Deprecated: Assigning the return value of new by reference is deprecated in /var/www/monokultur.dk/public_html/wp-settings.php on line 520

Deprecated: Function set_magic_quotes_runtime() is deprecated in /var/www/monokultur.dk/public_html/wp-settings.php on line 18

Strict Standards: Declaration of Walker_Page::start_lvl() should be compatible with Walker::start_lvl(&$output) in /var/www/monokultur.dk/public_html/wp-includes/classes.php on line 1199

Strict Standards: Declaration of Walker_Page::end_lvl() should be compatible with Walker::end_lvl(&$output) in /var/www/monokultur.dk/public_html/wp-includes/classes.php on line 1199

Strict Standards: Declaration of Walker_Page::start_el() should be compatible with Walker::start_el(&$output) in /var/www/monokultur.dk/public_html/wp-includes/classes.php on line 1199

Strict Standards: Declaration of Walker_Page::end_el() should be compatible with Walker::end_el(&$output) in /var/www/monokultur.dk/public_html/wp-includes/classes.php on line 1199

Strict Standards: Declaration of Walker_PageDropdown::start_el() should be compatible with Walker::start_el(&$output) in /var/www/monokultur.dk/public_html/wp-includes/classes.php on line 1244

Strict Standards: Declaration of Walker_Category::start_lvl() should be compatible with Walker::start_lvl(&$output) in /var/www/monokultur.dk/public_html/wp-includes/classes.php on line 1391

Strict Standards: Declaration of Walker_Category::end_lvl() should be compatible with Walker::end_lvl(&$output) in /var/www/monokultur.dk/public_html/wp-includes/classes.php on line 1391

Strict Standards: Declaration of Walker_Category::start_el() should be compatible with Walker::start_el(&$output) in /var/www/monokultur.dk/public_html/wp-includes/classes.php on line 1391

Strict Standards: Declaration of Walker_Category::end_el() should be compatible with Walker::end_el(&$output) in /var/www/monokultur.dk/public_html/wp-includes/classes.php on line 1391

Strict Standards: Declaration of Walker_CategoryDropdown::start_el() should be compatible with Walker::start_el(&$output) in /var/www/monokultur.dk/public_html/wp-includes/classes.php on line 1442

Strict Standards: Redefining already defined constructor for class wpdb in /var/www/monokultur.dk/public_html/wp-includes/wp-db.php on line 306

Strict Standards: Redefining already defined constructor for class WP_Object_Cache in /var/www/monokultur.dk/public_html/wp-includes/cache.php on line 431

Strict Standards: Declaration of Walker_Comment::start_lvl() should be compatible with Walker::start_lvl(&$output) in /var/www/monokultur.dk/public_html/wp-includes/comment-template.php on line 1266

Strict Standards: Declaration of Walker_Comment::end_lvl() should be compatible with Walker::end_lvl(&$output) in /var/www/monokultur.dk/public_html/wp-includes/comment-template.php on line 1266

Strict Standards: Declaration of Walker_Comment::start_el() should be compatible with Walker::start_el(&$output) in /var/www/monokultur.dk/public_html/wp-includes/comment-template.php on line 1266

Strict Standards: Declaration of Walker_Comment::end_el() should be compatible with Walker::end_el(&$output) in /var/www/monokultur.dk/public_html/wp-includes/comment-template.php on line 1266

Strict Standards: Redefining already defined constructor for class WP_Dependencies in /var/www/monokultur.dk/public_html/wp-includes/class.wp-dependencies.php on line 31

Strict Standards: Redefining already defined constructor for class WP_Http in /var/www/monokultur.dk/public_html/wp-includes/http.php on line 61

Warning: explode() expects parameter 2 to be string, array given in /var/www/monokultur.dk/public_html/wp-content/plugins/bannage.php on line 15
Monokultur


Folkeskolens forliste faglighed

Diverse — Drokles on May 27, 2015 at 11:46 am

Jeg faldt i weekenden over folkeskolelærernes fagblad Folkeskolen, hjemme hos gode venner. Det var spøjs, men også lidt sørgelig læsning. Claus Holm og Jens Rasmussen henholdsvis lektor og professor ved Danmarks Pædagogiske Universitetsskole i Århus er optimister på skolereformens vegne i bladets kronik. Det er let at være optimist når man tager et forbehold på 10 år, hvor politikerne holder fokus og støtter lærerne. Ingen vil kunne beskylde de to klogeåger for at tage fejl. For, som de to herrer selv konstaterer, så skyller en ny bølge af reformer over Folkeskolen med hver ny regering

Det er et langt sejt træk at realisere skolereformen. Det tager mere end en valgperiode. Mere end en ministers engagement. Mere end én regerings opbakning.

Så der kommer altså ingen pølser af det skind skønt formålet for alle regeringer er det samme; faglighed! “Aftale om et fagligt løft af folkeskolen” hedder det seneste blændværk. Og det kunne det nok trænge til.

Tilbage i 2006 våndede jeg mig her på Monokultur over en lærebog for folkeskolelærere i faget Kristendom & Livskundskab hvori Mikael Rothstein ophævede ikke blot sit eget bidrag med betragtningen “En tekst er intet i sig selv, men får den betydning, som dens brugere tillægger den”. For at uddybe ironien fortsatte Rothstein med en serie utvetydige udsagn: “Det er ikke islam, som fører unge arabere eller pakistanere ind i gadebander.”; “Kultur er ikke bestemt ved substans, men ved forskellighed fra noget andet”; “…det er så let at opfinde kategorien ‘muslim’”; “…det er f.eks helt oplagt, at man kan kan tale om ‘europæisk kultur’ i en eller anden forstand i langt højere grad, end man kan tale meningsfuldt om ‘danskhed’” og “Der findes så at sige ingen religioner. Det, der findes, er religiøse mennesker, som organiserer sig ud fra bestemte kriterier”. Og så langt at disse religiøse mennesker er unge med en alvorlige sociale problemer har en bestemt ideologi det er der “næppe tvivl om” at det er skabt af “den politisk højrefløjs angst for islam” med dens “neonationalistiske propaganda”.

Det gør det selvfølgelig let at være religionshistoriker når der slet ikke findes religion. Omvendt ved man bare, at der findes en neonationalistisk højrefløj (som i modsætning til ‘muslim’ ikke er en opfundet kategori) og ikke blot højere(!)orienterede mennesker, som organiserer sig ud fra bestemte kriterier. Alt dette skal den lærerstuderende tage for gode varer skønt der altså ikke eksisterer anden mening med teksten end den han selv har med sig. Så det er fuldt forståeligt at folkeskolelærere er forvirrede når de skal give deres lærdom videre fra et intetsigende pensum.

Lærer Hardonk Nielsen er linjefagsuddannet i Kristendomskundskab og “bruger Jan Hjärpes opdeling af religion i fire kategorier”…

»Sekularisme, fundamentalisme, traditionalisme og modernisme« som udgangspunkt for sprogskabelsen. Jan Hjärpes teori tager udgangspunkt i islam, så oprindeligt hed det islamisme – det er omdøbt til fundamentalisme, så teorien kan bruges på andre religioner

Og således vrøvlet sammen i en ævlevælling er der ikke længere specifikke religioner, men blot en masse religiøse mennesker organiseret, måske endda ikke ud fra bestemte kriterier, men ud fra temperament

»Eleverne har ikke sproget til at tale nuanceret om religion. De taler i starten meget om ’dem og os’ – ’de religiøse og de ikkereligiøse’, ’kristne og muslimer’. Men hvad er fundamentalister? Er det det samme som ekstremister? Flertallet af eleverne får i løbet af skoleåret et fagligt sprog, som de kan bruge til at forstå religion med«, siger Stefan Hardonk Nielsen.

(…)

…og Stefan Hardonk Nielsen stiller spørgsmålet: »Kan man være en kærlig fundamentalist?«

Michelle svarer: »Det er ikke, fordi man er ond, men man tror på, at det, der står i teksten, det er rigtigt«.

Før undervisningen fortsætter med etnografiske og religiøse genstande, får eleverne den sidste olie fra Stefan Hardonk Nielsen: »Jeg håber, I får det her med i jeres videre færd, når I møder nogle mennesker, der tænker anderledes, end I gør. Sæt det ind i kategorierne; er der en årsag til, at de gør, som de gør?«

For at uddybe Michelles pointe, så er ikke blot problemet at man tror på at det, der står i teksten er rigtigt, men at man overhovedet tror der står noget i teksten. Den tro er ikke ondskab, men alvorlige sociale problemer, så alvorlige at man kan opfinde en kategori, der hedder ‘muslim’ og som kan bruges på andre religioner. Hvis man tager udgangspunkt i Folkeskolens nuværende forståelse af faglighed.

Grunden til at eleverne ikke har sproget til at tale nuanceret om religion er at de intet ved om religion fordi deres lærere lærer at der ikke er noget der hedder religion, men blot religiøse mennesker kategoriseret efter sindsstemning. Og det kan vi alle relatere til, for vi kender det selv når vi er sure og kede af det. Så det er ikke ondskab, men afmægtighed når man i flok stener en kvinde for hor, kaster bøsser ud fra hustage eller halshugger rækker af kristne, som fundamentalister fra alle religioner beflitter sig med i præcis samme udstrækning. Det er bare - som vi havde det i Københavns Kommune - at have en rigtig øvdag.

Hvis man nu lærte at der faktisk fandtes religioner og at disse religioner fandtes på skrift, således at man kunne læse og lære om dem, så behøvede en dansklærer på Vestergaårsskolen i Århus ikke at afsætte en del af sin 6 klasses allerede for få dansktimer på at lære eleverne ikke at sige “Fuck, hold kæft, piksutter, narrøv, luder.” og “at der er forskel på at sige »fuck«, når man taber sine bøger, og at sige »fuck dig« til en klassekammerat.”. Så ville hendes projekt »Tal til de andre, som du vil, at de skal tale til dig« - et lille stykke tekst, der ikke blot er noget i sig selv, men endda forudsætter læserens bestemte forståelse - være naturligt integreret i religions- og Kristendomsundervisningen. Reciprocitetsetikken der i 3. Mosebog formuleres “Du skal elske din næste som dig selv” og som Jesus udtrykker “Som I vil, at mennesker skal gøre mod jer, sådan skal I gøre mod dem.” i sin Bjergprædiken.

10805679_10152516652153869_2870768456530851815_n

Det talte ord gælder for Klaus Rothstein

Diverse — Drokles on March 15, 2010 at 7:50 am

Jeg har undret mig over Klaus Rothsteins medlemskab af det eksklusive Fri Debat. På den humoristiske side fordi han er antitesen til intellektuel eksklusivitet, på en mere polemisk side fordi han kommer fra dansk PEN, ikke bare som menigt medlem, men som tidligere formand, hvilket giver han lod og del i den kurs, som han nu synes er afgørende forkert. Jesper Vind Jensen gav i Weekendavisen i en artikel om netop Fri Debat denne beskrivelse af PENs udvikling

Dansk PEN blev dannet i 1930erne og havde en storhedstid, da det (i Niels Barfoeds formandsperiode i 1990erne) kompromisløst forsvarede den fatwa-ramte, dødsdømte britiske forfatter Salman Rushdie.

Men Dansk PEN blev efterhånden så optaget af at bekæmpe forskellige former for »krænkende ytringer« over for især muslimer, at foreningens forsvar for ytringsfriheden ifølge både interne og eksterne kritikere druknede i politisk korrekthed.

Efterhånden” er tiden, hvor Klaus Rothstein bl.a var formand og under hvis formandsskab balladen om Lars Hedegaards eventuelle medlemskab brød ud, en ballade, som resulterede i Hedegaards og andres stiftelse af Trykkefrihedsselskabet.

