På venstrefløjen er det et etableret faktum at Israel er en illegitim stat og at Mellemøstens og endda en del af den islamiske verdens problemer og vrede naturligt har rod her. Og da intet og ingen jo kan være værre end det onde selv så hopper man tossegodt ombord med hvem som helst der vil “udfordre Israels hegemoni”. Men man burde måske se lidt mere på sine kæmpende mørklødede kammerater for at forstå Israels handlinger og påståede paranoia. Jerusalem Post

Germany has banned the Frankfurt-based Foundation for Human Rights and Freedoms and Humanitarian Relief (IHH) because it “fights against Israel’s right to exist.”

“Organizations that operate from German soil, directly or indirectly, with the aim of fighting Israel’s right to exist, have forfeited their right to freedom of association,” Germany’s Interior Minister Thomas de Maiziere said on Monday.

Og USA overvejer ligeledes et forbud mod IHH også ifølge Jerusalem Post

The US State Department is considering adding Turkish Muslim charity organization IHH (The Foundation for Human Rights and Humanitarian Relief) to the list of foreign terrorist organizations, Fox News reported Thursday. The report came after the organization financed and operated the Gaza-bound Mavi Marmara on which nine people were killed in a confrontation with IDF soldiers.

(…)

Despite some resistance from within the Obama administration, Fox News sources said that sections of the US Treasury Department are actively investigating the Turkish Muslim charity organization in an attempt to list it as a terror group. The Treasury Department has voiced worries about IHH with Turish officials in the past, yet refused to comment on the alleged considerations.

Modstanden i det Hvide Hus mod officielt at knytte IHH til terror bunder nok i de potentielle udenrigspolitiske forviklinger da IHH flyder tæt sammen med den tyrkiske regering ifølge New York Times

The Turkish charity that led the flotilla involved in a deadly Israeli raid has extensive connections with Turkey’s political elite, and the group’s efforts to challenge Israel’s blockade of Gaza received support at the top levels of the governing party, Turkish diplomats and government officials said.

The charity, the Humanitarian Relief Foundation, often called I.H.H., has come under attack in Israel and the West for offering financial support to groups accused of terrorism. But in Turkey the group has helped Prime Minister Recep Tayyip Erdogan shore up support from conservative Muslims ahead of critical elections next year and improve Turkey’s standing and influence in the Arab world.

Det overvældende had til de jødiske folk i den muslimske verden bliver for venstrefløjen til en bizar bekræftelse på deres egen uerkendte antisemitismes rigtighed. Og så lader de sig lystigt lokke med på en hvilken som helst galaj i et selvbedragerisk nødhjælpsskjul. Men selv om millionen stehen hinter antisemitismus bliver man ikke godere af at skjule sig bag en dåse majs med overskredet udløbsdato.

Guardian fortæller en typisk vesteuropæisk historie

If there were a general election tomorrow, 35% of voting Muslims (meaning those Muslims who claim they are more likely than not to vote) would vote Labour. This compares with 22% of voting Christians and 23% of the entire voting population. By comparison, whereas 30% of the voting population would tick the Conservative box, only 13% of voting Muslims would do so.

Polling questions are liable to misinterpretation so the same question was tackled from different angles. The results concurred. Only one in 20 of those who call themselves Muslim say that they “generally” consider themselves to be Conservative compared, with 42% who consider themselves Labour (the national figures are 23% Conservative and 28% Labour). Similarly, 49% of Muslims claim they feel that the Labour party has been most friendly towards the Muslim faith over recent years, compared with 6% who think that the Conservatives have been.

The narrative appears to receive a dent when data show that a fifth of Muslims think Labour has been least friendly towards the Muslim faith over recent years. However, given that more Muslims (nearly a quarter) think the Conservatives have been the least friendly party, despite the fact they haven’t really been in a position to do anything, the dent appears illusory. In spite of everything, Labour appears to remain the natural home for British Muslims.

