Revolutionsromantik

Diverse — Drokles on March 10, 2009 at 8:59 am

Fra Information

Senest i februar i år likviderede FARC yderligere otte indianere af Awá-folket i Colombias Nariño-provins. Indianerne er ifølge FARC stikkere for den colombianske regering og derfor legitime mål i deres kamp mod samme styre.

Som stort set alle andre humanitære organisationer og internationale watch-dogs har Human Rights Watch fordømt mordene med følgende ordlyd:

“FARC’s mord på omkring 17 indianere af Awá-folket (i løbet af 2008 og 2009, red.) er et klart bevis på organisationens fuldstændige manglende respekt for civile liv og deres manglende respekt for de mest basale principper bag menneskerettighederne.”

Human Rights Watch skriver samtidig, at ofrene har været udsat for tortur inden likvidering og mindst to af ofrene var mindreårige.

(…)

“Hos FARC har kvinder stort set ingen rettigheder. De kan ikke selv vælge, hvem de vil være sammen med. Skulle de blive gravide, tvinges de til at abortere. Får de alligevel et barn, bliver det taget fra dem kun seks måneder gammelt. Herefter bliver de opdraget militært, så de er klar til kamp i 12-13 års alderen,” forklarer Ingrid Betancourt som et svar på den meget revolutionsromantiske forestilling om kvindekamp i uniform, som også præger myten om FARC.

Terror, vold, tortur og kvindeundertrykkelse er altså FARCs modus operandi, men alligevel fremturer Fighters+Lovers sin revolutionsromantik under den sigende overskrift “Det er en fin ide at støtte FARC” i Information således

Enhver, der følger med i colombiansk politik, ved, at landet er plaget af en narkokorrupt styre, der plager sin egen befolkning på det groveste. Sagt helt firkantet eksisterer FARC, fordi det i Colombia er lettere at lave en guerilla end en fagforening. Colombias nuværende regering har ansvar for henrettelser af mindst 400 fagforeningsfolk. Fordi der ikke er et reelt demokratisk rum opstår der befrielsesbevægelser som FARC.

Meget muligt skønt regimet måske også eksisterer grundet nogle dybere strukturer (lidt marxistisk terminologi i dagens anledning) af historisk og kulturelt tilsnit. Det være en sag for sig, men man det er ingen argumentation at støtte brutalitet blot fordi det er let at være brutal.

Kommentarerne understreger opfattelsen af at venstrefløjens vold er legitim, hvis man kan finde andre eksempler på grotesk adfærd. Øvelsen går ud på at finde samfund i total opløsning og så dyrke en gruppe, der vil en anden orden. Retfærdiggørelsen af enhver handling er henvisning til tingenes tilstand. Man giver gerne uskyldige elektrochock gennem kønsdelene fordi andre udsætter dem for vandtortur.

Målet kan ikke hellige midlerne i en frihedskamp. Befrielsesbevægelser består af mennesker af kød og blod, der kan begå fejl. Det skal frem i lyset, men det skal konteksten også. FARC’s omstridte likvidering af formodede stikkere er foregået i et område, hvor militæret kynisk udnytter indianeres fattigdom til at inddrage dem i krigen.

Hvis FARC-medlemmer har mishandlet uskyldige civile, er det naturligvis helt uacceptabelt. Men det er stadig uopklaret, hvem der har ansvaret for hvad.

Begrebet kontekst eller sammenhæng er det grundlæggende problem for revolutionsromantikerne. Hvad ved revolutionsromantikerne egentlig om den virkelighed disse mennesker lever i? Revolutionsromantikerne bruger teorier eller ideologier (en fin ide!) til at orientere sig uden for deres egen virkelighed (kontekst) og underkender derved andres virkelighed. Uden selverkendelse i det problem slår romantikeren, som vi kan se blot ud med armene og dækker sig bag manglende viden om de faktiske forhold “uopklaret, hvem, der han ansvaret” uden at stille sin aktivisme til ansvar. Netop fordi, det er uopklaret (hvilket det i det konkrete tilfælde jo slet ikke er) skal man ikke kaste sit lod. Det er amoralsk at blande sig i andre folks stridigheder i dyrkelse af sin egen identitet som revolutionær. Det er menneskene i Columbia, der skal leve med konsekvenserne, det er deres smertetærskel, der er præmis. Romantikerne udfylder på det skammeligste deres egne tomrum i livet med den 3. verdens blod. Føj for satan!

0 Kommentarer »

Ingen kommentarer endnu.

RSS feed for comments on this post. TrackBack URI

Kommentér indlægget...

Monokultur kører på WordPress