At Rothstein ikke har tænkt så synderligt dybt over implikationerne i ytringsfrihedsdebatten, som hans medlemskaber og formandsposter ellers lægger op til blev understreget da Ole Birk Olesen kort efter Fri Debats stiftelsesannoncering spurgte diverse medlemmer her i blandt Rothstein om deres syn på kommerciel ytringsfrihed

[OBO; Drokles] Der står i jeres teser, at ”forsvaret for ytringsfriheden må aldrig ofres for eller kapres af politiske eller ideologiske hensyn, men skal forsvares, uanset hvis rettigheder der krænkes, og hvem der krænker dem”. Men hvis man har noget imod kommercielle interesser, så må man altså gerne angribe ytringsfriheden?

[Klaus Rothstein; Drokles] -Du skal ikke lægge mig ord i munden. Jeg siger til dig, at jeg har aldrig skænket den kommercielle ytringsfrihed særlig meget opmærksomhed, og det er heller ikke det, der optager netværket,,,,

(…)

[OBO; Drokles] Er ytringsfrihed ikke ytringsfrihed, uanset hvem der benytter sig af den? Og du beskæftiger dig vel med ytringsfrihed, når du skriver sådan en kronik?

[Klaus Rothstein; Drokles]”Ytringsfrihed er ytringsfrihed, det er fuldstændig rigtigt, men man kan godt have lov til at være mere optaget af et aspekt end af et andet,,,

Morsomt i sig selv Fri Debats elitære opbygning taget i betragtning og Zonka pointerede da gså dengang sylespidst til Rothsteins »Ytringsfrihed er ytringsfrihed, det er fuldstændig rigtigt, men man kan godt have lov til at være mere optaget af et aspekt end af et andet…«

Jamen, Herre Jemini, var det netop ikke Kardinalanklagepunktet mod Trykkefrihedsselskabet, at de netop var mere optaget af et Aspekt end af andre?

Men man må undre sig lidt dybere over Rothsteins svar især i lyset af hans “det talte ord gælder“ regel. Den tidligere formand for PEN har altså aldrig skænket den kommercielle ytringsfrihed særlig megen opmærksomhed. Åbenbart heller ikke da han forrige år på vegne af Weekendavisen interviewede ingen ringere end professor Henning Koch (som siden har doceret den professoralt rette forståelse af ytringsfriheden overfor b.la. Jacob McHamgama ved Fri Debats første symposium, så meget så McHamgama så helt flegmatisk* ud ifølge Weekendavisens Jesper Vind Jensen) under den belærende overskrift “Nu er det jura, min herre“, et interview Rothstein var stolt nok af til ikke at lade ligge hengemt i Weekendavisens garderobe, men tog med hjem og hængte det berammet op på sin personlige blog. Underoverskriften på artiklen slog en umiskendeligt selvindlysende tone an

Juraprofessor Henning Koch undrer sig over, hvorfor man gerne må trykke tegninger af Muhammed med en bombe i turbanen, når man ikke må trykke reklamer med halvnøgne sygeplejersker, der snuser til underbukser.

Men tydeligvis har det ikke undret Rothstein synderligt, der overraskende ellers troligt og maskinelt referede fra professorens forelæsning

Henning Koch har netop deltaget i bedømmelsen af Caroline Heide-Jørgensens disputats om den kommercielle ytringsfrihed. Hun forsvarede sin afhandling succesfuldt samtidig med, at Forbrugerombudsmanden afsagde en dom imod de omdiskuterede reklamer for JBS-underbukser, hvor letpåklædte kvinder, bl.a. i sygeplejerskeuniform, snuser erotisk til herreunderbukser. Men hvorfor må man ikke lave seksualiserende reklamer, når vi netop har lært, at ”hån, spot og latterliggørelse” er en vigtig del af ytringsfriheden? Hvad siger det om den kommercielle ytringsfriheds status i Danmark?

”Man ved jo ærligt talt ikke, om man skal le eller græde, når dominante repræsentanter for den 4. statsmagt kan belære muslimerne om igen, igen, at vi skam i Danmark har fuld ytringsfrihed samtidig med at Forbrugerombudsmanden bestemmer, at JBS-reklamerne af hensyn til kvinderne er i strid med “almene samfundsinteresser”. Jeg tog disse billeder op som 1. opponent og bedømmelsesformand ved forsvaret af Caroline Heide-Jørgensens afhandling om kommerciel ytringsfrihed. Mon vi nu vil se Jyllands-Posten gå i brechen for nedsættende og ringeagtende ytringer over for kvinder – eller er kvinderne for mange eller for økonomisk betydningsfulde? Da debatten om reklamerne brød ud sidste efterår, valgte JBS en frivillig tilbagetræden, men nu er der tale om en officiel statslig markering af, at disse reklamer udsætter kvinder for hån, spot og latterliggørelse, hvilket kvinderne ikke kan tåle efter Forbrugerombudsmandens mening. Det er jo faktisk først nu, at sagen bliver interessant fra en principiel synsvinkel. I efteråret var der alene tale om selvdømme og moral. Nu er det jura, min herre!,” siger Henning Koch.

Den europæiske menneskerettighedsdomstol har, inspireret af tysk forfatningsret, for længst truffet afgørelser, der principielt sidestiller den kommercielle ytringsfrihed med den traditionelle, almindelige politiske ytringsfrihed, selvom Domstolen ikke giver reklamer helt den samme beskyttelse, bl.a. fordi den overlader et vidt skøn til de nationale medlemsstaters myndigheder til at fastsætte det præcise behov og niveau af beskyttelsen.

”I Danmark har vi ingen domstolsafgørelser, der principielt set tager stilling til spørgsmålet, som eller er væsentligt rent forfatningsretligt. Men vi har en omfattende praksis fra Forbrugerombudsmanden via Markedsføringsloven og fra TV- og Radionævnet via et EF-direktiv i Reklamebekendtgørelsen, der bl.a. rask væk forbyder krænkende reklame af hensyn til køn, race og religion. Hvis reklamer er forfatningsmæssigt beskyttede ytringer, hvilket de må være på grund af vores tilslutning til Den Europæiske Menneskerettighedskonvention, må det klart konstateres, at den kommercielle ytringsfrihed ikke er absolut. Her eksisterer altså en ytringsfrihed efterfulgt af et ”men” – og selvcensur. Af hensyn til ”almene samfundsinteresser” begrænses firmaer i at sælge produkter, fordi kvinderne, og altså ikke en minoritet, skal beskyttes.” siger Henning Koch, der oven i købet noterer, at Forbrugerombudsmandens vejledning ikke kræver, at en konkret kvinde skal føle sig krænket, og derfor stiller han spørgsmålet:

”Hvorfor er statslig beskyttelse af en kønslig majoritet i orden, når en statslig beskyttelse af religiøse minoriteter mod hån, spot og latterliggørelse ikke er?”

Her har den tidligere formand for PEN, en forening til forsvar for ytringsfriheden og senere medlem af en anden og eksklusiv klub ligeledes til forsvar for ytringsfriheden Rothstein altså siddet bænket til en enetime med en af landets førende juridiske eksperter om filosofien bag ytringsfrihed specielt med henblik på den kommercielle del og taget noter og stillet spørgsmål og sammenskrevet og kogt ned og redigeret uden at skænke det  særlig opmærksomhed. Altså, hvis man kan have hovedet oppe i røven så er det virkeligt lykkedes Klaus Rothstein i fin stil.

———————————————————————————

Posteringen er efter anmodning fra Jesper Vind Jensen rettet idet han ikke har skrevet at McHamgama så perpleks ud, som jeg oprindeligt havde skrevet men flegmatisk. Jeg undskylder over for hr Jensen og den eventuelle læser.

Et sindelaug?

Diverse — Drokles on February 19, 2010 at 5:29 pm

Jeg kan ikke lade være med at dvæle lidt ved det nystartede forsvar for ytringsfriheden Fri Debat, også kaldet Kredsen og deres burkaopstød. Burkaen er en religiøs manifestation - en religion forslagsstilleren til burkaforbudet Naser Khader selv er ekspert i (har blandt andet afskrevet en meget rost bog om emnet). Om burkaen ikke skal være omfattet af ytringsfriheden afgøres af dens ytring - er det grundlæggende en omvandrene trussel mod de vantro? Vi ville vel ikke umiddelbart acceptere en større nazidemonstration foran en synagoge eller i et jødisk kvarter (hvis vi havde sådan et)? Snarere ville vi konkludere at uanset, hvad der konkret blev udtalt ville samlingen af nazister med deres symboler konstituere en konkret trussel. På et tidspunkt krydser principperne altså en grænse og det skal vi afgøre i den virkelige verdens tid, sted og vilkår. Og vi er dømt til at fejle i ny og næ.

Det er tydeligt at med burkaen er her ikke tale om almindelig stil og mode, endsige valg. Burkaen er en uniform, som mere end nogen anden udsletter individet og endda kun det kvindelige, det er grundlæggende dens ide. Kvinden er intet andet end blot ejendom er burkaens fortælling og den er samtidig og følgeligt en manifestation af at alle andre kvinder trodser Allah og vil blive straffet når tiden er inde. Hvis Allah er strafferen i det hinsides er det ikke et pricipielt problem i sig selv, men hvis Allah byder sine følgere af ske hans vilje på jord står vi i en anden situation. Burkaens sammenhæng med religiøst tyranni og vold er mere end veldokumenteret. Vi kan konstatere at ingen går med burka uden selv at være stærk troende muslim eller - og her sætter Khader sin pointe ind - at være i klørene på stærkt troende muslimer. Om det så betyder noget at nogen vralter rundt i Kongens København iført sådan en sæk er derfor et godt og interessant spørgsmål. Det var derfor en overraskende uniform enighed i udlægningen af det konkrete udtryk i burkaen og at lige netop den blev hevet frem som et eksempel af Kredsen man kunne læse i deres kronik. Og jeg mener at det fortæller meget.

Kredsens “eneste formål [er] principfast at forsvare og udbrede ytringsfriheden” helt uden “underliggende politisk anskuelse eller ideologi“. Hvordan man undgår politik når der skal prioriteres bliver spændende at se, men Kredsen opremser en række teser, som er deres kerne. For at undgå en “…politiseringen af ytringsfriheden, hvor de underliggende politiske prioriteringer har et højere, mere ædelt ideologisk formål” som hverken PEN eller Trykkefrihedsselskabet tydeligvis magter er Kredsen selvsupplerende og i et afgrænset antal på mellem 20 og 30 personer. Det er ikke principperne der skiller vandene, men medlemmerne. Det handler om det rette sindelag.

Dette sindelag lader sig forurene af en eventuel medlemsskares uforudsigelige temperamenter, hvor meget de end måtte påstå at erklære sig enige i Kredsens teser, et særligt sindelag, der i sin forudsatte begrænsning er særligt ædelt, en ubrydelig kæde af upolitisk integritet, ja man kan vel godt sige: De Alene Vide - og alle har skrevet under på teser såvel, som kronik. Sindelaget har dannet et laug.

Sindelauget skal altså sikre tesernes ukrænkelighed for teserne kan ikke stå i egne ret, ved vi fra erfaringerne fra PEN og TFS. Men med den slags Øverste Råd til administration af den rette lære opstår spørgsmålet altid om, hvad der er styrende. Rådet eller læren, Sindelauget eller teserne? Teserne vil ambitiøst og kontroversielt ændre i gældende lov og sikre sig imod fremtidig lovgivning da det vil have at “…både blasfemi- og racismeparagraffen ophæves og ethvert tiltag til at indføre hate speech lovgivning imødegås“. Her er noget at tage fat på, noget mange sikkert vil have en nærmere forklaring på. At Sindelauget havde noget andet på sinde stod klart allerede i den lancerende kronik i Berlingske Tidende da man som det eneste konkrete eksempel på en trussel mod ytringsfriheden nævnte Naser Khaders agurketidsforslag om forbud mod burkaer. Tilsyneladende er burkaforbuddet det, der samler Sindelauget så lad os se det underkastet en test.

