Den gode tone og ytringsfriheden
De seneste dages debat om Westergaards tegninger til Lars Hedegaards bog har budt på en del ophidsede indlæg imod både Hedegaard og mordtruede tegner Kurt Westergaard. Fælles for dem er en mangel på argumenter og forståelse af begrebet ytringsfrihed og en særdeles ”hård tone” og det endda fra segmentet af tonens vogtere. Rune Engelbrecht Larsen og Krause-Kjær, der sammenlignede Westergaard med et pruttende barn, har tidligere været behandlet, men, der har også været Omar Marzouk, der gjorde sig lystig i tvetydigheder i MetroXpress
Personligt sy - nes jeg, det hele er Kurt Westergaards egen skyld. Ja, du læste rigtigt. Hvis Kurt Westergaard virkelig er forfulgt af farlige terrorister, hvad fanden laver han så på sin bopæl i Århus? Har han slet ikke for stået hele konceptet med af være forfulgt? Det er noget med at bo mærkelige steder og skifte adresse hver dag. Derfor mener jeg, at tuneseren ikke har gjort noget forkert - han har bare anta get, at Kurt ikke var hjemme.
(…)
…det er på tide, at vi boykotter tosserne. Lige fra Kurt Westergaard til hans ligesindede i Dansk Folkeparti og tosserne i det saudiarabiske kongehus, som rejser verden rundt og prædiker religiøs tolerance i et land, hvor man bliver stenet for selv den mindste overtrædelse af religiøse regler.
Skønt det tynde fernis af forceret ironi er der ikke meget at tage fejl af. Marzouk sætter offeret på anklagebænken og latterliggør både Kurt Westergaards situation, som jaget vildt og hans virke ved at sammenligne ham med et islamisk styre. Det sidste er særdels mærkeligt da man, der netop tager Muhammed alvorligt - var det ikke derfor vi ikke måtte tegne ham?
Man har også svært ved ikke at grine når man opfordres til boycut af en enkelt bog. Fravalg er nok mere præcist. Helt patetisk bliver det når Marzouk i vanlig islamisk stil gør sig selv til offer når han skriver “Der bliver ikke lavet særlove for jøder, kristne bliver ikke udvist af landet uden en retssag og så videre.” Ud over Serviceloven er jeg ikke bekendt med love for muslimer og man bliver udvist af landet, hvis man ikke har dansk statsborgerskab og vurderes at udgøre en trussel mod nationens sikkerhed f. eks. ved planlægning af terror. Hvorfor der på den baggrund tegner sig et mønster af muslimer med en støvle i røven er en anden sag.
Værre endnu var Karen Thisted i Ekstra Bladet under overskriften “Taler jeg for højt: Jeg er dødtræt af Kurt Westergaards tåbelige tegninger“. Igen må man sige til Thisted, som man måtte sige det til Krause-Kjær, der også var træt; så lad være med at købe bogen og lad være med at omtale den.
Jeg har valgt at bringe det meste at Thisteds indlæg, selv om det udover et raseri der nærmer sig had til Kurt Westergaard og ikke indeholder meget af interesse for debatten, for at illustrere den gode tone, som den administreres af dens fortalere.
NU ER JEG SÅ DØDHAMRENDE træt af tegneren Kurt Westergaard, manden bag tegningen af Muhammed med en bombe i turbanen, at jeg ville ønske, et venligt menneske ville sende ham på pension.
Nogen må fortælle ham, at han har fået berømmelse nok for sine talenter, for det er, som om han er gået i selvsving og ikke kan få nok af rampelysets sødme.
Han har kostet Danmark og danskerne så meget besvær og bragt andre menneskers liv i fare med sine tåbelige tegninger.
(…)
Men altså, det værste er 73-årige Kurt Westergaards tegninger, for hvis de nu igen skal sætte verden i brand, er det ikke til at bære.
De fleste mennesker vil kæmpe for retten til at ytre sig, men der er ingen grund til at ytre sig bare for at skade andre mennesker.
JEG GARANTERER FOR , at ingen havde lagt særlig mærke til folkeskolelæreren og købmandssønnen fra landsbyen Døstrup i Himmerland -i hvert ikke som tegner -hvis ikke han havde tegnet den bombe.
Og nu kan han ikke holde op -jeg tror, at han er begyndt at betragte sig selv som en stor, provokatorisk kunstner, som ingen kan stoppe.