Fra Telegraph

The Islamic Forum of Europe (IFE) — which believes in jihad and sharia law, and wants to turn Britain and Europe into an Islamic state — has placed sympathisers in elected office and claims, correctly, to be able to achieve “mass mobilisation” of voters.

Speaking to The Sunday Telegraph, Jim Fitzpatrick, the Environment Minister, said the IFE had become, in effect, a secret party within Labour and other political parties.

“They are acting almost as an entryist organisation, placing people within the political parties, recruiting members to those political parties, trying to get individuals selected and elected so they can exercise political influence and power, whether it’s at local government level or national level,” he said.

“They are completely at odds with Labour’s programme, with our support for secularism.”

Mr Fitzpatrick, the MP for Poplar and Canning Town, said the IFE had infiltrated and “corrupted” his party in east London in the same way that the far-Left Militant Tendency did in the 1980s. Leaked Labour lists show a 110 per cent rise in party membership in one constituency in two years.

In a six-month investigation by this newspaper and Channel 4’s Dispatches, involving weeks of covert filming by the programme’s reporters:

• IFE activists boasted to the undercover reporters that they had already “consolidated … a lot of influence and power” over Tower Hamlets, a London borough council with a £1 billion budget.
• We have established that the group and its allies were awarded more than £10 million of taxpayers’ money, much of it from government funds designed to “prevent violent extremism”.
• IFE leaders were recorded expressing opposition to democracy, support for sharia law or mocking black people. The IFE organised meetings with extremists, including Taliban allies, a man named by the US government as an “unindicted co-conspirator” in the 1993 World Trade Center bombing, and a man under investigation by the FBI for his links to the September 11 attacks.
• Moderate Muslims in London told how the IFE and its allies were enforcing their hardline views on the rest of the local community, curbing behaviour they deemed “un-Islamic”. The owner of a dating agency received a threatening email from an IFE activist, warning her to close it.
• George Galloway, a London MP, admitted in recordings obtained by this newspaper that his surprise victory in the 2005 election owed more to the IFE “than it would be wise – for them – for me to say, adding that they played a “decisive role” in his triumph at the polls.

Mr Galloway now says they were one of many groups which supported his anti-war stance and had never sought to influence him.

Hvorledes gik det dog til at lige netop Labour er udsat for dette? Fra Daily Mail

Labour encouraged mass immigration even though it knew that voters opposed it, Whitehall documents confirmed yesterday.

The Government said the public disagreed with immigration because of ‘racism’ and ministers were told to try to alter public attitudes.

The thinking on immigration among Labour leaders was set down in 2000 in a document prepared for the Cabinet Office and the Home Office, but the key passages were suppressed before it was published.

The paper was finally disclosed under freedom of information rules yesterday. It showed that ministers were advised that only the ill-educated and those who had never met a migrant were opposed to immigration.

They were also told that large-scale immigration would bring increases in crime, but they concealed these concerns from the public.

Sections of the paper, which underpinned Labour policies that admitted between two and three million immigrants to Britain in less than a decade, have already been made public.

These have showed that Labour aimed to use immigration not only for economic reasons but also to change the social make-up of the country.

Fuller details released yesterday showed that Tony Blair’s ministers opened the doors to mass migration in knowledge of public opposition and with the view that those who disagreed with them were racists.

Labour’s accusation that opponents of immigration are racist has been dropped over the last two years as it has become clear that former Labour voters in party heartlands have been turning to the far right British National Party.

Ministers accept there is frustration at the loss of jobs to migrants and pressure on public services.

Yesterday Shadow Home Secretary Chris Grayling said: ‘The Government has simply not been telling the truth about its policies on immigration.

‘More and more evidence is now emerging to show that they deliberately planned a big jump in immigration for their own political purposes.

Når man nærer slangen ved sit bryst. Men ikke det er en ganske typisk vesteuropæisk historie, hvor De Internationale med større eller mindre held har forsøgt det samme demografiske attentat på Nationen?

Nyt fra multikulturens virkelighed. Fra Ekstrabladet:

Den 22 år gamle kristne butikskejer Imran Masih fra forstaden Hajvairy i byen Faisalabad i Pakistan er blevet idømt livsvarigt fængsel for at have afbrændt flere sider, som han hev ud af en koran, oplyser flere norske medier.

