Tøger synker endnu dybere

Diverse — Drokles on February 20, 2009 at 8:53 am

Ligevægt, ligestilling, ækvivalens, intet er noget. Marxisternes og de kulturradikales ophævelse af mening og sammenhæng kan stadig overraske mig Fra Politiken

Hvornår tager danske katolikker afstand fra kannibalisme? Spørgsmålet trænger sig på efter den seneste uges diskussion udløst af velfærdsminister Karen Jespersen, der har stemplet Muslimernes Fællesråd som »ekstremistisk«. Hendes påstand har bragt hende på kollisionskurs ikke bare med hele oppositionen, men også med adskillige fremtrædende venstrefolk, der ikke ser nogen problemer i at samarbejde med den muslimske paraplyorganisation. Alligevel valgte Anders Fogh Rasmussen tirsdag at bakke op om Karen Jespersen med henvisning til hendes bærende argument, nemlig imam Abdul Wahid Pedersens »tvetydige« holdning til stening.

Abdul Wahid Pedersen kalder stening for »en afskyelig straf«, og han ønsker ikke stening praktiseret hverken herhjemme eller ude i verden. Men han vil ikke tage afstand fra stening, som den eksisterer i shariatraditionen, fordi han ikke mener at kunne »botanisere« i islam. Det er denne teologiske spidsfindighed, der aktualiserer den katolske kannibalisme. Kristne indtager som bekendt Kristi blod og legeme, hver gang de går til alters. Og hvor dette noget besynderlige ritual i protestantismen forstås symbolsk, så insisterer katolikkerne på, at det bogstavelig talt er Jesu blod og legeme, der er tale om. Skal de tvinges til at tage afstand fra denne teoretiske kannibalisme, for at undgå at blive stemplet som ekstremister?

Ikke et ord om at Tøger kalder Abdul Wahid Petersen for “moderat og konstruktivt arbejdende imam“, men at sammenligne en symbolsk handling med en konkret handling er så fantastisk dumt at jeg brækkede fire tæer, da de krummede over knoglernes bæreevne. Her er et billede af, hvad katolikkerne kalder Kristi Legeme

1204809384119_ny_oblat_lf_1c6f57_1764527m.jpg

Her er en film, der viser, hvad muslimerne og deriblandt Abdul Wahid Petersen kalder Allahs nåde

Tøgers teologiske teoretiseren er falsk fordi han falder for Abdul Wahids løgnagtige tale. Abdul slår jo netop fast at man ikke kan botanisere i islam, det er en samlet pakke og i og med at Abdul har underkastet sig Allahs bud kan ingen af os derfor bruge hans kvababbelse til noget, for det er ikke den, der er tale om. Han er ikke et menneske men et underkastet subjekt. Sharia er ikke rundkredspædagogik, men den logiske udledning af Koranen og Muhammeds ord og gerning. Man kan spørge sig selv om hvorfor Abdul Wahid Petersen tror på en religion der praktiserer afskyelige straffe og man kan spørge sig selv om hvorfor kvinders sexliv er noget, der skal straffes? Hvis Abdul Wahid vil overbevise os om noget, som helst skal han gå i rette med Koranen og vise de steder, der efter hans opfattelse er fabrikationer eller tegn på Allahs perverterede væsen.

Da Himmler første gang inspicerede Auswitch allerede inden den kom i brug kastede han op i væmmelse over den enorme forbrydelse han var en del af. Men da forbrydelsens retfærdiggørelse var indiskutabel deltog han glad og fro i festlighederne samme aften. Abdul Wahid Petersen ville smide den første sten efter at have erklæret sin fulde støtte til straffen i Danmarks Fatwaråd skulle det komme dertil!

Tøger burde skamme sig over dette intellektuelle og moralske forrædderi.

