Talentkrisen på Politiken

Forbrydelse og straf, Multikultur, Pressen, islam, venstrefløjen — Drokles on April 11, 2009 at 4:36 am

I går fremsatte jeg den påstand at Politiken havde en talentkrise baseret på deres politiske kommentator Peter Mogensen. Men endnu værre ser det ud, hvis man fremtrækker Rune Engelbrech Larsen, der ufortrødent kæmper en kamp mod den virkelighed, som Villys socialister efterhånden er ved at erkende eksistensen af. I sin klumme, der gengives på hans blog, lægger han ud således

»Afroamerikanere er overrepræsenteret i kriminalstatistikkerne. Det er også en kendsgerning, at den afroamerikanske kultur i meget høj grad accepterer eller ligefrem fremmer aggression. Det er en kendsgerning, at den afroamerikanske kultur i meget ringe grad accepterer den amerikanske model for at tale om tingene og ad dialogens vej uden sanktioner gøre kriminelle begribeligt, at de er på gale veje. Det bliver opfattet som slaphed og animerer til ny kriminalitet.«

Enhver kan se, at dette en hårdkogt racisme, der uredeligt misbruger de mangesidede årsagsforhold bag sortes overrepræsentation i amerikanske fængsler. Citatet stammer imidlertid ikke fra USA, men fra en leder i Dansk Folkepartis Dagblad, også kaldet Jyllands-Posten, og omhandler påstået »muslimsk« overrepræsentation – »muslim« er for anskuelighedens skyld blot ændret til »afroamerikaner« og »dansk« til »amerikansk«. Der er altså ikke tale om klassisk racisme, men om antimuslimsk propaganda. 

Engelbrecht bruger ord som løgner, nonsens og vrøvl til at beskrive sine modstandere og deres argumenter, men, hvilke ord skal man sætte på ham? Det ovenstående citat han fremdrager fra en JP-leder har intet med racisme at gøre, men er en påstand, der enten er sand eller falsk. Ved at skifte emnet og rammen ud forsøger Engelbrecht at demonstrere sin pointes validitet, men det er rent vrøvl. Negrene i USA kan ikke uden begrundelse erstatte muslimerne i Danmak. Udsagnet “løver spiser kød” kan således ikke falcifiseres ved at skifte ordene ud så “solar plexus spiser postmodernisme”.

Løgneren i Engelbrechts optik er psykologen Nikolaj Sennels for bogen Blandt Kriminelle Muslimer, der hos Engelbrecht er baseret på pseudofaglighed. Engelbrecht mener nemlig at der manipuleres med statistikkerne om, hvor mange af de kriminelle, der rent faktisk er muslimer

Udgangspunktet er dermed ikke blot baseret på pseudofaglighed af værste skuffe, men hele fremstillingen er rent sludder, eftersom kriminalitet slet ikke gøres op efter trostilhørsforhold (hvilket også er umuligt uden en underskrevet trosbekendelse fra samtlige kriminelle), hvorfor lederen må ty til generaliserende spredehagl og kortsluttet logik. 

Men er f.eks. Tyrkiet uden videre et »muslimsk land«? Er en kristen libaneser og en sekulær palæstinenser, der støtter Fatah mod Hamas, »muslimer«?”

Det er rigtigt at Sennels i sin bog blander begreberne indvandrer, araber, muslim, hvilket er en irriterende skønhedsfejl, men, der er ingen tvivl om at han mener muslim i alle tilfælde. Denne viden baserer Sennels ikke blot på den statistiske sandsynlighed at indvandrere fra muslimske lande oftest er muslimer eller i hvert fald kraftigt præget af og til en hvis grad identificerer sig med muslimske værdier. Sennels har skrevet om sine erfaringer med mennesker han har haft i et behandlingsforløb og derfor kender ret godt. I en lukket institution, hvor man kan bestille halal-retter og frasige sig svinekød er det ikke det store detektivarbejde af afgøre et muslimsk tilhørsforhold. Engelbrechts pseudo-indvendinger er simpelthen naragtige.

Men de bringer heller ikke Engelbrecht væk fra grundindvendingen, nemlig at kultur og religion er afgørende for menneskers ageren. Sandheden er jo at selv om vi ikke opgiver trosforhold er det stadig udlændinge fra bestemte lande eller kulturer om man vil, der tegner sig for den grove vold. Dermed etableres det, som Sennels bog jo banalt påpeger at der er en klar sammenhæng mellem de værdier man socialiseres ind i og den opførsel man lægger for dagen. Det eneste mystiske er, hvorfor Engelbrecht kun søger at frikende den røde tråd gennem de mange kulturer, der er storleverandører af assosciale indvidder nemlig islam. Hvorfor han gør det får være til en anden god gang.

