Peter Mogensen overspiller sine kort

Politik, Pressen — Drokles on December 17, 2008 at 9:17 am

Politikens politiske kommentator Peter Mogensen har skrevet en form for politisk dagbog, hvor han delagtiggør de forbløffede masser i sine tanker. Det er en dårlig ide med hans niveau, der endegyldigt underminerer resterne af hans autoritet, som politisk ekspert han byggede op da han i 90′erne gav Nyrup dårlige råd endnu inden nogen vidste, hvad man skulle forvente af de nyligt opfundne spindoktorer.

Den ellers sobre Hans Mortensen valgte sarkasmen som stil i sin anmeldelse i Weekendavisen og foragten emmer i hver en sætning.

Søndag den 23. november 2008 - Mogensen og Messerschmidt igen. B.T. har påstået, at den unge mand har heilet og sunget nazi-sange i Tivoli. På Politiken er der folk, der mener, at man ikke bør ødelægge mandens karriere uden beviser. Men ikke Mogensen : »Jeg ved ikke, om jeg er enig i tilfældet Morten Messerschmidt.« Og videre: »Kommer det til en retssag vil Messerschmidt tabe den stort. Med hans tidligere generalieblad in mente er det højst tvivlsomt, om han pludselig er ren som nyfalden sne?«

Normalt ville essensen i en sag være, at B.T. skulle bevise, at Messerschmidt har heilet. Det er ikke ham, der skal bevise, at han lever op til Politikens moralske mindstemål. Så enten er injurieloven lavet om, eller også ved Mogensen ikke noget om det, han skriver om. Undersøger sagen - loven er ikke lavet om.

Mandag den 24. november 2008 - Mogensen er flov over at være dansker. Håber ikke, at nogen fra bladet The Economist har fulgt Messerschmidt-sagen. De skriver i forvejen grimt om vort lille indadvendte racistiske land, hvor svinehunden konstant glammer. »Det er usmageligt at være dansker,« skrives der sørme. Blandt andet på grund af den »forskruede Flemming Rose« og hans insisteren på ytringsfriheden. Mogensen er træt af det. »Nu må tiden være kommet til at markere, at man godt kan gå ind for ytringsfriheden uden at provokere den muslimske verden med konstant at genoptrykke tegningerne som en af Flemming Roses nyttige idioter. Så meget rygrad kræver det standpunkt vel heller ikke.«

Nej, Mogensens kræver slet ingen - det er faktisk bedst uden.

Niels Lillelund var endnu hårdere i Jyllands-Posten

Bogen hedder Dødvande , og det er en fantastisk rammende titel, en mental tilstand ramt i et enkelt ord, og egentlig havde bogen måske ikke behøvet været længere.

(…)

Tanker tænkes ikke i bund i bogen, men hvad han savner i filosofisk dybde, kompenserer han for med selvsikre sammenligninger.

Når Pia Kjærsgaard kræver forbud mod muslimske tørklæder i det offentlige rum, sammenligner han det med Hitlers jødestjerner, og hvad man end mener om Pia Kjærsgaard, så er det jo sådan cirka det omvendte, hun plæderer for. Men den slags chevalereske associationer er bogen fyldt med, så Mogensen må vel være vant til, at de vækker jubel, hvor han kommer frem.

(…)

Bortset fra de deciderede fejl, som en redaktør burde have rettet, og lag på lag af dybt fladtrådte action-klicheer (»melder ud,« »kører butikken,« »spiller ind med ideer,« etc.) hæfter man sig ved, at Mogensen - ligesom usikre læserbrevsskribenter - hele tiden sætter ord i gåseøjne. Som var han nervøs for at blive taget på ordet.

(…)

Normalitetsbegrebet er ret snævert. Anders Samuelsen er »fanatisk«, fordi han vil lave skattesystemet om, og politikere beskyldes ind ad en kant for at være »skingre«, og »gå amok«, hvis de siger noget bare en anelse kontroversielt.

(…)

»Det er ikke den slags ytringsfrihed, vi har brug for,« slår han fast, da en person har sagt noget, han ikke bryder sig om. Og trods de ganske mange klægt moraliserende passager er det egentlig den fuldstændige mangel på etik, der er mest slående i teksten. Det gælder magten, først og sidst.

(…)

Tæt på valgdagen kommer historien om den unge pige, der er blevet holdt som gidsel af sin kæreste, der har anden etnisk baggrund end dansk. Hun er blevet tortureret på det grusomste og ligger nu, efter sin flugt, på hospitalet og kæmper for at vende tilbage.

»En katastrofe for venstrefløjen,« konstaterer den stedvist grublende Mogensen .

Ser man det.

Erik Meier Carlsen konkluderer i Politiken

Forfatterens selvglæde, den monomane placering af ansvaret for den »demokratiske krise« hos Sass og hans partis »ufrivillige uformåen«, manglen på konsistens og dybde i analysen og de iøjnefaldende selvmodsigelser gør ‘Dødvande ‘ til trættende læsning, der dertil hæmmes af forfatterens særprægede, grammatikalsk besynderlige og stærkt floskelprægede sprogbrug.