NÅR HAN PORTRÆTTERES i f.eks. Politiken i denne uge, må han selv stå bag nogle af de meget personlige oplysninger.
Og de tyder på en mand, der har store tanker om sig selv og sin baggrund for at fornærme hele den muslimske verden.
De store tanker startede nemlig allerede i den indremissionske søndagsskole, for her fik han en grundlæggende angst for religioner.
FANDEN MÅ DA HAVE TAGET ved søndagsskolelæreren i Døstrup, for knægten fik et skræmmende indtryk af den fundamentalistiske lære, som -ifølge Westergaard -gælder for såvel ekstreme muslimer som himmerlandske medlemmer af Indre Mission. Og det blev et livsvarigt traume.
Det skal vi andre så lide under, og ikke nok med det, han koster det danske samfund formuer og ekstra arbejde for Politiets Efterretningstjeneste, der har forhindret, at han blev slået ihjel af en tuneser, som politikerne nu ikke ved, hvad de skal stille op med.
VI TRÆNGTE SKATTEBORGERE har betalt store summer for at pansre Kurt Westergaards rækkehus i Århus, som af PET er blevet udstyret med panserglas, panserdøre og overvågningskameraer, så Kurt og konen Birgitte på tv-skærme i hele huset kan følge med i trafikken på havegangen.
I huset er der bygget et sikkerhedsrum, hvor Kurt og Birgitte kan låse sig inde, hvis de bliver bange.
Kære Kurt Westergaard, jeg beder dig inderligt: Stop nu!
Og jeg mener det alvorligt.
Ingen argumentation, ingen forholden sig til principper og ingen anstændighed. Istedet får vi hendes følelser understreget af de mange gentagelser, der baserer sig på en bagvendt logik og fejlagtig opfattelse ytringsfrihed, spekulation i onde motiver og perfid personkarakteristik. Det absolut mest ondsindede indlæg i debatten om Kurt Westergaard og ytringsfriheden. Men en ny grænse overskrides i og med at Kurt Westergaards kone inddrages med navns nævnelse. Hvorfor er det nødvendigt?
Så er en læser af Ekstra Bladet Else Lindh mere uskyldig i når hun under overskriften “En Farlig Mand”, (som ikke er tuneseren) skriver ”Hvis jeg var din [Westergaards] kone, skred jeg. Ingen er jo fredet i dit nærvær.” Her er konens navn i det mindste ikke nævnt, hvilket giver det et mere alment præg på selve situationen og fjerner galden fra det personlig. Og der udtrykkes trods alt en vis medfølelse med konen når hendes sikkerhed betænkes. En anden af Ekstra Bladets læsere vender ligeledes tingene på hovedet ”Nu læser jeg, at tegneren Kurt Westergaard igen vil lave brand i gaden. Han har lavet tegninger til en ny bog. Den bog skal stoppes, inden den udkommer! Regeringen må skride ind.” Ja det er sandelig en alvorlig forbrydelse at lave tegninger til en ny bog.
Forfatter og redaktør Bjarke Larsen er medlem af det Radikale Venstre og som Karen Thisted også en af den gode tones vogtere. Westergaard bliver i hans debatindlæg i Jyllands-Posten ikke angrebet for andet end naivt at være kommet i “anløbent selskab“, som vi andre kalder Lars Hedegaard. For Bjarke Larsen er sammenligningen ligetil
Når et svin roder tilstrækkeligt længe i sin mudderpøl, kan det ikke undgås, at det finder noget spiseligt.
Hvad behager! Lars Hedegaard er som et svin. Men det kan man tillade sig når man selv er god og rigtig og kan se at Hedegaard er fremkommet med det mest “…maniske, unuancerede, hadefulde, perspektivforvrængende og negative kritik af stort set alt, der har med islam at gøre.“ Hvor det gælder for Bjarke Larsens eget virke ”Tværtimod (…) at holde tungen lige i munden og være nuanceret og præcis i sin kritik.” For repræsentanterne for den gode tone er det mere fint at svine et menneske til end en religion og da ingen synspunkter er rigtigere end ens egne hvorfor andre følgeligt er anstødelige. For Bjarke Larsen “forholder sig kritisk til dele af islam ” og ”fremmer (…) forståelsen, mens det uartikulerede råberi, LH og konsorter repræsenterer, blot graver grøfterne dybere.”