…Nicolai Sennels. Denne løgner, der ud fra samtaler med 150 stærkt socialt og psykisk belastede unge med indvandrerbaggrund drager de mest hårrejsende konklusioner om samtlige muslimer i hele verden 

Charmetrolden Engelbrecht overser at det ikke er, hvad Sennels gør. Sennels undersøger, hvorfor de muslimske kriminelle i modsætning til de “danske” - der udgjorde 100 af de i alt 250 “stærkt belastede unge” han arbejde med - alt andet lige ikke kunne tage udgangspunkt i egne handlinger, som årsag til deres situation. De savnede simpelthen redskaberne til selvindsigt og refleksion. Da der ikke var tale om psykiatriske tilfælde måtte det være en forskel i socialiseringen, hvilket jo er en almen og banal antagelse (siden man nu ansætter en psykolog), som også finder støtte udenfor Politikens sekteriske univers. Fra Kristeligt Dagblad

Vi er nødt til at gøre op med tabuet om, at alle indvandrere er ens og dermed lige lette at integrere. Der er nemlig stor forskel på, hvor høj grad af tillid forskellige indvandrergrupper har til fremmede – og den tillid har betydning for, hvor meget de integrerer sig i samfundet.

Sådan lyder den kontroversielle udmelding fra lektor Christian Bjørnskov, som forsker i tillid ved Handelshøjskolen – Aarhus Universitet.

– Det er selvfølgelig politisk ukorrekt at sige, at vi skal gøre forskel på folk. Hele det offentlige system i Danmark er jo bygget på tanken om, at vi alle er lige og ens. Men jo mere blandet det danske samfund bliver, jo mere er vi altså nødt til at acceptere, at indvandrergrupperne er forskellige og derfor også skal behandles forskelligt. Ellers risikerer vi at komme til at stå med enkelte grupper, som slet ikke bliver integreret i det danske samfund og i stedet danner parallelsamfund, siger Christian Bjørnskov, som også er medlem af bestyrelsen i den liberale tænketank CEPOS.

Christian Bjørnskov baserer sin konklusion på dansk og international forskning i, hvor høj grad af tillid forskellige befolkninger har til fremmede mennesker.

Forskningen viser, at mens skandinaver er de mest tillidsfulde i hele verden, så er der en høj grad af mistillid til fremmede i visse arabiske lande – for eksempel i Syrien og Jordan – og i afrikanske lande som Somalia. Samtidig ændrer den grad af tillid, man så at sige er født med, sig ikke markant, hvis man flytter til et andet land, fortæller Christian Bjørnskov.

– I stedet for at stemple hele indvandrergruppen, når vi taler integrationsproblemer, så bør vi bruge denne viden til meget mere effektivt at adressere, at der er store forskelle på de danske indvandrere. Dermed kan vi også sætte mere effektivt ind over for de egentlige problemområder, siger han.

Integrationskonsulent Manu Sareen (R) er enig:

– Problemet er bare, at det bliver opfattet som noget meget kontroversielt at sige, at der er forskel på forskellige grupper, og at der derfor også bør være forskel på vores tilbud til dem. Men det skal vi efter min mening ikke være så bange for, som vi er.

De “hårrejsende konklusioner”, som Engelbrehct nævner er blot realiteternes verden og de gør ingen løgn.

8 Kommentarer »

  1. ‘…Dermed etableres det, som Sennels bog jo banalt påpeger at der er en klar sammenhæng mellem de værdier man socialiseres ind i og den opførsel man lægger for dagen…’

    Ja, selvfølgelig.

    Engelbrecht er selvafslørende dum og politisk agiterende - ganske rigtigt en nar, der omgås facts og fiction, som det passer i hans kram.

    Sennels er derimod omend en ung af slagsen både fagmand, praktiserende og dertil en meget god iagttager. Jeg har stor respekt for de synspunkter, han lægger for dagen, fordi han tænker sig om og kan underbygge sine tanker, hvad Engelbrechts synspunkter ikke duer til, fordi E. hverken er fagmand, praktiker eller i stand til at tænke sig om.

    Muslimer lægger en voldelig kultur for dagen, fordi religionen som symbol ikke kun har månen, men også sværdet kunne symbolsk sige. Agressivitet er åbenlyst maskulint og giver status i muslimske miljøer, nøjagtigt som det var hos os i vikingetiden.
    Jeg skal vise respekt/frygt - hvis ikke, får jeg en på skrinet.

