Poul Erik Andersen om EU og den nationale selvstændighed

EU — Drokles on December 30, 2008 at 6:40 am

Fra 180 Grader

Den store omvæltning skete 1. november 1993, hvor Traktaten om Den europæiske Union, altså Maastricht-traktaten, trådte i kraft, og EF tog navneforandring til EU. Danskerne stemte nej, men kom alligevel med i Unionen ved i anden omgang at stemme ja til den såkaldte Edinburgh-aftale med de fire forbehold omkring den fælles mønt, unionsborgerskabet, det militære samarbejde og rets- og politisamarbejdet.

Regeringens jurister, der jo er de samme, uanset hvilken regering vi har, hævdede dengang, at Edinburgh-aftalen var indgået som en såkaldt folkeretligt bindende afgørelse, og derfor ikke var en del af EU’s traktatgrundlag eller den afledte EU-ret.

Det har nu vist sig ikke at holde stik. EF-Domstolens afgørelse i den såkaldte Metock-sag omkring opholdsdirektivet har klart demonstreret, at Danmark også er omfattet af unionsborgerskabet og ikke længere selv kan bestemme, hvem der må være her i landet og på hvilke betingelser. Spørgsmålet er så, hvad det næste bliver, hvor vi bliver nødt til at rette ind, medmindre vi vil have bøder i al den tid, vi stædigt fastholder retten til egen lovgivning.

En af Unionstraktatens nyskabelser var bl.a., at EF-Domstolen fremover kan udstede dummebøder til de lande, der har en misforstået opfattelse af begrebet national selvstændighed og gennemfører egen lovgivning på tværs af EU. En anden og nærmest katastrofal nyskabelse var, at de områder, hvor gennemførelsen af en lovgivning krævede enstemmighed i Ministrrådet, blev stærkt indskrænkede, og denne udvikling er med Lissabon-traktaten blevet forstærket i en sådan grad, at medlemslandene stort set nu kun har afgifts- og beskatningspolitik, strafferet og sociallovgivning tilbage som selvstændige lovgivningsområder. D.v.s. områder, hvor der i EU-regi ikke kan træffes flertalsafgørelser, men hvor der skal være enstemmighed.

Læs den hele.

0 Kommentarer »

Ingen kommentarer endnu.

RSS feed for comments on this post. TrackBack URI

Kommentér indlægget...

Monokultur kører på WordPress