Multikulturelle skudvekslinger

Forbrydelse og straf, islam — Drokles on February 25, 2009 at 5:26 pm

Jyllands-Posten har et interview med en venstredrejet Nørrebroboer om, hvordan hun opfatter den multikulturelle skudveksling og midt i al den udtrykte utryghed og den naragtige idealisme var, der til sidst en sætning, der slog mig

»Det kommer snigende. Jeg går ikke længere over Blågårds Plads om natten, jeg går først derned, når der er mange andre mennesker, og jeg kan ikke lade være med at holde øje med visse af de indvandrerdrenge, der hænger ud på pladsen. Jeg er blevet skeptisk og tænker, om de nu gør mig noget. Og det gør de jo ikke. Langt de fleste af dem er jordens sødeste unger, der er de første til at hjælpe, hvis du taber din bærepose, og det er mere sandsynligt, at du får stjålet din taske på Strøget, end det er her. Men jeg læser om skyderierne, om at de handler hash og at de er bander. Det påvirker mig.«

(…)

»Der var nybyggerånd over kvarteret. Bydelen var blevet byfornyet, og mange synes som vi, at det var fedt at kunne bo billigt tæt på søerne og midt i en multikulturel bydel. Vi syntes, at det var fedt at hænge ud med muslimer og folk fra hele verden på Blågårds Plads. Det var festligt og charmerende, og jeg husker, at jeg syntes de muslimske mænd var så flotte. Der er stadig mange kvaliteter ved kvarteret. Min datter er fire år og går i en børnehave med 70 pct. indvandrebørn, og det er da fantastisk for hende. Hun lærer at omgås mange mennesker fra hele verden og for hende betyder hudfarve ingenting. Det ville hun gå glip af, hvis vi boede i en forstad.«

(…)

Jeg har ikke noget enkelt bud på en løsning, men man bliver nødt til at komme til bunds i miljøer, og få fat i de få gangstertyper, der ødelægger det hele. Det handler ikke om, at jeg har noget imod indvandrere overhovedet, jeg vil gerne blive ved med at have et multietnisk Nørrebro, men det er bare gået skævt i kvarteret. Det er blevet et gangstermiljø, hvor de få har fået lov til at sætte dagsordenen.«

Det er bare gået skævt her i kvarteret? Argumentet om at det bare er gået skævt her i kvarteret henviser udelukkende til gangstermiljøet. Givet at et gangstermiljø kan ødelægge et kvarter, men det har i sig selv intet at gøre med muligheden for at hænge ud med flotte muslimer på Blågaards Plads. Virkeligheden er at det bare er gået den slagne gang, som alle multietniske samfund går. Det er banalt at påpege at et fællesskab kræver mere end at “hænge ud” og at det intet har at gøre med om man synes det “er fedt” eller om kommunen tror at beboerne ændrer sig ved at man ændrer boligmassen. Hendes naivitet aflives i Information, der har et interview med Isam B - sangeren, der bliver utryg i nærheden af nøgne skuldre - om virkeligheden på Nørrebro

Går man til gengæld op ad Nørrebrogade og driver rundt i gaderne omkring Sankt Hans Torv og Assistens Kirkegård, kan det være svært at forstå, hvad det er medierne skriver om. Nørrebro skulle være Danmarks smeltedigel af eksotiske kultur og dansk velfærdsfedme, men der er ikke meget, der er smeltet sammen i bydelen.

I cafévinduerne skimtes kun blege ansigter og ekspedienterne i Elmegades designbutikker har alle sammen langt lyst hår. Grønthandlerne derimod har kun gylden hud, og de ældre mænd på bænkene ved Blågårds Plads taler sjældent dansk, det behøver de nu heller ikke, for her er ikke ret mange, der taler dansk.

“Danmark er et lille land og vi vil så gerne være ét folk. Men det er vi bare ikke,” siger Isam Bachiri. Han viser rundt i Nørrebro Teaters labyrintiske gange, og nu er vi endt på scenen. Foran os ligger salen øde. Den 31-årige popstjerne fra bandet Outlandish, som forrige år udsendte et soloalbum under navnet Isam B, står lige foran endnu en debut som skuespiller i 2200 Carmen, og i øjeblikket går han og afprøver sine nye sange til stykket sammen med sit band.

(…)

“Der er alle mulige miljøer i Danmark, og vi er slet ikke indstillet på at gå på tværs af dem. Selv her på Nørrebro, hvor berøringsfladen mellem forskellige kulturer er størst, er samfundet helt adskilt. Der er cafeer, hvor der kun sidder lyserøde mennesker, og andre, hvor der kun sidder brune. Og hvis du går ned i Panum Instituttets kantine ved frokosttid, er det som at træde ind i en fængselsfilm fra Hollywood. Her sidder de sorte med de sorte, de hvide med de hvide, latinoerne med latinoerne og pakistanerne med pakistanerne.”

Isam Bachiri slår ud med armen i den tomme sal.

“Sådan bliver det formentlig også her i salen, når vi får premiere. Selv om stykket drejer sig om Nørrebros kulturer, bliver det sikkert kun blege ansigter, der sidder og kigger på. Jeg håber det naturligvis ikke, men jeg er bange for det. Det er parallelle verdener.”