Jeg har ofte harceleret over Ole Birk Olesen, men bedst som jeg er allermest vred begår han en genistreg. Som den eneste spørger han Sindelaugets medlemmer (dem der ikke er McHangama, Stjernfelt og Klitgaard) om, hvad de egentlig mener om ytringsfriheden når det ikke drejer sig om burkaer, men  - og det er ekstra pinligt - om velkendte ytringsfrihedsproblemer. Fra 180 Grader

[OBO; Drokles] Der står i jeres teser, at ”forsvaret for ytringsfriheden må aldrig ofres for eller kapres af politiske eller ideologiske hensyn, men skal forsvares, uanset hvis rettigheder der krænkes, og hvem der krænker dem”. Men hvis man har noget imod kommercielle interesser, så må man altså gerne angribe ytringsfriheden?

[Klaus Rothstein; Drokles] -Du skal ikke lægge mig ord i munden. Jeg siger til dig, at jeg har aldrig skænket den kommercielle ytringsfrihed særlig meget opmærksomhed, og det er heller ikke det, der optager netværket,,,,

(…)

[OBO; Drokles] Er ytringsfrihed ikke ytringsfrihed, uanset hvem der benytter sig af den? Og du beskæftiger dig vel med ytringsfrihed, når du skriver sådan en kronik?

[Klaus Rothstein; Drokles]”Ytringsfrihed er ytringsfrihed, det er fuldstændig rigtigt, men man kan godt have lov til at være mere optaget af et aspekt end af et andet,,,

Ikke uden at være politisk. Og Ebbe Juul Nielsen, der er filosof

[OBO; Drokles] - Hvordan har du det med forbuddet mod tobaksreklamer?

[Ebbe Juul Nielsen; Drokles] - [Ni sekunders tavshed] Godt spørgsmål. [Syv sekunders tavshed] Jeg har det mixet.

Rothsteins forveksling mellem at blive taget til indtægt for det man selv skriver under på og blive lagt ord i munden - skønt det er hans egne - er klassisk for ham. Og Ebbe Juul Nielsen har det “mixed” med den del af Ytringsfriheden, der ikke har at gøre med burkaer. Heller ikke Niels Bredsdorf var synderligt godt forberedt på at blive taget alvorligt, som et upolitisk orakel udi ytringsfrihedens abstrakte alkymi, men virker en del mere fremkommelig, som kan man læse i Birk Olesens interviews.

To andre medlemmer af Sindelauget svarede mig på en tidligere postering jeg havde her på Monokultur og i tråd med Ole Birk Olesens opsøgende og særdeles gode journalistik (ja æres den der æres bør) vil jeg fremdrage noget fra deres kommentarer. William Jansen motiverer sin tilslutning til teserne endda meget pragmatisk i kommentar nr. 9

Har du tænkt på, at det bliver svært at mobilisere et forsvar baseret på “VORES religion” [læs: din og dine trosfælles religion], når folk i vidt omfang forlader den religion eller vælger at minimalisere dens indflydelse i deres liv? At du simpelthen har større chance for at besejre Islam (som jeg formoder du vil) med demokratiet end med din Zombie-on-a-stick-religion.

Jansen misforstår, som så meget andet min brug af “vores religion” og hans modstilling af mig og demokrati lader jeg passere. For Lars Hvidberg drejer det sig dog om noget andet og mere politisk korrekt

Det kunne måske for en gangs skyld være rart at høre fra de konservative, der jo har så meget jordforbindelse, hvordan de her integrationsproblemer skal løses.

Teserne er led i integrationen. Og Hvidbergs modstand mod burkaforbuddet

Er det nok med et burkaforbud? Eller et tørklædeforbud? Skal vi have tørklædepoliti i gaderne? Skal det gøres forbudt for muslimer at mødes i store forsamlinger? Skal moskeerne lukkes? Skal alle muslimer smides ud af landet, og er man klar til den konfrontation, det vil give? Hvordan sorterer man i “gode” kulturmuslimer og “slette” radikaliserede muslimer? Hvilke magtmidler påtænkes der?

er en rent pratisk bekymring. Vi kan altså på baggrund af Ole Birk Olesens research og min erfaring konkludere at Sindelauget kun er samlet om burkaforbuddet. Teserne kommer i anden række efter formål, som dels at bekæmpe isla, dels at integrere muslimer (den diskussion lader jeg Jansen og Hvidberg tage med hinanden) og dagligdags eksempler på brud på ytringsfriheden har man ikke skænket en tanke.

Jeg er bange for at måtte meddele Frederik Stjernfelt, Jacob McHamgama og Kurrild Klitgaard at de ikke har dannet en kreds af åndsfæller, men en fanklub af ja-sigende åndsboller, der har håbet på at der ville drysse noget intellektuelt prestige ned på dem. Sindelauget har pålagt sig selv en begrænsning i antallet af medlemmer og da der ikke ser ud til at være en regel for hvor længe man må være en del af Sindelauget og heller ikke ser ud til at være et egentligt system for udsmidelse må medlemstilgang bero på naturlig afgang. Så kan man spekulere over, hvem der først kunne tænkes at forlade det stolte laug, hvis uenigheden begyndte at blive en belastning. Kapaciteterne/trækplastrene, som Stjernefelt, McHamgama og Klitgaard, der risikerer deres gode navn og rygte? Eller nulbon’erne, hvis tid i rampelyset er afhængig af at være en del af en eksklusiv kreds? Mon ikke Raapil ville være meget interesseret i at træde ind, skulle Stjernfelt få nok?

Dette er i øvrigt Monokulturs postering nummer 1.500.

Jamen altså…

Multikultur, Pressen, islam — Drokles on November 21, 2009 at 10:24 am

Weekendavisen er noget af det absolut mest læsværdige i Danmark. Selv på en dårlig dag er der noget godt at læse. Men man undres nogle gange over de mennesker de sætter til at anmelde bøger (Klaus Rothstein!). I denne uge anmelder på den ene side Peter Tudvad Jens Engbergs bog om Frederik IV “Den Standhaftige Tinsoldat” velsagtens fordi han ved noget om emnet.

Alt i alt tør Engberg konkludere, at Frederik VI var “en elendig konge, som blev Danmarks ulykke”. Det er der bare ikke så meget nyt i, da mange før ham har konkluderet det samme, selvom Engberg sikkert gør det mere kategorisk end nogen anden. Og det er der heller ikke noget nyt i, for at sætte Engberg til at skrive Frederik VI’s biografi er ikke stort bedre end at sætte Frank Aaen til at anmelde en biografi om Pia Kjærsgaard Eller Søren Krarup en om Hal Koch.

Og så går Tudvad på en vel rigelig sarkastisk facon (man aner desværre akademisk rivalisering eller ringeagt) i gang med at problematisere Engbergs udlægninger af Kongens skriveforbud mod A.S. Ørsted, ræsonet bag helstaten, Kongens magtbegrænsninger i forhold til højesteret og minder om Kongens beskyttelsen af de i nogle kredse ikke alt for populære jøder. Og han vender sig imod Engbergs domme over historien set med nutidens briller, som han endda citerer samtidige vidners opfattelse af Kongens lovgivning, som modsvar til Engbergs konklusioner. Om det forholder sig sådan med Engbergs værk som Tudvad beskriver kan vi jo kun tage hans ord for - sådan er anmeldelser - men det er ubetvivleligt en fagmand, der anmelder.

På den anden side anmelder Louise Windfeld-Høebarg Duncan McCargos “Tearing Apart the Land” om de muslimske seperatister i Thailand.

Det er efterhånden blevet en fasttømret opfattelse i Vesten, at når muslimer gør oprør eller begår terrorhandlinger, så er de fundamentalister, der vil dræbe de vantro og indføre et verdensomspændende kalifat. Men sådan forholder det sig naturligvis ikke. Det er den forholdsvis ukendte konflikt i det sydlige Thailand et lysende eksempel på.

Hurra, lad propperne springe for de lysende eksempler på ikke-fundamentalister, der helt velforvaret skærer hovederne af skolepiger eller brænder mennesker levende.

Man kan dvæle meget ved formuleringer, som “en fasttømret opfattelse i Vesten“, der afmonterer virkeligheden, muslimer der “gør oprør“, der legitimerer mere end det kan bære og det i den forbindelse sigende “handlinger” koblet på terror, der i denne sammenhæng har en lille, men distinkt relativerende effekt. Men det gør jeg ikke.

I stedet er det den midterste sætning “sådan forholder det sig naturligvis ikke“, der er kernen. Hvis ikke der er tale om et stråmandsargument ved at vi er nogle, der påstår at enhver konflikt indeholdene en muslim er et udtryk for Jihad så er der vel tale om en påstand om at det lysende eksempel i Thailand er udtryk for, hvad man kan betegne som en tendens i terror begået af muslimer. Hvorfor forholder det sig ikke sådan? Hvad ved hun om det? Og hvorfor er det naturligvis Koranens krigs-, erobrings- og  voldbud taget i betragtning? Intet demonstrerer hun til underbygning af det udsagn. HVis hun havde haft mere viden ville hun vide, hvor begrænset hendes viden var og nøjedes med at sige noget i stil med at konflikten i Thailand ifølge denne bog har sin kerne i politik frem for religion.

I tilfældet Thailand, skriver Windfeld-Høeberg,

…er der ikke tale om hellig krig. Muslimer mod buddhister. Nej, skriver McCargo, det handler om identitet og diskrimination og derfor er konflikten politisk. (…) Islam er det der samler oprørene.

Jeg er lidt af en fan af at man kan aflyse en årsag med henvisning til en anden. Hans dårlige helbred havde ikke noget med hans rygning at gøre, hvis han også spiste fed mad. Påvisningen af andre komplekser i en konkret konflikt betyder ikke at der en kerne. Beviset for påstanden om at det ikke handler om islam i Windfelt-Høebergs anmeldelse er at de muslimske oprørere ikke er en del af Al Qaeda og at de ikke har angrebet feriemålet Phuket. Kan vi så konkludere at der er tale om Jihad, hvis Phuket en dag skulle blive målet for en større terrorhandling? Men den lakmusprøve skal ikke bruges til andet end at slynge ud med største selvfølgelighed; “Det giver god mening...”. Man kunne jo indvende at der kunne være taktiske overvejelser om, hvis vrede “oprørerne” ville vække med et angreb på udenlandske turister i Phuket eller på hvilket niveau de ville holde konflikten. Og der kunne være modstridende opfattelser og interesser mellem de lokale “oprørere” og Al Qaeda der hindrede et samarbejde. Både Stalin og Mao drømte om den verdensomspændende kommunisme, men venner blev de aldrig. Handlede kommunismen så ikke længere om imperialisme og diktatur?

Netop Louises opfattelse af få mening grebet ud i den blå luft afslører at hun ikke har sat sig ind i hverken islamister, terrorisme, Thailands historie eller andet relevant. Hun fortæller os intet andet end at hun er blevet besnæret af en tilsyneladende velargumenteret bog, men er derfor helt på bar bund i at forhold sig kritisk til dens indhold. Hendes anmeldelse er spild af min tid (nåeh lidt sjov har den jo givet mig) for man aner ikke om bogen er saglig eller apologetisk.

Hvis man hører til dem, der mener at Jyllands-Postens Muhammedtegning og Dansk Folkepartis tone i debatten radikaliserer muslimer er perspektivet mere end skræmmende, som artiklen konkluderer; “Muslimer kan godt gøre oprør uden at være fundamentalister“. Så hvor slemt kan det så blive, hvis det endnu blot handler om utilfredshed? Islam er det der samler oprørene så….