    Engelbrecht kunne lære en del af den praktiserende kommunalpolitiker, S-borgmester i Herlev, Kjeld Hansen. Han har et nøgternt blik på på de problemer, drømmen om multikultur skaffede ham på halsen i Herlev, kommunen som jo har været en af frontløberne i processen.

    Kjeld Hansen citeres i JP. for at mene: “…Vi var pressede herude for 10 år siden. Man importerede et proletatriat (læs ‘muslimsk’ m.a.), som ikke evnede at deltage i samfundet, og man havde ikke en plan for de mennesker…”

    Det, at man ikke havde en plan var åbenlyst fra starten, men er jo helt afgørende.

    Herlev-borgmesteren går til min store tilfredshed også i rette med den naive forestilling, at beskæftigelse i sig selv er et udtryk for integration. Han siger: “…Man kan ikke måle integrationen på, hvor mange der er på arbejdsmarkedet. Det er jo slet ikke sikkert, at man taler sammen af den grund…integration er når man mødes frivilligt…”
    Ja, og man kan tilføje - når værdisættene ikke længere forhindrer folk i at mødes - frivilligt.

    Når dette ‘proletariat’, som bl. a. Herlev ikke kunne leve med og Sennels så fornuftigt kan beskrive og oven i købet foretage et differentieret syn på, så er det fuldkommen fornuftstridigt, at en tilhænger af multikultur som Engelbrecht stadig prøver at gøre Sennels til løgner for at redde sin egen tåbelige drøm om et multikulturelt samfund.

    Med venlig hilsen

    Comment by Emeritus — April 11, 2009 @ 4:44 pm
  2. Tilgiv, at jeg citerer mig selv, men jeg skylder undrende læsere en uddybning:
    ‘…så er det fuldkommen fornuftstridigt, at en tilhænger af multikultur som Engelbrecht stadig prøver at gøre Sennels til løgner for at redde sin egen tåbelige drøm om et multikulturelt samfund…’

    Fornuftstridigt? - Hvorfor det? Jo, fordi fornuft og utopi netop ikke følges ad. Utopi er drømmen om det ikke realiserede Shangri-La.
    At gøre Sennels til løgner på den baggrund er logisk nok, men aldeles fornuftstridigt - når man er Engelbrecht og ikke tager virkeligheden i betragtning, men nøjes med utopien.

    Med venlig hilsen

    Comment by Emeritus — April 11, 2009 @ 5:31 pm
  3. OT:

    Der kommer hele tiden nye, heldigvis mindre og mindre utroværdige korrektioner om indvandrere fra Danmarks Statistik. For tiden er 90,9 % af befolkningen efter DST’s opfattelse af ‘dansk oprindelse’.
    6,2 % er indvandrere eller efterkommere fra ikke-vestlige lande (eller muslimer m.a.).
    Anslår vi populationen til 5.4 mill., rammer vi med 6,2 % heraf tallet 334.800 muslimer (eller: fra ikke vestlige lande).

    Vi, som ikke kender manipulations-omfanget hos DST, må derfor antage, at der altså opholder sig mindst 334.800 muslimer i landet i dag - konsekvent benævnt ‘indvandrere fra ikke-vestlige lande’. Hvor mange indvandrede muslimer, der reelt kunne være tale om f.x. andre steder fra (vestlige lande/Europa), får vi ikke at vide. Da fertilitetsraten blandt kvinder med dansk oprindelse har ligget under 1,8 % i mange år, er en befolkningsandel i dag på kun 4.5 mill. af dansk oprindelse eller snarere færre mest sandsynlig. Ikke desto mindre er den samlede tilvandring ifølge DST rundt regnet kun på 491.000 personer.

    I virkeligheden ville en opgørelse i muslimer og ikke-muslimer nok være det eneste relevante og praktiske kriterium for indvandring, med mindre man agter at erstatte ‘ikke-vestlige lande’ med en bundgrænse mellem duelige indvandrere og proletarer, der hverken vil eller kan indgå i den danske samfundsmodel. Problemet med ukontrolleret indvandring af muslimske proletarer og deres efterkommere er ikke kun genetisk (pga. fætter-kusine hejset) eller socialt, økonomisk, kulturelt, religiøst, men også og nok så vigtigt risikoen ved det voksende geo-politiske potentiale, en sådan særlig befolkningstilvækst udgør. Derfor er troværdigheden og transparensen i DST’s metodik og information vigtig.

    Uden at bevæge mig dybere ind i tallene, hvad Lilleput-information er meget bedre til end jeg, kan jeg dog se følgende spørgsmål vokse ud af DST’s materiale:
    Hvornår er man af dansk oprindelse?
    Er den korrekte definition mon teknisk, statistisk eller en mere udefinérbar følelse af at være dansk?
    Er det nok at være integreret? Hvor lang tid tager den proces, og hvad vil integration sige?

