Deja vue

Diverse — Drokles on April 18, 2009 at 1:48 pm

Jeppe Fogtmann er formand for Center For Positiv Integration - hvis nogle fejlagtigt tror at centeret arbejder for negativ integration er det altså en misforståelse - og harcelerer i Jyllands-Posten over Trykkefrihedsselskabets særoptryk af Westergaards Bombe-i-turban tegning. Argumentationen hviler, som sædvanlig for den slags godhedens apostle både på en motivanalyse, hvor Jyllands-Posten og Lars Hedegaard gør, hvad de gør af forkerte grunde og derfor burde holde op og en skråsikker smagsdom over, hvad, der er “anstændigt“. Udover en grotesk udledning af Kants Kategoriske Imperativ leder disse præmisser som sædvanlig hen mod den klassiske selvmodsigelse

Det begyndte jo i sin tid med en fiks idé om, at ytringsfriheden var under pres og det frie ord truet. Det er vel noget pjat - dengang som nu.

(…)

Trykkefrihedsselskabet skal have ny hjemmeside. For at rejse midler til det mål - og i forbifarten lige teste grænserne for ytringsfriheden - føler det sig berettiget til på ny at lange ud efter en gruppe mennesker her i landet og en verdensreligion i øvrigt med risiko for at kickstarte Muhammed-krise III.

Ytringsfriheden er ikke under pres, men det kan få digre konsekvenser at benytte den? Og således funderet på det rene vrøvl vakler Fogtmann igennem teksten med besynerlige postulater. Forbrydelsen er således at tegningerne har været “sårende” og…

 Det har intet med demokrati at gøre, for demokrati handler om dialog. Denne ytring - både citatet og tegningerne - er langt fra og oven i købet helt gratis, da de netop ikke lægger op til dialog, men kun minder om hånlige råb fra en gruppe hooligans.

Næh. Demokrati betyder blot at styret hviler på folkets mandat.

Gentagelse tærer som bekendt på selv den bedste historie, men tredje gang virker netop denne her om muligt endnu dummere og pointeløs end første gang. Men det skal nok lykkes på ny at støde og såre og tjene en skilling (faktisk hele 1,2 mio. kr., hvis de sælger ud).

Bortset fra at man skal bestille den for at få den at se og oven i købet kun mod betaling! Det kræver altså en vis viljestyrke at lade sig såre.

Pointen er jo, at man netop ikke forsvarer ytringsfriheden ved at stå og råbe hvad som helst ind i ansigtet på sin næste, nej, man udhuler blot begrebet ved dette misbrug.

Nej man gør ej. Man udhuler måske sin egen position, men det er friheden til at fejle, som man selv forvalter og det giver ingen ret til optøjer.

Ytringsfriheden er nemlig et middel, med hvilket man kan servere sine synspunkter og input til en (civiliseret) samtale.

Nej det er ej. Ytringsfrihed er netop ved at være en frihed noget vi forvalter efter eget forgodtbefindende. Her er ingen opskrift eller hellig bog at korrigere efter. Her er blot os - og det er en skræmmende tanke for nogle.

For dig [Lars Hedegaard; Drokles] og dine kumpaner, som giver os andre et dårligt ry, burde ytringsfriheden komme med en brugsanvisning: ”Bør bruges med omtanke, hvis den ikke skal gå til”.

Eller som amerikanerne siger det: ”You cannot cry fire in a crowded theatre”.

Det er ligeledes forbudt at tie om en truende fare. Det afhænger nemlig af situationen. Debatten handler om den sorte røg, der vælter op fra orkestergraven og tilsyneladende har kvalt flere af musikerne og en enkelt billetpige nu også udgår fra en brand eller blot er noget, der skal indkluderes og som kun bliver værre, hvis vi tænker ilde om det.

Desuden så er denne brand ikke en objektiv størrelse, men en handling foretaget af andre mennesker og denne handling - at gå amok og true og terrorisere - er ulovlig. Peg ikke pyromanen ud for så sætter han ild på det hele, synes Jeppe Fogtmanns logik altså at være.

Men grundlæggende har Fogtmann misforstået forskellen mellem “free speech” og “freedom of speech”. Som Sobieski tidligere har uddybet her på bloggen er amerikanernes valg af udsagnet “Der er brand i teateret!” ikke forstås, som en mening eller en holdning, men som en handling, der svarer til at trykke på brandalarmen (hvilket man gerne må, hvis man har anledning til at tro, at, der er brand i teateret. Det er jo derfor at den er der!). Ak ja, man burde tro at folk havde hørt efter i første omgang.

10 Kommentarer »

  1. Det er ikke kun Jeppe Vogtmann, der er ude med riven.

    En af dem, der i årtier har vidst bedst var i studiet her til aften.

    I TV 2’s TV-avis i dag er Peter Albæk (Børns Vilkår) imod en sænkelse af den kriminelle lavalder. Det vil ikke nytte. Den burde tvært imod sættes op.

    Med en stædighed uden lige fastholder han det mantra, at det er drengenes sociale problemer, der driver et flertal i befolkningen til at synes, at det er en god idé at sænke lavalderen.

