Når eksperterne vrøvler

Akademia, Forbrydelse og straf, islam — Drokles on November 23, 2008 at 10:06 am

Fra Jyllands-Posten

  Det er ikke kun i indvandrerfamilier, at mænd myrder deres koner eller ekskoner for at redde stolthed og ære.

29 kvinder i Danmark er de seneste tre år blevet slået ihjel af en jaloux mand eller eksmand. Mændene dræber især, fordi de er bange for at miste ære, når kvinden f.eks. er ved at forlade forholdet.

Jalousifølelse og lavt selvværd gør, at gerningsmanden føler, at han mister agtelsen udadtil og derfor føler sig nødsaget til at myrde.

»En del af det er det samme, som vi ser i de såkaldte ”æresdrab”. Psykologien bag er den samme. De danske mænd tænker på samme måde som indvandrermænd, der føler, at de ikke kan leve med ydmygelsen, hvis konen går,« siger psykiater Henrik Day Poulsen.

Jalousimord og æresdrab er kraftpetervæltemig ikke det samme. Jalousi er ifølge Den Store Danske Encyklopædi

…følelser forbundet med oplevelsen af at miste en særstilling hos et menneske til fordel for en rival. Jalousi er en sammensat, smertelig følelse, der bl.a. rummer vrede og misundelse over for rivalen samt bitterhed, afmagt og mistænksomhed over for det menneske, den jaloux person føler sig svigtet af. Styrken kan variere i grader fra vrede over, at partneren er optaget af en anden, til den dominerende besættelse, der udarter til egentlige vrangforestillinger (jalousiforrykthed).

Kvindens far, brødre og mor, der oftest står bag æresdrab kan ikke på nogen som helst måde være jaloux over hendes seksuelle forhold. At påstå noget sådan er det rene vrøvl. Jalousimord er ganske rigtigt et psykologisk fænomen, hvor noget kortslutter oven i hovedet på manden. Æresdrab er derimod en straf, der er udmålt efter et fastlagt system, det er konklusionen på en kulturel opfattelse af køn og ære. Ære er ifølge Den Store Danske Encyklopædi

…en beskaffenhed, der påkalder sig andre menneskers agtelse og respekt. Denne respekt kan forklares ved, at den pŒgældende person til fulde lever op til de uskrevne normer, der afgrænser det fællesskab, den gruppe eller den subkultur, som han eller hun er del af. � 

Desværre er encyklopædien ikke globaliseret nok til også at omfatte æresdrab, men ære og jalousi er to vidt forskellige begreber. Ære er kollektiv og drabet handler om et brud på kollektivets normer. Derfor er det en sanktion, der udmåles og planlægges af, netop kollektivet og ikke en impulsiv handling af en eller anden uligevægtig forsmået idiot. Det grufulde ved æresdrab er således at det netop intet har at gøre med ustabile mennesker, men helt normale mennesker, der igennem deres religion eller kulturs forskruede briller ser sig nødsaget til at dræbe deres eget blod - i fællesskab!

Hvorfor i den hede hule helvede skal eksperter opretholde kulturelativismen på bekostning af det faktuelle. Moralister har vi nok af.

7 Kommentarer »

  1. Det er vigtigt at skelne imellem æresdrab og jalousidrab, og når en imam har været med til at udmåle straffen, er det fuldt korrekt at tale om et muslimsk æresdrab.

    På den anden side er der forskellige mellemformer, og der er en tendens til, at jalousidrabsmænd har en baggrund i kulturer, hvor æresdrab er mulige.

    Som eksempel kunne man tage den herboende iraner Khalil Latifi, der forsøgte at slå en kvinde ihjel med en 14 cm lang dolk foran et kvindekrisecenter i Vejle.
    Muligvis kunne en dansk mand blive ramt af jalousi og begå en lignende forbrydelse.
    Der er dog nogle ting, der ikke er helt typiske. Hr. Latifi har på ingen måde et lavt selvværd; han må tværtimod betegnes som en opblæst person med høje tanker om eget værd.
    Hr. Latifi mener selv, at han havde gode og ideelle hensigter, da han begik forbrydelsen.
    Hr. Latifi er civilingeniør, og på gerningstidspunktet havde han en god, fast stilling. En veluddannet dansk mand ville i tilsvarende situation værdsætte sit arbejde og sin karriere som et fast holdepunkt.
    Hr. Latifi tror, at man kan købe sig ret til at begå en forbrydelse ved at sidde nogle år i fængsel på samme måde, som man kan købe sig ejerskabet til et franskbrød ved at aflevere et pengebeløb til bageren.
    Hr. Latifi fremstiller sig selv som offer. At han selv skulle være bøddel og at offeret og fængselsvæsenet kunne betragte han som farlig, har han ingen erkendelse af.
    Hr. Latifi betragter fængslet som en art højskole, hvor han skal uddannes og stimuleres.

    http://www.fyens.dk/article/504150

    Og andre kilder. Hr. Latifi er i øvrigt far til en kendt islamist.

