Hvorfor ikke indrømme at islam skal bekæmpes?

Forbrydelse og straf, Multikultur, Politik, islam, venstrefløjen — Drokles on May 10, 2008 at 6:23 am

I Danmark har vi vundet et stort slag i kampen mod islamificeringen i og med at det politske etablisement har underkendt selve ideen om det multietniske og dermed åbnet for en friere og mere virkelighedstro debat. Men der er stadig lang, lang vej igen og et par perleeksempler på det har Socialdemokratiets Jacob Hougaard leveret de seneste dage. Først lagde han billet ind på en rolle i Das Leben der Anderen 2. Fra Politiken

»Politiet har flere gange afsløret terrorplaner i København. Det er simpelthen nødvendigt, at lærere, klubfolk, forældre og venner bliver inddraget i arbejdet med at afsløre radikale tendenser, før det udvikler sig til vold og terror«,

»De skal vide, hvilke forandringer de skal holde øje med. Det er vigtigt - både for de unge og for trygheden i byen - at den stigende tendens til radikalisering bliver taget i opløbet«, siger Jakob Hougaard.

Så unge muslimer - for det er dem der sigtes til - er altså en potentiel trussel mod vores liv og vores samfund kan vi forstå. Så stor en trussel at man vil have offentligt ansatte til at snage i deres politiske og religiøse intimsfærer. Det er en alvorlig trussel og den skal ifølge Hougaard forebygges gennem en inkluderingskampagne ved at lade kommunen fejre muslimske højtider som Eid. Fra Nyhedsavisen

Jeg er åben over for alt. Man skal ikke lukke øjnene for religionens betydning for mange af de etniske grupper. Det er vigtigt, at man kender hinandens kultur, siger Jacob Hougaard, der står bag kampagnen.

(…)

- Det er ret alvorligt, at vi lever i et samfund med skel. Når man taler med unge indvandrere i Tingbjerg eller på Amager, kan de føle sig meget udenfor. Det er vigtigt at tale om tingene, inden der pludselig sprænger en bombe, som vi har set i andre lande. Og hvis der en dag skulle sprænge en bombe, skal vi ruste os menneskeligt og forholde os til, hvad man gør, hvis det sker? siger Jacob Hougaard. 

At Hougaard er åben overfor alt forklarer nok mere om hans våserier end han selv tror, men lad det nu ligge. Jacob Hougaard og jeg er jo enige om at islam er det helt grundlæggende problem, men hvor han på den ene side ikke vil indrømme det tror han på den anden side at små knæfald stiller sulten på islams krav på overherredømme. Jeg tror på jernnævens logik.

Det er på sin vis glimrende at Hougaard vil mobilisere hele det offentlige apparat i forsvaret for samfundets sikkerhed og når han nu har brudt tabuet med at forvandle vores lærere til små soldater for en slags “home-land security” så synes jeg blot at de bruges forkert.

Hele præmissen for Hougaards - og de fleste andre karrierepolitikeres - nye hemmelige erkendelse er at islam i sin essens er en skadelig religion. Og det er sandt for den islamiske lære er jo hvad der fordrejer de unge menneskers hoveder og giver dem den forvrængning af virkeligheden vi i stigende grad slås med på alle planer i dagens Danmark. Derfor skal denne forvrængning bekæmpes hele vejen igennem det offentlige system ved konstant at forholde islam til sandheden - eller det som medlemmer af Radikale Venstre givet vil opfatte som tilsvining af en religion. Og for Folkeskolens vedkommende er det ligetil idet islams værdigrundlag strider direkte imod formålsparagraffen, som det strider direkte imod hele vores samfunds grundværdier. Man behøver altså blot at tage sine værdier alvorligt i stedet for at liste omkring, som noget man skammede sig over.

Men så længe man ikke tør konfrontere sin egen angst for at tilhøre en kulturkreds der ved bedre og er bedre og istedet insistere på at betragte radikalisering, som et eller andet mystisk onde, der blot opstår eller uforvarende fremmanes af demokratisk meningsudveksling (pas på med det!) afskærer man sig ikke blot muligheden for at vende den sørgelige udvikling, men kan oven i købet foresage store ulykker. For der er en anden potentiel fare som den absurd åbne Hougaard er et udtryk for, nemlig fornægtelsen af af den åbenlyse sandhed.

For det er lidt skræmmende at Hougaard foretager et skift fra at fornægte islam som et problem til nu at flirte med småfascistisk tankegang når han er gået over til at betragte muslimske børn, der burde være de uskyldige små, som små tikkende bomber. I filmen Thirteen Days lader man John F Kennedy sige at der er noget amoralsk ved at svigte sin egen dømmekraft. Man kunne lige så vel udvide dette til at der også er noget amoralsk, for ikke at sige farligt, ved at svigte, hvad man allerede godt ved; nemlig at islam er den kilde hvorfra terror og megen anden umenneskelighed avles. Det er ikke børnene der er kilden til ondskab og altså heller ikke de muslimske børn.