Ejeren af en nabobutik skal have beskyldt Masih for at have afbrændt sider fra koranen i juli sidste år - en handling den kristne butiksejer nægter at have udført.

Pakistan - what a place.

—————————————————————————-

Indeed

Nyt politisk parti ser dagen, og det er med fed streg under politisk, da islam jo ikke kan eller vil skelne mellem politik og religion. Dermed mener jeg på sin vis, at partiet har ret når det på sin Facebook side: http://www.facebook.com/group.php?gid=149513552209 skriver at det er et politisk parti. Men kun ud fra den anskuelse, at islam ikke er en religion, men en ideologisk bevægelse. Lidt besynderligt er dog påstanden; at partiet ikke er islamisk, ud fra devisen om at der ikke er nogen religion der hedder “muslim”.

Som græsrodsbevægelse er vi en folkelig bevægelse, og ikke et religiøst parti. Der er ingen religion der hedder “muslim”, men der er en masse mennesker der på baggrund af deres tro er muslimer.

Det ville svare til at lave et parti: Danmarks kommunister - men stædigt fastholde at partiet intet har med kommunismen at gøre. Noget barokt synes jeg…

I preamblen til deres partiprogram får vi at vide, at danskerne, og DF i særdeleshed, har ekskluderet muslimerne og at alle problemer bunder i diskrimination og måden vi omtaler muslimer på. Lige præcis denne måde at iscenesætte problemerne på går under betegnelsen “campusradikalisme”, dvs. en universitets-subkultur der udspringer fra multikulturalismen og hvis sprog er “politisk korrekthed”. Disse muslimer har hørt godt efter, da den akademiske venstrefløj udråbte dem til offergruppe numero uno.

MISSION:

1)
At sætte Dansk Folkeparti uden for indflydelse i dansk politik

2)
At skabe en tydelig, reel og samlet opposition der evner at vinde næste valg.

DET ER VORES KRAV AT EN SAMLET OPPOSITION KOMMER MED:

A)
Et udspil der sikrer at udgangspunktet for fremtidens politik i Danmark er respekt for det enkelte menneske og omsorg for menneskets trivsel.

B)
Et udspil der sikrer medindflydelse for ALLE borgere i Danmark og ikke går på at ramme minoriteter for at fiske stemmer fra majoriteter i samfundet.

C)
Et udspil der garanterer en reel ligestilling for alle hvad angår socialpolitikken, uddannelsespolitikken, arbejdsmarkedspolitikken, retspolitikken og udlændingepolitikken.

Hvad menes der med reel ligestilling? Det eneste man kan stræbe efter er formel ligestilling. Selve menneskets natur afviser den reelle ligestilling. Danmarks muslimer går det totalitæres ærinde.

Vi forlanger samtidig at en samlet opposition erkender og respekterer at nutidens Danmark er et multikulturelt land, hvilket kræver at man tilrettelægger og gennemfører en politik der tager sit udgangspunkt i rummelighed og beskytter minoriteters interesser.

Vi vil generelt forholde os særdeles kritiske over for den tiltagende diskrimination der finder sted i Danmark og samtidig forlange at forskelsbehandling erstattes med ligestilling. Følelsen af ligeværd er en vigtig nøgle hvis man ønsker et velfungerende samfund hvor alle vil tage medansvar for at samfundet udvikler sig positivt. Vi skal alle kunne være glade for at bo i Danmark og vi skal alle kunne føle os inkluderede.

Av for satan! Sikke en ordentlig en på føleren. Når jeg hører den slags præk er det som om nogen hamrer mig i ansigtet med en jernstang.

Vi vil kunne se en tydelig forskel på den politik VKO fører i dag i forhold til det politiske udspil en samlet opposition melder ud.

S og SF kan godt ophæve deres “forlovelse” og gå ind arbejdet med at udarbejde et SAMLET udspil fra HELE oppositionen. Vi har ikke brug for at 2 partier fører blokpolitik internt i oppositionen.