Informations læsere om Ahmedinejads tale

Antisemitisme, FN, Globalisering, Israel, islam, venstrefløjen — Drokles on April 27, 2009 at 6:36 am

Det kan være svært at forudsige, hvad læsere af Information anser, som sobert. Men at de røde netop skulle falde for religiøse rablerier kom lidt bag på mig - der havde troet at benægter/negleter/kostruktions-strategierne var standard - da jeg læste en artikel med den udmærkede tiltel “En umulig dialog“. Anledningen er Durban 2 og artiklens forfatter ser negativt på det perspektiv at despotier sætter dagsordenen for menneskerettighederne. Den vinkel er for Informations læsere ”dybt propagandistisk” og et udtryk for uvidenhed i forhold til, hvad hr. Ahmedinejad sagde. En læser henviser til Foreign Policy Journal, hvor man selv kan læse, hvad medierne “lyver” om og her lægger Ahmedinejad ud med følgende smøre

In the name of God, the Compassionate, the Merciful… [Protestors in clown costumes escorted out by security] May he bestow upon his prophets… Praise be upon Allah, the Almighty, who is just, kind, and compassionate. May he bestow upon his prophets his blessings and his grace from Adam to Noah; Abraham, Moses, Jesus Christ, and His last prophet, Mohammed. Peace be upon them all who are the harbingers of monotheism, fraternity, love … [Applause] … human dignity and justice.

Mr. Chairman. I call upon all distinguished guests to forgive these ignorant people.

Og fortsætter

In the name of God, the Compassionate, the Merciful. Praise be upon Allah, the Almighty, who is just, kind, and compassionate, and praise and salutations of the Almighty God to the great prophet. May he bestow upon [us] His blessings, His grace. We thank the Almighty God. Praise be upon him who is just and who is compassionate. And the salutations and regards of Allah to his prophets, from Noah to Abraham, Moses, Jesus Christ, and his last prophet Mohammed. Peace be upon them all who are the harbingers of monotheism, fraternity, love, human dignity, and justice.

Efter denne indledning turde det være klart for de fleste at Ahmedinejad taler til den islamiske verden fra den globale talerstol, som han på sin vis har erobret. Derudover er det også klart, at talens indhold derfor skal forstås ud fra en islamisk tankegang. Alle begreber og udtryk har altså ikke samme indhold, som vi gerne vil tro, men er udtryk for islam. Her er ingen vilje til at finde en fælles forståelse mellem de forskellige folkeslag. Det er monoteisterne, der ønskes fred for, hvor det er underforstået at de kristne, med deres halvbagte religion skal være dhimmier. Forholdet til jødernes opridses senere.

Ahmedinejads forståelse og definition overfor alverdens muslimer af, hvad en verdens-enighed skal bringe er helt klart og utvetydigt islamisk dominans og logisk nok gør det selve formålet med konferencen hellig.

Mr. Chairman. Honorable Secretary General of the United Nations. Madam High Commissioner. Ladies and Gentleman. We have gathered here in the follow up to the Durban conference against racism and racial discrimination to work out practical mechanisms for our holy and humanitarian campaigns.

Den praktiske implementering af disse tiltag mod racisme, der er synonymt med islamofobi har samme ordlyd, som Pakistans FN ambassadør Zamir Akram “– Vi ønsker at få oprettet en mekanisme, der kan registrere kritik af religioner og især islam.“, men altså med en understregning af hellig mission, hvilket man ikke kan gå på kompromis med. Og den hellige mission er islamisk mission, Gud er Allah, de retfærdige er muslimer, retfærdighed er islamisk styre, tilbedelse er til Allah og så fremdeles. Alle modstandere og anderledes tænkende er fjender - fjender af Allah.

Mr. President, ladies and gentlemen, racism is rooted in the lack of knowledge concerning the truth of human existence as the selected creature of God. It is also the product of his deviation from the true path of human life and the obligations of mankind in the world of creation. Failing to consciously worship God, not being able to think about the philosophy of life or the path to perfection that are the main ingredients of divine and humanitarian values, have restricted the horizon of human outlook, making transient and limited interests a yardstick for his actions.

That is why the cells of the Devil’s power took shape and expanded its realm of power by depriving others from enjoying equitable and just opportunities to development. (…) This increasing general awareness and understanding towards the philosophy of human existence is the principle struggle against such manifestations; which is the key to understanding the truth that humankind centers on the creation of the universe, and the key to a return to the spiritual and moral values, and finally the inclination to worship God the Almighty. The international community must initiate collective moves to raise awareness in the afflicted societies where the ignorance of racism still prevails so as to bring to a halt the spread of these malicious manifestations. 

(…)

The logic of collective management of world affairs is based on noble aspirations which centers on human beings and the supremacy of the Almighty God.  Therefore it defies any policy or plan which goes against the interest of nations. Victory of the right over the wrong and establishment of a just world system have been promised by the Almighty God and his messengers and it has been a shared goal of all human beings from different societies and generations in the course of history. Realization of such a future depends upon the knowledge of the creation and the belief in the hearts of all the faithful [applause]. The making of a global society is in fact the accomplishment of a noble held in the establishment of a common global system that will be run with the participation of all nations of the world in all major and basic decision making processes and the definite route to this sublime goal. Scientific and technical capacities as well as communication technologies have created a common and wider spread understanding of the world society and has provided the necessary ground for a common system.

Dårligdomme finder sin plads i manglen på den rene tro og selv om nogle af de FN delegerede udvandrer og andre ytrer protest møder hr. Ahmedinejads tale klapsalver. Ahmedinejad taler altså ikke for døve øre, som en ensom galning, hvis ord man ikke skal regne med. Verden er før blevet løbet over ende af galninge med lav statur og hvor Hitler og Napoleon tog udgangspunkt i vældige nationer benytter Ahmedinejad og hans 52 konsorter FN, som et middel til indførelse af islams globale dominans, som han også slår fast til slut i sin tale, hvor han ønsker

…a world devoid of poverty and hatred, [inaudible] the increasing blessings of God Almighty and the righteous management of the perfect human being. Let us all join hands in amity in playing our share in the fulfillment such a decent new world.

Og så meget mere ildevarslende er det når hr. Ahmedinejad definerer ondskabens udspring

Distinguished delegates, ladies and gentlemen, what are the root causes of U.S. attacks against Iraq or invasion of Afghanistan? [Shouts from audience] What are the root causes of U.S. attacks against Iraq invasion of Afghanistan? Was the motive behind the invasion of Iraq anything other than the arrogance of the then U.S. administration and the mounting pressures on the part of the owner of wealth and power to expand their sphere of influence, seeking the interests of giant arms manufacturing companies, affecting a noble culture with thousands of years of historical background, eliminating potential and practical traits of Muslim countries against the useful Zionist regime, or to control and plunder energy resources of the Iraqi people? Why, indeed almost a million people were killed and injured and a few more millions were displaced and became homeless. Why, indeed the Iraqi people have suffered enormous losses amounting to hundreds of billions of dollars. And why was hundreds of billions of dollars imposed on the American people and its allies as a result of these military actions? Wasn’t the military action against Iraq planned by the Zionists and their allies in the then U.S. administration in complicity with the arms manufacturing companies and the owner of the wealth?

Og siden referer til sine tidligere forudsigelser og intentioner, der blandt andet indvolverer udslettelsen af Israel og islamisk revolution

Mr. President. Mr President. Ladies and gentlemen. The world is going through fundamental changes, radical fundamental changes. Power relations have become so weak and fragile. The sounds of cracks in the pillars of world oppression can now be heard. Major political and economic structures are at the brink of collapse. Political and security crises are on the rise. The worsening crises in the world economy for which there can be seen no bright prospect, amply demonstrate the rising tide of far reaching global changes. I have repeatedly emphasized the need the change the wrong direction in which the world has been managed today. And I have also warned of the dire consequences of any delay in this crucial responsibility. 

Tiden er moden! Det er en interessant udtalelse, der på en gang maner til kamp og optimisme for de revolutionshungrende muslimer og samtidig og mere væsentligt kan være en temperaturmåling på den islamiske verden. You ain’t seen nothing yet.

Zionismen og Israel er arnestedet for verdens ondskab, men hvor venstrefløjen forstår zionismen og Israel, som henholsvis en ideologi og en konkret stat spiller Ahmedinejad på dobbelttydigheden for det jødiske folk. Igennem hele teksten er, der en påfaldene mangel på historisk sammenhæng og deraf årsagssammenhæng. Vestens århundreder lange ulykker, som er bragt over den  og derfra til andre tillægges i sidste ende kun en skurk, nemlig zionismen og Israel, som således gøres tidløse og derved løsrevet fra vores præcise definition af de to fænomener.

Så her står vi med en kraftfuld islamisk tale fra FN’s talerstol, der jo kan opfattes, som hele verdens talerstol, stilet direkte til muslimerne, der udpeger den evige fjende, ondskabens kilde og viljen til den eneste løsning islams globale dominans. Det er, hvad en Informationslæser mener er “sober ordentlig og velargumenteret” og “den iranske præsident har med sin tale i den grad formået at stille Vestens dobbeltmoral og hykleri til skue...” Endnu en læser mener at “Rådet er demokratisk valgt på FNs generalforsamling” uden smålig skelen til despoternes tvivlsomme legitimitet. En anden, at “Meget af det, der som her skrives i danske aviser, er udtryk for en religiøs-kristen tankegang….” og “Grundloven er i forvejen fuldstændiggjort af terrorlovene og dens frihedsrettigheder smager da af liberalisme, men vi ville nok bedre forstå anderledes tænkende på socialismens grundlag.“. Det forsøg er nu blevet prøvet og endda i Iran, hvor den rød-grønne alliance endte med at de røde dinglede fra lygtepælene til de grønnes takbir-råb. Som hr. Ahmedinejad påpeger forskellen mellem de forskellige ideologier

….I also want to lay emphasis on the fact that the western liberalism and capitalism, like communism, has reached to its end since it has failed to perceive the truth of the world and human[kind] as it is. It has imposed its own goals and directions on human beings with no regard for human and divine values, justice, freedom, love, or brotherhood; has based the living on the intensive competition securing individual and collective material interests.

Der er stor enighed i kommentarerne også i opfattelsen af at “man kunne således konstateret at han IKKE benægtede holocaust,” som en læser, der ellers forarges over “direkte løgn” mener. I samme ånd erklærer en anden læser sin forståelse for hr. Ahmedinejads opfattelse af Israel, som en “en sort satan i ondskabens akse” (måske et lidt upassende udtryk på en racismekonference) og måske rammer han hovedet på sømmet for, hvorfor hr. Ahmedinejads Holocaustbenægtelse ikke møder den mindste kritik blandt debattørerne.

Jeg antager nu at disse læsere, der ikke kan finde Holocaustbenægtelse eller usandheder i Hr. Ahmedinejads tale lider af den danske selvovervurdering når det kommer til engelskkundskaber og at det springende punkt i denne diskussion er ordet “pretext”, der ifølge Wikipedia defineres

A pretext is an excuse to perform an action or claim plausible deniability. Pretexts are typically either a half-truth or a complete lie used to conceal the true purpose or rationale behind the action performed.

Med det in mente sagde hr. Ahmedinejad fra FNs talerstol

Following World War II, they resorted to military aggression to make an entire nation homeless on the pretext of Jewish sufferings. 

Det er måske semantik, men alligevel…  

For at forlade Informations læsere (eller i hvert fald de, der kommenterer på artiklerne) så siger Klaus Rothstein i Weekendavisen(der meget sigende var dagens citat i Politikens debatsektion lørdag)

Når Ahmedinejad kalder Israel ond, undertrykkende og racistisk kan landedelegationerne lige op i hans åbne ansigt. Men hvor kan man udvandre fra i protest, når Ole Hyltoft kalder islam for en voldsorienteret ideologi?

