Skurkeroller

Antisemitisme, FN, Forbrydelse og straf, Globalisering, Israel, Multikultur, islam, venstrefløjen — Drokles on February 2, 2009 at 6:13 am

Den globale retfærdighed er et ideal hos folk med en uerkendt religiøsitet, der desværre præger mange liberalister samt det meste af venstrefløjen. Verden er stridende fraktioner, interesser, stater og anskuelser og uden orden og nogen til at kunne opretholde en global lov. Alligevel oprettes der organer, der kan lyse de syndige i ban, som nationale domstole inddrages for at sikre internationalismens højere retfærdighed og derigennem sikre orden. Men uden lov og orden underordnes retfærdigheden af fredens opretholdelse. Hensynet tages derfor til de, der dels kan piske en stemning op, dels kan lobbye deres interesser igennem overfor uigennemskuelige politiske organer og dels kan true gennem vold og terror med frygtelige alternativer, hvis ikke deres krav efterkommes. Hysteri forveksles med oprigtighed og vold fremtvinger og motiverer diplomatiske hensyn og den globale retfærdigheds domstole bliver agenter for de agressive. Fra DR

En domstol i Spanien meddelte torsdag, at den har indledt en undersøgelse af syv navgivne israelske politiske og militære ledere der i år 2002 var ansvarlige for at beordre og udføre drabet på manden, der dengang var leder af den palæstinensikse Hamasbevælgelsens militære operationer i Gaza, Salah Shehadeh.

Fra Jerusalem Post

The case in Spain against Israeli officials, which stems from the 2002 air force attack that destroyed the home of a senior Hamas terrorist and killed several of his children, is based on the universal jurisdiction provisions in the legal systems of a number of democratic countries.

While designed to bring heinous dictators to justice, “lawfare” - as this tactic has been dubbed - is exploited by non-governmental organizations that use the façade of universal human rights to promote their political goals.

The pattern emerged in 2001 when Human Rights Watch, Amnesty International, Badil (which focuses on refugee claims) and other NGOs used Belgium as the venue for allegations of war crimes against then-prime minister Ariel Sharon. The case was eventually dismissed and the law changed after Belgian officials linked to African dictators realized that they, too, were vulnerable to prosecution.

In 2005, Maj.-Gen. (res.) Doron Almog, who had retired from the IDF and was traveling to London to raise funds for the treatment of autism, stayed on an El Al plane at Heathrow Airport after NGOs targeted him with legal proceedings. This case, too, was later dropped, but the damage had been done.

The Spanish example of “lawfare” was initiated by the Palestinian Center for Human Rights (PCHR). With a large budget provided by the European Commission, Norway, Ireland, Sweden, Switzerland and other European governments, PCHR is among the leaders of the anti-Israel demonization strategy.

The strategy was developed in the NGO Forum of the 2001 Durban Conference, the goal being to use boycotts and legal processes to brand Israel an “apartheid” state, while legitimizing terrorism. During the recent Gaza operation, PCHR issued over 50 statements, most of which included allegations of “war crimes.”

Vi siger tak til Europakommisionen og diverse donorlande for deres støtte til antisemitismen og totalitarismen. For hvilken retfærdighed er der i at anklagere frie nationer for at forsvare sig mod de, der intet andet formål har end at terrorisere og udslette? I Information skriver Lasse Ellegaard lidt om Hamas, der

“….var helt ligeglade med risikoen for civile. De etablerede mortér-stillinger fra tage og haver, og hvis nogen protesterede og råbte op om risikoen for israelske modangreb, blev de truet med en kugle for panden.”

Kendte Fatah-medlemmer blev fra starten af fjendtlighederne sat i husarrest med besked om, at færdsel i det offentlige rum ville få fatale følger. Skud i knæskallerne og likvideringer uden retshandling og dom understregede alvoren i den vilkårlige justits, og - som en sagde - “retten sættes af Hamas, der både er forsvarer, anklager og dommer.”

(…)

En tv-producer fortalte, at efter Hamas overtog magten i landstriben i juni 2007, fik de lokale tv-kanaler ordre til kun at dække Hamas-pressemøder, hvis de fortsat ville holde deres folk beskæftigede.

I slutningen af krigen blev mediehuset, hvor Hamas-stationen ‘al Aqsa-tv’ sendte fra taget, bombet. En version af begivenheden går ud på, at al-Arabias medarbejdere, der har kontorer på 12. sal, fik ordre til at blive i huset og for at sikre, at det skete, blokerede Hamas-militante al færdsel ned fra 10. etage. De paniske tv-folk sad fanget som kanonføde og ringede til kolleger i Israel, som de bad om at kontakte Israels hær.

