Hvem kommer tvivlen til gode?

Diverse — Drokles on April 13, 2009 at 12:52 am

Der har i de seneste dage været en debat om genereliseringer med udgangspunkt i Nikolaj Sennels bog “Blandt Kriminelle Muslimer”. Det er faldet en del debatører for brystet at mange rask væk betegner folk fra muslimske lande, som muslimer og de peger på at der ofte er minoriteter fra andre trossamfund og at også disse fraflytter de muslimske lande (dog nævner de aldrig hvorfor). De har ganske ret så langt. Endda er der flere, som peger på at indvandringen fra ikke-europæiske lande nu overvejende udgøres af kristne. Hvad skal man så konkludere af det?

Folk, som Rune Engelbrecht lader tvivlen komme islam til gode idet de - på bagrund af at den gruppe mennesker, der betegnes, som muslimer kun er det delvist - antager at fordelingen af kriminalitet blandt ikke-europærere er ligelig og derved falder muslimernes overrepræsentation. Til det er at sige at det jo stadig er indvandringen fra den primitive verden, der udgør problemet og for det andet så falder muslimernes overrepræsentation i i kriminalstatistikkerne ikke ved at nedskrive deres reelle antal - tværtimod! Hvis vi antager at Sennels har lavet et sobert arbejde - og det er på ingen måde draget i tvivl at han har! - kender han sine “klienters” religiøse tilhørsforhold, som en naturlig del af den terapi han har bedrevet, som jo netop koncentrerede sig om at holde sig præcist til de kulturelle og derved også religiøse baggrunde. Da de alle var muslimer betyder det altså at i og med at Engelbrech og andre forsøger at nedskrive det reelle antal af muslimer så stiger deres procentvise andel i kriminaliteten. Tvivlen om indvandrernes religiøse tilhørsforhold kommer altså ikke islams renome til gode.

14 Kommentarer »

  1. Et af problemerne for demokratiet og debatten er, at dem som har mest indflydelse, ikke har et kvæk begreb om tal, regning, matematik.

    Comment by Kimpo — April 13, 2009 @ 11:01 am
  2. Engelbrech drømmer verden ud fra den multikulturelle tese om, at alle mennesker uanset religiøs og kulturel baggrund er fuldstændig ens indeni, og at forskelle og spændinger i samfundet kan tilskrives sociale forhold, social uretfærdighed og ikke mindst Engelbrechs sjove specialitet om ‘tonen’ i det politiske sprog.

    Når Sennels så indarbejder det religiøse tilhørsforhold som en parameter i terapien til forståelse af sine klienters socialiseringsproces, så truer han Engelbrechs latterlige drømmeverden og stemples selvfølgelig som en ond løgner.

    Hvad ellers.

    Men Engelbrech er komplet uinteressant. Interessant er derimod, at socialiseringen og det religiøse tilhørsforhold formodenligt har flere ansigter:

    Det er f.eks. oplagt, at en kulturmuslim opdraget i et muslimsk miljø/samfund, men som ikke direkte anser sig selv for troende, utvivlsomt vil få samme mentale karakteristika som en religiøs muslim.

    Det kan ydermere formodes, at en kulturkristen eller ditto jøde, der er opvokset et muslimsk samfund, delvist vil indoptage mentale karakteristika fra det omgivende muslimske samfund og dets værdisæt. Det vil nok også være tilfældet med en ærkedansk dreng, der vokser op i et socialt boligkvarter, hvor den lokale omgangskreds domineres af indvandrerdrenge med muslimsk værdisæt.

    Man kan sige, at den danske dreng i det tilfælde ikke bliver religiøst konverteret, men derimod kulturelt konverteret - og konvertitter er som bekendt de værste, da de er pålagt bevisbyrden.

    Omvendt må det føre til, at skal man bekæmpe kriminalitet, der tydeligvis udspringer af muslimske værdisæt, skal man bekæmpe ghettodannelser og sprede muslimerne mest muligt, så de får mulighed for at afmuslimificere deres værdier og opnå en mere sund socialisering.

    Comment by traveler — April 13, 2009 @ 12:07 pm
  3. En velkendt afledning af den muslimske kriminalitet er specielt SF’s overfokus på kriminaliteten fra indvandrende østeuropæere, underforstået, at da de jo skulle være kristne, så modbeviser det den specifikke muslimske kriminalitet.

    Kriminaliteten fra indvandrende østeuropæere er der og formodentligt også med overrepræsentation, men det kan med sikkerhed tilskrives den sociale ødelæggelse, som fulgte i kølvandet på 40 års virkeliggjort socialisme. Østeuropæerne skal igennem en hele generation, før den ødelæggende kommunistiske ånd er uddrevet. Her kunne også være et interessant studieobjekt for psykologer.