En venstrefløjser og en islamist er mine vidner i denne omgang på det multietniske kollaps og jeg synes de tegner en god sag. Det multikulturelle projekt har alle dage været en Potemkin-kulisse, noget eksotisk, som man kunne slentre forbi og beundre. Mest af alt beundrer man sig selv for sit åbne sind og sætter det manisk i kontrast til sin farveløse og uværdige middelklassebaggrund. Så stor er illusionen for det indre øje at man tillægger bestemte overbevisninger og trosretninger en æstetisk fysiologi i “de flotte muslimer” og tror, at man hænger ud ved at hilse på nogen og at det skulle skabe et fællesskab. Hvilken naragtighed! Og så en tur i det lokale teater, hvor selvopfattelsen bekræftes blandt ligesindede, som man virkelig kan identificere sig med så man ikke er i tvivl om sin egen rigtighed. Latterligt! Netop forskelligheden giver forskellige drømme og derfor modsatrettede interesser, hvorpå intet fællesskab kan bygges. Krigen er startet blandt de kriminelle og den sorterer alle efter etnisk markør - alle uden undtagelse!

6 Kommentarer »

  1. Tjaa, normalt er jeg ikke meget for de to rabiate islamister fra outlandish, men i det du bringer her, har han jo fat i den lange ende. Normalt vil information dog straks få det drejer over på de fæle danskere - har du mon overset noget i artiklen ?
    Er det slet ikke danskerne der er problemet`?

    Men det er da underligt at de slet ikke vælger at dreje fokus over på det reelle problem; hvorfor, og med hvilke konsekvenser fremover, er så mange fremmede (muslimer) kommet til landet når de åbenlyst ikke ønsker at være en del af folket, men i stedet ønsker at være et parallelsamfund. Er det hensigtsmæssigt ?
    Hvorfor er det ikke fokus fra avisen.
    Det tyder jo på neokolonialisme og nasseri !!!!

    Comment by Superman — February 25, 2009 @ 7:36 pm
  2. “Der er alle mulige miljøer i Danmark, og vi er slet ikke indstillet på at gå på tværs af dem. Selv her på Nørrebro, hvor berøringsfladen mellem forskellige kulturer er størst, er samfundet helt adskilt.”

    Det er måske som i moskeer hvor der hersker total og systematisk kønsaparheid?

    Comment by Janne — February 25, 2009 @ 7:50 pm
  3. De kulturinteresserede blege ansigter i det multikulturelle helvede kommer selvfølgelig hinanden ved i Bådteatret i Nyhavn for at se forestillingen “polakkerne kommer”, hvor stykkets tema gudhjælpemig omhandler “nogle er bange for at Danmark skal blive oversvømmet af håndværkere fra Polen”…

    En overvældende og mageløs overspringshandling!

    Comment by traveler — February 25, 2009 @ 9:56 pm
  4. Til Drokles.
    ‘…Mest af alt beundrer man sig selv for sit åbne sind og sætter det manisk i kontrast til sin farveløse og uværdige middelklassebaggrund…’

    Her rører du måske ved noget afgørende ved kulturelitens magtbase og generationslange kontrol. Den ‘farveløse og uværdige middelklassebaggrund’ skriver du præcist. Kultureliten har altid valgt, hvem der er til grin og hvem der i deres øjne er mindreværdige. Dem har de gjort grin med i generationer - bedsteborgeren eller spidsborgeren, ligusterfacisten. Det samme har kommunisterne og andre ude på venstrefløjen.

    Kan det ikke tænkes, at middelklassen og parcelhusdanskeren er ydmyget og skræmt ved tanken om at blive hængt ud for ikke at være GOD nok og progressiv nok? En frygt, som medfører, at man pr. definition og af frygt for den offentlige mening, bare kan lide det hele, bare det er fremmed nok og multikulturelt nok og tolerant nok. Altså - ‘bare rolig, jeg er helt derude på overdrevet, hvor jeg lissom alle de rigtige skal være’ - for at blive godkendt.

    Besværgelsen lyder vel noget i retning af: ‘Jeg går ind for det hele, men jeg må desværre flytte fra det altsammen alligevel, for jeg kan faktisk ikke holde det ud - jeg mener, at nogle få, der intet har med alt det rigtige at gøre, ødelægger det for de mange og for mig’. Et nær-ekko af multi-Malene Callisens forklaring. ‘På den måde har jeg, multi-Malene som borgerdyr ikke svigtet mine wannabee-idealer. Og kulturelitens dom over mig som borgerdyr er afbødet, og min middelklasse-borgerlige baggrund er overvundet, for jeg ER stadig ANDERLEDES, fordi jeg stadig kan huske lektien og lire den af og gøre det oprigtigt og dermed opretholde følelsen af at være på linje med de rigtige og de progressive. Jeg er glad for at være, lissom kultureliten vil have mig.’

    Margrethe Westager blandt andet har for en del år siden i et interview indrømmet, at hun har sikret sine børns skolegang af eksakt de samme uangribelige grunde.

    Med venlig hilsen

    Comment by Emeritus — February 26, 2009 @ 1:14 pm
  5. En strø tanke! hvor tit taber damen sin bære pose??
    Ak ja det menneskelige sind, eller mere rigtigt, manglene evne til at se virkeligheden, hun beskriver sin angst for de samme som er så rare at samle hendes vare op, uden at være flabet, så kommer det mig ihu.. skitzofren i opfattelse aparatet.

    Comment by Per N — February 27, 2009 @ 3:07 pm
  6. Ja, jeg husker godt Vestagers argumenter for en anden skole Emeritus. Hun mente bl.a. at størrelsen var en afgørende faktor og valgte en mindre skole istedet. 535 var alt for mange i forhold til den lille skole på 466 elever.

    Ha, ha, ha Per N, den havde jeg overset. Det er faktisk ofte den type juhu-beskrivelser man ser.

    Comment by Drokles — March 2, 2009 @ 9:25 am

RSS feed for comments on this post. TrackBack URI

Kommentér indlægget...

Monokultur kører på WordPress