De tunge børn

Forbrydelse og straf, Multikultur, islam — Drokles on April 21, 2009 at 7:46 am

De fleste kender vel situationen at skulle hjælpe et lidt “tungt” barn med en opgave. Den lange tid det tager at få kørt forudsætningerne, såsom hvor mange æbler i kurven skal deles med hvor mange og den slags slider så meget på barnets energi, at det ikke længere kan lave de relevante slutninger, der ligger lige for når alt andet ellers er på plads. Gang på gang siger barnet noget, der næsten er rigtigt eller endda er rigtigt, men af de forkerte grunde eller er på sporet, men ikke kan fuldføre tråden og udviklingen balancerer mellem aha-oplevelsens eufori og potentiel skole-lede. Der er dog kun en vej og det er hårdt arbejde og en sikker tiltro til at ti-øren falder for så falder den også. Sådan et punkt er vi i disse år inde i når det gælder den officielle opfattelse af islam.

Alle brikkerne, der til overflod beskriver fænomenet islam er på plads og til overflod i bøger, aviser, på film og TV osv. De mange upræcise navne og begreber, som nogle i misforstået godhed eller regulær ondsindethed har smidt om sig med har selvfølgelig gjort erkendelsen sværere, som her fra Kristeligt Dagblad

Der findes mange forskellige islamistiske bevægelser. Fælles for de islamistiske bevægelser er en overbevisning om, at islam kan og bør forenes med politik og statsindretning. Derudover har grupperne det tilfælles, at de aktivt, gennem sociale og politiske tiltag, arbejder for realiseringen af den islamiske stat.

Dvs at alt fra Hamas til Erdogan er at betegne som islamisme. Men hvorledes adskilder det sig fra islam? Ifølge Jørgen Bæk Simonsen (og alle andre imamer) kan man karakterisere islam således

Når muslimer skal afgøre, hvad der i en given situation er i overensstemmelse med islam søger de først efter anvisninger i Koranen. Hvis et givet spørgsmål ikke er direkte omtalt i Koranen - og det er der naturligvis mange forhold der ikke er - søger muslimen efter anvisning i profeten Muhammads sædvane, hans sunna. Profetens sædvane kendes af eftertiden gennem et meget stort antal overleverede traditioner, der på arabisk betegnes hadith.
De enkelte traditioner giver hver for sig oplysning om, hvorledes Muhammad plejede at gøre i bestemte sammenhænge, og gennem den samlede sum af overleveringer kan man give anvisning for, hvorledes Muhammad plejede at gøre dette eller hint. På den måde skabes et ideal, som muslimer kan forsøget at efterleve. Det skal fastholdes, at profetens sædvane er normativ og ikke guddommelig al den stund at Muhammad var et menneske som alle andre. Men det forhold, at Gud udvalgte ham til sin sidste profet, har givet ham en særlig status i den muslimske tradition. Muhammad omtales da også i Koranen Sura 33 vers 22 som et forbillede, de troende bør efterligne.
Koranen omtaler forhold, som ud fra en vanlig betragtning i vor del af verden ikke opfates som en del af det religiøse. Der er således regler for arvedeling (Sura 4 vers 8-9 og vers 10-14), for straf for bestemte forbrydelser (Sura 24 vers 3-4 og vers 5-7 samt Sura 5 vers 39-41), for hvilken føde det er tilladt muslimer at spise (Sura 2 vers 173-74), forbud af forskellig art, bl.a. mod spil og alkohol (Se Sura 2 vers 220) og endelig anvisning for hvorledes en mand skal behandle sin hustru, en hustru sin mand og forældre deres børn (se Sura 46 vers 16-18).
Muslimske teologer beskriver derfor islam som et system, der omfatter alle sider af tilværelsen og gør gældende, at islam er dÓn,’ibad‚t og mu’amal‚t.

Islam, islamisme, hvor er forskellen? Det er et trick-spørgsmål for der er ingen. Det ideologiske ophav er nøjagtig det samme og “Døren til nytolkning, itjihad, blev smækket i 900-tallet” ganske logisk. Jyllands-Posten skriver i deres 2. sektion Indblik ganske tørt

Ifølge islam er det tilladt for en mand at tage flere koner, op til fire.

(…)

Sura 4:1: “Gift jer med de kvinder i finder for godt: to, tre eller fire.”

Nogle mennesker er særligt tunge, som her fra Jyllands-Posten

Den danske konvertit Jette Abou-Hawache fra Gellerup Parken i Århus kender selv seks muslimske kvinder, der lever i et flerkone-forhold:

»Danmark har et problem, som politikere og myndigheder slet ikke har opdaget. Kvinderne i flerkone-ægteskaber er spærret inde enten fysisk eller psykisk, og det er kvindeundertrykkelse af værste skuffe. Der bør gøres noget for de kvinder,« siger hun.