11 Kommentarer »

  1. Nu må det stå klart for alle, at dhimmi Tøffel Seidenforfanden’da ikke har det så godt oven i hoved. Samarbejdet med satanisten Rune Engelbræk, har sat sine modbydelige spor i den naive underkastelses villige Seidenforfanden’da’s hjerne.
    Disse to fæhoveders dhimmi agtige adfærd tyder kun på, at de vil stå først i køen for at tilslutte sig satans idelogien iSLAM, som tiden der går, får bragt tilstrækkelige med jihad krigere til landet.
    Ufatteligt at en menneskehjerne kan tænke!! så skævt, så symbolske handlinger sidestilles med virkelige ægte korporlige dødelige sharia voldshandlinger.
    Mener Tøger det er langt mere alvorligt ikke at tage afstand fra en kage? eller er en kage og et drab af samme bolledej??Jeg syntes der er den drabelig forskel!

    Comment by li — February 20, 2009 @ 12:56 pm
  2. Det her ignorere alle medierne - En ægte folkehelt Vaclav Klaus, der står fast på frihedens principper, samt at han kender bedre en nogen i gamle vest Europa Kommunismens/Socialismens og USSR’s ondskabsfulde tyranni og metoder, han genkender faresignalerne.

    Czech president compares EU to Soviet Union

    ….In a startling diatribe before EU legislators Thursday, Czech President Vaclav Klaus, whose country assumed the rotating EU helm in January from France, branded the club an undemocratic and elitist project comparable to Soviet-era dictatorships that forbade free thought.

    […]

    “Not so long ago,” Klaus thundered, “in our part of Europe we lived in a political system that permitted no alternatives and therefore also no parliamentary opposition. We learned the bitter lesson that with no opposition, there is no freedom.”

    beaufortgazette.com/world/story/708672.html

    Hele talen kan læses her:
    europarl.europa.eu/eplive/expert/multimedia/20090126MLT47169/media_20090126MLT47169.pdf

    Vaclav Klaus fortsætter sin kritik af EUSSR

    Current integration development must be halted - Czech president
    ceskenoviny.cz/news/zpravy/current-integration-development-must-be-halted-czech-president/361513

    Comment by Rolf Krake — February 20, 2009 @ 2:09 pm
  3. Til Drokles.
    Meningskonstruktøren, Tøger er selvfølgelig tilfals for enhver manipulation, der er smart nok til at gøre sort til hvidt og sandhed til løgn. Det er grunden til, at Tøger bakker op om minoritetsdanskermuslimen, Abdul Wahid Pedersen.
    Mon ikke der også er tale om, at den ene professionelle anerkender den anden. To guttermænd, der stiver hinanden af.

    Men sevfølgelig er sødmælksbarnet, Tøger en forrædder. Han forråder os oven i købet med udsøgt arrogance - for en skål linser.

    Årsag: du og jeg er fortid i hans optik.

    Med venlig hilsen

    Comment by Emeritus — February 20, 2009 @ 2:31 pm
  4. Til Rolf Krake.
    “…Not so long ago,” Klaus thundered, “in our part of Europe we lived in a political system that permitted no alternatives and therefore also no parliamentary opposition. We learned the bitter lesson that with no opposition, there is no freedom…”

    Glimrende fundet citat.

    Vaclav Klaus indskriver sig med de ord i en stor frihedstradition blandt samfundskritiske, østeuropæiske kulturpersonligheder. De kunne være sagt med samme ret af mænd som Vaclav Havel, Milovan Djilas eller Arthur Koestler.

    Klaus rører ved et grundproblem i EU, som han straks blev udsat for blandt de andre EU-lederne ved det første møde, efter at Tjekkoslovakiet havde overtaget formandsposten. Han blev utilsløret mobbet af samtlige, fordi de vidste, at han havde en kritisk holdning til EU. Det måtte han ikke have. Kun én holdning måtte gælde. Deres. Derfor blev han kanøflet. Men de var kommet til den rette, for han var overhovedet ikke bange for at være alene med alle disse overlegne skiderikker, for han kendte fra sovjettiden til bunds spillets regler.

