endnu engang – vigtigt at påpege at de forbedringer, der er opnået i slutdokumentet blev tilføjet efter USA endelig havde besluttet for at boykotte. Hvis EU landenes dialog er så effektiv må man spørge, hvorfor de ikke allerede før boykotten kunne opnå de ændringer? 

Men uenigheden om, hvorledes vi i den civiliserede verden skal reagere på en sådan konferenceverden handler ikke blot om taktik ved at blive eller udvandre eller om, hvor lavpraktiske idealer kan blive og stadig give mening. Der ligger også en slet skjult modstand mod FN blandt mange fortalerne for udvandring og boykot - en afvisning af selve ideen om at opnå en global enighed, der kun kan være et kompromis af ikke blot vore idealer, men også en kompromitering af vores demokrati - at man ikke vil underkaste folkets selvbestemmelse en juridisk og moralsk overhøjhed i et forsøg på at tøjle despotiets grusomheder. Her bliver argumentet om at FN risikerer udhuling ved ikke at blive på sin post og kæmpe helt tomt da det jo nærmest er ønskeligt at se FN synke sammen inden det trækker os med ned. I sin essens er FN en konstant trussel mod den frie verden. Jalving har ingen illusioner på sin blog på Jyllands-Posten da han trækker perspektiverne op over juristeriet

Fjendskabet mellem den frie verdens idealer og islamisternes mål handler ikke kun om Durban 1 og Durban 2. Der vil komme mere, vær vis på det, Durban 3, 4 og 5 venter forude – vi er kun lige begyndt på at save ytringsfriheden i stykker efter salamimetoden. Der er nemlig kun én ting, islamister hader mere end selvstændige kvinder uden slør, og det er alles ret til at tro, tænke og tale frit.

Og i en kronik i Information, hvor Mchangama kritiserer venstrefløjens ømhed overfor FN ridser han glimrende realiteterne op

Kigger man på situationen i en række af Menneskerettighedsrådets medlemsstater, er karakteren af menneskerettighedskrænkelser fundamentalt anderledes. I Saudi-Arabien undertrykkes kvinder, ikke fordi de udgør en trussel mod en demokratisk samfundsorden, men blot fordi de er kvinder.

I Kina er det ikke potentielle selvmordsbombere med anti-demokratiske holdninger, der fængsles og censureres, men derimod tilhængere af åbenhed og frihed. Når OIC-landene ønsker at forbyde religionskritik, er det ikke terrorister, men derimod demokratiske stemmer i egne lande, som man ønsker at gøre tavse. Når Sudan fører krig mod dele af sin egen befolkning, er det ikke mod en Taleban-lignende organisation, men mod uskyldige civile. De krænkelser, som diktaturstater begår, og som forties eller endog indirekte blåstemples af visse FN-organer, er således ikke blot mere omfattende og grove end de krænkelser, Vesten begår i kampen mod terror. De er som oftest også rettet mod helt uskyldige mennesker, som modsætter sig totalitære styrer, ideologier eller religiøse doktriner. 

Det er svært at se potentialet for et tilfredsstillende kompromis, men det forhindrer ikke diplomatiets cirkus i at hylde deres egen fortræffelighed. Fra Politiken

Klapsalverne bragede løs i Geneve, da FN’s konference om racisme ved 16.30-tiden vedtog det slutdokument, der igennem mange måneder har været genstand for intense forhandlinger.

»I har truffet en stor beslutning«, sagde formanden og roste alle deltagerne i konferencen for deres bidrag.

»Vi vil opnå vores mål om at være én familie i den menneskelige race - forenet i respekt for den enkeltes menneskerettigheder«, lød det fra mødelederen, hvorefter salen brød ud i nye klapsalver.

(…) 

Tidligere på dagen udråbte Frankrigs udenrigsminister allerede konferencen til en succes.

»Det var rigtigt ikke at efterlade vores stole tomme. Det her er ikke nogen fiasko, men begyndelsen på en succes«, sagde Bernard Kouchner, til den franske radiostation Europe 1.

Og vores udenrigsminister er ikke mindre tilfreds også ifølge Politiken

»At det er lykkedes er en sejr for de kræfter, der gennem dialog har ønsket at fremme og beskytte menneskerettighederne frem for på forhånd at opgive og at overlade initiativet til kræfter, der forsøger at så tvivl om menneskerettighedernes universalitet. Faktisk lykkedes det i slutfasen at isolere de kræfter, som til det sidste prøvede at afspore konferencen og slutdokumentet«, siger Per Stig Møller i en pressemeddelelse.