For at svare på hans spørgsmål kan man udvandre, hvis man er i Hyltofts selskab. Det er faktisk forudsætningen for en udvandring at man skal være i selskab, hvorfor det var delegationerne, der udvandrede og hvorfor det kunne ske op i hans åbne ansigt. Derefter var udvandringen en markering af, hvad man ville sidde model til i et forum, der ikke handlede om en generel debat, men om at nå til en enighed. Hvis Rothstein i øvrigt mener at kunne modbevise Hyltofts påstand - og hvem ser ikke frem til det forsøg? - kan han jo blot gå i kødet på dem i sin klumme i Weekendavisen. Først kunne Rothstein dog læse Ahmedinejads tale og tænke på de mange klapsalver den mødte for der er mange, der uagtet Rothsteins egen selvforståelse ville regne ham til zionismen.

Flere reaktioner på Ida Aukens rablen

Diverse — Drokles on April 10, 2008 at 8:31 am

Forleden var der en læser af Ida Aukens blog, der pillede hendes argumenter imod Geert Wilders film Fitna fra hinanden. Siden har flere kritikere blandet sig og fra forskellige vinkler udstillet det sørgelige intellekt, der ellers kalder sig teolog og Folketingsmedlem for SF. Et par udpluk, først fra Per der hudfletter den Rothsteinske og Simonsenske antiessensialisme

Mikael Rothsteins “logik” i omvendt perspektiv:

Tricket er velkendt: Man hævder, at Fitna har en særlig ond essens, og at alle religionskritikere derfor må have andel i denne ondsakb. perspektivet er idiotisk! Fitna er ingenting og kan ingenting. Det der findes er religionskritikere - uden dem ingen Fitna - men da de producerer vidt forskellige former for religionskritik, er Fitna tusindvis af forskellige ting. Det er trivielt og simpelt, men på den sorte venstrefløj ignorerer man elementære fakta. Kun på den måde kan man opretholde sin propaganda som gøre os alle sammen så stor skade.

Peter Krogsten redegør for kritik af ideologi fremfor generalisering

Der var også mange venlige og rare tyskere, nok de fleste, men derfor var nazismen jo alligevel noget bras, med mange millioner uskyldige menneksers liv på samvittigheden. Må man så ikke kritisere nazismen? Må vi ikke sammenligne nazisternes gerninger med Mein Kampf ?

I stil med Vigilius Hafniensis

Misbrugte nazister nazismen, eller var det nazismen, der var kilden til problemerne?
Misbrugte muslimer Islam, eller er det Islam, der er kilden til problemerne?

Thomas Fog kommer med denne gyldne pointe

Hvis du ikke bryder dig om Wilders, hvad mener du så om Nyrup?
I Fitna hører vi lyden af en side, der rives ud - ikke af koranen, men af en telefonbog. Elegant! Men hvorfor mon? Herhjemme så vi Nyrup rive sider ud af Anders Fogh-Rasmussens bog. Uelegant! Men hvorfor mon?

Der er mange flere, blandt andet en længere og lærerig gennemgang af Korane overfor Biblen af Hodja, ingen ringere. De mange forskellige vinkler som denne kritik afspejler demonstrerer at uanset hvordan man end vender og drejer det er folk som Ida Auken ude på dybt vand.

Ida Aukenlæser banker Ida Auken og den løgnagtige Mikale Rothstein

Diverse — Drokles on April 8, 2008 at 7:52 pm

På teologen og folketingsmedlemmet fra SF Ida Aukens blog kan man læse følgende idiotiske angreb på Geert Wilders film Fitna

Jeg har netop set Geert Wilders film “Fitna”. Det er en ubehagelig film, og der er så slemme billeder i den, at jeg egentlig vil fraråde folk at se den. Samtidig er filmen manipulerende, ikke mindst fordi den roder islam og islamisme sammen i en stor pærevælling. Det er jo et af hovedproblemerne i hele debatten, at man forveksler de to ting (almindelige muslimer og fundamentalister). Derfor mener jeg, at det officielle Danmark bør tage afstand til filmen og Wilders holdninger til islam, sådan som Anders Fogh gjorde, da Wilders i sidste uge roste den danske regering. Det ville også klæde de danske partier ikke at gå i gang med en lang diskussion om ytringsfrihed på baggrund af denne film! Der er ingen, der betvivler Wilders ret til at mene og ytre, hvad han vil, inden for lovens grænser! Det handler alene om at melde ud, at man er uenig i de manipulerende udsagn, filmen kommer med, og det misvisende billede af islam, der fremstilles.

Det er derfor også til min store overraskelse, at jeg kan se, at de Konservatives Henriette Kjær mener, at “Den hollandske filminstruktør Geert Wilders gør opmærksom på et centralt og skræmmende punkt - nemlig den fundamentalistiske islamisme”. Nej, han gør ej, Henriette Kjær! Han forsøger at manipulere folk til at tro, at alle muslimer og hele islam er som de værste af de værste fundamentalister. Han har et eksplicit missionerende formål - Europa skal stoppe islam og muslimer. Derfor kan vi altså ikke tage hans budskab alvorligt, men kæmpe for, at vi får en ordentlig diskussion, hvor det ikke bliver ekstremerne - Wilders og de islamistiske fundamentalister - der taler sammen, men alle os andre, der ikke er ude på at skabe mere konflikt og had!

Typisk for venstrefløjen at betragte konflikter som noget irrationelt, der skabes ved brud på en imaginær etikette. Konflikter er i høj grad reelle når to vilje støder sammen der ikke umiddelbart kan forenes, som Hitlers ønske om at udrydde jøderne overfor jødernes ønske om ikke at blive udryddet.

Nede i kommentarfeltet blander religionsforskeren Mikael Rothstein sig angiveligt.

Frank Jensen gør opmærksom på, at klippene i Fitna er taget fra virkeligheden. Javist, det er da trivielt. Og hvad har det med sagen at gøre? Naturligvis finder der utålelige islamister, og naturligvis er hårdkogt religion en fjende vi må værne os imod. Når man kan have noget imod filmen er det ikke fordi den dokumenterer dét, men fordi det slet ikke er dens ærinde. Hvem har brug for at overbevise nogen om, at terrorisme er en dårlig ide, og at højreradikal religion er noget skidt? Ingen. Men Wilders - som Dansk Folkeparti og andre ekstreme organisationer - har en udtalt interesse i at lyve og manipulere om muslimer som sådan. Og det er just dét, der er filmens hensigt. Hele iscenesættelsen, hele filmens kontekst har ét formål: At miskreditere enhver muslim som terrorist.

Tricket er velkendt: Man hævder, at islam har en særlig ond essens, og at alle muslimer derfor må have andel i denne ondsakb. perspektivet er idiotisk! islam er ingenting og kan ingenting. Det der findes er muslimer - uden dem ingen islam - men da de producerer vidt forskellige former for religion, er islam tusindvis af forskellige ting. Det er trivielt og simpelt, men på den sorte højrefløj ignorerer man elementære fakta. Kun på den måde kan man opretholde sin propaganda som gøre os alle sammen så stor skade.

Derfor har Ida Auken ret i hvad hun skriver.

Jeg vil overlade svaret på denne galimatias til en Peter Andreas Fog.

Kære Ida Auken

Du skriver at Wilders blander islam og islamisme sammen og fortsætter med at “Det er jo et af hovedproblemerne i hele debatten, at man forveksler de to ting (almindelige muslimer og fundamentalister)”. Når du skriver “…de to ting..” refererer det til islam og islamisme, som du mener er det samme som islamister og muslimer. En muslim er altså sin tro i dit univers. Jeg kunne ikke være mere uenig og jeg tror ikke at du har overvejet det uhyggelige aspekt ved den tankegang.

Mikael Rothstein er ligeledes fanget i det samme, rent ud sagt, afskyelige menneskesyn idet han benægter at islam eksisterer som noget som helst (hvorved man vel kan komme hurtigt igennem pensum på hans studie) og lægger vægt på at der kun eksisterer muslimer. Da næsten al terror i Verden begås af muslimer, da den muslimske Verden er den voldeligste og den suverænt mest kvindeundertrykkende er spørgsmålet for Rothstein altså ikke hvad der er galt med islam, men hvad der er galt med muslimerne. De kan jo i så fald ikke være mennesker ligesom os, hvis man skal følge Rothsteins logik.

Jørgen Bæk Simonsen taler i den forbindelse ofte om kontekst, altså den sammenhæng mennesker befinder sig i når de forholder sig til deres tros læresætninger, men man må undre sig over at muslimerne altid befinder sig i en kontekst der promoverer terror, undertrykkelse og uvidenhed, hvis ikke det er fordi Koranen og de kanoniserede skrifter dikterer kernen af kontekst.

Selvfølgelige er islam noget og selvfølgelig har islam en essens og den udspringer af de kanoniserede skrifter. At opløse skriftens betydning er at underkende kommunikation mellem mennesker. Ligeledes ville man hævde at der ikke eksisterede fysiske eller matematiske udsagn eller loven for den sags skyld. Man kan jo spørge sig selv om samfundet ville se forskelligt ud, hvis det var baseret henholdsvis på Kama Sutra eller Mein Kampf.

Fitna er bygget op på nøjagtig samme måde som en hvilken som helst dokumentar ville beskrive nazismen, med citater, brandtalere og handlinger i en tråd fra tanke til handling. Hitler var skyld i Holocaust fordi han opfordrede til Jødernes udryddelse gang på gang og hans tilhængere der fulgte den i høj grad eksisterende ideologi nazismen, med sin meget virkelige essens fulgte hans opfordringer, fordi de lå i klar forlængelse af nazismens logik. Imamerne der opfordrer til terror på baggrund af en grunddig og kyndig læsning af Koranen og et livslangt studie af Muhammeds eksempel er ligeledes skyld i den terror, som islams tilhængere udfører fordi de anser den røde tråd fra tanke til handling logisk og rigtig.

Jeg kunne ikke være mere enig.

Filmen Fitna

Kunst og kultur, Multikultur, islam — Drokles on March 28, 2008 at 5:12 am

Så er den her endelig. Den længe ventede film Fitna af Geert Wilders. Via Højrebladet Komet

 

Allerede nu har det samlede parnas travlt med at lægge luft til filmen. Ikke blot den Hollandske regering, men medierne herhjemme er også hurtige til at finde muslimske repræsentanter til at dreje fokus mod de bagvedliggende motiver til Wilders film. Motiver står det alle frit for at skyde folk i skoene, som min gamle ven der altid sagde “det siger du kun for at skaffe dig venner” og Wilders motiver, som den højreradikale politiker han beskrives som må nødvendigvis være dunkle.

Man tager ikke stilling til om filmens påstande er sande eller i det mindste underbyggede. Det er kun ekstremisterne der er et problem siger man, som om dette beroligede nogen. Hvorfor muslimske miljøer overalt i verden producerer så mange ekstremister, hvis ikke islam har en hovedrolle undgår de behændigt at undre sig over.

Jamen Koranen udtrykker at Allah er nådig og retfærdig, vrøvler de gerne. Javel, men hvorledes defineres nådighed? At man kan opnå en mindre straf for sine synder er ikke meget værd da kvinder i udgangspunktet må tugtes for deres ulydighed, jøder myrdes, vantro myrdes, bøsser myrdes. Den nådighed islam prædiker demonstrerede Muhammed så smukt da han nøjedes med at slå 600-900 jødiske mænd ihjel og så af hjertens godhed sælge kvinderne og børnene som slaver. Ingen kan jo fortænke en hæderlig man i at tjene en skilling på aqt afkorte et folkemord. En retfærdighed der ligger hos dette Allahmonster kan man ikke trøste sig med.

Forståeligt nok frygter selv hovedpersoner i forsvaret for ytringsfriheden, som Flemming Rose og Kurt Westergaard af blive spændt for en antiislamisk vogn fordi de lider af den fejlopfattelse at de to ting kan skilles ad, hvorfor de også prøver at lægge luft til filmen og Wilders selv. Men det er problematisk fordi de kommer til at optræde som glidegæs i samme flok som landets Seidenfadener, Ellemænnd, Rothsteins, Metzere, Simonsener osv. hvis logik er at vende alt på hovedet og beskylde de der advarer om faren for at skabe faren. Som da Chamberlain beskyldte Churchill for at være en krigsmager.