At Lasse Ellegaard insisterer på at kalde Israels aktion for et “tæppebombardament” og at artiklens lægger skylden for islamificeringen på Israels skuldre er jo bare Information, som man kender den, hvor Israel er skyld i deres fjenders ondskab. Islamificeringen har nemlig ikke noget med islam at gøre, hvis man skal tro venstrefløjen og dens medier. Hvorledes den altid følger islam er en anden sag, som her fra vores egen del af verden, langt væk fra Israel. Fra Uriasposten

Rapporten indeholder et afsnit om situationen i København, men giver indtryk af, at forholdene på en række områder er værre i Malmø. F.eks. beskrives en lille gruppe yderligtgående muslimske mænd, der fungerer som meningspoliti i Rosengård og står bag fysisk og psykisk chikane mod folk, som ikke anses at leve op til Koranens regler…

Og når en lille gruppe yderligtgående muslimske mænd bliver mange nok

 

Den frie verden er i en krig med totalitarismen. Der er ingen der besidder den endelige sandhed og vi har ingen højeste retfærdighed fra Gud eller mennesket vi kan dømme efter. Der er kun os selv.

12 Kommentarer »

  1. For så vidt angår striden mellem arabere og jøder (efter staten Israels oprettelse -israelere) har Klaus-Michael Mallmann og Martin Cüppers på overbevisende måde fremlagt dokumentation for, at bestræbelserne på at slå jøderne ihjel er af meget ældre dato, end dagens debat giver indtryk af.

    Læs deres bog: ‘Halvmåne og Hagekors’ - og bliv klogere.

    Man kan sige, at Balfour-deklarationen starter balladen. Men nederdrægtigheden hviler på helt andre skuldre. Det tysk-arabiske forhold i trediverne og frem til II. Verdenskrigs afslutning rummer i anti-semitisk henseende en afskyvækkende fællesdrøm, som med usvækket entusiasme er holdt i live, og som til denne dato flammer fanatisk over hele den arabisk-muslimske Verden.

    Bl.a. hævder Joschka Fischer stik herimod i en af dagens aviser og ganske historieløst, som alle politikere og eksperter i Europa ynder, at den uløste konflikt i Mellemøsten er tres år gammel. Det er helt forkert. Man tager udgangspunkt i staten Israels oprettelse, men glemmer fuldstændigt, hvad der gik forud.
    HVAD?
    De arabiske bestræbelser og folkemordet på et folk uden land eksekveret af Nazi-Tyskland, mens muftien og den arabiske verden uden samme kræfter begejstret applauderede. De stod imidlertid selv parat og ventede kun på, at Rommel med Det Tyske Afrikakorps fra Nord-Afrika skulle nå frem til Palæstina.

    Hvad den organiserede terror angår, herunder nedskydningen af civile jøder på åben gade og bag det hele, hvad de arabiske planer om folkemord angår, begyndte mordene på civile tidligt og de arabiske forhåbninger og planer at tage fast form allerede efter Hitlers magtovertagelse i 1933 og efter udgivelsen af ‘Mein Kampf’.

    Koblingen mellem Koranen og Mein Kampf set i dette længere historiske perspektiv giver således særdeles god mening i dag. Ønsket er helt det samme i de to bøger. Siden trediverne har arabernes drømme om jødernes udslettelse dokumentfast flugtet med Nazisternes ‘Endløsung’ og Holocaust frem til 1945. Herefter har araberne fortsat deres perverterede bestræbelser med skiftende partnere. Israelernes overlevelseskrig i 1948, var det første helhjertede, arabiske forsøg på Endlösung i mellem-østligt regi.

    Hitlers Endlösung er, som Gud og hvermand ved, aldrig taget af bordet i et mentalt forsumpet, amoralsk og dysfunktionelt Arabistan. Imens føjer EU år efter år spot til skade og pumper ufortrødent milliarder af ‘humanitære bistands-Euro’ i hjælpeløshedsprojektet.

    Disse støttemidler er over årene omsat i permanente, overbefolkede flygtningelejre, uhæmmede børnefødsler, våbenindkøb og terrororganisationer som korrupte PLO og fanatiske Hamas.
    Libanons palæstina-flygtninge og Iran-støttede Hizbollah har vel også fået deres del af EU’s ‘humanitære hjælp’.