»Dokumentets fokus er på de reelle racismeproblemer, og hvordan vi bedst muligt imødegår disse. Dokumentet bekræfter, at menneskerettighederne er til for at beskytte individer, og ikke ideologier eller religioner. Forbud mod religionsforhånelse er således ude af teksten«, pointerer han.

»Slutdokument går således på ingen måde på kompromis i forhold til ytringsfriheden. Tværtimod fremhæves den positive rolle, som ytringsfriheden spiller for demokratiet, pluralismen og i kampen mod racisme udtrykkeligt. Det er et aspekt, som vi fra dansk side lægger stor vægt på, og som Danmark har arbejdet hårdt for kom med i slutdokumentet«.  

Men Mchangama har læst teksten og også han finder sig bekræftet i sin skepsis på sin blog på Berlingske.dk

Slutdokumentet indeholder en række paragraffer, som alle indeholder potentielle indskrænkninger af ytringsfriheden. Paragraf 12 tager afstand fra religiøs intolerance og vold i form af nedsættende stereotyper eller stigmatisering på baggrund af religion. Ved at henvise til en paragraf i Durban I sluterklæringen opfordrer paragraffen endvidere til at tage ”effektive midler” mod sådanne ytringer.  Opfordring til religiøs vold skal naturligvis ikke være tilladt. Men ”intolerance” på baggrund af stigmatisering og nedsættende stereotyper er ikke nødvendigvis omfattet af gældende undtagelser til ytringsfriheden, og kan derfor fortolkes som en svækkelse af denne rettighed.

(…)

På en konference tidligere i dag spurgte jeg direkte den tidligere FN special rapporteur vedrørende racisme og fremmedhad – den i Danmark berømte og berygtede senegaleser Doudou Dienne - om han mente, at Muhammed-tegningerne ville være omfattet af forbuddet mod hate speech i artikel 20. Dienne har i lighed med OIC tidligere givet udtryk for at denne bestemmelse i højere grad bør beskytte mod ”islamofobi”.

Svaret var ja, for så vidt angår tegningen med bomben i turbanen, da denne ifølge Dienne udgjorde opfordring til diskrimination og religiøst had. Dette er ekstra relevant fordi paragraf 30 i den nuværende sluterklæring udtrykker støtte til netop FNs special rapporteurs indsats i kampen mod racisme, fremmedhad og relateret intolerance. Denne paragraf kan således af visse eksperter og stater fortolkes som en støtte til en udvidende fortolkning af hate speech, der inkluderer et forbud mod Muhammedtegningerne. 

Og Jalvings forudsigelse af Durban 3, 4 og 5 er skam ingen gal mands rablerier ifølge Kristeligt Dagblad

– Vi ønsker at få oprettet en mekanisme, der kan registrere kritik af religioner og især islam. Hertil søger vi også at få en garanti for, at de enkelte lande vil vide, hvad de skal stille op med kritik af islam, som ofte fører til opfordring til had og vold, siger Pakistans ambassadør i FN, Zamir Akram, til Kristeligt Dagblad.

Men i denne ombæring har de islamiske lande dog accepteret, at Durban 2-konferencens slutdokument ikke tager stilling til religionskritik.

Vi vil tage emnet op i FN?s Menneskerettighedsråd ved en senere lejlighed. Det er stadig en mærkesag for de islamiske lande, siger Zamir Akram. 

Med den trussel kan jeg ikke lade være med at forbløffes over tankegangen hos OIC, der ifølge Kristeligt Dagblad har følgende på deres hjemmeside

 - Islamofobi har haft en negativ indflydelse på billedet af muslimer, den kulturelle identitet og selvværdet verden over, og den har nedbrudt de fundamentale menneskerettigheder, lød det fra generalsekretær Ihsanoglu ved konferencen.

Af en så brovtende gruppe er denne klynken over manglende selvværd besynderlig. Men på sin vis endnu en grund til at konstatere at Babelstårnet FN ikke tjener vores interesser og vi skal ud hellere i dag end i morgen.