Henrik Jensen skriver i det ellers så forsigtige Kristeligt Dagblad

Det personlige består mest i, at vi får forfatterens subjektive vinkler på stort og småt i dansk politik, og hans selviscenesættelse som politisk spiller: “Var til en af de nyttige kaffesnakke (sic) med Fogh på Marienborg i dag. Manden er ganske sympatisk, og det er godt at få hans version af diverse forhold.” Det kan man sige. Og videre: “Han kritiserer også mig for, at jeg i Politiken har gjort det til et problem for hans internationale ambitioner, at han baserer sin regering på det yderste højre - Dansk Folkeparti.” Mon dog Fogh ville formulere sig på den måde? “Det er fair nok, at han indtager det standpunkt. Det ville jeg også gøre i hans sted. Jeg var imidlertid i Bruxelles den anden dag og spiste frokost med en EU-topfunktionær. Han nævnte Foghs udfordringer med tranedansen med Pia, før jeg kom ind på det selv. Det fortalte jeg Fogh og foreslog ham at tjekke lidt efter i systemerne.”

Forfatteren læser også teksten for oppositionen: “Jeg holdt oplæg for Socialdemokraterne i Gentofte. Blandt andet var Karl Hjortnæs (tidligere skatteminister) og Peter Valenius til stede. Jeg sagde det ligeud, at S efter min mening er i krise. De var alle enige.” Sådan.

(…)

Bogen gennemsyres af et dybt ønske om at komme den siddende regering til livs, og det gælder også - og ikke mindst - for det afsluttende essay om, hvad der er galt med dansk parlamentarisme, anno 2008. Efter forfatterens mening er der det galt, at oppositionen er for svag, for adspredt og for inkompetent. Sandt nok, men er det et parlamentarisk problem? Næppe.

Ikke desto mindre synes Mogensen , at parlamentarismen i Danmark må “videreudvikles”, og han foreslår konkret, at oppositionen sikres en ret til at gennemføre offentlige høringer, at der fremover skal tre fjerdedeles folketingsflertal til at bringe Danmark ind i en krig, at valgperioderne til Folketinget skal sætte gradvis ned, jo længere en regering sidder (første periode fem år, anden fire år, tredje tre år, og så videre), samt at den økonomiske subvention af de politiske partier skal forbedres.

En lettere tilgang til offentlige høringer ville være gefundenes Fressen for medierne, men ville det være godt for parlamentarismen?

“Demokratiet er menneskeskabt,” belæres vi om til sidst i bogen. “Det er os selv, der udvikler og tilpasser det, som vi finder bedst.” Jovel. Men os er heldigvis ikke dem på Politiken.

Mogensen er især kommet under beskydning fordi han han i bogen kraftigt antyder, at Dansk Folkepartis unge Morten Messerschmidt ville have valgt nazisternes side under Besættelsen. Det er så meget under det uskrevne bæltested at selv de Radikales unge Morten Østergård er fortørnet. På sin blog på Politiken forsøger Mogensen at bakke sig selv op.

For det første er det ganske svært at skrive en politisk dagbog for et år, hvor samme Messerschmidt må forlade sit parti på mistanken om, at han har sunget naziudgaven af den tyske nationalmelodi i Tivolis restaurant Grøften.

For det andet er det ikke begivenheden i Tivoli, som begrunder min tvivl om hvor Messerschmidt ville have befundet sig under krigen. Men snarere nogle af de udtalelser, som han gennem tiden har lagt navn til. Et par af dem kommer her:

Hvis ikke mistanken om nazisang i Tivoli begrunder Mogensens tvivl, hvorfor medtager han den så “for det første” som forklaring? “Det andet” er, som han siger de udtalelser Messerschmidt er kommet med, som Mogensen finder tvivlsomme for Messerschmidts moralske habitus

Messerschmidts udtalelser kom i Nyhedsavisen 20. april 2007:

»Jeg mener, at alle muslimske samfund per definition er tabersamfund. Muslimerne er ikke i stand til at tænke kritisk. Når man sætter idiotiske religiøse hensyn over fornuften, så udvikler man et tabersamfund med hungersnød, undertrykkelse og brud på de mest elementære frihedsrettigheder«, siger EU-ordfører Morten Messerschmidt (DF).

Alle muslimer , der bekender sig til den islamiske ideologi, er tabere eller bliver tabere. De ønsker jo ikke en samfundsmodel, som kan skabe tålelige forhold for mennesker.

eller

Fra et læserbrev af Messerschmidt i JP Århus 30. marts 2007:

Der findes ikke et muslimsk samfund, hvor det er værd at leve som almindelig gennemsnitsborger. Alle samfund, hvor det muslimske befolkningsantal er for højt, går til i arbejdsløshed, ekstremisme, ungdomskriminalitet, håbløshed og vold.

