Sofies Verden

Da Sofie var barn legede hun “som oftest fattige gadebørn i Indien eller forældreløse børnehjemsbørn og til fastelavn var vi sigøjner, tiggerpige eller klædt ud som afrikaner”. Det har gjort hende “nysgerrig og interesseret i verden” og “bedre til at navigerer i en mangfoldig og flerkulturel sammenhæng” fortæller hun i indlægget “ER JEG RACIST FORDI JEG GODT KAN LIDE SKIPPERMIX?“, hvor hun ganske klogt advarer mod at “fjerne maskerne fra Skippermixen eller censurerer ord som ’neger’ fra gamle børnebøger” fordi det også vil fjerne nærværet af “Danmarks øvrige kolonisthistorie og rolle som imperialistisk slavehandler”.

En god ven gjorde mig opmærksom på Sofie Viborg Jensen fordi hun havde haft et indlæg i Politiken, som man mindst skal være en hardcore Politikenlæser for at forstå.

Jeg er ikke sikker på, at jeg har lyst til at flytte hjem til Danmark igen, når min uddannelse i Sverige er færdig om et par år.

Jeg har ellers altid drømt om at flytte tilbage til Svendborg, tættere på min familie og mine venner, få børn og måske gå ind i lokalpolitik. Tja, som tingene ser ud nu, kunne jeg nok ikke engang få min kæreste med hjem, hvis jeg ville, for han er nemlig ikkevestlig.

Jeg har ellers altid keret mig om samfundet, jeg har altid været engageret. Jeg læser velfærdspolitik på universitetet, fordi jeg gerne vil gøre en forskel for de svageste i samfundet. Men dansk politik har bogstavlig talt fordrevet mig, radikaliseret mig, frataget mig håbet og lysten til at tage ansvar. Så måske jeg også bare skulle smides ud af landet? Jeg er ikke sikker på, at jeg passer ind længere. Jeg er ikke sikker på, at jeg gider mere.

Er det ikke smukt? Alt der er galt med Danmark skriver nu fra helvedes forgård at hun nu ikke ved om hun også orker at komme tilbage for at fortsætte at ødelægge Danmark når ingen synes at være taknemmelige. Åh, og så noget om racister, hjerterum , vores værdier og et Danmark, der er revet væk under hende.

Ikke at det skal handle om andet end Sofies Verden, men Roald Als illustration skal lige med, da den fløj under radaren efter den famøse tegning af Inger Støjberg der hænger flygtninge på sit juletræ (hvor hun rettere skulle afbilledes, som en der døller danskerne i søvn med store ord, mens hun lukker muslimske terrorister ind i Danmark)

roald-als

Danske politikere udøver direkte og med glæde fysisk vold mod en muslim

Tilbage til Sofies blogunivers, Meningsdanner Mod Diskrimination, hvor hun præsenterer sig således

“Jeg elsker at vende spørgsmål på hovedet og finde alternative vinklinger på komplekse problemstillinger. Jeg beskæftiger mig især med spørgsmål om identitetspolitik og hvidhedsnormer i en post-kolonistisk teoretisk kontekst, men jeg synes også det er vigtigt at diskuterer sådan nogle ting i sin hverdag og kigge ud over teoribøgerne. Jeg elsker at kigge indad og bringe mine egne erfaringer og historier i spil og jeg synes det er vigtigt at forsøge at gøre den offentlige debat mere nuanceret.”

Jamen det er fint at stille spørgsmål, men nogle spørgsmål er bedre end andre. Og det er fint at kunne vende spørgsmål på hovedet, men det er ikke det samme som at vende op og ned på alle ting. Når teoribøgerne handler om identitetspolitik og hvidhedsnormer i en postkolonialistisk kontekst skal man ikke kigge udover, men helt væk. Og man skal kun kigge indad og bringe egne erfaringer og historier i spil, hvis det giver mening - ellers befamler man sig selv på sit studieobjekts bekostning. Og det fører ikke til nogen nuancering af debatten, men til kvindesludder.

I hendes video “En fortælling om at være nysgerrig” finder Sofie sig stående islamisk kønsopdelt i en bank i Gaza.

I denne korte video fortæller jeg om min oplevelse af strukturel sexisme i en bank i Gaza, og om hvor svært det kan være at navigerer i en fremmed kultur. Det er en historie om vigtigheden af at være nysgerrig og still spørgsmål.

