Om Che

Diverse — Drokles on October 8, 2008 at 5:59 am

Torben Mark Pedersen minder på 180 Grader om Che Guevara

I bogen “Exposing the real Che Guevara and the useful idiots who idolize him” fortæller forfatteren, Humberto Fontova, der selv som barn flygtede med sin familie fra Cuba, om et møde mellem en af hans venner, der er iklædt en hjemmelavet “Che is dead - get over it” t-shirt, og Carlos Santana. “You are getting hung up on facts,” sagde Santana, “Che is all about love and compassion”. Love and compassion? Yeah, right. Che var siden sine unge dage en forbenet stalinist, der hyldede hadet, ikke kærligheden: “En revolutionær må være en kold dræbermaskine motiveret af rent had,” skrev han, og han hyldede “the extremely useful hatred that turns men into effective, violent, merciless, and cold killing machines”. Det var også Che, der skrev, at “the happiest days of a [a] youth’s life is when he watches his bullets reaching an enemy”, og det var vel at mærke ikke en teoretisk revolutionærs tomme fraser: Efter sit første mord på en tilfangetaget Batista-støtte skrev Che i et brev til sin far: “I’d like to confess, Papa, at that moment I discovered that I really like killing.”

Læs den hele.

1 Kommentar »

  1. Det har altid været en livsbetingelse for halvhjernerne på venstrefløjen at have mindst et tyranni og en voldspsykopat at tilbede.
    I min egen gymnasietid tvang endnu en tåbelig dansklærer os sagesløse poder til at spilde tid på røde mors evnesvage voldsforherligende tekster.
    “Che flyver over Valle Grande”
    Heldigvis blev den sindsyge massemorder fornuftigvis henrettet, så han ikke længere kunne bedrive sin terror i sydamerika, men hvorfor denne evnesvage psykotiske landsbytosses plakatater skulle tilsvine væggene i halvdelen af danmarks skoleklasser og børneværelse skal man vist være medlem af revolutionær legestue eller socialakrobatiet for ikke at kaste op i lårfede stråler over.

    Comment by Gert Petersen — November 6, 2008 @ 11:01 pm

RSS feed for comments on this post. TrackBack URI

Kommentér indlægget...

Monokultur kører på WordPress