    Comment by Elefanten — November 23, 2008 @ 12:38 pm
  2. God pointe. Der er forskel på at tabe kontrollen og opfatte sig i sin gode ret.

    Comment by Drokles — November 23, 2008 @ 12:55 pm
  3. Godt sagt Elefant, når disse muslimer gør en sådan afskyelig handling, har muslimen en selvforståelse at kvinden er en ejendom, nogen/noget stjæler min ejendom så jeg beskytter det der er retmægsig mit og kun mit.

    Comment by Per N — November 23, 2008 @ 5:20 pm
  4. ‘…Jalousimord og æresdrab er kraftpetervæltemig ikke det samme. Jalousi er ifølge Den Store Danske Encyklopædi…’

    Det er fundamentalt for vor evne til at forstå hinanden og kunne føre en kvalificeret dialog, at referencerammen - herunder diskrimination, definition og entydigheden i begrebsanvendelsen er i orden. Derfor er det afgørende vigtigt at være opmærksom på den svindel med begrebers betydning, som uafbrudt foregår. Ordene mister let deres mening og vi orienteringen, når man manipulerer ordenes betydning.

    Meget vigtigt, Drokles at du fik sat ord på snyderiet med begreberne jalousi og æresdrab.

    Den lille krølle med koblingen mellem jalousi og lavt selvværd er af tvivlsom herkomst og opstod, som jeg husker det, i forbindelse med kvindefrigørelsen. Indtil da levede jeg i lykkelig uvidenhed om, at netop jeg i udpræget grad burde lide af lavt selvværd. Men den slags blev forsmåede mænd tudet ørene fulde med, når frigjorte kvinder fandt sig en ny partner.

    Personligt har jeg aldrig et sekund været i tvivl om min jalousi som skrækkelig og som smertelig. Hvad mit påståede selvværd derimod angår, knytter fænoménet kun an til den person, min jalousi retter sig imod. Da min værdi hos vedkommende åbenlyst er vejet og fundet værdiløs, vil mit selværd (i den forbindelse) være voldsomt ramt og på et lavpunkt, Men det er kun naturligt (en banal konstatering). Vi mænd er såmænd også på andre måder ret gode til at opfange signaler - især den dag vi kommer med favnen fuld af blomster, rivalen åbner døren, og det viser sig, at han er en kleppert på over to meter.

    Men intet af alt dette har, som Drokles med præcision påpeger, med nogen form for overlæg eller med gustne familie- og klanmønstre at gøre.

    Med venlig hilsen

    Comment by Emeritus — November 24, 2008 @ 12:10 pm
  5. Til gengæld kan man måske forsvare det synspunkt, at familie- og klanmønstre udtrykker en arkaisk udvuklet erkendelse af, hvor slemt det kan være fat med manden og hans umiddelbare maskuline temperament, og at man i tidens løb har kogt det hele ned til en familiær suppedas af ophidselse, som automatisk udløser den bedste standardreaktion, som med fordel kan bruges i familiens eller i klanens interesse.

    Man transformerer den jalousiramte mands følelser om til et angreb på alles stolthed og ære og til en utilgiveligt bodskrævende krænkelse af hele familien.

    Fætter klumpfods følelser kan jo være ægte nok, selv om de, hvad familiemønstret angår, kan være ret ligegyldige. Ansvaret for fætters krænkede stolthed og ære er nu hos familien, som garanterer, at kusine trefinger nok skal blive slået ihjel for sin forseelse.
    Med venlig hilsen

    Comment by Emeritus — November 24, 2008 @ 4:16 pm
  6. Jo, men det er jo langt fra blot ægteskabsbrud. Det kan også være alment udsvævende liv før fætter trefinger overhovedet er inde i billedet. Leve for dansk, miste mødommen, have dansk kæreste osv. Derved er der intet jalousi, ingen affekt, ingen forsmåethed, intet lavt selvværd i spil - kun normer så stærke at en far og en mor kan dehumanisere deres egen datter og organisere hendes grusomme endeligt, ved kvælning, tæv (til døden indtræffer. Kan man overhovedet forestille sig den absurditet at en far slag for slag smadrer sin datters legeme, at han slag for slag mærker hende knuses af sine næver - og han fortsæter til hun er helt død! Slag for slag - Kan man forestille sig det ud over psykiatriske tilfælde?) skud, arrangerede ulykker, knivstik.

    Comment by Drokles — November 24, 2008 @ 4:39 pm
  7. ”De danske mænd tænker på samme måde som indvandrermænd, der føler, at de ikke kan leve med ydmygelsen, hvis konen går.”

    Æresdrab og jaluosi er ikke sammenlignelige. Hvis en muslim gifter sig mod forældrenes ønske, må man ”Skære den visne gren af træet”. Jalousidrab handler udelukkende om følelser, og behøver ikke at handle om ære.

    Venlig hilsen
    Tag-selv Biksen

    Comment by Tag-selv Biksen — November 26, 2008 @ 11:10 pm

RSS feed for comments on this post. TrackBack URI

Kommentér indlægget...

Monokultur kører på WordPress