Men når man tabuiserer kritik at ideologier og religioner kan man kun slå ud mod mennesker når man aner at noget er galt. Derfor er det så meget mere forkert at Hougaard omfavner de islamiske højtider og mærkedage og derved renvasker problemet, mens han straffer levende mennesker gennem mistænkeliggørelse. Og det fører ikke til mindre terror.

For hvilket andet budskab ligger der da i Hougaards logik end at den islamiske ideologi er den stærke, der år for år vinder mere fodfæste fordi Danmark og danskerne er svage og samtidig kan pege på mistænkeliggørelsen gennem den foreslåede overvågning og konstatere at man er offer for fjendens mistro? Og hvad er mere ansporende for terror end at være offer for samfundets ondskab og vide at sejren er mulig.

Hougaards forslag er usympatisk og farligt og det bunder i mangel på erkendelse af den reelle trussel.

8 Kommentarer »

  1. …….. Jeg har i hvert fald inden indvendinger!

    Hvem er for resten ham den skaldede med hatten på dit banner?

    Comment by Søren — May 12, 2008 @ 1:22 am
  2. “Det er simpelthen nødvendigt, at lærere, klubfolk, forældre og venner bliver inddraget i arbejdet med at afsløre radikale tendenser…”

    Ja, det er om at være på vagt overfor de radikale landsforrædere.

    Comment by Anna Lyttiger — May 12, 2008 @ 12:06 pm
  3. Hvis man anvender mindsteindgrebsmetoden, kunne man måske nøjes med at stoppe Islams fremgang.

    Mit indtryk er, at vi - noget halvhjertet godt nok - er i Afganistan for at vise religiøse drømmere, at Arnestedet for deres drømme er uden styrke og inspiratoren for et altomfattende islamisk herredømme, Al Qaeda er magtesløs og Osama bin Laden impotent.
    Forhåbentlig lykkes det.

    Så hjælper det lokalt ad Hekkenfelt til, at et dommerkollegium beslutter at tillade dommertørklæder i retssale.

    Man skal jo ikke ville afløse Kristendommen eller den sekulære stat med Islam.

    Hvordan Drokles, har det politiske establishment underkendt ideen om det multietniske? Dommerne har da ikke. Tænker du på Villy Søvndal?

    Comment by Emeritus — May 12, 2008 @ 8:21 pm
  4. Afghanistankampagnen er blevet vedtaget uden at gøre sig klart hvilken ideologi man er oppe imod. Og man har selvfølgelig heller ikke gjort sig de grundlæggende værdier man forsvarer bevidst. Derfor bliver kampagnen til et spørgsmål om en enkelt sekt - her ved navn Taleban - som om det var problemet og ikke blot symptomet.

    VKO og Socialdemokratiet har alle taget afstand fra den logik der understøtter det multietniske. Skønt vaklende og vege er der ingen vej tilbage og deres politiske retorik bærer i stadig større grad præg af at været baseret på realisme.

    Det Radikale Venstre forsvarer kun en salonfähig multikulturel drøm, der kan forbindes med deres liberale utopi og SF har evendeligt travlt med aldrig at have ment noget forkert førhen. Tilbage står kun lukningstruede Enhedslisten.

    Derfor er den hellige grav ikke vel forvaret, for den liberale retorik florerer stadig med stor intensitet i sin tro på at sikringen af rettigheder er det samme som sikringen af demokratiet. Dette kommer både fra højre og venstre side og viser sig tydeligt i tørklædedebatten. Derfor er det nuværende ideologiske slag ikke mod multikulturen, men mod liberalismen (fordi den glemmer at pleje sin pietistiske forudsætning).

    Comment by Drokles — May 12, 2008 @ 8:47 pm
  5. Ikke kun pietisme bør nævnes i sidste del- det er vist for snævert.
    Fordi liberalisme ofte tolkes som værende uden relation eller mindste sammenhæng til kultur, og værdier ud over snævert økonomisk definerede faktorer.

    Comment by Peter Buch — May 12, 2008 @ 9:16 pm
  6. Det er rigtig nok lidt snævert, men pietismen er generelt så ugleset, at den trænger til lidt oprejsning.