Nu kan vi hver især lægge i disse aktuelle udtalelser hvad vi vil. Men Dødvande problematiserer hvor vidt det er hensigtsmæssigt, at vi i Danmark har en debatkultur, hvor respekten for andre mennesker med en anden religion, er lidt for lav.

Er vi gået for langt? Min personlige holdning er mindre relevant - det er spørgsmålet, som er det centrale.

Men for langt i forhold til hvad? Spørgsmålet skal jo sættes i forhold til virkeligheden og her fejler Mogensen i to omgange. Den ene ved at han sætter respekt eller mangel på samme for et værdisæt - i dette tilfælde religionen islam - i stedet for mennesker. Den anden ved, at han ikke forholder sig til om Messerschmidts udtalelser er rigtige eller forkerte.

Mogensen beskæftiger sig ikke med virkeligheden men med sprogets gloser, hvilket betyder at harske ord om f.eks. nazismen vil placere en som potentiel nazist, fordi nazisterne sprog også kunne være harsk. Men det var nu ikke gloserne, der i sig selv karakteriserede nazismen, men ideologien og konsekvenserne, netop hvad Messerschmidt rigtigt eller forkert advarer om ved islam. Måske kan man tvivle på om Messerschmidt ville vælge modstandskamp eller den illegale presse.

I bogen påstår han ifølge en af anmelderne at han stod bag Nyrups stempling af Dansk Folkeparti, som værende ikke-stuerene. Måske eksisterer, der en lille kerne af Politikenlæsere, der godter sig ved klare værdiudmeldinger, men for den almindelige vælger var denne blot en dum bemærkning, der næsten vidste sig at være skæbnesvanger for Nyrups regering.

For Nyrups stempling indskrænkede ikke blot Socialdemokratiets manøvererum i flere år til at indgå politiske alliancer og aftaler i en tid, hvor man i forvejen var trængt i defensiven. Den vanskeliggjorde også Nyrups opgør med den hovedløse indvandringspolitik og det sværmeriske multietniske projekt, som socialdemokratiet havde underkastet sig da den moralske venstrefløj i partiet mente at have formandens ord for at emnet i sig selv ikke var stuerent. Og vølgerne kunne forsikre sig selv om at Socialdemokratiet ikke ville tage folkets voksende bekymring alvorligt. Hvis Mogensen har haft så stor indflydelse, som han praler med er det som et søm i kisten.

4 Kommentarer »

  1. Jeg mener at kunne erindre, at Hans Mortensen ved en lejlighed har været ved at slæbe Peter Mogensen i pressenævnet. JEg er langt fra sikker, men det var vist noget med, at Mogensen på vanlig selvfed maner, offentligt havde sået tvivl om Mortensen og hans kilder. Men hæng mig ikke op på det.

    Bortset fra det, så er det egentligt utroligt hvordan Peter Mogensen har formået at pille sig selv ned fra piedestalen.

    Comment by EAM — December 17, 2008 @ 4:02 pm
  2. Et lille sidespring:

    Dan Jørgensen (S) udtaler ifølge KD stolt, at Danmark nu kan sige nej til pesticidforurening af drikkevandet efter lange forhandlinger:

    “Det viser, at ligegyldigt hvor lille et land er, så bliver der lyttet, hvis det er noget ekstremt vigtigt”.

    http://www.kristeligt-dagblad.dk/artikel/308118:Danmark–EU-trussel-mod-dansk-grundvand-afblaest

    “…hvis det er noget ekstremt vigtigt”?????

    Heraf kan man konkludere, at indvandringsstop af specielt uintegrerbare muslimer tydeligvis ikke anses for noget ekstremt vigtigt af S og ikke værd at kæmpe for - trods lidt spil for galleriet på hjemmefronten.

    Comment by traveler — December 17, 2008 @ 11:58 pm
  3. Ha, ha, ha. Ja det er præcis, hvad det drejer sig om Traveler.

    Jeg kan umiddelbart ikke huske noget om det EAM, men jeg vil prøve at tjekke det.

    Comment by Drokles — December 18, 2008 @ 12:45 am
  4. Det er den sædvanlige blinde vinkel, PM udstiller sig selv:

    Nu kan vi hver især lægge i disse aktuelle udtalelser hvad vi vil. Men Dødvande problematiserer hvor vidt det er hensigtsmæssigt, at vi i Danmark har en debatkultur, hvor respekten for andre mennesker med en anden [politisk overbevisning], er lidt for lav.

    Jo, PM, dine klamme bemærkninger er lidt for lave selv til gennemsnitshøjden… og den er lav i forvejen!

    Per

    Comment by Per — December 22, 2008 @ 11:18 pm

RSS feed for comments on this post. TrackBack URI

Kommentér indlægget...

Monokultur kører på WordPress