    En multikulturalist vil sikkert mene, at en integreret peron mere end rigeligt er dansk, uanset hvor få år, vedkommende har brugt til det.

    Men for en monokulturalist ligger der klart i ordet - integreret, at man netop ikke er af dansk oprindelse, fordi man KUN er integreret. For at være af dansk oprindelse, må man være assimileret, uanset hvor mange generationer, det tager. Assimilationen er lakmusprøven på ‘oprindelsen’ - ikke antallet af generationer, man af administrative eller politiske grunde kunne lægge til grund.

    Mecd venlig hilsen

    Comment by Emeritus — April 11, 2009 @ 7:01 pm
  4. “Men er f.eks. Tyrkiet uden videre et »muslimsk land«?”

    Ja, det ved Gud det da er. 99 % er muslimer og selvom Tyrkiet officielt er sekulært:

    There were reports of societal abuses and discrimination based on religious belief or practice. Violent attacks and threats against non-Muslims during the reporting period created an atmosphere of pressure and diminished freedom for some non-Muslim communities. Although proselytizing is legal in the country, some Muslims, Christians, and Baha’is faced a few restrictions and occasional harassment for alleged proselytizing or unauthorized meetings.

    Religious minorities said they were effectively blocked from careers in state institutions because of their faith. Christians, Baha’is, and some Muslims faced societal suspicion and mistrust, and more radical Islamist elements continued to express anti-Semitic sentiments. Additionally, persons wishing to convert from Islam to another religion sometimes experienced social harassment and violence.

    http://www.state.gov/g/drl/rls/irf/2007/90204.htm

    Comment by Wied — April 11, 2009 @ 10:56 pm
  5. Ja Emeritus, Keld Hansen vidste vidste, hvad han talte om.

    Både den bizarre blog Ydmyghed og radioprogrammet mennesker og tro mener at vide at de fleste indvandre fra den bagstræberiske verden, der ankommer til Danmark i disse dage er overvejende kristne. Frasorteringen, som sortefætrene praler med, ser ud til at virke. Ydermere er, der nogle der taler om konverteringer til især kristendom, men givet det islamiske samfunds natur er det et mørketal. Hvis, der er tale om et frafald vil der sikkert også være en kritisk masse, hvor truslerne om vold og social udstødelse ikke er nok til at holde “tvivlerne” tilbage fra at forlade islam. Men det er spekulationer (og shangri la?)

    Comment by Drokles — April 12, 2009 @ 10:00 am
  6. Til tråden.
    Min store svaghed er de lange kommentarer, som færre gider læse, men må jeg pege på endnu et selvindlysende modtræk mod muslimsk indavl og fundamentalisme? Herlev kommunes beslutsomme indgriben over for ghettoiseringen. Kommunen gennemførte 100 % anvisningsret til almene boliger!! Kjeld Hansen siger triumferende, at der ikke er ghettoer i Herlev i dag.

    Københavns inkompetente kommune forstår ikke denne simple manøvre og magter derfor ikke politisk at løfte byrden og vejen til anvisningsretten. Derfor indre Nørrebro, Nord-vest, Tingbjerg og Valby. Derfor kampen mellem rockere og indvandrerbander.

    Der er ikke tale om simpel bandekrig. Indvandrere er den ene pol. Skylden herfor skal udelukkende placeres på Rådhuset. Man har med flid valgt alt det, der virker dårligst.

    Nu er man nødt til at spørge Manchester, men kunne i tide have spurgt Herlev og fagfolk uden politisk dagsorden.

    Med venlig hilsen

    Comment by Emeritus — April 12, 2009 @ 10:46 am
  7. Som Enterne siger i Ringenenes Herre så er det ikke værd at sige noget, som ikke tager sin tid. Debatniveauet er hævet med dine kommentarer og korrektioner både i kvalitet og kvantitet.

    Jeg aner ikke, hvad Københavns Kommune forstår, men noget gør de. I halvfemserne rasede, der en heftig debat om man skulle registrere etniske tilhørsforhold, så man kunne danne sig et overblik over, hvem, der trængte til den offentlige støtte (belastede de offentlige kasser og overfaldt de sagesløse). Jeg husker især daværende MF’er for Enhedslisten, den arbejdsløse økonom (ja, det reklamerede han surrealistisk med i en periode, hvor djøfferne væltede frem til skade for landet) Kjeld Albrechtsen råbe det gamle Disraelli citat fra Folketingets Talerstol “der findes løgn, forbandet løgn og så findes, der statistik”. Venstrefløjens grundlæggende anke var at man ikke skulle puste til ilden og levere ammunition til de forkerte og skabe fordomme. Aldrig faldt det dem ind at de kunne have ret i deres påstand om at indvandrere ikke var mere kriminelle og at muslimer var gode borgere. De vidste nøjagtig, som Dr Zeus, hvad de ville finde.

