Engelbrecht går bag om dansen

Diverse — Drokles on November 17, 2008 at 3:38 pm

Måske er det bare mig, men den tidligere kultur og systemrevser, idehistoriker, redaktør, blad- og partistifter og nu flittig blogger på Politiken Rune Engelbrecht Larsen virker stadigt mere letbenet, hvor alderen og den stigende erfaring ellers burde have skærpet hans intellekt. Hans opstød i forbindelse med den snart udkomne Groft Sagt - Lars Hedegaards 100 Bedste (navnet på bogen nævnes meget sigende for Engelbrechts foragt ikke) er således en parade af gårsdagens fejlslagne argumenter, der af en eller anden grund stadig danner forståelsesramme for Engelbrecht Larsen.

Selvfølgelig får vi de gamle udtryk hevet af stalden, som “den antimuslimske forening, Trykkefrihedsselskabet“, der traditionen tro sidestilles med Den Danske Forening og så ved vi jo godt hvad klokken er slået, og “Westergaards oprindelige propaganda-tegning” til at minde læseren om, hvilket univers vi er havnet i. Desværre kun Engelbrechts isolerede univers i hvilket han føler sig forpligtet til en evig røgtelse af sine modstandere, der kun fortæller om Engelbrechts egen intellektuelle fiasko. For en mand, der bruger så mange og ganske hårde skælsord om sine modstandere såsom “skingrende antimuslimsk” og “sekunda-aktør og smart-ass” (sekunda-aktør er i øvrigt et noget frimodigt udtryk for en man af Rune Engelbrechts kaliber, hvis læsere ikke består af mange andre en Tøger S og undertegnede) er det bemærkelsesværdigt, hvor fintfølende Engelbrecht er på andres vegne, hvad angår ytringer. Men det er fordi det ikke handler om ytringerne i sig selv, men hvem de er rettet imod. Modtageren er nemlig ikke godmodige demokrater, der finder sig i udtryk, som Engelbrecht lystigt og trygt slynger om sig.

Blandt sine sandhedsvidner trækker Engelbrecht imamerne Abdul Wahid Petersen, Niels Krause Kjær og Islamisk Trossamfunds Imran Shah frem for ingen anden grund end deres enighed med Engelbrecht i at det er dumt at udsende den bog skønt ingen har læst den. Vi kender jo selvfølgelig Hedegaard og det er alt rigeligt og vi kender jo de let anstødte og så kan vi blot vente på konsekvenserne. Men hvori er det dumme i at udsende den bog, hvis ikke det er det uvæsen Engelbrecht forudsætter og benægter i en og samme ombæring - den islamiske trussel mod friheden.

…Muhammed blev fremstillet som en vredladen Khomeini-skikkelse med bombe i turbanen, påskrevet den islamiske trosbekendelse. Derved sikrede tegneren sig, at den matchede en række antisemitiske karikaturer fra 1930′erne og sørgede for, at den netop i kraft af den islamiske trosbekendelse på selve bomben rettede sig specifikt mod hver eneste muslim.
Først og fremmest er der ingen sammenligning mellem den nazistiske propaganda og Westergaards tegning. Hvor den nazistiske propaganda søgte at defamere et folk gennem en nederdrægtig arketype tegner Westergaard en historisk person på samme måde, som man ville tegne Julius Cæcar eller Julius Bomholdt. Dernæst er trosbekendelsen en bekendelse til en tro og ikke en race. Denne trosbekendelse bruges flittigt og i flæng af de bombeproducerende og bombesmidende terrorister, hvorfor sammenhængen mellem den skrevne opfordring i den tro bekendelsen sigter mod og handling er knæsat på forhånd. Men Engelbrecht ligestiller trosbekendelsen med hvert enkelt muslim og gør således hver enkelt muslim til et produkt af et skrift og ikke et selvstændigt individ, der på den ene eller anden måde tilhører det islamiske fællesskab. Sondringen mellem islam og muslim mestrer idéhistorikeren ikke efter en årelang offentlig debat om netop dette og det har digre konsekvenser for de slutninger han når frem til, som vi skal se senere.
Westergaard har siden gjort tåkrummende karriere som gæstetaler på Dansk Folkepartis landsmøde og nu altså som Trykkefrihedsselskabets velvillige pen - landets næstmest antimuslimske sammenslutning efter Den Danske Forening. Han er sovset rundt i inkonsistenser om ytringsfriheden - på den ene side er der ingen grænser, og så støtter han lidenskabeligt Wilders’ antimuslimske propagandafilm Fitna, før han har set ét eneste sekund; på den anden side truede han bagefter samme Wilders med sagsanlæg for at bruge bombe-karikaturen, ligesom han nedlagde fogedforbud imod foreningen SIAD, der ville bruge hans karikatur som banner i en antimuslimsk demonstration.
Inkonsistens er selvfølgelig noget af det værste for et så konsistent sludrehoved, som Engelbrecht Larsen, der insisterer på at blande ophavsret og ytringsfrihed sammen. Det tåkrummende ved at tale på Dansk Folkepartis Landsmøde er jo en smagssag, men Westergaards rationale var helt klart, nemlig at takke dem, der har været bekymret for hans sikkerhed, hvilket jo udelukkede partier, som Radikale Venstre og Enhedslisten, der hellere forsvarer mordplansfriheden. At Jyllands-Posten, som arbejdsgiver siden frygtede at blive indblandet i noget, der kunne ligne et partipolitisk ærinde er en helt anden sag, der tilhører ansættelsesforholdet på JP.
Engelbrecht fremfører i samme ombæring at Westergaard mange gange ført har fået afslag på sine tegninger af Jyllands-Posten, som var det et argument for almindelig censur. Men at arbejdsgiver forlanger et bestemt produkt af sine ansatte har intet at gøre med en offentlig censur af religionskritik. Og igen skal vi huske på, hvor lang tid vi har haft denne debat.

