Multikulturelle Malaysia, hvad siger venstrefløjen?

Multikultur, islam, venstrefløjen — Drokles on January 29, 2008 at 4:49 am

En af mine venner rejste rundt i Aisien for et par år siden og jeg fik et postkort fra ham der begyndte med ordene; “Malaysia; muslimsk og møjbeskidt!“. Jeg vil ikke kaste mig op til nogen form for autoritet på Malaysia, men jeg læste en interessant artikel i Kristeligt Dagblad om den seneste politiske udvikling og jeg vil ganske uakademisk benytte de oplysninger til at ridse nogle grundlæggende paradokser ved venstrefløjens dyrkelse af multikulturaliteten op på baggrund af hvad vi kan udlede af eksemplet Malaysia.

Artiklen handler om at et islamisk parti prøver at gøre sig til overfor kinesiske vælgere ved at indføre lov og orden gennem sharia. Ifølge artiklen er der en stigende bandekriminalitet så løsningen ligger altså lige for

– Folk vil have det bedste, og der er ikke noget bedre end islam, siger den 77-årige Nik Aziz Nik Mat, der er åndelig vejleder for PAS.

Han mener, at ikke-muslimer ikke har noget at frygte fra de strenge sharia-straffe, der er kendt som hudud, men derimod har meget at vinde ved dem. Det gælder særligt Malaysias store og velhavende etnisk kinesiske mindretal, siger den egyptisk uddannede lærde.

– Det gælder for kineserne om at acceptere hudud-lovene, fordi dem, der stjæler, ikke stjæler fra de fattige, siger Nik Aziz, som bærer kalot, vid skjorte og sarong.

Hudud-lovene vil kun gælde muslimer, hvis PAS-kampagnen får succes.

Her får man rigtig meget interessant at vide. Da sharia kun skal gælde muslimer må man formode at det er muslimer der står bag den stigende bandekriminalitet. Denne bandekriminalitet rammer de rige, der er kinesere. Artiklen forudsætter at sammenhængen er økonomisk, men det må stå hen i det uvisse.

Malaysia er et godt eksempel på det multikulturelle eksperiment da der ikke er nogen “tone i debatten” og at muslimerne derfor ikke er en forfulgt minoritet, hvorfor de ikke kan føle sig udgrænset og misforstået. Alligevel ender de nederst i det økonomiske ræs, alligevel ender de med stigende bandekriminalitet og alligevel er det dem der udfører vold mod andre. Det er således noget af et kunstgreb når man som årsager til den samme problematik i Danmark, netop fokuserer på minoritetsproblemer og social ulighed og den slags pjat. Uanset forholdene er problemerne de samme.

Løsningen er også den samme, mere islam, hvilket jo er parakdoksalt, da det netop er mennesker der tilkender sig til islam der opfører sig så uartigt. Det er den islamiske gangstermetode, hvor man afpresser sine modstandere med sine egne umælende masser og derpå lover fred for en pris.

Vi altså at gøre med et multietnisk samfund befriet for dansk småtskårenhed og Dansk Folkepartis klamme dunst. Hvorledes afspejler det sig i samfundsdebatten og menneskesynet?

– Tyve stjæler fra de rige, og kineserne er mere velhavende end malayerne. Hvis en tyv får sin hånd amputeret og siden går til en fodboldkamp eller hen på markedet, kan folk se, at han er en tyv, siger Nik Aziz.

– Alle vil være bange og lade være med at stjæle.

Her burde venstrefløjen stejle. Ikke nok med at man straffer på grusommeste vis, så tror man oven i købet at straffe virker afskrækkende og man spekulerer skamløst i den gavnlige effekt at man for altid vil være stigmatiseret som kriminel og altså ikke skal resocialiseres ud over at man ikke kerer sig om de problemer, som den logik volder mennesker der har mistet lemmer ved arbejdsulykker eller andet. Men venstrefløjen stejler nok ikke, den snakker (snakker, ikke taler) udenom. Fraværet at blodig borgerkrig er et succeskriterium for dens elendige projekt.

Malaysia er siden uafhængigheden i 1957 blevet styret af en multietnisk koalition af malayer og etniske kinesiske og indiske partier, som regnes for den eneste politiske struktur, der kan styre landet og holde låg på Malaysias religiøse spændinger. Malaysias oppositionspartier har været ude af stand til at samle sig. Det største er Partiet for Demokratisk Handling, som især støttes af kinesiske vælgere og siger, at det aldrig vil indgå i en koalition med PAS, så længe partiet bevarer sit islamistiske grundlag.

Det er altså sin sag at holde låg på de religiøse spændinger, der åbenbart er en iboende del af det malaysiske samfund. Det sidste gundstød til det multietniske samfund.

1 Kommentar »

  1. Venstrefløjstumberne er efterhånden blevet ligeså ondskabsfulde som selveste Profeten (fanden tage ham, fred være med det) MohamedAntikrist er det i selveste Quran’en.

    Gad vide om det er en fornærmelse af nogen af dem eller en ophøjelse ?

    Comment by Svart — February 19, 2008 @ 4:49 am

RSS feed for comments on this post. TrackBack URI

Kommentér indlægget...

Monokultur kører på WordPress