7 Kommentarer »

  1. Når menneskerettighederne i virkelighedens verden virker som et af flere midler der tolkes tillade mennesker hvis mål er nedbrydelse af menneskerettigheder ophold i Danmark, er den i oplægget refererede sluterklæring yderligere belæg for FNs deroute og medvirkende til et farvel til FN.

    Comment by Peter Buch — April 22, 2009 @ 7:43 am
  2. Til tråden.
    Jeg synes, resten af Mchangamas blogindlæg skal med i sin fulde ordlyd inklusive Drokles citat, som gentages herunder. Mchangamas vurdering er så vigtig, at et link, man måske ikke orker at klikke på er for usikkert. Vurderingen skal op i ansigtet på læseren. Mchangami må have mig undskyldt, at jeg citerer så stor en bid af hans blogindlæg (ophavsretten’):

    ‘…Man må derfor vælge, hvilke af de to værdier, man vægter højest. Durban II sluterklæringen vælger at prioritere forbuddet mod hadske ytringer højere end ytringsfriheden.

    Det understreges også af paragraf 69 i sluterklæringen, der forpligter staterne til ”fuldt ud og på effektiv vis” at implementere forbuddet mod hadsk tale m.v. i artikel 20 i konventionen om Borgerlige og Politiske Rettigheder på alle nødvendige ”lovgivningsmæssige, politiske og juridiske niveauer”. Skulle Danmark følge denne forpligtelse ville Danmark muligvis skulle stramme eller ændre sin administration af gældende lovgivning, såsom racismeparagraffen i straffelovens § 266b. Spørgsmålet er så om en udvidende fortolkning af artikel 20 kan fortolkes som et forbud mod f.eks. Muhammedtegningerne. På en konference tidligere i dag spurgte jeg direkte den tidligere FN special rapporteur vedrørende racisme og fremmedhad – den i Danmark berømte og berygtede senegaleser Doudou Dienne - om han mente, at Muhammed-tegningerne ville være omfattet af forbuddet mod hate speech i artikel 20. Dienne har i lighed med OIC tidligere givet udtryk for at denne bestemmelse i højere grad bør beskytte mod ”islamofobi”.

    Svaret var ja, for så vidt angår tegningen med bomben i turbanen, da denne ifølge Dienne udgjorde opfordring til diskrimination og religiøst had. Dette er ekstra relevant fordi paragraf 30 i den nuværende sluterklæring udtrykker støtte til netop FNs special rapporteurs indsats i kampen mod racisme, fremmedhad og relateret intolerance. Denne paragraf kan således af visse eksperter og stater fortolkes som en støtte til en udvidende fortolkning af hate speech, der inkluderer et forbud mod Muhammedtegningerne.

    Paragraf 28 i sluterklæringen fortjener også at blive nævnt. Denne paragraf opfordrer alle stater til at implementere alle forpligtelser stammende fra regionale og internationale konferencer, som de enkelte lande har deltaget i. Både de asiatiske og de afrikanske lande har holdt regionale konferencer op til Durban II, hvor ærekrænkelse af religion var centrale målsætninger. Landene i OIC har også holdt relevante konferencer, hvor ytringsfriheden har været under angreb. Disse lande vil derfor kunne bruge sådanne konferencer til fortsat at bringe ærekrænkelse af religion i spil. OIC lande, som Pakistan, Surinam og Syrien brugte da også i dag talerstolen til eksplicit at fremme en dagsorden med forbud mod ærekrænkelse af religion.

    Selvom paragraf 54 og 58 – et specifikt og markant dansk fingeraftryk - understreger vigtigheden af ytringsfrihed i kampen for racisme, er der således masser af paragraffer der kan bruges til at så tvivl om rækkevidden af den gældende beskyttelse af denne centrale frihedsrettighed. Også i forhold til religionskritik, der – afhængig af øjnene der ser - kan fortolkes som forhånende overfor enkeltpersoner. Slutdokumentet har således mere karakter af ”damage control”, end en sejr eller styrkelse af ytringsfriheden. I diplomatiets verden er det en bemærkelsesværdig og prisværdig sejr. Særligt når man tænker på de kræfter Danmark og andre vestlige lande er oppe i mod. Spørgsmålet er bare om ”damage control” er tilfredsstillende, når det er ytringsfriheden, der står på spil. ..’