Kurt Westergaard er ingen ytringsfrihedsapostel, men en karikaturtegner, der velvilligt, men dumt har ladet sig bruge i propagandaens tjeneste.

(…)

Lars Hedegaard håber utvivlsomt på maksimal international opmærksomhed - og han har da også atter gjort sit bedste for at kaste benzin på bålet.

Når det er dumt af Westergaard forudsættes det at der er et bål, der allerede brænder og på dette bål vil altså Hedegaard kaste benzin på så flammerne endnu engang slikker mod himlen. Bålet er islams fundamentale modsætningsforhold til menneskets frie tanke - netop Hedegaards og Westergaards pointe. Og siden Engelbrecht Larsen mener at, hver eneste muslim kun er et udtryk for Koranens bud, så er det en indrømmelse af at hver eneste muslim har et fundamentalt modsætningsforhold til den frie verden. Så meget for Engelbrechts forsvar af muslimernes sensitivitet, der ender i usmagelighed grænsende til racisme.

6 Kommentarer »

  1. Man må beundre den små Runes konsekvens.
    De fleste andre proff. tåber kommer nu og da til at sige noget fornuftigt ved en fejltagelse.
    Men IKKE pludre-Rune, der ALTID er god for en gang forvrøvlet tvangsnaivistisk pro-islamisk pølsesnak!
    Har man fulgt hans intellektuelle deroute med fakler, tåbeparti m.m. er det på den anden side ikke overraskende……………

    PS:

    Som i alle andre debatter, der blot perifert berører emnet religion, må man huske at understrege det uigendrivelige faktum, at AL religion naturligvis er det rene menneskeopdigtede vås målrettet mod rene idioter.
    Det virker fint, - primært pga. antallet af idioter.

    Comment by Gert Petersen — November 17, 2008 @ 11:20 pm
  2. I had a dream!!!
    Tænk hvis vi kunne placere Rune blandt sine iSLAMISKE venner i Iran, så ville jeg gerne være en flue på en væg, for at se hvordan det ville gå Rune i dette samfund?!
    Får han opbakning blandt sine venner! og får Iran gjort til en socialistisk stat?
    Bliver han hængt i en kran?
    Er der andre muligheder en disse to?

    Comment by li — November 18, 2008 @ 4:05 am
  3. Åh…jo, der er en tredje mulighed, Rune konventere….kommunisme, islamisme…same shit!!!
    Tror ikke på en fjerde mulighed.
    Andre der kan se, andre muligheder?

    Comment by li — November 18, 2008 @ 8:41 am
  4. Da han allerede er satanist er springet jo ikke så langt.

    Comment by Drokles — November 18, 2008 @ 8:47 am
  5. Der er mange måder at være idiot på, - kristen, muslim, kommunist, satanist, osv. osv.

    Comment by Gert Petersen — November 19, 2008 @ 10:32 pm
  6. [...] De seneste dages debat om Westergaards tegninger til Lars Hedegaards bog har budt på en del ophidsede indlæg imod både Hedegaard og mordtruede tegner Kurt Westergaard. Fælles for dem er en mangel på argumenter og forståelse af begrebet ytringsfrihed og en særdeles ”hård tone” og det endda fra segmentet af tonens vogtere. Rune Engelbrecht Larsen og Krause-Kjær, der sammenlignede Westergaard med et pruttende barn, har tidligere været behandlet, men, der har også været Omar Marzouk, der gjorde sig lystig i tvetydigheder i MetroXpress Personligt sy - nes jeg, det hele er Kurt Westergaards egen skyld. Ja, du læste rigtigt. Hvis Kurt Westergaard virkelig er forfulgt af farlige terrorister, hvad fanden laver han så på sin bopæl i Århus? Har han slet ikke for stået hele konceptet med af være forfulgt? Det er noget med at bo mærkelige steder og skifte adresse hver dag. Derfor mener jeg, at tuneseren ikke har gjort noget forkert - han har bare anta get, at Kurt ikke var hjemme. [...]

    Pingback by Monokultur » Den gode tone og ytringsfriheden — November 22, 2008 @ 6:26 am

RSS feed for comments on this post. TrackBack URI

Kommentér indlægget...

Monokultur kører på WordPress