    Millioner af arabere på støtten gennem tres år, fordi de ikke kan finde ud af andet end at bolle, tigge, hade, give andre skylden for deres ulykke, slås med alle og enhver, slå uskyldige ihjel på en markedsplads, drømme om martyriet og ønske død over alle jøder.

    Vorherre bevares.

    Med venlig hilsen

    Comment by Emeritus — February 2, 2009 @ 1:28 pm
  2. Desværre er det en af de bøger jeg mangler at få læst, men denne foromtale har givet mig ekstra blod på tanden. Hitler mente at Tyskland var hæmmet af Kristendommen og mente at islam lå i tråd med hans visioner.

    Jeg læser i stedet en bog, der hedder Muslim Masters, White Slaves om corsarernes hærgen langs de europæiske kyster. Langt over en million europærere endte i muslimsk fangenskab på 150 år. For kystsamfundene var det en traumatisk oplevelse at får besøg af disse pirater, der i sin storhedstid tog langt flere slaver i Europa end europærerne købte af afrikanerne (inden man selv gik ind og tog, hvad man skulle bruge). Trods denne brutale udbytning fik Europa alligevel gang i vækst og videnskab ganske uden fremmed U-landsstøtte. Corsarerne så deres virke ikke blot, som en økonomisk fordel, men også som en jihad, der havde fået ny vind i sejlene efter Spaniens tilbageerobring.

    Comment by Drokles — February 2, 2009 @ 3:03 pm
  3. Om arabere på støtten - og nogle retoriske spørgsmål, som måske kan sætte tingene i perspektiv og begrunde min berettigede foragt for den palæstinensiske sag:

    Japanerne tabte krigen og fik i tilgift et par atombomber i hovedet.
    Var de knust?
    Ja!
    Gav de op? - Kom de på støtten? - Gav de andre skylden for deres ulykke? Blev de forvandlet til et tresårigt hjælpeløshedsprojekt?
    Nej!

    Tyskerne tabte krigen og landet fik ødelagt sine vigtigste byer og havne samt hele det industrielle kompleks.
    Var Tyskland knust?
    Ja!
    Gav tyskerne op? - Kom de på støtten? Gav de andre skylden for deres ulykke? Blev de forvandlet til et tresårigt hjælpeløshedsprojekt?
    Nej!

    Tabte araberne deres krige mod Israel.
    Ja! - Dem alle - indtil videre.
    Hvad ville araberne mon opnå med disse krige?
    Var araberne efterfølgende knust?
    Hvem kom på støtten?

    Hvem forhindrer palæstina-araberne i at opnå samme fremgang, fred og velstand som før dem Tyskland og Japan?
    Gør Israel virkelig?

    Betingelserne var som udgangspunkt og for alle i Mellemøsten de samme, som Israel i dag nyder mest godt af - bortset fra, at Israel har vist, at landet kan selv. Kan araberne selv?
    Nej
    Fungerer Israel trods alt i dette folkemords-nazificerede arabiske miljø som statsdannelse.
    Ja!

    Er det ikke bemærkelsesværdigt?

    Ser vi tegn på vilje til en mindelig og troværdig arabisk løsning - eller er vi snarere tilbage ved situationen fra trediverne - fyrrene - halvtredserne - tresserne - halvfjerdserne?
    Hvordan synes araberne i dag, at det bør gå jøderne?
    Har araberne altså flyttet sig siden Holocaust, som visse end ikke anerkender?
    Nej - de har ikke flyttet sig!

    Er det ikke bemærkelsesværdigt, at Hitler døde, mens hans bestræbelser fortsat trives?

    Hvad er det mon for et bagvedliggende projekt, EU vedblivende støtter - og hvorledes forholder det sig med EU’s egne motiver? Hvem er EU håndlanger for?

    Hvor dumt er det muligt at spørge? -
    Hvor ufatteligt er det muligt politisk at agere?

    Med venlig hilsen

    Comment by Emeritus — February 2, 2009 @ 3:12 pm
  4. Blev Danmark frastjålet sin Flåde og det meste af sin industri i 1801 og fik sin hovedstad bombet synder og sammen i verdens første og i mange årtier værste terrorbombardement i 1807? Blev Danmark frarøvet 1/3 af sit landområde og 2/3 af sin indkomst i 1864? Og fik knust sin hær og det resterende af Jylland med nogle af de værste terrorbombardementer verden havde set?