Jeg har lige været i Gaza og der havde jeg en lidt besynderlig oplevelse første gang jeg skulle i banken for at hæve en arbejdscheck. Jeg gik derind med min lokale kvindelig kollega, og det er sådan en stor bank, ligesom vi kender det hjemme fra [Øhrm, det udbombede Gaza] og da vi kom derind, der var der ligesom to køer. Den ene kø kun med kvinder og den anden kø kun med mænd. Og vi stiller os så over i den her kvindekø og der er en masse forskellige kvinder, nogle med tørklæder, nogle uden tørklæde og så nogle der er helt dækket til og jeg er umiddelbart den eneste sådan hvide, som er udlænding - ligner det i hvert fald.

Og jo mindre den der kø ovre ved mændene bliver, jo mere tænker jeg bare sådan.. What? altså. Hvorfor skal vi stå herovre? Især fordi receptionisten ovre i den anden kø faktisk også er en kvinde. Og efter tid, hvor man ligesom står - og det virker også som om de andre kvinder synes det er lidt mærkeligt - så overvejer jeg om jeg skal stille mig over i den der kø ovre ved mændene, fordi det vil gå meget hurtigere. Men jeg tænker samtidig, at hvad er det for et signal , at så springer jeg jo på en eller manden måde alle de andre kvinder over og vil det være… For mig, der ender jeg med at blive i køen fordi jeg synes at det var et underligt statement, at så skal jeg, som hvid kvinde, springe hele køen over og så have særbehandling, eller hvad?

Jeg vælger at blive i køen og istedet for så får jeg en helt vildt god snak med min kollega og de andre kvinder om hvorfor er det sådan her. Og vi finder ud af at de synes også det er vildt frustrerende[!], men at der er nogle andre kulturelle normer og nogle andre, sådanøh måder at gøre tingene på. Og det synes jeg var en spændende situation og faktisk så tror jeg at jeg ville gøre det igen på den måde fordi jeg synes at det er vigtigt at være nysgerrig og stille spørgsmål og nogle gange lægge sin egn kulturelle ballast lidt til side og så prøve at forstå det samfund man er en del af. Uden nødvendigvis at synes det er rigtigt så synes jeg i hvert fald at det var en god måde at lære noget på og være nysgerrig på.

Sofie er en typiske venstrefløjser, en velmenende narcissist. For muligvis vil hun gerne afhjælpe et udvalgt, et nøje udvalgt, folks lidelser, men i bund og grund kan hun ikke andet end at bruge dem til at spejle sig selv. Det handler om, hvorledes hun har det med at blive konfronteret med kvindeundertrykkelse, ikke om undertrykkelse. Når det kommer til danskerne vil hun i Politiken dog ikke “lægge sin egn kulturelle ballast lidt til side og så prøve at forstå det samfund man er en del af”, men stempler rask væk forskelbehandling af medborgere og ikke-medborgere som racistisk.

Hun er hurtigt opmærksom på at kønsopdelingen i banken betyder at kvinder diskrimineres med en ringere behandling, men hun bringer sin egen person og sin hvidhed i spil ved at hun potentielt kunne springe over i mændenes kø og hvad er nu det for en følelse? De andre kvinder finder forskelsbehandlingen “vildt frustrerende” og det er deres hverdag. Ja ikke blot det, men forskelsbehandlingen stopper moske ikke for enden af køen. Hvad nu hvis den gennemsyrer samfundet, fra sex til samfund? Og at kvinden er taberen hver gang. At det er således et islamisk samfund ser ud, at det hvad dansk politik præges af i stigende (men alt for lille) grad.

Jeg skærer altid folks ‘øh’ fra når jeg transskriberer for det handler om at gengive folks mening loyalt, men jeg beholdt det ‘øh’, hvor hun taler om “andre kulturelle normer og nogle andre, sådanøh måder at gøre tingene på” fordi jeg kraftigt mistænker hende for, med vilje og forsæt, lige dér at censurere ordet islam. At hun netop undgik det ord, islam, hendes hjerne korrekt og umiddelbart havde stillet først i hendes mund at rulle ud. Så der er et ideologisk aspekt også, i hendes lille historie, der ikke handler om hende selv eller om kønsdiskriminering. Hun beskriver nøjagtigt en normal islamisk adfærd, kønsdiskrimination, og sætter det i direkte og korrekt forbindelse med islamisk tøj, da hun beskriver hvorledes hendes kvindekø er klædt - endda med en beskrivende gestik, hvor hun nævner de “der er helt dækket til”. Og det ideologiske aspekt er det multietniske samfund, som omfatter hendes ikke-vestlige mand. Hun har så at sige parret sig med sine teoribøger og udlever på mikroplan det samfund hun ser ikke kan realiseres, for hun ikke “synes det er rigtigt”, når hun lærer om værdierne i “fremmed kultur”.