    Med venlig hilsen

    Comment by Emeritus — February 20, 2009 @ 3:12 pm
  5. Som dansk Katolik, takker jeg for denne kommentar! Fremragende.
    1000 tak.
    Men antikatolicisme har jo altid være come il faut, i kulturradikale kredse, så Tøgers absurditere overrasker ekke så meget.
    Ridder af Dannebrog

    Comment by Ridder af Dannebrog — February 20, 2009 @ 6:58 pm
  6. Apropos Abdul Wahid Pedersen. D. 15. februar afsluttede jeg på Snaphanen (No-go zoner for tysk politi) en kommentar med et retorisk spørgsmål henvendt til Abdul, som dog næppe søger disse kritiske blogs.

    h t t p :/ / snaphanen.dk/2009/02/15/no-go-zoner-for-tysk-politi/

    ‘… Ja, men hvad så med Abdul, som ikke har slået ihjel og alle de andre, der tror på ‘hele pakken’ (med det onde i)? - Bliver de ansvarsfri? Kan de snakke sig udenom? - Hvordan bliver deres børn, Abdul Wahid Pedersen?…’

    I går, d. 19.-2.-09 - Heureka - som ville han svare på mit spørgsmål, mødtes imamen minsandten i DR TV med velfærdsministeren , som naturligt nok var bekymret for sammenhængskraften i det danske samfund. Abdul klarede sig faktisk bedst med en ny defensivt parerende stil beregnet på at vise, hvor urimeligt Karen Jespersen farer frem mod stakkels Abdul, der hele tiden prøver at gøre det rigtige og hjælpe de unge på Nørrebro, så de ikke kommer galt afsted. Der er mange tiltag forklarede han, og dem inviterede han KJ til at besøge sammen med ham. Det tilbud ville Karen J. meget gerne tage imod. Jeg er sikker på, at hun stadig var bekymret over, at de gode tiltag var religiøst styret og ikke sekulære på samme måde, som det foregår i resten af samfundet.

    Tilbage sad jeg stadig med mine spørgsmål, for de var blevet til flere.
    Hvordan bliver børnene, hvis de vokser op i Abduls islamiske parallelverden, den, hvor man er nødt til at vælge hele pakken, fordi man ikke kan vælge og vrage i Allahs ord?
    Bliver der danske voksne ud af Abduls bestræbelser? Voksne mænd, som hylder demokratiet, elsker jøderne som sig selv, opgiver den rette vej, som er martyriet?
    Ikke mindst, husker Abdul at lære dem at slutte fred med alle vantro?
    For disse pædagogiske tiltag er vel ikke en del af pakken? Snarere tvært imod. Det ville vel nærmest være at gå imod pakken og være ulydig over for Allah og at gå den forkerte vej, den, som vi andre går - er det ikke Abdul?

    Med venlig hilsen

    Comment by Emeritus — February 21, 2009 @ 12:22 am
  7. Mit ‘…6. apropos’ fortsat:

    Det her bliver deværre en temmelig lang smøre, for den drejer sig om korsfæstelse og stening:

    Løgn, rygtesmedning og manipulation løber langt hurtigere end sandheden, der altid har svært ved at følge med, blive hørt og få mulighed for at dementere alt det, som ikke passer. Således også i Deadline-debatten mellem KJ og AWP.

    Jeg skal lade være usagt, om Abdul Wahid Pedersen er en uvidende bondeknold, eller om han bevidst forfalsker kendt viden, men under debatten med Karen Jespersen i Deadline lykkedes det ham i nuet og med et biligt trick at få kristendommen til at se lige så afskyelig ud som Islam. KJ var åbenbart ikke i stand til i farten at finde en fornuftig ripost.

    Episoden opstod, da KJ hævdede, at AWP jo ikke kunne tage afstand fra stening, Han reagerede ved at påstå, at ingen kristne heller - underforstået heller ikke KJ, kunne tage afstand fra den barbariske korsfæstelsesskik, der som bekendt er en integreret del af kristendommen.

    Analogien er helt hen i vejret. - Korsfæstelser blev udført til skræk og advarsel af romerne og brugt mod tyve, røvere, mordere og andre, som var gået til bunds i datidens samfund. Altså en ydmygelse af håndværkeren og prædikanten og hans tilhængere.