    Men hvad er så ikke skaderne af 1400 års islam i Mellemøsten? Utrolig at Nikolaj Sennels er den første til at bryde et årelangt tabu.

    Comment by traveler — April 13, 2009 @ 1:00 pm
  4. Apropros traveler’s kommentar. Østeuropæere er vel ikke indvandrere som sådan. Kriminaliteten begåes, i.flg.medierne, af deciderede tyve- og forbryderbander der tilrejser landet med det ene formål at berige sig ved kriminalitet. De er vel ikke at sammenligne med indvandrere, der tilrejser landet for at slå sig ned her.

    Comment by andreas — April 13, 2009 @ 8:05 pm
  5. Travelers overvejelser omkring værdisæt og afsmitningen af dem er både interessante og nærliggende. Jeg er meget enig i synspunkterne også tanken om spredning. I forbindelse med travelers kpmmentar kan jeg apropos værdisæt henvise til Morten Westergaard, JP der lancerer små interviewstumper, som han meget rammende kalder VOX POP på side 4, Indland (lør. 11.04.09). Her lader han fem indvandrere fra muslimske lande komme til orde om Foghs stramninger. Kun én eneste, Bünyamin Simsak, Århus, byrådsmedlem fra Venstre lægger sin baggrunds værdisæt bort og anvender i sine udtalelser det danske værdisæt for så vidt angår emnet, for han slutter af: “…regeringen kunne have gået hårdere til værks mod de fundamentalistiske grupper, der modarbejder vores værdier…” - Som den eneste bruger han meget bevidst og klogt vendingen ‘vore værdier’! Et afgørende politisk signal at sende, fordi vi hungrer efter at høre det. To er slet ikke på vej ind i det danske samfund, mens resten - en kvinde med tyrkisk baggrund påskønner 24-års reglen og stramningen af dagpengereglerne og en ung iraner også er på vej ind i det danske samfund via venstrefløjstænkning.

    Striben af personer er ikke kun interessant på grund af meningerne, de har, deres uens mellemøstlige baggrund og fordelingen mellem dem af ‘værdisæt’ i citat-kort form.

    Gruppen er også interessant på grund af redaktionens modelagtige valg af personer og hensigten bag - en måde at opfylde alsidighedskriteriet på kunne man få indtrykket af.

    Jeg brugte væsentligt længere tid på eftertanke end på at læse, hvad de mente.

    Krumspringene rundt om østeuropæiske krimi-bander (vi er lige som dem!), og som vi oplever for tiden, er selvfølgelig patetisk udenomssnak, fordi man ikke vil se de herboende muslimske proletarers fundamentale problemkompleks i øjnene.

    med venlig hilsen

    Comment by Emeritus — April 14, 2009 @ 1:31 am
  6. Kasper Støvring er blandt andre trådt ind i JP’s blogsfære.
    Hans post fra i går er værd at læse og har adresse til det, vi beskæftiger os med her. Den hed:
    ‘Assimilation - hvem tør sige det?’

    Her er linket:

    http://blogs.jp.dk/borgerligtvagtskifte/2009/04/13/assimilation-hvem-t%C3%B8r-sige-det/

    Den tilhørende tråd, som vist stadig lever, er også interessant. Bl.a. har Per Hansen fra København en række supplerende forslag til Kasper Støvrings. Samlet er der nærmest tale om et helt katalog.

    Med venlig hilsen

    Comment by Emeritus — April 14, 2009 @ 1:41 pm
  7. Sjovt at du nævner det med de anderledes værdisæt i #5 Emeritus for jeg sad nemlig og tænkte det samme blot ved nogle andre udtalelser.

    Ja det kriminelle bander fra øst var netop ikke almindelig indvandring, men mafiøse metastaser, der målrettet sigtede mod nye og “jomfruelige” marker.

    Comment by Drokles — April 14, 2009 @ 2:36 pm
  8. ..og disse mafiøse metastaser fra østlandene er som nævnt et typisk produkt af det kommunistiske samfundssystem og det værdisæt, det byggede på, med forløjet officiel overflade og den stærkestes ret og delvis retsløse tilstande under overfladen.

    Men fordi ingen har kendskab til, hvordan de reelle livsvilkår var de i kommunistiske lande, dels pga. massiv censur dels pga. naive romantiseringer, forstår man ikke, hvordan sådanne kriminelle bander bare sådan pludselig popper op fra øst og tager for sig af retterne i det grænseløse Europa. Man forstår ikke, at hele den kriminelle struktur allerede eksisterende, veludviklet og magtfuld, i østlandene allerede før murens fald.

    Det er parallelt til, at man heller ikke ønsker at gå ned i substansen og analysere hvilke værdisæt der gør, at de muslimske submiljøer dels internt er så ekstremt kontrollerende og voldelige dels er overrepræsenteret i volds- og kriminalitetsstatistikker.