Vi vil også gerne sende alle partier en hilsen og sige at det er slut med at muslimske medborgere leverer stemmer til partier som i løbet af en valgperiode medvirker til at gennemføre love der diskriminerer os eller etniske minoriteter.

Vi vil som sagt se tydelige forskelle på den politik der føres i dag og den politik oppositionen ønsker at føre.

Er forskellen ikke tydelig nok stiller vi selv op til et kommende folketingsvalg, og det skal ikke opfattes som en tom trussel fra vores side. Der er allerede for 1 uge siden afsendt en anmodning om godkendelse af partinavn og vælgererklæring, og denne er af Indenrigs- og Socialministeriet videresendt til behandling i Valgnævnet.

Gør det klart at “vores stemmer har en pris” - vi garanterer for at det kan betale sig at lære den sætning udenad!!

Den der hverken tager stilling eller melder ud får heller ingen medindflydelse - regn med at Danmarks Muslimer både tager stilling og melder ud.

Første stillingtagen og udmelding er et krav om at oppositionen samler sig og arbejder på et fælles alternativ til VKO-blokken. Vi har tænkt at invitere os selv til kaffe og en fornuftig snak på Christiansborg

ERKLÆRING OM STØTTE: Vi vil samtidig gerne helt klart melde ud at vi helhjertet påskønner og støtter op om det store arbejde som Danmarks Løver udfører for at sætte Dansk Folkeparti uden for indflydelse

Jeg undskylder for grammatikken, men det er altså ren copy/paste. Lad mig oversætte denne omgang paranoids sludder, socialistiske paroler, og mafioso-snak:

På gebrokkent dansk: Det er samfundets skuld!

Bemærk partinavnet; det hedder ikke “Danske muslimer”, og det er ikke nogen tilfældighed. Ummaen tager ikke udgangspunkt i noget geografisk lokale.

Weekendavisen er noget af det absolut mest læsværdige i Danmark. Selv på en dårlig dag er der noget godt at læse. Men man undres nogle gange over de mennesker de sætter til at anmelde bøger (Klaus Rothstein!). I denne uge anmelder på den ene side Peter Tudvad Jens Engbergs bog om Frederik IV “Den Standhaftige Tinsoldat” velsagtens fordi han ved noget om emnet.

Alt i alt tør Engberg konkludere, at Frederik VI var “en elendig konge, som blev Danmarks ulykke”. Det er der bare ikke så meget nyt i, da mange før ham har konkluderet det samme, selvom Engberg sikkert gør det mere kategorisk end nogen anden. Og det er der heller ikke noget nyt i, for at sætte Engberg til at skrive Frederik VI’s biografi er ikke stort bedre end at sætte Frank Aaen til at anmelde en biografi om Pia Kjærsgaard Eller Søren Krarup en om Hal Koch.

Og så går Tudvad på en vel rigelig sarkastisk facon (man aner desværre akademisk rivalisering eller ringeagt) i gang med at problematisere Engbergs udlægninger af Kongens skriveforbud mod A.S. Ørsted, ræsonet bag helstaten, Kongens magtbegrænsninger i forhold til højesteret og minder om Kongens beskyttelsen af de i nogle kredse ikke alt for populære jøder. Og han vender sig imod Engbergs domme over historien set med nutidens briller, som han endda citerer samtidige vidners opfattelse af Kongens lovgivning, som modsvar til Engbergs konklusioner. Om det forholder sig sådan med Engbergs værk som Tudvad beskriver kan vi jo kun tage hans ord for - sådan er anmeldelser - men det er ubetvivleligt en fagmand, der anmelder.

På den anden side anmelder Louise Windfeld-Høebarg Duncan McCargos “Tearing Apart the Land” om de muslimske seperatister i Thailand.