    Stening var udbredt overalt i datidens samfund, men forsvandt bemærkelsesværdigt nok næsten samtidigt ud af historien som brugbar straf både i jødedommen og kristendommen. En barbarisk religion har dog fastholdt denne uskik. Stening er som bekendt stadig en daglig foreteelse inden for Islam.

    I Life of Brian findes et herligt øjeblik, hvor en stening skal finde sted. Men en af deltagerne er for ung. Derfor må han nøjes med en pose grus.

    Bortset fra posen med grus, har de kærlige spasmagere historikken i orden. Sådan var betingelserne dengang. Rå og primitive, som deres guder.

    I kristendommen opfylder Jesu korsfæstelse hans egne ord og bliver til et afgørende omdrejningspunkt i det kristne selvbillede. På korset tilgiver Jesus sine plageånder, for de ved ikke, hvad de gør (mod ham og mod mennesket, ellers ville de naturligvis ikke handle sådan!). Denne tilgang til romersk tortur ligger i smuk forlængelse af, at du som kristen skal vende den anden kind til. I 300-tallet bliver kristendommen romersk statsreligion, og som en naturlig følge ophører korsfæstelsen som straffemetode. Vejen mod det europæiske retssamfund, vi kender, og som vi med nogen ret kunne kalde ‘det empatiske retssamfund’, er hermed indledt.

    Kristendommen tenderer mod tilgivelse, kærlighed og fred og har meget svært ved at tage sig sammen og slås helhjertet for sin sag - nogen kunne jo komme til skade.

    Islam har slet ikke disse anfægtelser, for Islam tenderer pr. definition mod ufred, straf, hævn, mord, død og hellig krig (Jihad). Denne tendens er ikke kun rettet mod vantro, men går også ud over egne tilhængere, for Islam har aldrig flyttet sig fra sin kerne - oldtidssamfundet.

    Både kristendommen og Islam dikterer altså grundlæggende holdningerne i de samfund, hvor man enten bygger moskeer, eller har bygget kirker. Selv om vi i Danmark er holdt op med at komme i kirken, har vi langt fra opgivet de holdninger, kristendommen udtrykker. I den henseende er for eksempel venstrefløjens aldeles ukirkelige holdninger ideologisk set allermest kristelige. - Der er nemlig ingen, der skal komme og sige, at de ikke er gode, de er nemlig bedst!

    Fornægteren hænger altid grusomt på den.

    Moderne europæiske samfund er således på godt og ondt et spejl af kristendommen og tenderer i samme retning - mod fred og fordragelighed (demokrati, velfærd, død på hospice - ikke helt alene i et skyllerum etc., etc.).

    Ingen af disse kristne tendenser findes i Islam, for Islam blev modsat kristendommen låst fast allerede fra begyndelsen. Det med tendenserne har AWP sådan set klart meldt ud, for man må efter muslimens mening sige jatak til hele pakken eller være færdig som gårdsanger.

    Med venlig hilsen

    Comment by Emeritus — February 21, 2009 @ 12:25 pm
  8. Ridder af Dannebrog, jeg må med skam meddele dig at jeg ofte og i flæng har angrebet katolicismen. Men det Sorte får i familien er jo trods alt stadigvæk familie.

    Emeritus dit spørgsmål om “hele pakken” rammer plet! Man har ofte sagt at imamerne får de unge kriminelle væk fra kriminalitet, men man spørger ikke sig selv om ikke terror, der jo også er ulovligt, er værre for samfundet en bandekriminalitet?

    Jeg må ind på DR.dk og se denne vanvittige sammenstilling af korsfæstelsen og stening. Det er jo det glade vanvid. Hvad, der også er mærkeligt er at værten ikke greb ind og rettede den ‘misforståelse’, men almen dannelse er vel ikke et krav på DR.

