Jeg vil ud af EU

EU, Globalisering, Multikultur — Drokles on September 7, 2008 at 2:31 pm

I Jyllands-Postens sektion Indblik kan man læse Metock-eksempler fra Irland

I 2006 dukkede Sandeep Kumar - sådan hed inderen - op i Irland, og søgte asyl. Han forklarede, at han var kommet fra Indien via Moskva til Hviderusland. Hvordan han derfra var havnet i Irland, kunne han ikke forklare.

Men Sandeeps fingeraftryk afslørede ham: Han havde tre år tidligere søgt asyl i Belgien, hvor han blev afvist. Det havde han ikke fortalt noget om i Irland. Heller ikke at han efter afslaget i Belgien sneg sig ind i Storbritannien, hvor han havde levet illegalt i tre år, før han nu stod hos myndighederne i den irske hovedstad Dublin.

Efter reglerne skulle Irland nu sende Kumar tilbage til Belgien, hvor han først søgte asyl.

Den 14. juni 2006 blev det besluttet at udvise Sandeep Kumar fra Irland til Belgien. Dagen efter, den 15. juni, var der brev fra Sandeep Kumar til flygtningemyndighederne: Han trak sin ansøgning om asyl tilbage. Inderen havde giftet sig med en kvinde fra Estland, som arbejdede på en servicestation i Irland. Estland er medlem af EU , ergo var inderens nye hustru en EU -borger, som benyttede sig af reglerne om arbejdskraftens frie bevægelighed. Som hendes mand havde Sandeep Kumar ret til opholdstilladelse i Irland.

(…)

På mindre end to år var der kommet 3.000 ansøgninger om opholdstilladelse til mennesker fra lande uden for EU , som var blevet gift med ikke-irske EU -borgere, som boede og arbejdede i EU

(…) 

Der var dog påfaldende mønstre i en del af de ægteskaber, som de tilrejsende EU -arbejdere havde indgået: Hele 500 af dem - langt de fleste kvinder - var i Irland faldet for afviste asylsøgere og havde giftet sig med dem. I stedet for at blive sendt tilbage til f.eks. Nigeria, hvor hele 25 pct. af alle asylsøgere i Irland kommer fra, havde de afviste asylsøgere forvandlet sig til ægtemænd til EU -borgere med ret til ophold. Det viste sig også, at især kvinder fra de baltiske lande forelskede sig i afviste asylsøgere.
Noget andet, der så underligt ud: Omkring 400 pakistanske mænd, som opholdt sig i Irland på kortvarigt visum som studerende, havde giftet sig undervejs. Op mod halvdelen af dem havde fundet en brud fra ét lille bitte land, nemlig Estland.

Alle - de afviste asylsøgere og de pakistanske studerende - ville have ophold efter EU -reglerne, fordi de nu var gift med en EU -borger.

(…)

Den lettiske avis Diena afslørede annoncer på datingsiden  www.draugiem.lv, som siden 2006 havde søgt kvinder fra baltiske lande, som mod tilbud om betaling, fri rejse, bolig og job i Irland ville gifte sig med mænd fra Indien. »Fiktive ægteskaber, populært i Dublin for tiden,« fremgik det af annoncerne.

Den lettiske journalist Aleksandra Jolinka svarede på en annonce og fik mere at vide: Ægteskabet indebærer ingen forpligtelser, det er kun en formalitet: ægteskabet bliver annulleret efter et år - og de indiske mænd er i virkeligheden ikke indere, men fra Pakistan

(…)

Indtil denne sommer behøvede de irske myndigheder ikke at efterforske, om der faktisk er hundredvis af proforma-ægteskaber blandt de flere end 2.000 ansøgninger. I alle de tilfælde, hvor der, ifølge justitsministeriet, er grund til mistanke, kunne ansøgningerne afvises med den særlige irske regel: De, der opholdt sig illegalt i landet, da de blev gift, kunne sendes ud af landet. De, der var kommet ind i landet på et kortvarigt visum for f.eks. at studere, fik lov at gøre det færdigt, men ægteskabet skaffede dem ikke den eftertragtede femårige opholdstilladelse, som kan efterfølges af permanent ophold og statsborgerskab.