Det er efterhånden blevet en fasttømret opfattelse i Vesten, at når muslimer gør oprør eller begår terrorhandlinger, så er de fundamentalister, der vil dræbe de vantro og indføre et verdensomspændende kalifat. Men sådan forholder det sig naturligvis ikke. Det er den forholdsvis ukendte konflikt i det sydlige Thailand et lysende eksempel på.

Hurra, lad propperne springe for de lysende eksempler på ikke-fundamentalister, der helt velforvaret skærer hovederne af skolepiger eller brænder mennesker levende.

Man kan dvæle meget ved formuleringer, som “en fasttømret opfattelse i Vesten“, der afmonterer virkeligheden, muslimer der “gør oprør“, der legitimerer mere end det kan bære og det i den forbindelse sigende “handlinger” koblet på terror, der i denne sammenhæng har en lille, men distinkt relativerende effekt. Men det gør jeg ikke.

I stedet er det den midterste sætning “sådan forholder det sig naturligvis ikke“, der er kernen. Hvis ikke der er tale om et stråmandsargument ved at vi er nogle, der påstår at enhver konflikt indeholdene en muslim er et udtryk for Jihad så er der vel tale om en påstand om at det lysende eksempel i Thailand er udtryk for, hvad man kan betegne som en tendens i terror begået af muslimer. Hvorfor forholder det sig ikke sådan? Hvad ved hun om det? Og hvorfor er det naturligvis Koranens krigs-, erobrings- og  voldbud taget i betragtning? Intet demonstrerer hun til underbygning af det udsagn. HVis hun havde haft mere viden ville hun vide, hvor begrænset hendes viden var og nøjedes med at sige noget i stil med at konflikten i Thailand ifølge denne bog har sin kerne i politik frem for religion.

I tilfældet Thailand, skriver Windfeld-Høeberg,

…er der ikke tale om hellig krig. Muslimer mod buddhister. Nej, skriver McCargo, det handler om identitet og diskrimination og derfor er konflikten politisk. (…) Islam er det der samler oprørene.

Jeg er lidt af en fan af at man kan aflyse en årsag med henvisning til en anden. Hans dårlige helbred havde ikke noget med hans rygning at gøre, hvis han også spiste fed mad. Påvisningen af andre komplekser i en konkret konflikt betyder ikke at der en kerne. Beviset for påstanden om at det ikke handler om islam i Windfelt-Høebergs anmeldelse er at de muslimske oprørere ikke er en del af Al Qaeda og at de ikke har angrebet feriemålet Phuket. Kan vi så konkludere at der er tale om Jihad, hvis Phuket en dag skulle blive målet for en større terrorhandling? Men den lakmusprøve skal ikke bruges til andet end at slynge ud med største selvfølgelighed; “Det giver god mening...”. Man kunne jo indvende at der kunne være taktiske overvejelser om, hvis vrede “oprørerne” ville vække med et angreb på udenlandske turister i Phuket eller på hvilket niveau de ville holde konflikten. Og der kunne være modstridende opfattelser og interesser mellem de lokale “oprørere” og Al Qaeda der hindrede et samarbejde. Både Stalin og Mao drømte om den verdensomspændende kommunisme, men venner blev de aldrig. Handlede kommunismen så ikke længere om imperialisme og diktatur?

Netop Louises opfattelse af få mening grebet ud i den blå luft afslører at hun ikke har sat sig ind i hverken islamister, terrorisme, Thailands historie eller andet relevant. Hun fortæller os intet andet end at hun er blevet besnæret af en tilsyneladende velargumenteret bog, men er derfor helt på bar bund i at forhold sig kritisk til dens indhold. Hendes anmeldelse er spild af min tid (nåeh lidt sjov har den jo givet mig) for man aner ikke om bogen er saglig eller apologetisk.

Hvis man hører til dem, der mener at Jyllands-Postens Muhammedtegning og Dansk Folkepartis tone i debatten radikaliserer muslimer er perspektivet mere end skræmmende, som artiklen konkluderer; “Muslimer kan godt gøre oprør uden at være fundamentalister“. Så hvor slemt kan det så blive, hvis det endnu blot handler om utilfredshed? Islam er det der samler oprørene så….