    Comment by Drokles — May 13, 2008 @ 7:32 am
  7. Enig.
    Bemærk dog de specifikke forhold i Damnark under pietismens kong Christian d. 6 her udsnit af:
    http://bjoerna.net/holberg/Holbergs-konger.pdf
    “…Som streng Pietist havde C. ( Christian d. 6 )intet tilovers for Digtning og Poesi, naar der da ikke var Tale om Salmedigtning. Komediedigtning og endnu mere naturligvis Opførelse af
    Komedier var ham vederstyggelig; det danske Komediehus bliver da heller ikke aabnet under ham. For videnskabelige, særlig hist. Studier havde C. derimod adskillig Interesse;
    efter hans Død roses han af Holberg som, »en stor Elsker og Forfremmer af boglige Kunster«, og Langebek taler om hans »utrolige Nidkærhed for Videnskabens Fremme«.
    Kongen støtter f. Eks. en videnskabelig Rejse til Ægypten, hjælper Thura til Udgivelse af »Den danske Vitruvius« m. m., og navnlig er det af Bet., at Univ. faar en ny Fundats
    (1732), der paa fl. Punkter bragte stærkt tiltrængte Forbedringer. 23. Jan. 1739 udkom en omfattende Skoleforordning for Danmark og Norge, der indførte tvungen — for fattige Børn gratis — Skolegang (p. Gr. a. Modstand fra Befolkningens Side blev den dog ikke gennemført efter Planen), og 17. Apr. s. A. udkom en Forordning, hvorved det lærde Skolevæsen saavel som Lærernes Kaar forbedredes adskilligt. 1742 fik Gram stiftet Videnskabernes Selskab, og Kongen, der med Glæde havde set det oprettet, støttede det med et Pengetilskud. Ogsaa det af Langebek stiftede »Selskab til det danske Sprogs og Histories Forbedring« beskyttede Kongen.
    Det var dog naturligvis fremfor alt det religiøse Liv, som havde C.’s største Interesse.
    Skønt pietistisk i sine religiøse Anskuelser stod Kongen en Tid, ledet af Ønsket om at bevare Ro og Orden inden for Statskirken, vaklende over for det Røre, som Pietismen
    vakte herhjemme, men 1734 nærmede han sig den mere (bl. a. paavirket af Dronningen, Svigermoderen og Grev Stolberg) og udstedte et Reskript, der beskyttede Pietisterne mod
    Angreb. Selv stadig opfyldt af Syndsbevidsthed — endnu i sine sidste Aar er han religiøst anfægtet — og Ønsket om »Forsoning med Gud« er hans højeste Attraa og Pligt som
    Konge at frelse og omvende sine Undersaatter; hans religiøse Forordninger tjener dette Maal. 1735 udstedes en Sabbatordning, noget lgn. Frederik IV’s; den fastsætter Mulkter, for Bøndernes Vedk. Gabestok som Midler til at fremtvinge Kirkegang. 1737 oprettes et
    »Generalkirkeinspektionskollegium«, der fik meget udstrakt Tilsynsmyndighed og direkte Referat til Kongen; det skulde bl. a. vaage over, at den evangeliske Lære blev forkyndt
    uforfalsket, over, at Kirkedisciplinen blev brugt forstandigt og til Opbyggelse; endvidere skulde det øve Censur over teol. og religiøse Skr., føre Tilsyn med Gudstjenesten, Bispernes Visitatser o. s. v. Den vigtigste af de religiøse Reformer er imidlertid Indførelsen
    af Konfirmationen, som C., paavirket af sin Ungdomslærer Schröder, indfører 1736; med Rette er den, p. Gr. a. de Fremskridt, Almuens religiøse Undervisning derved gjorde,
    blevet kaldt »den betydnings-fuldeste enkelte Reform, der siden Reformationen har fundet Sted i den danske og norske Kirke« (E. Holm); til Hjælp ved Katekisationen faar Kongen
    Erik Pontoppidan til at udgive sin bekendte Forklaring til Luther’s Katekismus.
    C.’s Kirkeregimente havde vel i adskillige Henseender en særdeles god Indflydelse — m,. H. t. Moral, religiøs Følelse og Oplysning — men Sabbatsordningen og Hykleriet, den fremkaldte, lagde et Tryk paa Folk og gjorde f. Eks. Kbhvn lige saa kedelig og »surseende« som Hoffet, saa at C.’s Død føltes som en Lettelse…”

    Comment by Peter Buch — May 13, 2008 @ 9:45 am
  8. Jeg forstår ikke at der efter al balladen med ildspåsættelser og vold i gaderne og de mange overfald i København mod børn og unge, at Københavns Kommune med socialdemokraterne i spidsen vil kvittere med en Eid fest på vores ellers sekulære rådhus. Det signalerer bare at jo mere ballade i gaderne og jo mere hærværk, jo mere sammenblanding af religion og politik vil der komme og jo flere religiøse krav vil blive eftergivet i vores ellers sekulære samfund. Politikere reagerer eftergivende på hærværk og kulturkonflikter - med flere religiøse særrettigheder betalt af det offentlige - os alle.

    Socialdemokraterne er alt for eftergivende overfor vold og trusler og manipulation.

    Comment by Janne — May 15, 2008 @ 9:21 pm

RSS feed for comments on this post. TrackBack URI

Kommentér indlægget...

Monokultur kører på WordPress