Men det ændrede sig alt sammen i Luxembourg fredag den 25. juli, da 13 dommere i EF-domstolen rejste sig for at afsige kendelse i den sag om Blaise Metock, Hencheal Ikhogo og de to andre ægtemænd, som Irlands High Court fire måneder tidligere havde bedt om at få fortolket: Dommerne besluttede, at Irlands regel er ugyldig og har været det, fra den blev indført i foråret 2006.

Jeg vil ud af EU.

15 Kommentarer »

  1. Der er vel sådan set kun et at gøre for en ordentlig borgerlig regering ,at stå fast på vore forbehold og afvise at følge EF-domstolen. På et eller andet tidspunkt bliver det alligevel nødvendigt at sige, nok er nok!

    Comment by PB — September 7, 2008 @ 3:26 pm
  2. Hundredvis af proforma-ægteskaber skal organiseres og betales som en logisk tillægsservice til menneskesmugling og andre lyssky aktiviteter.

    Sandelig en køn alliance mellem EU’s topjurister og organiseret kriminalitet. Men ikke overraskende, hvis der tænkes på svindlen i øvrigt inden for EU’s regi.

    Comment by traveler — September 7, 2008 @ 5:02 pm
  3. [...] læs uddrag af JP-Indbliks EU, løgn og bedrag [...]

  4. “Sandelig en køn alliance mellem EU’s topjurister og organiseret kriminalitet.”

    Det er meget godt sagt. EU’s praksis animerer i hvert fald til kriminalitet. Jeg vil også ud af EU.

    Comment by Janne — September 7, 2008 @ 7:29 pm
  5. Ja..ja..EU nu som alfons!!!!

    Hvis ikke EU nu kommer med et nyt direktiv, der meget klart udtrykker, at den fri arbejds-bevægelighed i EU, IKKE omfatter ikke-EU-borgere , så de med til at skabe det største alfons-marked, det virkelig en grim ting at medvirke til.
    Føj igen-igen til EU.

    Jeg vil også UD af “luder” EU!!

    Comment by li — September 8, 2008 @ 1:23 am
  6. Universelle forestillinger har åbnet Pandoras æske.

    Går man ind for at goder er universelle, får universelle onder automatisk ligestilling.
    Frihed forvandles til ufrihed.
    Godt til ondt.
    Rigdom til fattigdom.
    Orden til kaos.
    Næstekærlighed til næstemord.
    Ret til uret
    menneskerettigheder til herskeres rettigheder.

    EU er på vej til at blive ONDSKABENS IMPERIUM dikteret af sin modsætning.

    Kommentarerne til posten understreger, at det forholder sig sådan.

    Også jeg vil ud.

    Med venlig hilsen
    Emeritus.

    Comment by Emeritus — September 8, 2008 @ 10:01 am
  7. Når konsekvenserne af denne vanvidspolitik går op for de europæiske befolkninger, er der gode chancer for at dette er begyndelsen til enden for EU. Dette bliver kampen mellem den almindelige borger og et ekstremt arrogant aristokrati, bestående af korupte politikere og deres embedsmandslakajer. De tror da vel ikke et øjeblik på at dette i længden vil falde ud til deres fordel? I så fald skal der ske drastiske ændringer i konstruktionen.
    Har EU ikke allerede i dag nået en sådan størrelse og politikernes nedrighed et sådant omfang, at selv gamle `frontkæmpere´ som Giscard Destain er stået af? De første kapitler af tragedien `EU´er allerede skrevet. Hvis man ikke kan tåle at læse om blod, skal man nok stoppe her.

    Comment by EH — September 8, 2008 @ 2:43 pm
  8. Sagen bærer umiskendeligt præg af den grænseløse godheds politik. For hvem kan modstå og lovgive imod den store kærlighed på tværs af kulturer og landegrænser?