    Men vi taler i virkeligheden om et værn mod arabiske indvandrerdrenges fripas under lavalderen, og det har intet med forældresvigt og social armod at gøre. Mod bedre vidende negligerer han det faktum, at disse drenges forældre og venner og slægt ikke kunne drømme om at lægge en dæmper på deres drenge. De lægger derimod en maximal dæmper på deres pigers udfoldelsesmuligeder, mens de i al hemmelighed er stolte over, at deres drenge på frihjul tør bekæmpe de vantro på deres hjemmebane. Tilskyndelsen i indvandrerkredse til dette her er skjult, men massiv. Det er måske slut med at køre rundt i gaderne med tudende horn og Hamasflag, når noget går deres vej, men det er en taktisk ændring. Intet er forandret og socialiseringsforsøg forstås ikke, men foragtes. De ved allesammen godt, hvad det går ud på, og skider på den slags.

    I den amerikanske thriller ‘Basic Instinct’, som blev vist at TV 2 i går, får den hovedmistænkte til en række issylsmord at vide, at hun ikke må ryge i forhørslokalet. Med imponerende frækhed tænder hun cigaretten og spørger dem, om de da vil arrestere hende for at ryge under forhøret. Hendes back-up er 100 mill. dollars og hvad de kan gøre for hende, når hun skal finde de helt rigtige, effektive advokater. Hun får lov at ryge videre.

    Det er i overført betydning situationen.

    Peter Albæk er ikke sin stilling voksen og han er ikke i stand til at foretage den nødvendige diskrimination mellem danske drenge og invandrerdrenge. To kulturer. Indvandrerdrengenes fjendebillede af Danmark og danskere har intet med sociale problemer at gøre, men med indestængt fra en anderledes kultur. Det er meget elementært og nødvendigt for ham at forstå i hans stilling. Situationer er så alermerende, at man må indrette sig efter virkeligheden frem for uvirkeligheden. Min venligste beskrivelse af ham er, at han optræder bevidst inkompetent.

    Med venlig hilsen

    Comment by Emeritus — April 18, 2009 @ 7:43 pm
  2. Korrektion:
    Jeg skrev ‘indestængt’ og skulle have fortsat med ordet ‘had’, som desværre faldt ud. Indestængt er egentlig ikke det rette ord at bruge, for hadet kommer bestemt til udtryk. - ‘Umættet’ havde været bedre. Det umættelige og ultimative stammer fra det ‘kulturelle’ program, som overføres og fastlægges i drengenes neuronbaner gennem indoktrinering i familiemønstre klanmønstre og et arkaisk-fjendtligt syn på omgivelserne og de vantro.

    Min erfaring er, at døgninstitutioner helst vil have afsporede drenge så tidligt som muligt. i fjortenårsalderen er neuronbanerne ikke længere disponerende, men styrende for adfærden, og i de tilfælde er løbet som regel kørt og individet meget svært at lave om på. Resten vil mestendels bestå af skintilpasning.

    Institutioner med højere alderstærskel findes. De er velfungerende behandlingshjem med høj faglig ekspertise tilknyttet. De har i årtier formået at udrette små mirakler, som man ikke ville have troet mulige. Men de er få. I alt vil højst tres i tallet. De bedste endnu færre.

    Den viljestærke afvisning af vort samfund, som vi står overfor, er uendelig svær at dæmme op for og bør ikke forplumres af letsindigt velmenende udtalelser og løsninger uden hold i viden og virkelighed. Nogle bør virkelig gøre op med den sociale indfaldsvinkel og indvandrerdrenge.

    Med venlig hilsen

    Comment by Emeritus — April 18, 2009 @ 9:55 pm
  3. Apropos brand i teatret. Overvej også følgende:
    Her følte man, at Geert Wilders og hans lille film ville svare til det når nogen råber “Brand” i et overfyldt teater.

    Spørgsmålet der plager mig, ovenpå CEPI’ udtalelsen er, hvad skal en anstændig person formodes at gøre, hvis han kan lugte røg og se flammer i et teater? Bare tage sin egen frakke og snige sig ud? Lade resten forkulle til døde?

    Comment by synopsis-olsen — April 19, 2009 @ 10:30 am
  4. Til Synopsis-Olsen.
    Mange har henvist til dit ‘teater’ med samme gode grund som du og en tilsvarende underfundighed.

    Mon ikke det netop altid er de ansvarlige, der kender risikoen, som på trods heraf har taget chancen og overfyldt teatret. Mon ikke det altid er dem, der først af alle advarer mod, at man råber ‘brand’, selv når enhver kan se, at røgen vælter ud i lokalet.

    Lige p.t. synes så mange skydegale sat bag lås og slå, at alt ånder fred og ro, men det er en forræderisk ro, der senest brydes, når man lukker de der ’shooters’ ud igen.

    Vi andre kan glæde os over at gå i fred og ro på gaden indtil da. Fik vi løst problemet, der er består af to led? Det korte og det lange. Tja-h.

    De kom væk fra gaden. Det var den korte løsning, så den er sådan set klaret.