    Pointen er således ikke, om østbanderne mestendels er på gennemtræk, mens muslimerne bosætter sig.

    Pointen er disse to segmenters værdisæt/kultur som katalysator for påfaldende udbredt asocial og kriminel adfærd, der afspejles i overrepræsentation i statistikerne.

    Overrepræsentationen skal selvfølgelig ikke forplumres af den selvfølgelighed, at der også er kriminelle danske bander samt velfungerende og ikke-kriminelle østarbejdere og folk fra muslimske lande.

    Comment by traveler — April 14, 2009 @ 7:37 pm
  9. Min sidste sætning burde snarere være:

    Pointen, der underbygges ved overrepræsentationen, skal selvfølgelig ikke forplumres af den selvfølgelighed, at der også er kriminelle danske bander samt velfungerende og ikke-kriminelle østarbejdere og folk fra muslimske lande.

    Bemærk, at vi jo netop ikke har etniske norske, svenske, engelske eller tyske bander på gennemtræk, der gør sig særligt bemærket ved kriminalitet.

    Comment by traveler — April 14, 2009 @ 7:57 pm
  10. Man kunne om østbanderne prøve at fastholde, at der er en kriminel parallel til muslimerne i det faktum, at begge parter er rundet af totalitære systemer domineret af stærke, utopiske forestillinger. Vold, undertrykkelse, forarmelse og ensretning af det gamle Øst-Europa har været en giftig cocktail. Den oplevelse har de f.x. fælles med et hav af muslimer. Mange årtiers tilværelse bag jerntæppet og fantasier om al den velstand, fjernsynet kunne fremvise i Vesten, har gjort sit til drømme om at tage selv, når lejligheden bød sig.

    Men det er og bliver forplumring, fordi Øst-Europa absolut ikke har tænkt sig at fastholde fattigdommen og kriminaliteten og volden i al evighed eller i kraft af tro. De vil på niveau med Vest-Europa og være en fuldgyldig del af den europæiske familie. Det er jeg slet ikke i tvivl om. Her kan social indsats derfor gøre forskellen, fordi volden og kriminaliteten og fattigdommen i høj grad er socialt betinget. Og det kan man gøre noget ved.

    Muslimer derimod er ikke afhængige heraf, men slæber som regel rundt på et forstenet, håbløst forældet mafiøst familie- og klanmønster, mens de i tilgift er sovset ind i deres voldsfixerede og macho-orienterede værdisæt forankret i en stridbar tro. De vil ikke forandring. Vi er forkerte.

    På den måde ender vi i erfaringen og den udmærkede sondring, du foretager, når du skriver, at østbanderne er et midlertidigt fænomén på gennemtræk, mens muslimer bosætter sig og altså udvider deres territorium. Vold og kriminalitet blandt dem er et fast træk fra Gjellerup-parken over Libanon til Karachi.

    Fattigdommen da? Mnæh, den er ikke årsagen, men snarere følgen af en bestemt livsstil.

    Med venlig hilsen

    Comment by Emeritus — April 14, 2009 @ 10:20 pm
  11. Hej Emeritus

    Ja, jeg skærer lige min tese ud i pap: Kommunismens deciviliserede over 40 år de gamle østeuropæiske samfund, hvilket skabte grobund for stærke kriminelle strukturer, hvis rester stadigvæk kan mærkes i dagens grænseløse Europa.

    Recivilisationsprocessen og værdiopgøret i Østeuropa efter murens fald - hvilket vores hjemlige værdikamp er et lille ekko af - var nogle steder ganske kontant med afskedigelser og fordømmelser. En stående bemærkning hos østeuropæere er, at den ældre generation er håbløst ‘inficeret’ af den kommunistiske tankegang (underforstået upålidelig og korrupt), og man derfor må satse på, at den nye generation skal genrejse deres samfund.

    Trods det lavere økonomiske udgangspunkt end resten af Europa, har østeuropæerne erfaringer med i bagagen, der, hvis de udnytter det konstruktivt, giver dem langt bedre fremtidsmuligheder end Vesteuropa: De kender totalitarismens ulykker og er til dels vaccineret mod overnational centralisme (som f.eks. kommer til udtryk i Prag-erklæringen) og de holder fast i en høj grad af monokultur.

    Det er muligvis fra Østeuropa, at revitaliseringen og forsvar for de europæiske værdier skal komme.

    Comment by traveler — April 15, 2009 @ 8:34 am
  12. En anden problemation vedr. overrepræsentation i kriminalstatistikkerne er korrektionsfaktorerne.

    Når man opgør kriminalitet, så forstår jeg (som lægmand), at man korrigerer for socioøkonomiske forhold.

    Ydermere korrigerer nogle også for alder, urbaniseringsgrad, uddannelse osv. - indtil overrepræsentationen stort set er bortforklaret :-)

    Formålet med korrektionerne er selvfølgelig, at man dermed kan sammenligne med en standarddansker ved samme sociale, økonomiske og aldersmæssige karakteristika.