    Kristendomme adskiller sig fra de fleste andre religioner ved ikke at være bundet op på ære og skam. At fællesskabet finder ubehag ved et individs handling er ikke strafbart eller forkert i kristendommen, hvor man kun svarer til Gud i moralske spørgsmål og til fælles regler i lovlige. Ellers dyrker det meste af verden ideen om den ubærlige opførsel, hvor fællesskabets opfattelse af overordnet interesse er ulovlig. Lad dem kaste den første sten…. som Jesus sagde da mængden ville stene horen.

    Comment by Drokles — February 21, 2009 @ 8:48 pm
  9. @Drokles.
    At du har ofte har angrebet Katolicismen, er fair nok. Det bager jeg ikke nag over.
    Det som man som katolik har det svært ved er ubegavet antikatolicisme.
    Som bare bygger på indestængt had til Kristendommen( og for mange er kristendomsfjendske kulturradikale katolicismen den værste form)
    I Danmark findes der megen almen antikatolicisme, som bygger på uvidenhed og usandheder.
    Og det vel denne almene come il faut antikatolicisme som Tøger prøver at spille på.-

    Denne uvidenhed om katolicismen går helt tilbage til Reformationstiden , hvor propagande kanonen kørte for fuld tryk fra Luthersk side.

    Nogle af usandhederne hænger stadig ved, som almindelig folkelig “viden”.

    Lad mig nævne bare en enkelt:

    I mange historiebøger og også historiske sider her på nettet, står der at “før reformationen blev der prædiket på latin” i Kirken og folk forstod ikke et kvæk.

    Dette er en historisk usandhed.
    Der er ALDRIG blevet prædiket på latin i den katolske kirke i Danmark.
    Prædiken har altid været på dansk.
    Men selvfølge var messens faste holde punkter på Latin.
    Altså GLORIA og Kyrie eleison (som førøvrigt er græsk). Men Prædiken var altid på dansk.
    De fast holde punkter som var på latin, som gentages søndag efter søndag, er ikke andeledes en når folk idag (uden sammenligning iøvrigt), f.eks bruger engelske betegnelser.
    F.eks Downloade, vi siger jo ikke nedlade eller f.eks “off side” i fodbold.
    Selv om det ikke er på dansk, så ved vi jo hvad der tales om.

    Men det er en historisk løgn ,som idag, opfattes som et historisk fakta.
    Historiske fakta er faktisk lige omvendt.

    Som sagt mener jeg det er denne almene “antikatolicsme” som Tøger har prøvet at spille på.
    Det er så heldigvis ikke lykkedes ham.
    De fleste protestantiske krisnte, har da også følt at denne agumentation er helt helt absurd.
    Så tak for solidariteten protestantiske brødre og søstre.

    Ridder af Dannebrog

    Comment by Ridder af Dannebrog — February 22, 2009 @ 2:25 am
  10. Til Drokles og Ridder af Dannebrog.
    Vedrørende katolicisme versus protestantisme versus Islam.
    Bortset fra forskellene mellem katolicisme og protestantisme, så er der i dagens sammenhæng nogle afgørende og meget vigtige lighedspunkter, som adskiller disse to kristne retninger fra efterligningen - Islam - et fra begyndelsen fastlåst, ufordøjet tankesæt hovedsageligt baseret på jødiske bibeltekster, som lige siden har fungeret kontraproduktivt både i forhold til mennesket, de samfund Islam behersker, såvel som i forholdet til Kristendommen.

    Ingen af de to kristne trosretninger er argumentresistente (som Islam er), men tværtimod og alt taget i betragtning udviklingsorienterede, hvilket man blandt andet kan se af, at de for længst har lagt barbariet og oldtidssamfundet bag sig. Igen i modsætning til Islam har begge de kristne trosretninger tilladt både tvivl og kirkekritik.

    I renaissancen kunne man dog stadig komme gruelig galt afsted, hvis man udfordrede kirken over dens evne, men som regel gik det overraskende godt og den sunde fornuft jævnthen bedre, end man turde håbe.

    Inden for kirkelig malerkunst finder Den katolske Kirke sig på bemærkelsesværdig vis i, at nye erkendelser fra videnskaben sætter sig spor i de malerier, der alle sponsoreres og er på bestilling til kirkelig eller gejstlig ophængning.