    Men da ingen myndighed kan kontrollere ægtheden af kærlighed, blåstempler EU-juristerne en særdeles økonomisk attraktiv undergrundsbusiness, der i længden vil ødelægge værtsnationerne gennem kædeindvandring og ghettoisering med forudsigelige Nørrebro-tilstande.

    Således æder den grænseløse godhed sig selv op. Man kan også sige, at EU med accelereret hast formøbler medlemslandenes sociale kapital ligesom en uansvarlig rigmandssøn forøder forfædrenes opsparede formue.

    Comment by traveler — September 9, 2008 @ 9:40 am
  9. Hvis dokumentationskrav og tidsubestemthed er alt, hvad regeringen kan komme op med i morgen, skubber regeringen vanemæssigt alle problemer foran sig med fuld styrke, når man tænker på Danmarks tilsyneladende forsvindende, underordnede, provinsielle forhold til EU og landets officielle internationale status som stat.

    Dokumentationskrav og tidsubestemthed som løsning fra regeringens side er derfor slet ikke godt nok. EU er uden diskussion meget større end vi, men ikke derfor suveræn. Danmark er overalt anerkendt som netop SUVERÆN stat og må kunne handle suverænt, når det gælder.

    Alligevel må landet ikke være sig selv i vitale spørgsmål og inden for egne grænser. EU som overstatslig og meritokratisk stormagt er vigtigere for regeringen. Anders Fogh Rasmussen fungerer i den sammenhæng tilsyneladende kun som vor befuldmægtigede, indsat af EU, og som den, der pr. direktiv ved Best, og som i en højere sags tjeneste i virkeligheden har til opgave på et senere tidspunkt at slette os helt af landkortet som suveræn stat. Det tysk-romerske Kejserrige er da genopstået i ny form som et Meritokrati.

    Derfor slører han indtil videre omhyggeligt det suverænt farlige spørgsmål mellem EU og den suveræne danske stat.

    Af nødtørftigt hensyn til sit folks uvilje, tillader han, at vi bestemmer lidt selv (figenbladet). Til det brug lader meritokraten Anders, staten udvise tilsyneladende vrangvilje (dokumentationskravene). Udråbt i morgen som stor diplomatisk sejr og stramning.
    Befolkningen bør nu falde til ro og være godt tilfreds. Selvfølgelig er dokumentation vigtig. Men bagsiden er, at så skal vi den onde lyne mig også finde os ubetinget i at modtage diktater fra den nye suverænitet, EU.

    Direktiver er forståeligt nok diktater. Det er fremtidens helvede. At pålægge et land et diktat er normalt det samme som at kræve underkastelse*, subsidiært - casus belli. I EU sker alt helt meritokratisk frivilligt. Det er let at se, hvad direktiver indebærer i et historisk perspektiv.

    Vi andre, som ikke er meritokrater, skal virkelig finde os i meget, og vi gør det som slagtesvin, uanset det gældende retsforbehold og grundloven, der ikke formelt er sat ud af kraft, uanset Det konstitutionelle Monarki og Møntfoden, som heller ikke er sat ud af kraft - og uanset, at vi ikke husker, at vi nogensinde har afgivet suverænitet på området, hvor vi giver efter.

    Vi er stadig danskere, men tier vi om det længe nok, så går følelsen af at være dansk også nok væk en dag.

    Citater:
    *(EU anvender typisk et romersk-katolsk udtryk: subsidiaritet: egentlig udtryk for en hierarkisk underordning.

    Den katolske version.
    ‘For så vidt som kirken er et fællesskab af kirker, må paven respektere disse kirkers legitime forskellighed (nr. 23), en kollegial måde at træffe beslutninger på (nr. 23) og det hævdvundne katolske sociale subsidiaritetsprincip, der siger, at intet skal udføres af en højere gruppe, et højere embede eller på et højere autoritetsplan, hvis det kan gøres bedre eller lige så godt af en lavere gruppe, et lavere embede eller på et lavere autoritetsplan.