Tilsvarende opfordrer den tidligere frivillige medarbejder ved Det Islamiske Trossamfund i København, Mohammed Selfati, til en kamp mod flerkoneriet; han kender selv fem-seks mænd, der har to eller flere koner, og han kender imamer, der uden problemer vier mænd til kone nummer to eller tre.

»Det er på tide, at det danske samfund gør op med den form for kvindeundertrykkelse,« siger han.

Og hvilke spørgsmål kunne i så stille jer selv, som muslimer?  Mens de tænker tager vi en anden af de tunge. Fra 180 Grader

Flerkoneri er noget kvindeundertrykkende svineri, som vi skal have udryddet helt. Det kræver en effektiv udlændingepolitik, hvor vi har en forstærket politimæssig indsats for at finde gerningsmændene. Vi skal have en oplysningskampagne, så kvinderne kender deres rettigheder. Og så skal vi styrke fraskilte udenlandske kvinders rettigheder,” siger de Radikales retsordfører, Morten Østergaard.

Ja nemlig Morten og det vil sige….

6 Kommentarer »

  1. “”Ja nemlig Morten og det vil sige….”"
    Morten vil nok komme med universalløsningen “mere dialog”
    altså rent praktisk “ikke en skid” !!!

    Comment by li — April 21, 2009 @ 1:03 pm
  2. Ja han er virkelig tungnem rent bogstaveligt. Han udstiller i sjælden grad Radikale Venstres intelligenskrise. Havde han været DF’er ville han være kongeeksemplet på en landsbytosse.

    Comment by Drokles — April 21, 2009 @ 1:56 pm
  3. Min kommentar som citat fra Snaphanen (http://snaphanen.dk/2009/04/19/japan-pa-langelinie/comment-page-1/#comment-115022):

    ‘…Når det er så svært for nogle arabere at forstå, hvad vi mener om deres uhyrligheder, kommer det garanteret af deres massive indoktrinering og det vidt udbredte fætter-kusine hejs, de dyrker med hinanden.

    De har aldrig opdaget, at man skulle blive dummere af at bolle med kusinen, de bliver det bare.
    Nobelpriser er af samme grund - og fordi arabere i deres religiøsitet bliver fordummet - slet ikke noget for dem.
    Nobelpriser er for jøder, som har noget positivt at bidrage med - sammen med andre kloge folk, der også af gode grunde holder sig langt væk fra både blodskam og Islam…’

    Situationen for herboende arabere/muslimer bliver bestemt ikke bedre af, at man har fire kusiner at bolle tykke og forsørge.

    Dumheden bliver bare mere udbredt.

    Med overordentligt velment hilsen

    Comment by Emeritus — April 21, 2009 @ 2:48 pm
  4. Om Turban II.

    Per Stig Møller har med sin offensive henvisning til klimakonferencen krampagtigt fastholdt et splittet Europa frem for et samlet til glæde for dialogen, diplomatiet, araberne, Mogens Lykketoft og vores allesammens historiske ‘peace for our time’ - endnu engang.

    Per, Lars og Anders og Chamberlain er enige om at finde den rette defensive balance mellem religion og ytringsfrihed og despoti.

    Den rette tekst er åbenbart nedfældet i Turban I og Balancen tilført som dobbelt standard i Turban II. Den rette måde, for så kan alle fare frem, som de har lyst, mens vi er til grin og i tilgift kan få et ordentligt gok med dobbelte standarder. Værre end Metock-dommen? - Helt bestemt. Enhver fri ytring vil kunne retsforfølges både i Øst og Vest.

    Turban II kan ende med at finde den ‘rette balance’ allerede inden ugens udgang. Hvilket vil være en strålende sejr for Pers diplomati. Noget Øst og Vest har kunnet enes om trods de store forskelle.

    Balancen findes bare ikke, når man står over for et ENTEN-ELLER.

    Derfor bliver det noget helt andet, de finder.

    Med venlig hilsen

    Comment by Emeritus — April 21, 2009 @ 6:23 pm
  5. Alene det, at de vestlige lande skulle vride armen helt om på muslimske regeringer for at skabe ‘konsensus’, gør en konference med dialogen som formål helt absurd.

    Comment by Sobieski — April 21, 2009 @ 8:46 pm
  6. Jeg er helt enig Emeritus. Selve ideen bag ytringsfrihed er en erkendelse af, at man netop ikke kan finde balance fordi sandheden ikke ligger hos noget menneske og derfor aldrig kan vedtages.

    Comment by Drokles — April 22, 2009 @ 5:38 am

RSS feed for comments on this post. TrackBack URI

Kommentér indlægget...

Monokultur kører på WordPress