Hele hendes nuanceringsprojekt har fuldstændigt frataget hende evnerne til, med Reagans ord, at se, hvad hun ser.

5 Kommentarer »

  1. Tv2 nyheder havde 25. dec. 2015 et indslag om, at unge muslimer i ghettoen Motalavej i Korsør arrangerede julefest m.m.. Der blev også interviewet en rørt SOSU-hjælper Jimmy Jørgensen, der var initiativtager til julearrangementet. Men der er 2 ting, man umiddelbart lagde mærke til:

    (1) Der var ingen kvinder med til dette muslimske julearrangement. Af børn var drengene altdominerende foran kameraet, og det var en dreng, der blev filmet, da han fik en julegave. Så man godt efter, var der et mindretal af helt unge piger med, men de sad samlet helt for sig selv nede i det bageste hjørne, de fleste allerede stramt tildækkede i sort. Den normale islamiske adfærd, kønsdiskrimineringen, skreg til himlen under hele indslaget, men ingen journalister - heller ikke kvindelige - tog notits af det. Specielt interessant var det, at det var en dansk, kvindelig studievært, der præsenterede indslaget, og herved blev det et supplerende eksempel på, at ellers forventede kvinde-fremmende kvinder er fuldstændigt frataget deres evner til at se, hvad de ser, når de møder ikke-europæiske kultur – selv på deres hjemmebane.

    (2) Det blev understeget, at det ikke var en religiøs fest, men blev holdt for at fremme integrationen og viljen til at være en del af fællesskabet (i.e. Danmark). Alligevel var fraværet af danskere og specielt danske kvinder slående, men ok, de var givet optaget af deres egen danske julefest. Men der manglede i høj grad en forklaring på, at de ellers så stålsatte religiøse muslimer holdt en ikke-religiøs fest. Vi manglede sådan religionshistoriker Jakob Skovgaard-Petersen til at forklare, at selvom han mener, at Maria (Mariam) er koranens vigtigste kvindeskikkelse, så var hun helt fraværende til de ellers så religiøse muslimers julefest. Og selvom Jesus (Isa) kun er en menneskelig profet i islam, så skulle Jesus være en af de 5-6 vigtigste profeter af de 25 profeter, der er nævnt i Koranen. Alligevel havde julens tema om Jesus-barnets fødsel overhovedet ingen betydning for de nissehue-bærende muslimer til deres julearrangement. For en kulturradikal kunne det ikke være bedre, men når muslimer omdanner julefesten til en ikke-religiøs fest, er det snarere et ildevarslende signal (jf. ”Glædelig Jul fra mere end et overdrev” nedenfor).

    Comment by traveler — December 26, 2015 @ 2:53 pm
  2. Fantastisk.

    Comment by Drokles — December 27, 2015 @ 1:39 am
  3. Var det dette indslag?

    http://nyhederne.tv2.dk/2015-12-25-unge-muslimer-med-nissehuer-arrangerede-julefest-i-ghettoen

    Comment by Drokles — December 27, 2015 @ 3:38 am
  4. Jeg håber aldrig Sofie vender tilbage til Danmark. Og vedr. TV2-udsendelsn, hvis muslimerne arrangerede en julefest, så virker det også mærkeligt at initiativtageren hed Jimmy Jørgensen og ikke Muhammed Jihad eller lignende.

    Comment by Phil — December 27, 2015 @ 10:13 am
  5. I Danmark havde hun øjeblikkeligt skiftet kø og konfronteret de danske røvhuller i mændenes kø og dermed slået et slag for det svage køn. Men i de dovne lande kan man risikere hvad som helst ved den slags overspring, så det gør den nysgerrige iagttager ikke. Nej her lider man og tager hensyn til kulturforskelle(sic).
    “…fordi jeg gerne vil gøre en forskel for de svageste i samfundet. Men dansk politik har bogstavlig talt fordrevet mig, radikaliseret mig, frataget mig håbet og lysten til at tage ansvar.”
    Tage ansvar sålænge det ikke koster. Hykleri og fejhed er hvad det er.

    Comment by Fairness — December 28, 2015 @ 2:17 am

RSS feed for comments on this post. TrackBack URI

Kommentér indlægget...

Monokultur kører på WordPress