    Mht Tyskland og Japan så var der ikke et eneste menneske der ikke havde lidt utrolige tab under den lange krig og de fleste byer lå i ruiner. Næsten alle overlevende mænd havde været i kamp. Russerne forvandlede hele Berlin til et bordel, hvor hver eneste kvinde mellem 10 og 80 blev voldtaget, som også japanerne havde gjort med den koreanske halvø. Så mange nationer, som Polen og de resterende jøder havde gennemgået rædsler, som ikke på nogen måde kan modsvares af de hurtige militære stryg Israel gav araberne. Efter nutidens standard har der næppe været en eneste person i Tyskland eller Japan eller Polen eller det vestlige Rusland eller Ukraine eller europæisk jøde, der ikke led af Post traumatisk stress. Hvad skete, der med kriminaliteten i de lande? Var USA eller Israel hærget af overlevende KZ-fangers kriminalitet og dysfunktionelle opførsel?

    Comment by Drokles — February 2, 2009 @ 3:31 pm
  5. Hvor er det hyggeligt at sidde og give hinanden ret.

    Comment by Drokles — February 2, 2009 @ 3:32 pm
  6. Ifølge Albert Speers erindringer “Fra Triumf Til Katastrofe

    “Efter at have underlagt sig Syrien, Nordafrika og Spanien, rykkede de muslimske hære i sensommeren 732 over den vestlige del af Pyrenæerne og trængte frem imod Tours. Ved Poitiers uden for Tours blev den overvældende muslimske rytterhær slået af viljefaste fodfolk under ledelse af Charles Martel. Lederen af den muslimske hær, Abd-er Rahman, blev taget til fange og dræbt. Efter nederlaget trak muslimerne sig tilbage over Pyrenæerne. Først flere hundrede år senere, i 1492, blev de drevet ud af Spanien. Hitler gjorde sig ofte bemærkninger over denne begivenhed med ord som disse: “Da muhamedanerne i det 8. århundrede ville trænge frem til Mellemeuropa via Frankrig, blev de slået ved Poitiers. Hvis de havde vundet dette slag, ville verden i dag have været muhamedansk, for de ville dermed have pånødet de germanske folk en religion, der ved sin lære: at udbrede troen ved sværdet og tvinge alle folkeslag under denne tro, var som skabt for germanerne. Som følge af erobrernes racemæssige underlegenhed ville disse ikke i længden have kunnet hævde sig mod de i landets barskere natur opvoksende og stærkere indbyggere, hvorfor til sidst ikke araberne, men de muhamedaniserede germanere ville være stået i spidsen for dette islamiske verdensrige… Den muhamedanske religion ville være langt bedre egnet for os end netop kristendommen med dens slappe tolerance”" (s. 89)

    Comment by Drokles — February 2, 2009 @ 3:35 pm
  7. Lad os ikke glemme Sydkorea som hvis ikke USA i Koreakrigen, som kostede USA mere end 36000 døde og 92000 sårede og 7000 krigsfanger, havde hjulpet ville være bragt på hungersnødens rand ligesom Nordkorea med sit totalitære styre er i dag. I årene op til 2. Verdenskrig blev Korea mishandlet og ødelagt af japanerne. Sydkoreanerne har dog gennem flid, værdighed og initiativ nu rejst sig som en økonomisk stormagt og ville med en fusion med Nordkorea omgående være en militærsupermagt. Sydkorea er jo selvfølgelig heller ikke underlagt en altdominerende og kvælende religiøs opfattelse.

    Comment by synopsis-olsen — February 3, 2009 @ 12:23 am
  8. Ja, synopsis-olsen. du nævner det altdominerende bagved liggende tema, som alverdens elendighed kan måles ud fra - den mest destruktive, forkvaklede og forkvaklende af alle menneskeskabte tankesystemer - Islam.

    Alle andre folkeslag, har evnen til at rejse sig med betydelig heroisme og værdighed, lægge ulykkerne bag sig og bygge alt op fra grunden om nødvendigt, blot de ikke tror på Islam.

    Det er absolut ikke Islams styrke at rejse sig og opbygge rige samfund. Den slags virker påfaldende fremmed på systemet. Islams styrke er derimod parasitisk, demografisk eksplosiv og fattig af natur. Med fattigdom i bagagen breder religionen sig med alle midler ind over grænserne til ethvert velstående, velfungerende samfund for at Islams tilhængere kan få del i den rigdom, religionen ikke selv er i stand til at frembringe. Før eller siden nedbrydes disse samfund indefra, hvis de ikke kan besejres udefra. Nedbrydningen tager fart, efterhånden som det parasitiske system bliver til ét med det samfund, som religionen snylter på.