Med denne metaanalyse om debattens udtryk uden rod i debattens indhold (er islam som Hedegaard beskriver den?) er det interessant at Bjarke Larsen udgiver bogen the Jewel of Medina om Muhammeds barnebrud Aisha, der ifølge forfatteren er “…deliberately and consciously written respectfully about Islam and Mohammed … I envisioned that my book would be a bridge-builder,” Altså ikke megen kritik der, men istedet respekt for religionen islam på bekostning af følgerne for det moralske eksempel Muhammed satte for sine tilhængere med sin årelange voldtægt af en lille pige. Bjarke Larsen kan selv være et svin.
5 Kommentarer »
RSS feed for comments on this post. TrackBack URI
Det er ikke tro, men vold der flytter bjerge.
Virkemidlet er tidsløs og effektivt - lige fra muslimers mord på den kritiske digter Asma bint Marwan i det præ-muslimske Medina - spiddet til sengen med sit lille barn i armene - til dagens trusler mod den forvorpne Westergaard.
“I underkaster jer en fremmed, som slet ikke har plads iblandt jer” advarede Asma i et digt og påkaldte sig profetens vrede.
Man kan lige forestille sig, hvordan datidens anstændige var dødhamrende træt af den provokerende Asma og hendes anløbne selskabs ytringsfrihed i det præ-muslimske Medina - med al deres “…maniske, unuancerede, hadefulde, perspektivforvrængende og negative kritik af stort set alt, der har med islam at gøre.“
Og med mordet på Asma og andre skarpe kritikere underkastede datidens Karen Thisteder og Bjarke Larsener sig med ekspresfart islams snigende og rå magt, og løbet var endelig kørt i 622. Men de kaldte givet deres frygtsomme underkastelse noget andet såsom tolerance, anstændighed og begyndte at dyrke det ’smukke’ i islam.
Jeg er snart træt af at læse om alle de postulerede problemer med Muslimer.
Der er IKKE, og har ALDRIG været, nogen som helst problemer med I-slam og/eller Muslimer.
Bare vi bøjer nakken, retter ind og gør som de evnesvage religiøse tosser og de kujon- og luderagtige danske medløbere siger, forstås!
‘…Når et svin roder tilstrækkeligt længe i sin mudderpøl, kan det ikke undgås, at det finder noget spiseligt…’
Denne post handler om det delte Danmark. Det sejge opgør mellem dem, der retter smed for bager og dem, der ikke gør. Den handler ikke om muslimerne. Vore egne er og bliver det største problem, blandt andet fordi vore egne er gode samaritanere, der laver sort til hvidt og sviner sine egne til. Problemet er ikke muslimen. Problemet er, at man har pumpet hundredetusinder muslimer ind i vort samfund. Den kendsgerning har splittet os. Den kendsgerning får nogle af os til at forholde sig omvendt til al fornuft. Det er det første problem. At de ikke har forstået, at vi ikke står over for et Både - Og, men et Enten - Eller. Vi får aldrig løst det andet problem, hvis ikke vi løser det første, som blandt andet er at stoppe symbolpolitikken og realpolitisk stopper importen, før den ender galt. Derfor er det ikke så meget et muslimsk problem, som det dybt alvorligt er blevet vort eget.
Med venlig hilsen
Jeg er helt enig Emeritus. Det meste af min tid går også på at rakke ned på mine fjender, der alle er danske (ja jeg er lidt fræk med mine udtryk i dag). Islam og muslimsk opførsel (der ikke er al opførsel af muslimer, men den der har rod i islam såsom æresdrab, stening og irrationalisme) tages som en given størrelse, hvis eksempel kun tjener til advarsel om, hvad vi er oppe imod. Ole Hyltofts kronik de Honette Og De Naturlige handler lige præcis om den deling af de, der ikke vil være ved dderes land, men indskrive det i en ny historie, der som det grønnere græs ligger væk herfra, mens de naturlige blot passer deres pligter.
http://www.ole-hyltoft.dk/art0114.htm
”Man har også svært ved ikke at grine når man opfordres til boycut af en enkelt bog.”
Boykott tak, Drokles!
Efternavnet fra ham der opfandt metoden!
Venlig hilsen
Tag-selv Biksen