    Richard P. McBrien, ”Katolsk tro gennem to årtusinder”, Niels Steensens Forlag 1987, s. 383.

    EU-versionen.
    ‘Princip om, at politiske beslutninger skal træffes på lavest mulige politiske og administrative niveau. Bortset fra de områder, hvor EU har enekompetence, skal EU kun handle på områder, hvor den påtænkte handling bedre kan gennemføres på EU-plan end på nationalt plan. Også benævnt nærhedsprincippet.
    Subsidiaritetsprincippet blev indført i forbindelse med Maastricht-traktaten.)

    Man kan nu spørge regeringen, om den mener, at EU i indvandrerspørgsmål har enekompetence på området!

    Hvis ja, så er det, vi kan gøre bedre kun på en endnu bedre måde at sørge for endnu mere indvandring af muslimsk bundfald og spredning af ISLAM. Grotesk musketéred.

    Med venlig hilsen
    Emeritus.

    Comment by Emeritus — September 9, 2008 @ 12:01 pm
  10. Traveler.
    Du udtrykker noget centralt temeligt præcist.

    Comment by Emeritus — September 9, 2008 @ 12:03 pm
  11. Beklager stavebøffen i ‘temmeligt’.

    Det virker meget ejendommeligt for drømmere, når man kommer til komplekse niveauer, at kærlighed ikke rækker, men for den nøgterne er det ret forudsigeligt, at godhed på alle niveauer drevet in absurdum med sikkerhed går helt galt.

    De gamle havde ord for tossegodheden og hvad man fortjener, når man er det.

    ‘Den, der giver, til han tigger,
    skal slåes, til han ligger.’

    Comment by Emeritus — September 9, 2008 @ 12:30 pm
  12. #6 Emeritus, så er det spøjst at observere, at, hvor religiøse og kulturelle konflikter i vores lille land bliver karakteriseret, som socioøkonomiske fænomener af sociologer og antropologer, så prøver man nu at beskrive indvandrerbanders krig med rockerne om narkomarkedet, som racespændinger. Måske fordi rockerne derved gøres til danskernes repræsentant.

    Comment by Drokles — September 10, 2008 @ 3:34 am
  13. Drokles - Det er ud fra det syge præmis om, at rockeren er den rene eksponering af danskeres onde natur, mens indvandrergangsterens kriminalitet er en forståelig overlevelsesstrategi i et ondt samfund.

    Det minder om et lignende fænomen i USA: Man er racist, hvis man ikke stemmer på Obama, og vælges han ikke, er det det ultimative bevis på det onde, racistiske amerikanske samfund. Derfor kan en farvet (eller en kvinde) kun få en ærlig og respektfuld politisk karriere gennem republikanerne. Som f.eks. Condoleezza Rice eller Colin Powell.

    Comment by traveler — September 10, 2008 @ 9:55 am
  14. (13.) Til Traveler.

    Jeg er helt enig - dit eksempel er et typisk udtryk for den offentlige menings korrekte *omvendthedssyge (man kunne jo komme til at stigmatisere), - - men det hedder altså ‘…DEN syge præmis…’ kære Traveler.

    Med venlig hilsen
    Pedanten Emeritus

    *Holberg satiriserede over samtidens stereotype dumhed og virkelighedsflugt i ‘Niels Klims underjordiske rejse’. H. er aktuel som nogensinde, for vi har ikke flyttet os.

    Comment by Emeritus — September 10, 2008 @ 12:18 pm
  15. Jamen, selvfølgelig da, lektor emeritus - om så det er en syg præmis, en syg postmis eller bare en syg mis.

    Comment by traveler — September 10, 2008 @ 4:04 pm

RSS feed for comments on this post. TrackBack URI

Kommentér indlægget...

Monokultur kører på WordPress