    På Uffizzierne i Firenze hænger bl.a. nogle meget store malerier med samme motiv i samme rum. Overfladisk betragtet kunne man nøjes med det ene, men vil man vide lidt om, hvad der mentalt foregik af åndsfrigørelse, videnseksplosion og bevidsthedsudvidelse inden for en periode på ca. 60 år, er forandringen i billederne dramatisk og på en knivsæg risikabel for malernes personlige sikkerhed, når man overvejer de referencer til virkeligheden, som er gemt i måden, billederne males forskelligt på. Det ældste maleri er i kirketro, byzantinsk stil.
    Der er ingen kontakt mellem beskuer og personerne på billedet. Motivet er ophøjet. Blikkene vender mod GUD den ALMÆGTIGE i himlen og figurerne er flade, holdt strengt i to dimensioner.

    Men de nye og fantastiske ideer inden for naturvidenskaberne vælter ind over enhver oplyst og dannet italiener, og alt bliver diskuteret i samfundet. Galilæi er oven i købet så dristig at påstå, at jorden ikke er flad, men må være rund som en kugle.

    Det sætter sig afgørende spor. På det sidste af malerierne er de byzantinske spor væk, i stedet kommer Galilæis påstand - der jo allerfarligst truer et af romerkirkens dogmer - klart til udtryk. Alle figurer i billedet har - vupti - fået former i dybden. Perspektivet i tre dimensioner, er kommet ind i maleriernes todimensionelle verden. Nu er VERDEN ikke længere FLAD, men krummer i dybden ligesom Jorden, der jo er en kugle, var min mund.

    Også den menneskelige selvbevidsthed i forhold til GUD - og til Den Katolske
    Kirke - er blevet afgørende jævnbyrdig i disse år. De hellige personer i billedet har nu sænket blikket, Sluppet guden i det høje og interesserer sig i stedet for beskueren, der er kommet i øjenhøjde. Gudsmonopolet er ikke, hvad det har været. Kirken finder sig overraskende nok i forandringen, for selv om den i de dage havde det svært med ratio, som ikke gik kirkens vej, anerkender den dog både eksistensen af ratio og retten til at udnytte den. Derfor har Den katolske Kirke i øvrigt altid været vigende og haft svært ved at argumentere mod sund fornuft og begavelse i forening.

    For Galilæi er sagen en helt anden. Han har udfordret et af kirkens dogmer. Det er ikke til diskussion, og han må æde sine ord i sig igen. Derefter kommer han i livsvarig husarrest, men man slår ham ikke ihjel, og man forhindrer ham ikke i at fortsætte sin studier, bare han holder sin kæft.

    Med venlig hilsen

    Comment by Emeritus — February 22, 2009 @ 8:32 pm
  11. Allahu Fuckbah!

    Der er ingen der fortjener at dø på den måde. Hvis de havde kastet med snebolde, havde det gået an, men det de gør vil de stakkels kvinder, er fuldstændigt utilgiveligt! hvordan kan de gå derfra med en ren samvittighed? Simpelt! Koranen befaler og lovliggør det jo, så der er ingen vej udenom.

    Islam kræver og kræver, men giver intet tilbage…
    Hvis det var dette Muhammed ønskede at se, skulle han have hvad frihedskæmperne kaldte et nakkeskud.
    Jeg ville ikke have noget imod at skyde.

    Politikens bavl er da også noget af det værste jeg ved. Især denne sammenligning er da også til at brække sig over.

    PS:
    Emeritus, glemmer du ikke ham italieneren Bruno (kan desværre ikke huske fornavnet) som kirken brændte på bålet, fordi han ikke ville anerkende kirkens syn på solsystemet?

    Venlig hilsen
    Tag-selv Biksen

    Comment by Tag-selv Biksen — March 5, 2009 @ 6:26 pm

RSS feed for comments on this post. TrackBack URI

Kommentér indlægget...

Monokultur kører på WordPress