    Jeg kan gå med til, at der kan være en vis ræson i det i en monokultur, altså bortset fra, at disse korrektioner forekommer massivt at overlappe hinanden, da en ung person normalt har ringe økonomiske ressourcer, bor i byen som andre unge og endnu ikke har fuldført deres uddannelse. Altså korrigerer man tilsyneladende for det samme flere gange.

    Men der hvor kæden falder af, er at man benytter samme korrektionsmetoder på indvandrergrupper: De er urbane og med dårlig uddannelse og med mange unge. Men hvordan skal indvandrernes økonomiske situation egentligt vurderes?

    Deres referenceramme er overvejende deres oprindelige hjemland og evt. familien der, hvor det at emigrere til Danmark drejer som en social opstigning i forhold til i hjemlandet, mens vi ud fra vores danske synsvinkel kun ser dem som medlem af et lavere socialt lag. Ydermere betyder den typiske mafiøse kriminalitet blandt indvandrere, at de opretholder en langt højere levestandard end i det sociale lag, som vi antager, de befinder sig i. (Det der med at have dyre biler og vaner, men officielt kun leve af socialindkomst osv.)

    Vi bruger altså korrektionsmetoden på indvandrergrupper ud fra vores danske synsvinkel for at kunne sammenligne dem med en standarddansker og ikke ud fra indvandrernes egen synsvinkel, kunne man sige.

    Spørgsmålet er, om denne korrektionsmetode reelt overhovedet giver mening?

    Comment by traveler — April 15, 2009 @ 8:46 am
  13. Til Traveler 11 og 12 (samt alle på tråden).
    Vi ender altså begge i et fælles indtryk af bevidst forplumring nu på et højere gensidigt forståelsesniveau. Du skal ikke opleve et eneste relativeringsforsøg i denne sag fra min side. Jeg foretrækker som du åbenbart også gør, at andre klart kan se, hvad vi begge faktisk mener!

    I kommentar 6 henviste jeg til Kasper Støvring. Han trak i JP et politisk begravet begreb frem af glemslen. ASSIMILATION. Ordet er helt klart en politisk bombe, der i debatkultur og stillingtagen rummer (næsten?) samme kraft som Fogh-Rasmussens værdiladede genistreg YTRINGSFRIHED. Hvis regeringen og Dansk Folkeparti ønsker at vække befolkningen frem mod næste folketingsvalg, er det ORDET. Måske rækker ASSIMILATION langt ud over landets grænser, til det ender i Arabistan med nye opstande, flagafbrændinger og hæslige, hadfordrejede menneskefjæs på fjernsynsskærmene. Debatten er så nødvendig, at den ligefrem kunne vække både Norge og Sverige af tornerosesøvnen.

    I dag rammer han igen ned i et centralt område af den demokratiske og politiske proces.
    Jeg glæder mig især over hans uforfærdede blik på begrebet populisme og hans rehabilitering af ordets indhold og politiske værdi. Jeg kan kun anbefale alle på tråden at læse, hvad han skriver. Kasper er let at læse, han fremfører sin mening og udfordrer vanetænkning. At Kasper skriver klart og letfatteligt er ikke ensbetydende med, at det, han mener, er letkøbt. Hans sprog tynges simpelthen ikke af alle de hensyn til korrekte meninger, andre synes bør indbygges i alt, hvad der siges og skrives. Han tilpasser ikke sine meninger til en offentlig konsensus om de rigtige meninger at fremføre. Jeg kan ganske enkelt godt lide hans ligefremme stil. Han er en særdeles god kommunikator, der har sin argumentation på plads. Linket til hans kronik ‘Behov for ny borgerlig politik’ kommer her:

    http://jp.dk/opinion/

    Om klogskab og hjertets renhed kontra politisk vægt.
    Jeg er dog lidt ked af, at de tanker, han gør sig, tænkes ind i en særlig politisk observans. I overskriften: ‘borgerlig’. Som om partier kan tage politisk patent på begavede meninger. Hvis en mening er sand eller klogt tænkt, bliver den ikke mere sand af at blive annekteret af et parti. Men udover klogskabsværdien kommer selvfølgelig vægten fra en vælgermasse. På den anden side er der næppe plads til Kasper Støvrings synspunkter hos partierne til venstre i folketingssalen.

    Med venlig hilsen

    Comment by Emeritus — April 15, 2009 @ 10:43 am
  14. http://blogs.jp.dk/borgerligtvagtskifte/

    Skulle linket vist være.

    Comment by Peter Buch — April 20, 2009 @ 12:11 am

RSS feed for comments on this post. TrackBack URI

Kommentér indlægget...

Monokultur kører på WordPress