    Personligt fik jeg nogle medstuderende på Geografi, til at acceptere påstanden “viden fører til fordomme”. Det kom sig af en sag, hvor foreningen Sex og Samliv (vist nok) havde bestilt en rapport hos deres meget brugte psykolog om unge menneskers forhold til sex. Da psykologen fik interviewet nogle muslimske drenge skiftede hun fokus og lavede i stedet en undersøgelse af de muslimske drenges forhold til det modsatte køn. Det var retfærdigvis ikke den undersøgelse, der var bestilt fra Sex og Samliv, men de nedlagde forbud mod publikation af undersøgelsen fordi den var foretaget i stedet for den bestilte undersøgelse om unges forhold til sex, selv om psykologen ville udgive det allerede eksisterende arbejde for egen regning.

    Det affødte ikke blot en diskussion om ytringsfrihed, men også om fakta for på det tidspunkt føg det med påstande om kulturerne og kulturmødet. Jeg mente at afklaring og viden altid og da især for studerende på et universitet, der drømte om en forskerkarriere var indlysende nødvendige for enhver diskussion i modsætning til mine tre medstuderende og venner. Til sidst og efter en højlydt og helt sikkert ufattelig studentikos debat hen over øllerne samlede jeg så deres hovedargument i “Mener i virkelig at viden fører til fordomme?” og de så på mig med et blik, der sidder indprintet i mit sind. De vidste at de havde tabt, de vidste at deres påstand var uforsvarligt og de vidste at, hvad de nu ville sige ville være det dummeste der kan komme over et almindeligt menneskes læber, de vidste at de ville tabe deres værdighed og meget i min agtelse (noget de overraskende satte pris på). Men de vidste også at det var overvældene at skulle konfrontere sin egen identitet, som værende på det rigtige hold, have den rette moral, være humanist (som de forstod som human), se tingene i det rette perspektiv, være intellektuel og intelligent. Den store momentvise pinlighed var trods alt en meget lettere kamel at sluge end hele deres fundamentale opfattelse af virkeligheden. Det er svært at indrømme også over for sig selv, at man har taget grundlæggende fejl. Og dengang frygtede mange og også jeg at man var racist og et dumt svin, hvis man problematiserede indvandring for hvem andre kunne ellers have noget imod fremmede mennesker, der havde brugt for hjælp? Og var nationalismen ikke netop Hitlers ideologi? Ja! - viden fører til fordomme!

    Den ene af pigerne tog siden til Afrika som udviklingshalløj med påtagede idealer for hun var ikke politisk, men blot usikker, som vi jo er når vi er unge og ville passe ind i det bedste selskab. Her fik hun nogle “affærer” med et par af de indfødte mænd og ændrede siden holdning til kulturrelativismen.

    Fyren, som er min gode ven jeg altid kan stole på, hvis det skulle gå galt (og er det ikke, hvad det hele handler om?) blev et par senere stenet sammen med sin bror, mens de øvede sig på deres saxofoner på et banelegeme ved Mjølnerparken. Det var svært at høre på den fortælling med ansigtet i de rette folder.

    Den anden af pigerne har jeg desværre ikke set i mange år, men selv om mange opfattede hende som meget skrap og “high strung”, som det vist hedder på engelsk var der gods i hende. Det var en offensiv maske, der skulle og for de fleste dækkede over en usikkerhed og et følsomt væsen. Hun var sært draget af vores diskussioner og fundamentale uenigheder og jeg tror, at det bunde i at selv om hun turde ting i livet jeg selv fandt for voldsomme så turde hjeg måske i højere grad lytte til min egen fornuft i stedet for at blive fanget i overleverede fraser, der måske nok gav ros hos lærerne gennem hele systemet, men ikke gav mening og hvis indre selvmodsigelser, det er svært at få til at passe sammen.

    Comment by Drokles — April 12, 2009 @ 8:11 pm
  8. Til Drokles.

    Må jeg takke for din udsøgte kompliment.

    Med venlig hilsen

    Comment by Emeritus — April 13, 2009 @ 12:27 am

RSS feed for comments on this post. TrackBack URI

Kommentér indlægget...

Monokultur kører på WordPress