Man er bange for den fare man benægter.

Jensen, Simonsen og Rothstein

Diverse, Orientalisme, islam — Sobieski on July 7, 2007 at 5:20 pm

Lektor Jens Forman går i rette med universitetsverdenens kulturradikale triumvirat.

Fra Politiken d. 7/7:

Debat: Shariatradition: Islam er en styrende ideologi

Af Jens Forman, Lektor

Religionshistorikerne Rothstein, Jensen og Simonsen har (Pol. 4.7.) et følelsesladet indlæg, hvor de ønsker at lægge klart afstand til Søren Espersen, der i en Kronik har hævdet, at der kun er gradforskelle på islamisme og islam. Jeg ville ikke formulere mig som Espersen, men de videnskabelige religionshistorikere er lige så politiserende ved at gøre nutidig islam til en rent personlig fortolkning, som – i hvert fald i Danmark – ikke kan samles i få grundlæggende holdninger. Men de tre videnskabsmænd nævner ikke, at der i hele den muslimske verden uden for Danmark er en udbredt konsensus om, at islam og dermed Koranen skal være styrende ideologi for samfundet.

Ja, det er efterhånden en gammel og bovlam traver, som tre-banden Tim Jensen, Jørgen Bæk Simonsen og Michael Rothstein bekender sig til; religion er umulig at reducere, alt er afhængigt af kontekst, personlig tolkning og tidspunkt. Uanset hvor god man er til at sælge elastikker i metermål, så ændrer det ikke på det faktum, at når en tanke eller lov bliver nedfældet på papir opstår der en forankring. Derfra kan man så diskutere hvor rigid teksten er, men uendelig plastisk det er og bliver islam aldrig. Min tese er at enhver samfundsmæssig manifestation af en religion vil gravitere mod denne omtalte forankring.

Det vil sige – for blot at nævne nogle enkelte eksempler (og udelade alle detaljer) – at manden overalt har ret til fire koner, at sønner arver det dobbelte af døtre, at manden har revselsesret over for sin kone, at han let kan skilles (konen kun vanskeligt), at homoseksualitet og utroskab straffes, og at det er strafbart at forlade islam og f.eks. blive kristen. Disse bestemmelser gælder overalt i de 57 muslimske lande, også i moderate lande som Egypten og Jordan og Indonesien. Og der er ingen udsigt til, at det bliver ændret.

Med forbehold som skribenten allerede tager, så kan en grovsortering vise at der hvor islam er dominerende er der en voldsom tendens til orientalsk despoti.

Læs resten i dagens udgave af Politiken.

Mystisk bemærkning

68, Multikultur, Politik, Pressen, islam, miljø — Drokles on June 22, 2007 at 4:18 am

Jacob Ludvigsen var gæst i  P1 Samfundstanker og min søster gjorde mig opmærksom på, at der under interviewet kom en mere end almindelig mystisk bemærkning fra DR’s Ove Gibskov. For en småparanoid person, som mig virker den som et politisk bagholdsangreb, men jeg kan jo overfortolke. Ludvigsen blev bedt om sit syn på en eventuel stormoske i København og han svarer, at det først kan komme på tale når, der står en katedral i Mekka og så er det at Ove Gibskov siger

Jeg har lige fået bekræftet af islamforskeren Jørgen Bæk Simonsen, at der findes katedraler i adskillige muslimske lande, som Syrien, Jordan, Irak, Iran, Algeriet og Egypten.

Hvad mener Ove Gibskov med “Jeg har lige fået bekræftet“? Det er normalt noget man hører journalister sige når, der løber telegrammer ind i øresneglen. Har han forberedt interviewet med Ludvigsen med Simonson med på en telefonlinie for bedre at kunne modstå Ludvigsens tirader? Og kan man i så fald også forvente en Mikael Rothstein blive konfronteret med “Jeg har lige fået bekræftet af Tina Magaard at du er fuld af lort”?

Nok om det. Jeg kan anbefale interviewet med Jacob Ludvigsen. Det er ganske sjovt at høre en af stifterne af Christiania ende som en sur gammel mand. Selv om de sidste 10 minutter er et mindre forsvar for Christiania, hvad jeg jo ikke er så glad for, især når det lyder rimeligt fornuftigt, så langer Ludvigsen også ud efter den ucharmerende naivitet der regerer. Hans tanker om global opvarmning, rygning, FN, videnskab, moralisme er helt i Kuhns ånd.

Jeg synes, at jeg skimter et element af moderne pietisme, som nu skal knæsættes, som et globalt doktrin i retning af, at mennesket er en syndefuld skabning, der ved sit fordærvede legeme…levned er ved at køre kloden ud over afgrunden.

Det forekommer mig, at der er et meget kraftigt element af trossag i denne omsiggribende bevægelse, hvilket gør det susspekt, set ud fra mit synspunkt.

(…)

Vi skal ikke have et overforbrug, vi skal i det hele taget leve et pietetsfuldt liv i pagt med naturen.

Jeg er helt enig.Men det er nok først og fremmest hans harske udfald mod islam, hvor han bruger ord som islamofascisme, der vil interessere eventuelle læsere af denne blog. Han fejer frejdigt Gibskovs klicheindvendinger om at der også er kristne fundamentalister og at kvinder jo også i Danmark har gået med tørklæde (som var en beskyttelse mod fedt i håret) af bordet ved enten at spørge hvad vi skal bruge denne relativering til eller bare ikke gide høre på denne relativering. Det er forrygende fordi Gibskov jo ikke kan svare, hvorfor relativering skulle nytte. Der er jo ingen der på DR stiller spørgsmålstegn ved hele nytten af overførselsindkomster fordi man kan pege på hjemløse i Københavns gader. I den slags kan man sagtens finde principielle forskelle på systemer og bruge statistik. Hør ham for han er begge de to gamle mænd i Muppet Show, der har ret!

————————————————————–

Med hensyn til klimaet, så har jeg lige set en artikel via Uriasposten om Al Gore’s håndtering af ubekvemme sandheder.

1. Carbon Dioxide’s Effect on Temperature. The relationship between global temperature and carbon dioxide (CO2), on which the entire scare is founded, is not linear. Every molecule of CO2 added to the atmosphere contributes less to warming than the previous one. The book’s graph on p. 66-67 is seriously misleading. Moreover, even the historical levels of CO2 shown on the graph are disputed. Evidence from plant fossil-remains suggest that there was as much CO2 in the atmosphere about 11,000 years ago as there is today.

(….)

21. Population. Al Gore worries about population growth; Gore does not suggest a solution. Fertility in the developed world is stable or decreasing. The plain fact is that we are not going to reduce population back down to 2 billion or fewer in the foreseeable future. In the meantime, the population in the developing world requires a significant increase in its standard of living to reduce the threats of premature and infant mortality, disease, and hunger. In The Undercover Economist, Tim Harford writes, “If we are honest, then, the argument that trade leads to economic growth, which leads to climate change, leads us then to a stark conclusion: we should cut our trade links to make sure that the Chinese, Indians and Africans stay poor. The question is whether any environmental catastrophe, even severe climate change, could possibly inflict the same terrible human cost as keeping three or four billion people in poverty. To ask that question is to answer it.”

(…)

24. The “Scientific Consensus.” On the supposed “scientific consensus”: Dr. Naomi Oreskes, of the University of California, San Diego, (p. 262) did not examine a “large random sample” of scientific articles. She got her search terms wrong and thought she was looking at all the articles when in fact she was looking at only 928 out of about 12,000 articles on “climate change.” Dr. Benny Peiser, of Liverpool John Moores University in England, was unable to replicate her study. He says, “As I have stressed repeatedly, the whole data set includes only 13 abstracts (~1%) that explicitly endorse what Oreskes has called the ‘consensus view.’ In fact, the vast majority of abstracts does (sic) not mention anthropogenic climate change. Moreover — and despite attempts to deny this fact — a handful of abstracts actually questions the view that human activities are the main driving force of ‘the observed warming over the last 50 years.’” In addition, a recent survey of scientists following the same methodology as one published in 1996 found that about 30 percent of scientists disagreed to some extent or another with the contention that “climate change is mostly the result of anthropogenic causes.” Less than 10 percent “strongly agreed” with the statement. Details of both the survey and the failed attempt to replicate the Oreskes study can be found here.

Al Gore får sammen med Connie Hedegaard også et drag over nakken af Ludvigsen.

Islam er blevet kapret

islam — Drokles on June 7, 2007 at 5:05 am

Og nu til en idiot der fejler fælt i forsøget på at reformere islam. Fra Infomation

Islam kan nytolkes, så der skabes mulighed for fuldt ligeværd og lige rettigheder mellem mand og kvinde, hvis religionens hellige tekster vristes fri af deres oprindelseskontekst, siger den kvindelige imam Amina Wadud, der i går fik tildelt Demokratiske Muslimers ‘Demokratipris’ (….) ”som anerkendelse af hendes bidrag til den teologiske debat i islam om kvinders rettigheder”.

Dertil skal man have et nyt begreb. “Radikal pluralisme” hedder det, der altså adskilder sig fra det banale pluralisme.

“Radikal pluralisme går ud på, at vi må lære at anerkende og respektere forskelle - ikke bare ved at tolerere dem, men ved at værdsætte diversitetens skønhed som en måde, vi kan definere os selv på ny og ophøje os selv til nye niveauer for moralsk interaktion,” siger hun.

Det lyder godt. Koranen er således ikke et moralsk pejlemærke, men en trædesten på vej mod en højere moral en den af Allah åbenbarede. Og således er vi på vej mod tesen’s fallit.

- Hvad stiller du op med de dele af islamisk tradition og de passager fra Koranen og Hadith, som - i bogstavelig udlægning - tilkender kvinder en inferiør status. Jeg tænker på sådan noget, som at kvinders vidneudsagn siges at tælle mindre end mænds, at de diskrimineres negativt i arveret og at mænd har revselsesret over deres koner, jvf. sura 4,34.

Amina sukker og forklarer sig:

“Jeg har arbejdet i 20 år på at nyfortolke det skriftsted ud fra alternative perspektiver,” siger hun og kaster sig derpå ud i en længere fortolkningsteknisk redegørelse, som Deres knapt så korankyndige udsendte har lidt vanskeligt at følge, men essensen er klar:

“Det kan under visse omstændigheder være legalt at sige nej, spirituelt som intellektuelt, til visse ting i Koranen som f. eks. hudud (visse straffeformer, herunder afhugning af tyves hænder, red.) uden at benægte Koranens karakter af åbenbaret sandhed.”

Se det er lidt ærgerligt at man ikke får den fortolkningstekniske redegørelse med. Koranen er ikke bare åbenbaret sandhed, men den endelige åbenbarede sandhed, hvilket løfter den ud af tid. Konen afslører på en måde sig selv når hun siger “Jeg har arbejdet i 20 år på at nyfortolke det skriftsted ud fra alternative perspektiver“. Derved prøver hun at forme islam til det hun gerne vil se den som frem for at studere den åbenbarede sandhed, som den står skrevet. Koranen er altså blevet hendes projekt frem for at være Allahs formaning til hende. Hvordan det lader sig gøre er rasende spændende.

Amina Wadud uddyber: “Det er Koranen selv, der giver mig argumenterne til at sige nej til Koranen. Det er ikke islam, der undertrykker kvinder, men patriarkalske læsninger af islam. Min påstand er , at patriarkatets tid er omme . Vi kan ikke længere overleve på denne planet og have lykkelige og sunde gensidige relationer, hvis vi opretholder de patriarkalske rammer. Vi har brug for mere samarbejde, og det er her, jeg ser mange kvinder involveret i progressive udviklinger og ikke kun inden for islam.”