    Europa har aldrig været i stand til at fostre noget tilsvarende. De værste politiske konstruktioner har været grufulde, men flygtige. Den franske revolution blot få forfærdelige år, Hitler-tiden varede trods alt kun tolv år! - Kommunismen holdt ud i ca. halvfjerds år. Alle var de personfikserede konstruktioner og dybt afhængige i tid af revolten og den generation, hvori de opstod. Alle fødtes de under dynamiske omstændigheder - helt ulig det sidelæns civilisatoriske sammenbrud, som udspringer af de mange statiske og dysfunktionelle processer, som Islamiske snyltesamfund er så rige på.

    Med venlig hilsen

    Comment by Emeritus — February 3, 2009 @ 1:40 am
  9. Emeritus! Stor fornøjelse at læse dine velskrevne og væsentlige kommentarer. Tak

    Comment by synopsis-olsen — February 3, 2009 @ 9:50 am
  10. Ja, Drokles. Disse opremsninger ligger selvfølgelig lige til højrebenet for dem, der vil se.
    Det er næsten for nemt at finde eksempler frem. Det er både hyggeligt og opbyggeligt. Men mange vil ikke se virkeligheden i øjnene, som den er.

    Forleden faldt jeg hos Gitte Kik i snak med en meget sympatisk fyr. Han havde støttet Israel, fortalte han mig, indtil han i halvfjerdserne opdagede, hvor godt de klarede sig, og hvor skidt det gik Israels fjender.

    Han kunne derfor ikke begribe, hvorfor USA på den baggrund blev ved at støtte Israel.
    (En følelsesbetonet og meget dansk automatreaktion, som han bestemt ikke er ene om. Moralen er, at man må holde med de svage uden nogen form for omtanke.)

    Jeg anerkendte slet ikke synspunktet.
    Jeg måtte minde ham om, at USAs støtte til Israel var en ren succes-historie, som USA havde grund til at være lige så stolt af som deres Marshall-hjælp til Europa efter krigen, mens omvendt EU intet havde at være stolt af trods sin massive milliardstøtte til Israels fjender, og som gennem alle årene har vist sig at være en stor, politisk pinlig og økonomisk fiasko uden større udsigt til succes i fremtiden end fiaskoen i fortiden er indikation på.

    Jeg kunne derfor nøgternt set ikke begribe, hvorfor EU bevidstløst bliver ved at hjælpe Israels fjender, når de selvsamme fjender har vist sig permanent ude af stand til at få noget som helst positivt ud af hjælpen, men højst kan bruge den til fortsat fattigdom gennem befolkningseksplosion og ustandselig nabostrid.

    Derefter skiftede han hurtigt emne.

    Med venlig hilsen

    Comment by Emeritus — February 3, 2009 @ 2:55 pm
  11. Jeg er enig med dig Olsen.

    At holde med de svage er et ofte direkte artikuleret udtryk for en visdom eller moralsk rettesnor, som man hører hos venstrefløjen - selv etablerede og erfarne politikere. Det er et stupidt udtryk og skal kun tjene til at gøre sig selv hellig! Jeg lider ikke altid af at være undertrykt den saglighed, som du giver udtryk for og plejer gerne at svare at de i så fald ville have skiftet side i 44′. Kunne det virkeligt være rigtigt at krydse Rhinen? Og al den ballade i Berlins gader var helt ude af proportion! Ved en enkelt lejlighed erklærede jeg at jeg holdt med Ted Bundy imod hele den politistyrke, der var efter ham. Med så massivt vrøvl er mulighederne uendelige.

    Comment by Drokles — February 3, 2009 @ 5:01 pm
  12. Til synopsis-olsen.

    Anerkendelse er normalt en mangelvare. Jeg er ikke selv for god i den disciplin. Mærkeligt nok er danskere på gode blogge som denne knap så forbeholdne, som de er i dagligdagen.

    Så det er i lige så høj grad mig, der takker, Synopsis-olsen.

    Med venlig hilsen

    Comment by Emeritus — February 4, 2009 @ 12:19 am

RSS feed for comments on this post. TrackBack URI

Kommentér indlægget...

Monokultur kører på WordPress