Hensynet til bøsser står over hensynet til fremmede kulturer

Diverse — Drokles on December 30, 2008 at 4:44 am

Fra Politiken

»Millioner af børn i verden lever under kummerlige forhold, og kun en stor indsats imod fattigdoms- og ulighedsproblemer kan afhjælpe dette, men den foreslåede ændring af adoptionslovgivningen vil være et positivt skridt, således at nogle af disse børn kan tilbydes en tryg og kærlig opvækst«, hedder det i forslaget.

Signalpolitik
Denne retorik faldt dog ikke i god jord hos regeringen, som i skikkelse af justitsminister Brian Mikkelsen bekendtgjorde, at man ikke bakker op om forslaget.

»Det er jo en smuk formulering, men den virkelige verden ser anderledes ud. Problemet er ikke at finde familier til adoptivbørn. Faktum er nemlig, at der på verdensplan er langt flere, som ønsker at adoptere end der er børn, der er frigivet til adoption«, sagde Brian Mikkelsen.

Brian Mikkelsen fremhævede også, at der endnu ikke er nogen af de såkaldte afgiverlande, som vil lade homoseksuelle adoptere deres børn.

»På den baggrund opfatter vi det her, som signalpolitik, som det ikke er muligt at gennemføre«, afsluttede han.

Det er jo den omvendte verden. Den del af Folketinget, der i Muhammedsagen var bange for at støde fremmede kulturer i den globale landsby hævder nu vores moralske ret til at gøre, som vi finder det for godt i eget land. Omvendt er forfægterne af ytringsfriheden nu blevet kulturelt sensible og til falds for cost-benefir tankegange, som de ikke undte Arla.

1 Kommentar »

  1. Ja det er da besynderlig, men kan formodentligt forstås ved et helt andet fænomen, nemlig: Teorien om offerrollehierarkiet. Teorien hører basalt set til i det venstreorienterede irrationelle univers og er derfor svært håndterbar, hvis man tilstræber en rationel debat. Men underholdende er det konsekvent at tolke alle motiver ud fra et halvt ubevidst offerrollehierarki i det stereotype venstreorienterede verdensbillede:

    Nederst i offerrollehierarkiet står den heteroseksuelle hvide mand. Alle andre menneskegrupperinger er både i tid og rum ofre for hans uudtømmelige ondskab.

    Den hvide mand første offer kan spores så langt tilbage som neandertalerne for 40.000 år siden:

    http://www.berlingske.dk/article/20081230/viden/81230026/

    Artiklen billede taler således for sig selv om den onde hvide mand, der til forveksling ligner en højreradikal fodboldbølle. Også selvom den mutation, der gjorde europæere lyse i huden først indtraf 20.00 år efter, at neandertalerne var blevet udryddet. Men det passer ikke ind i offerhierarkiet, at neandertalernes banemænd i virkeligheden havde sort hud, hvis man skulle være videnskabelig korrekt.

    Øverst i offerhierarkiet ligger de muslimske kvinder, der har det privilegium at være ofre for alt og alle, ikke bare for den hvide mands skarpe tunge, men også for egen patriarkalske æres- og skamkultur (desuagtet det er moderen eller svigermoderen, der helt afgørende præger den næste generation). Overrepræsentationen på centre for voldsramte kvinder vidner dog om, at det ikke nødvendigvis er et misundelsesværdigt privilegium.

    På de næste pladser i offerrollehierarkiet kommer muslimske mænd umiddelbart før homoseksuelle og før kvinder – specielt kristne kvinder. Når muslimske gadebander slår homoseksuelle fordærvet nede bag buskene, så er det en problemstilling, samfundet ikke kan håndtere, da voldsmændene rangerer højere i offerrollehierarkiet end deres ofre. Hierarkiet genoprettes, når det konkluderes, at de egentlige ofre er de voldelige, muslimske bander, da de er ofre for den hvide mands allestedsnærværende ‘racisme’.

    Andre ikke-hvide og ikke-muslimske kulturer er derimod detroniseret de senere år til at være mindre ofre end muslimer og homoseksuelle. Specielt hvis disse samfund har lighedspunkter med eller lignede værdier som de traditionelle hvide vestlige samfund, så anses de ikke mere for ofre. F.eks. kristne indere eller kristne afrikanere kan massakreres i hobetal, uden at det får den mindste notits i medierne eller har den mindste politiske bevågenhed. Muslimske ofre ignoreres ligeledes, så længe bødlerne også er muslimer. 0,3 mio. døde og 2,2 mio. på flugt i Dafur er intet at regne i forhold til det postyr Israel overrevne magtanvendelse i Gaza afstedkommer med få hundrede overvejende militante Hamas-krigere som ofre.

    Her kommer så adoptionsloven ind i sagen, Homoseksuelle har naturligvis ret til at adoptere forældreløse børn fra ikke-muslimske og ikke-hvide samfund, da de rangerer højere i offerrollehierarkiet. At donorlandede finder det for en dårlig ide, overtrufnes af de homoseksuelles højere offerrollestatus her i landet. Det har donorlandende bare at lære.

    Er børneorganisationen derimod muslimsk, kan det naturligvis ikke komme på tale at bortadoptere børn til homoseksuelle vesterlændinge, da børnene selvfølgelig skal opdrages efter muslimske dyder. Den klausul sikrer, at der ikke kommer rod i offerrollehierarkiet.

    Comment by traveler — December 31, 2008 @ 12:11 am

RSS feed for comments on this post. TrackBack URI

Kommentér indlægget...

Monokultur kører på WordPress