Vi kan ikke længere overleve på denne planet og have lykkelige og sunde gensidige relationer, hvis vi opretholder de patriarkalske rammer.” Ikke længere? Tiden er altså gledet fra undertrykkelse af kvinder, der så nok har været på sin plads førhen? Men det er ikke tiden, der har gjort islam til grin, men alternativet nemlig den frie vestlige verden, eller kristen etik om man vil. Hermed begår konen en klassisk fejl nemlig at spænde en ideologi eller tro for sin egen vogn. Men det er at projicere sin egen moral over i en tekst. Noget der normalt kun kan lade sig gøre hos Mikael Rothstein, der mener at en tekst kun er hvad man selv tillægger den.

En religion som islam giver forskrifter for, hvordan man skal leve sit liv og hvis det skal give mening kan man ikke lade livet give forskrifter om, hvordan man skal læse religionen for det ophæver religionens formål. Sagt med andre ord skal vi i islam tilpasse os Gud og ikke omvendt.

- Men har de patriarkalske læsninger ikke rigeligt med tekststeder at knytte an til?

“Der er aspekter af Koranens formuleringer, som har kunnet bruges til at befæste patriarkatet over tid , jo, men jeg tror ikke på, at patriarkatet  er et aspekt af islams universelle budskab. For mig er sammenhængen mellem patriarkatet og islam ikke islam iboende, men iboende i islams oprindelseskontekst. Den store opgave for mig og for de stadig flere kvinder, der aktivt deltager i at reformere islams identitet, vil bestå i at få vredet dette statiske, patriarkalske system fri af dets kontekstuelle fundament. Dette fundament er en arv fra en bestemt tidsepoke, fordi islam måtte materialisere i den dennesidige verden, men det er  ikke universelt. For at gestalte islams ægte universalitet i dens mange pluralistiske skikkelser, må vi først indse, at patriarkatet er en begrænsning, vi må overvinde.”

Igen er det ærgerligt at journalisten ikke er kyndig udi islam for spørgsmålet er om ikke konteksten indbefatter Muhammed. Han er den første fortolker af Allahs vilje og bliver ikke rettet af Allah i sine gerninger, heller ikke da han knalder med et lille barn (en voksen-barn relation er i øvrigt ikke bundet af tid, men af biologi. Den biologi som er indstiftet af Gud forbrød Muhammed sig imod, hvilket beviser at han er en falsk profet). Der var ingen nødvendighed i barnebrude, ingen moral, kun perversion. Altså en perversion der i sin essens er frigjort af kontekst. Det er den endelige åbenbarede sandhed, som islam lærer.

At mænd havde en tidsbunden forrang i mange beslutninger på Muhammeds tid kan man til nød argumentere for, men da kvinder er mænds ejendom i islam, handler det derfor ikke om fortolkning men om ren ønsketænkning når imamen her vil negligere Koranens umenneskelighed til et historisk kuriosum. Koranen er dog en historisk katastrofe, men det hjælper ikke hendes argumentation.

Hendes store problem er ikke bare ideen om at få islam til at følge med tiden. Islam sætter tiden i stå, så det burde for så vidt ende der. Problemet er at islam er underlegent i forhold til den kultur hun befinder sig i. Hun vil reformere islam ved at projicere vestlig kultur ind i sin læsning af Koranen. Og det er interessant at mange mennesker som denne imam vælger at foregøgle sig selv, at de skam er troende til trods for, at de har fundet store forskelle mellem den moral de gerne ser fremmet og den moral deres tro dikterer dem. Lidt ligesom Svend Auken der kalder sig Socialdemokrat.

Lad os slutte af med en hjemlig kommentar.

“At man i Danmark åbenbart i så høj grad ser hijab som undertrykkelsens tegn, kunne tyde på, at der er stemmer fra de kvinder, som klæder sig på denne måde, der ikke trænger ordentligt frem i den offentlige diskurs. Tilhylning  er enhver kvindes frie valg - jeg tog selv tørklæde på, før jeg konverterede til islam. Og hvad mine forfædre, som ankom til Amerika om bord på et slaveskib, angår - så var de nøgne, og tilhylning var ikke et valg, de fik.”

Frit valg er nok rigtigt for nogle men ikke alle. Hun kan jo prøve at tage det af igen, eventuelt under en prædiken. Man kunnne lige så godt sige at et fængselsophold er frivilligt fordi man selv er fangevogter. Hendes sammenligning med slaveskibene er direkte dum.

Mikael Rothsteins stormtropper

Ungdomshuset — Drokles on April 14, 2007 at 6:20 am

Fredagens papirudgave af BT skriver at to mænd på 28 og 30 år (unge brugere af Ungeren?) er blevet fremstillet i Dommervagten for at fremstille mindst 52 brandbomber og i en lejlighed på Amager at have materiale til fremstilling af endnu flere. Brandbomberne er et alternativ til den klassiske Molotov-cocktail og indgår i den mangfoldighed af våben som skulle berige København. De er lavet af en blandning af sukker og kunstgødning, der giver endnu mere effekt og skulle være brugt til forsvar for Ungdomshuset. Sikke en dejlig kultur vi der går glip af. Kan vi fluks erstatte det tabte Ungdomshuset med et nyt, nej flere Ungdumshuse.

Rothstein og den “frie” forskning

Diverse, Postmodernisme, Pædagogik — Sobieski on March 12, 2007 at 12:53 pm

Uddrag af Carsten Breengaards kronik i Jyllandsposten. Stor tak til Hodjas blog.

Jeg var i en årrække ansat ved samme institut som Mikael Rothstein og har derfor påhørt mange glødende - som sagt rødglødende - taler om den frie forskning. Men jeg har også været vidne, ja, vel nærmest kronvidne til hans endeløse forsøg på faglig beklikkelse og mistænkeliggørelse af universitetspersoner, som Rothstein mente at være forpligtet på at frelse verden for. Nemlig især for sådanne, der på et tidspunkt har haft et eller andet positivt forhold til teologiske fakulteter eller til Folkekirken.

Mikael Rothsteins - og med ham Tim Jensens - grundlæggende opfattelse er, at personer med nævnte teologiske eller kirkelige pletter i deres fortid simpelthen har diskvalificeret sig som forskere. Hvorfor de ikke bør have nogen som helst forbindelse til de rene (!) religionsvidenskabelige institutter. Enhver forbindelse vil nemlig besmitte renheden, i hvert fald Rothsteins. Dette syn på, hvad kvalificeret forskning er, svarer ganske vist ikke til det virkelige liv, hvor det uden vanskelighed kan dokumenteres, at disse institutters urene forskere i den sidste menneskealder har præsteret hovedparten af fagområdets anerkendte forskning.

Læs resten på Hodjas blog, det er guldkorn på guldkorn.

Psykopat-argumentet

Politik, Postmodernisme — Drokles on March 3, 2007 at 7:56 am

“Se nu, hvad du fik mig til at gøre mod dig” lyder psykopatens argument. Indbegrebet af ansvarsløshed. Og det er et argument fortalerne for Ungdomshuset ekselerer i. Både de autonome og diverse forældregrupper, foreningen mod politivold, venstrefløjspolitikere og kommentatorer som Mikael Rothstein og Erik Clausen (i det her tilfælde er det pr. stedfortræder) tager alle for givet, at de er uden skyld i deres egne handlinger. Det er politiet og politikerne der fik dem til at være aktive, de selv havde intet valg og derved ingen skyld.

Argumentet var også oppe at vende under Muhammedkrisen, hvor Anders Fogh og tonen i debatten fik skylden for muhammedanernes voldsomme handlinger.

Sindbilledet på en kulturradikal

Postmodernisme, Pressen — Drokles on March 2, 2007 at 10:12 am

Mikael Rohtstein er om nogen sindbilledet på en kulturradikal. Selvretfærdig, intellektuelt doven, klynkende, perfid og aggressiv. Kort sagt en farisær. I aftenens Deadline var han overfor Berlingske Tidendes Mikael Jalving og sikke en dårlig figur
Rohtstein gjorde. Sjældent har man på DR set så vredladen attitude. Jalving klarede sig glimrende og sad tilbagelænet med armende ned langs siden hele duellen igennem. Men denne postering handler kun om Rohtstein, fordi jeg har set mig sur på ham, den lille skid.

Mikael Rothstein lagde ud med det sædvanlige lort om anderledeshed, diversitet og da du da dum. Og således kan det lyde

Det er jo ikke startet med folk der har samlet våben og forberedt sig mod giftgas og hvad ved jeg. Det er startet med folk der bare var anderledes og ville være i fred og have plads i et samfund, der burde rumme dem. Og hvad er det endt med? Et snæversyn og et forkrampet politisk kollaps som altså har ført en masse ulykker med sig og gjort umådelig mange mennesker ulykkelige og kede af det.

Det er jo ikke småting. Giftgas? Myte om de meget specielle unge, der er så særlige at fællesskabets regler ikke gælder dem er meget brugt fordi den indeholder sin egen patos, der skal gøre det ud for argumenter. De unge deltager i en retsag om retten til ungdomshuset, som de ikke ville acceptere med mindre de havde fået medhold.

…og det er en del af det problem vi står overfor i dag, at holdninger som mine ikke gælder længere. De må knap nok udtrykkes.

(….)

Du repræsenterer med det du siger, en pænhedens og borgerlighedens lammende kultur, der dræber det spontane liv og den anderledeshed der gør samfundet sjovt og levende.

Alt hvad venstrefløjen står for, er i sig selv rigtigt og levende (derfor kan man dræbe det) og den kvalitet ophæver regler og generelle principper som den kedelige og grå almenhed er underlagt. Den har bare at betale ved kasse et.

Der er en grund til at det er gået så galt som det er gået. Og grunden er, at de stille og roligt er blevet snydt og bedraget og frataget de muligheder de havde som subkultur i samfundet.

Øh…..

Når man går i børnehave er man underlagt en slags lærerplaner fordi folk skal sgu dressere ungerne allerede fra de er helt små og det fortsætter frem til de skal hurtigere igennem universitetet end nogensinde.

Det er det eneste punkt hvorpå jeg kan sympatisere med Ungeren. Deres agsmag for pædagogiseringen. Men jeg ved ikke, hvorfor de ikke retter deres vrede mod pædagogpartiet SF. Alt bliver set i ledtod med den samlede omverden, der i og med at den ikke er konform (det må den nødvendigvis være, siden de selv er de alternative) er ond. Et samlet hele, der ikke har andet at tage sig til end at føre krig mod Ungdommen.

Hvis nu Københavns politikere havde tænk mere frisindet og tænkt mere åbent og kreativt istedet for at gå i de der dødsyge neoliberale sko.

Gab!

Det [balladen] er noget de er begyndt på, fordi retsstaten ikke ser dem! Fordi retsstaten er småtskåren!

What?

…fordi deres musik er uønsket, fordi deres udseende er akavet, fordi deres sociale omgangsformer, det de spiser, er uønsket

Nemlig, det er vores skyld. Det kedelige kedelige, snævertsynede, neoliberale, lukkede, intolerante samfunds skyld. Vi vil ikke spise deres linsesuppe eller udgive deres musik og vi mobber dem for deres tøjstil, de så omhyggeligt har valgt, netop for ikke at ligne os andre. Kort sagt, savner de vores næsegruse beundring for ikke at gå i bad.

Retsstaten går i for små sko, hvis den ikke kan rumme folk der er på kanten. Det er det der er retsstatens problem.

På kanten eller over kanten? Og det er lidt foruroligende, at venstrefløjenes ambassadører har så lemfældigt et forhold til retsstaten. Hvad er alternativet? Og hvem skal beskytte de svage, hvis ikke retsstaten?

Hvis Faderhuset skal have juridisk medhold, hvorfor skal vi så ikke tage alvorligt, at politikerne på Rådhuset har taget røven på de unge så det forslår.