    - - - - - - - - - - - - - - -

    Ordet ‘Damage Control’ er uhyre præcist valgt. Det, der er sket under Turban I og II er så tæt på katastofalt, som vi kan komme, eftersom alle deltagende nationer, der underskriver slutdokumenterne efterfølgende forpligter sig på dokumenterne på samme ‘bindende’ måde, som konventionerne førte til den ‘bindende’ Metock-dom.

    Der er tale om dokumenteret, politisk håndfæstnng af disse stater, hvor Islamiske stater kan råbe snyd og kræve straf, hver gang politikere under håndfæstningen prøver at undgå svinebindingen. Den, der ikke har skrevet under, har ikke svinet sig til.

    Jeg er ikke i tvivl om, at Danmarks udenrigstjeneste har kæmpet som svin mod det værste uvæsen - al ære og respekt, men for hvilken sag? Har de tænkt sig nok om?

    Som jeg tidligere skrev. Per og Lars og Anders er pæne mænd, men jeg må tilføje: mon de selv tror på, at de har fundet den rette balance?
    Er de på det rette hold? - eller
    er de bare dumme?

    Med venlig hilsen

    Comment by Emeritus — April 22, 2009 @ 4:55 pm
  3. Eremitus

    Det må have nærmet sig et blasfemisk optrin af tragikomiske dimensioner, dersom Danmarks udenrigstjeneste skulle have kæmpet som svin over for verdens samlede islamiske og svinofobiske magthavere.

    Næppe dog.

    Comment by traveler — April 22, 2009 @ 9:44 pm
  4. traveler.
    Hæ, hæ!

    Mvh.

    Comment by Emeritus — April 23, 2009 @ 12:36 pm
  5. OT, men til tråden i mangel af blogindlæg om seneste nyt.

    Det forlyder nemlig, at den onde stemning og skyderiet på Nørrebro skulle være forårsaget af politiets fokus på området. Det skader efter sigende banderne i næringen - narkohandelen.

    Det er jo godt nyt. Så er vi den erfaring rigere. Den rigtige konklusion af analysen må være:
    MERE AF DET SAMME. Hvis man oven i købet vil tilbageerobre området og fordanske det til en fred, vi kan leve med, må systemet slå strategisk rod i området. Ikke én men flere veludrustede og meget svært angribelige politistationer bør om nødvendigt oprettes for at nedbringe responstiden og sikre andre vigtige funktioner arbejdsro 24 timer i døgnet. Massiv patruljering. Langtidsplanlægning. Vurdering af det åremål, som skal afsættes til opgaven og dynamisk videreførelse af opgaverne, indtil de er løst, og den dysfunktionelle kultur på Nørrebro er endeligt nedkæmpet og erstattet med noget mere dansk, vi bedre kan leve med. Det tager lang tid, koster mange penge og kræver en aldrig svigtende udholdenhed, hvilket betyder, at man ikke kan forlade området igen.

    Gør man det i utide, virker det på samme måde som en gren man har bøjet til side for at komme videre. Så snart man slipper grenen, smækker den lige ind i ansigtet på den, der ganske uforberedt går bagved.

    Der er ikke råd og tid til hovsa-løsninger. Fra alle sider skal man arbejde strategisk og i dybden, og den politiske vilje skal hele tiden være til stede, uanset hvor mange generationer af politikere, det kræver, for vi er advaret både herhjemme og i resten af Verden.

    Man kan evaluere på opgaven næsten gratis. Man kan, som det er nu, stort set nøjes med at tælle paraboler.

    Når de er væk og fertiliteten på niveau med resten af Danmark, er det værste overstået. Så er der kun kriminaliteten tilbage. Først da står rockere og indvandrerbander i øvrigt nogenlunde lige.

    Med venlig hilsen

    Comment by Emeritus — April 23, 2009 @ 1:12 pm
  6. Jeg glemte sør’me de muslimske uniformer, de kvindelige gevandter, pludderbukserne og de sorte underskæg. Det beklager jeg - sør’me.

    Mvh.

    Comment by Emeritus — April 23, 2009 @ 1:23 pm
  7. Med udviklingen i Pakistan vil vi unægtelig gå mod “spændende” tider.
    Jeg ved ikke hvor langt deres A-våben rækker men de befinfer sig ihvertfald på et noget andet niveau end Iran.

    http://jp.dk/opinion/leder/article1672154.ece

    Comment by PB. — April 24, 2009 @ 12:19 am

RSS feed for comments on this post. TrackBack URI

Kommentér indlægget...

Monokultur kører på WordPress