    Men uden for venter de små brødre på, at ham den lange kommer hjem.

    Med venlig hilsen

    Comment by Emeritus — April 19, 2009 @ 6:15 pm
  5. Jeg mener, skal man vente så længe med at råbe BRAND eller skal man forebygge, mens branden stadig er under kontrol?

    Med venlig hilsen

    Comment by Emeritus — April 19, 2009 @ 6:27 pm
  6. “Men uden for venter de små brødre på, at ham den lange kommer hjem.”
    En meget enkelt løsning. Farlige kriminelle skal have det hvide snit, eller en medicinsk ækvivalent. Alternativet er dødsstraf eller livsvarig doping med aggressionsdæmpende medicin.
    Det burde for pokker være muligt at fjerne disse prædatoriske individer, som jo også er hvide, fra cirkulation. Vi kunne komme problemet til livs på under en uge, hvis bare vi ville bruge den fornødne magt.

    Comment by PerH — April 20, 2009 @ 5:15 pm
  7. Per H.

    Ingen tvivl om det. Mange også grusommere løsninger kan tænkes. Problemet ligger dog efter min mening et basalt andet sted. I Basic Instinct var de 100 millioner $ udslaggivende, for vi var i en amerikansk sammenhæng. Her er børnenes og de unges ‘formue’ hele den pukkelryggede familie, der bør tages under behandling sammen med venner og bekendte og klanerne. Lige som man indledte en generel afnazificeringskur i Tyskland efter Verdenskrigen, er det langt fra nok at behandle børnene i tide. Det er jo ikke dem, der er de egentligt skyldige. Det er den voksne sfære, der er betændt, det er den, der skal ruskes i, så den skiller ad og mister sin sammenhængskraft og vilje til had, hærværk, stening, vold, voldtægt af egne såvel som vore vantro piger, æreløse drab og almindelig ødelæggelse af vore værdier gennemført ved hjælp af børnene og de unge, der opnår høj status, hver gang de kommer hjem og fortæller.

    Med venlig hilsen

    Comment by Emeritus — April 20, 2009 @ 6:09 pm
  8. Helle Thorning har luftet tanken om at betale folk for at rejse “hjem”! Man kunne jo godt blive enige om at de ikke trives her og at vi ikke er glade for deres spilopper og se på om ikke det var på tide at vi hjalp de, der ville med at starte en ny tilværelse i lande, hvor man ikke så skævt til stening og massesugesion. Tilbudet ville ud over at virke uforskammet fjerne enhver undskyldning for ikke at opføre sig ordentligt, hvis man blev. Hvis nogen sagde ja ville de trække andre med sig og man kunne skille fårene fra bukkene i en vis forstand.

    Comment by Drokles — April 21, 2009 @ 8:02 am
  9. Til 7 (Emeritus ).
    Det vigtigste er ikke at “forbedre” kriminelle eller deres dysfunktionelle familier men at eliminere truslen mod uskyldige. Deraf følger, at supermax på livstid er lige så godt - og endda bedre end ti socialpædagoger. Jeg er for at sige det lige ud ligeglad med, hvor dårligt disse dysfunktionelle mennesker har det, men kærer mig alene om den trussel de udgør mod samfundet.

    Comment by PerH — April 22, 2009 @ 9:14 am
  10. Til 9. PerH.

    Jeg er principielt enig med dig i, at fjender af samfundet intet krav har på at befinde sig i dette samfund, men skal fjernes på en eller anden måde. Problemet er, at det er umuligt at sige, hvor mange i det muslimske samfund, der faktisk burde spærres inde. Antallet kan hurtigt nå det absurde.

    Det er jo heller ikke gjort med udøverne af vold og kriminalitet.
    Bagmændene, familierne, slægterne, klanerne, imamerne handler det også om. Hvor mange af dem producerer villigt nye bander og terrorceller i stedet for dem, der kom bag lås og slå? Når man tæller paraboler, synes de at være rigtig mange. Vi ved med erfaringens sikkerhed, at muslimske klaner og familiemønstre egner sig ekstremt dårligt til integration i vor sofistikerede samværsramme.

    I virkelighedens verden kan ‘ubehandlet’ Islam let gå hen og blive kronisk (varighed: foreløbig tre generationer).

    Jeg mener derfor, det er nødvendigt for samfundet, at disse hårdkogte muslimske miljøer kommer igennem en mental vridemaskine, en kulturel nedbrydning først - for siden at blive ‘omprogrammeret’, til de uden problemer kan indgå i samme ramme, som os andre - hvis det overhovedet er muligt, og det er det vel, for langt de fleste er ikke zombier, men mennesker og derfor påvirkelige.

    Jeg skrev ikke noget om ofre, ædle vilde, beskyttelse af minoriteten, altfavnende omsorg, klientgørelse, socialiseringsforsøg og forståelse for deres traumer og stigmatisering. Det virker ikke, men gør ondt værre.

    Med venlig hilsen

    Comment by Emeritus — April 23, 2009 @ 12:52 am

RSS feed for comments on this post. TrackBack URI

Kommentér indlægget...

Monokultur kører på WordPress