Hvis Faderhuset skal have juridisk medhold så skal Ungdomshuset have noget igen? Gu fanden skal de ej! De har bare tabt! Det blev det sidste ord og Jalving sluttede af med at grine af Rothstein. Han grinte af ham, ikke med ham, men af ham. Fordi Rothstein var så dum!

Lasermanden

Pressen — Drokles on February 17, 2007 at 4:50 am

Klaus Rothstein anmelder i Weekendavisen en bog om den svenske racist og terrorist Lasermanden, der i starten af 90′erne begik en række attentater mod udlændinge og han trækker en parrallel til Danmark. Rothstein er aldrig bleg for at politisere og han ser alt i en forestilling om en lurende racisme, der vil stikke sit irationelle hoved frem overalt, ved den mindste anledning.

Historien om Lasermanden er ganske utrolig - og det er ganske utroligt, at den er næsten glemt. Hvem går rundt og husker, at 11 udlændinge i Sverige blev skudt ned på åben gade ved 10 forskellige attentater, hvor en blev dræbt og flere indvalideret for livet? Hvem går rundt og husker at der udbrød folkestrejker blandt indvandrerne på det svenske arbejdsmarked? [som regel er det på arbejdsmarkedet strejkerne udbryder og hvis det kun er en snæver gruppe der strejker, er det lige vel flot at kalde det folkestrejker] Hvem går rundt og husker, at den unge nytiltrådte konservative statsminister, nuværende udenrigsminister, Carl Bildt, måtte holde en tale til nationen? Hvem går rundt og husker, at selv kongen udsendte en appel til befolkningen om at afstå fra racisme?

Vi sætter lige Rothstein på pause. Rothstein siger intet om Lasermanden er glemt i Sverige, som måske nok ville være utroligt, eller i Danmark, hvad der ikke er så mærkeligt. Jeg kan huske bombemanden fra 70′erne og bæmanden fra 90′erne. Jeg kan også huske bombeattetatet mod North-West Orient’s kontor ved Vesterport Station og synagogen i København i 1985. Om Sverige kan jeg huske mordet på Palme. Om det er utroligt ved jeg ikke, men jeg er ikke så præget af svenske nyheder.

Noget andet der irriterer mig ved Rothstein er hans kujonagtige usaglighed. Carl Bildts og Kongens henvendelser til nationen udlægges som nødvendige i forhold til situationen i Sverige. Men hvilken situation? En ensom galning er på fri fod, javist, men er det udtryk for noget generelt? Troede den politiske elite, at det ville have en effekt når man bad folket om at afstå fra racisme? Og hvad siger det om dømmekraften hos det svenske politiske etablissement, som Rothstein læner sig op ad i sin forståelse af den verden, der omgiver ham?

Nej, det går vi danskere i hvert fald ikke rundt og husker. vi husker heller ikke, at der længe før dramaet om Lasermanden havde været en folkeafstemning, hvor beboerne i Sjöbo Kommune afviste at tage imod flere flygtninge.Til gengæld er vi helt sikre på at vi har fat i den lange ende, mens svenskerne undertrykker en uenighed om islam og udlændingepolitik på grund af politisk korrekthed

Men bogen om Lasermanden lærer os noget andet, nemlig at svenskerne for længst har været så ekstremt dybt påvirket af racistisk retotik, vold og drab.

Uden at sige at Danmark allerede er, eller er på mod at blive, “så ekstremt dybt påvirket af racistisk retotik, vold og drab” kæder han alligevel Lasermandens Sverige sammen med Danmark. Et Sverige han ikke beskriver, men kun lader os ane. Han skriver intet direkte og har derfor kun alibi-konklusioner. Det eneste vi får at vide er, hvor godt et menneske Klaus Rothstein er, at han kan være så bekymret over den slemme racisme, der lurer overalt. Klaus Rothsteins anmeldelse hedder En fortælling om Sverige men er kun en fortælling om Rothstein.

Det viser sig i øvrigt at Lasermanden ikke er svensk, men en indvandrer.

Hvis de bare ikke var idioter II

Diverse — Drokles on November 23, 2006 at 10:34 am

I DR’s P1 debat mødte DF’s uddannelsesordfører Martin Henriksen Religionslærer Heidi Friborg Christophersen i en debat om den famøse lærebog, Os og Kristendom, for folkeskolens 5. klasse. Bogen kæder islam sammen med terror.

Jeg må sige at Martin Henriksen gjorde en udmærket figur, hvorimod religionslæreren rodede sig ud i sære argumenter. Blandt andet mente hun, at det var synd for de muslimske elever, at høre deres religion omtalt på den måde. Men hvad med børn af marxistiske forældre, de skal vel stadig lære om Gulag, eller kristne og korstoge (som jeg mener var en helt igennem god ting!) osv.

Martin Henriksen påpegede mht. til at bogen var trukket tilbage, at det ikke er unormalt for skolebøger at have politisk slagside. Således er hans eget parti blevet omtalt som nyfacistisk. Jeg har selv et eksempel fra min læreruddannelse på det samme.

Khader i flæsket på konvertiterne Jørgen Bæk og Tim J

Diverse — Drokles on November 10, 2006 at 12:34 pm

Fra JP

De Radikales udenrigsordfører kræver dokumentation for en række af religionshistoriker Tim Jensens udtalelser om organisationen Demokratiske Muslimer. Det sker i en mail til rektoren for Syddansk Universitetscenter (SDU), hvor Tim Jensen er ansat.

Naser Khader klager over religionsforskeren Tim Jensen. Khader beskylder samtidig Tim Jensen og islameksperten Jørgen Bæk Simonsen for at politisere og komme med udtalelser uden forskningsmæssigt belæg.

Og i går var Langballe i DR2’s Deadline for at forsvare de 10 mill. der er sat på finansloven til at forske i islamistisk terreor uden denne “fims af politisk korrekthed”, som Langballe udtrykte det. Overfor sad en velforberedt og kampklar Mikael Rothstein og fik ørerne i maskinen. Hvad havde han egentligt regnet med?

Oven på Jelveds udmeldning er Khaders alliance med Langballe yderst pikant.

Rothstein

Pædagogik — Drokles on October 24, 2006 at 4:41 pm

For at blive folkeskolelærer i Danmark, skal man bestå faget Kristendom og Livskundskab. I en lærebog af samme navn, der er meget benyttet på landets seminarier, har Mikael Rothstein skrevet en af artiklerne. Og det er en lang gang politiseren. Jeg skal her komme med et par eksempler.

“Man bemærker således, at det kun er bestemte aspekter ved globaliseringen, der fører til konflikt. (…) Problemet viser sig først, når levende mennesker, som ser anderledes ud, og som har et andet socialt mønster, gør deres entré i vores land.”

Igennem hele teksten er ovenstående logik styrende for Mikael Rothstein. De mennesker der er kommet til vores land, beriger det med deres kulturer og deres religion. Dette er for Rothstein en uafvendelig udvikling, som vi burde omfavne i stedet for at frygte. Det er klart at fejlslagen integration ikke har noget at gøre med de tilkomne, men kun med vores indstilling. Os og dem logikken er bærende hele teksten igennem. Det er ellers ikke en logik der passer særlig godt ind i hans argumentation, eller det vil sige; det gør den nogen gange. Der er et os når der skal placeres skyld og et dem når man skal se mangfoldighed. Dette lader ikke til at genere Mikael Rothstein når han samtidig diverter med ideen om flydende kulturer uden faste referencer.

“Kultur er ikke bestemt ved sustans, men ved forskellighed fra noget andet. Det er netop derfor det er så vanskeligt at definere den eftertragtede danskhed, og det er derfor, det er så let at opfinde kategorien “muslim”.”

Anden del af citatet er direkte absurd. At danskhed er svært at definere (som mange ting i livet) betyder jo ikke at danskhed ikke eksisterer. Endnu værre at kategorien “muslim” er opfundet. Muslim er definitionen på et menneske der tror at der Muhammed er Allahs profet!

I den første del, siger Rothstein at kulturer ikke er faste størrelser. Det er måske lidt rigtigt, skønt den muhammedanske “kultur” tager udgangspunkt i en tekst der aldrig forandres. Derfor vil jeg mene at eventuelle forskelle ikke er udtryk for udvikling men variationer over et tema. Ydermere er udvikling af en kultur ikke noget der gør den mindre væsentlig. En pointe der overses konsekvent i Rothsteins univers og leder ham til denne mærkelige konstatering.

“Det er ikke islam, som fører unge arabere eller pakistanere ind i gadebander.”

Tjah, jeg ved nu ikke…det er vel næppe rene tilfældigheder. Rothstei er dog klar over at der er visse problemer med islam, såsom fundamentalister. Så i den gængse logik kommet til at lyde

“Der er næppe tvivl om, at den neonationalistiske propaganda fra den politiske højrefløj er med til at skabe denne ideologi blandt unge mennesker med alvorlige sociale problemer. Man kan derfor sige, at den politiske højrefløjs angst for islam er angsten for et monster, man selv er med til at skabe og holde i live.”

Der er intet galt og det der er galt er højrefløjens skyld. Så lad os da blive ved danskheden (det gør Rothstein):

“For naturligvis har vi alle et kulturelt særpræg; det er f. eks. helt oplagt, at man kan tale om “europæisk kultur” i en eller anden forstand i langt højere grad, end man kan tale meningsfuldt om “danskhed”.”

Hvorfor det er sådan, får vi aldrig at vide. Det minder mig om mine dage på universitetet, hvor en af mine medstuderende, under et oplæg, får lyst til at lefle for stemningen og siger, at der jo (vi var vel alle enige) ikke eksisterer noget der er særligt dansk, måske bortset fra at drikke sig fuld og kaste op i havnen. Altså dansk eksisterer ikke med mindre det er noget negativt. En logik Rothstein kan tilslutte sig.

En eller anden nar ved navn Paden har gjort et stort indtryk på Rothstein og han henviser til hans tanker om et multietnisk samfund.

“Padens ide er grundlæggende, at mennesker kan leve i den samme fysiske verden - i det samme samfund - men alligevel befinde sig i forskellige reliogiøse verdener.”

“Der findes så at sige ingen religioner. Det, der findes, er religiøse mennesker, som organiserer sig ud fra bestemte kriterier.”

Her illustrerer Rothstein de to sidste citaters grundpointe med et eksempel på tre husmødre med forskellig religion, der køber ind i det samme supermarked, blot undgår muslimen svinekød og hinduen oksekød osv. At dette eksempels succes, hviler på en præmis om at religion er en privatsag undgår Rothstein at fortælle. Man kunne tilføre indkøbs-eventyret med en Kali-kultist, der var i færd med at kvæle flaskedrengen ude på lageret. Jeg selv ville have lagt den lille fortælling hos materialisten, hvor en ung muslimsk mand er i færd med at handle ind til sit trotylundertøj.

“En tekst er intet i sig selv, men får den betydning, som dens brugere tillægger den,”

Ha, ha, ha, ha, ha, ha, ha, ha, ha! Det er der sikkert en del dansklærere der er uenige i. Tænk at en mand der sidder og forfatter en længere artikel til en lærebog kan lukke den slags ud. Men måske er det forklaringen på at han skriver hvad han gør. Teksten har ikke mening og det kan m,an jo give ham ret i. Derfor er det vel helt i sin orden at han slutter af mad at svigte de muslimske piger hvis seksualitet gennem sløret skal regnes som en uren andethed.

“De [muslimske piger, der bære tærklæde] nægter at lade omgivelserne diktere normerne for deres seksualitet, som reserveres strengt til privatlivet.”

Herefter følger en muslimsk piges fortælling om velsignelserne ved tørklædet. At vold mod kvinder stiger i takt med tilhyldningen af dem, bliver ikke nævnt.

Monokultur kører på WordPress