Fra Politiken

»Der er ikke andre veje til frelse og til at undgå denne undertrykkelse og dette tyranni, medmindre I seriøst forbereder jer på hellig krig i Allahs navn og bærer jeres våben imod de nådesløse brutale indvandrerbøller«, siger Abu Yahia Al-Libi i videoen til Kinas muslimske minoritet, uighurerne.

Indvandrerbøllerne er de klassiske kinesere, som med vanlig arrogance

Men almindelig arrogant kinesisk praksis er ikke konfliktens kerne. Den er etnisk, national og religiøs, som disse grusomme billeder viser.

Denne vrede og ganske foragt for tilfældige mennesker er ikke fortællingen om et fjernt gammelkommunistisk centralistisk styres ufølsomhed. Det er fortællingen om det multietniske sammenbrud i den moderne verden. Kvinden, som 1:20 tæsker løs på en sagesløs er formummet og sandsynligvis derfor muslim. At den eneste kvinde, som deltager i volden er formummet er ikke en tilfældighed. Islam, formummelse og ukontrolleret had og vold er uløseligt forbundne.

Kinas gryende åbenhed og omfavnelse af udvikling er for alvor stødt på globaliseringens problemer.

Googler man Bangladesh får man på det danske Wikipedea at vide at “Bangladesh er et moderat muslimsk land uden voldsom religiøs fundamentalisme.” uden en egentlig uddybning af, hvad det vil sige. Det kan man til gengæld få på Islam Watch

Bangladesh is on her way to become a ‘Talibanistan’ and the state religion Islam is helping the process by killing and displacing minorities, be it the Hindus, Christians, Buddhists or Animists. Islamic extremists often target temples, churches, and libraries etc. of minorities in an effort to eradicate their cultural memory. Islamic extremists have already formed a shadow government in Bangladesh. Roads of Bangladesh are shacked with the slogan “We are Taliban and Bangla Will be Afghan”. It’s long since democracy had died in Bangladesh and the Islamic theocracy had triumphed. In the near future, Bangladesh will become a major threat to world peace and security.

Ethnic cleansing of Minorities in Bangladesh (then East Pakistan) started in 1946 with the infamous Noakhali carnage (10th October 1946). In the full-moon night of Kojagari Lakshi Puja (a Hindu festival), 218 Hindus were slaughtered, over 10,000 Hindu houses were looted, more than 2000 Hindus were forcibly converted to Islam and several thousand Hindu women were raped and hundreds of Hindu temples were destroyed. The sad part is that Mr. Burrows, the then Governor of state, said that it was only natural that Hindu women would be raped by hundreds of Muslims because they are prettier than Muslim women (Roy, 2007, p. 120,165).

During the infamous genocide of 1971, which continued for nine months, by the then Muslim East Pakistan Army, up to three million Bangladeshis were slaughtered, ten million Hindus fled as refugees to India (Kennedy, 1971, p. 6-7) and two hundred thousand women were raped (Roy, 2007, p. 298). The neighboring Muslims of the Hindu families use to mark a yellow “H” on the Hindu houses to guide the marauding army to their targets like the Jewish holocaust (Schanberg, 1994). The bulk of the victims of the 1971 East Pakistan holocaust were Hindus, about 80%, followed by Muslims (15%) and Christians (5%) (Roy, 2007, p. 312).

Minority oppression has increased tremendously after the October 2001 National Election in Bangladesh. The thugs of the pro-Islam Bangladesh Nationalist Party and their Islamic ally, Jamaat-e-Islami, beat up the Hindus, Christians and Buddhists. Their political involvement is strongly opposed by the nationalist-Islamist political parties, with many Hindus being prevented from voting in elections, through intimidation or exclusion from voter-lists (The Daily Star. January 4, 2006). Often the Hindus are warned that if they want to vote their women would be violated; they would be made to leave Bangladesh. A third method is physically preventing the Hindus from voting. The nationalist-Islamist party thugs act as vigilantes to prevent Hindus from going to polling centers, mainly in rural areas (Roy, 2007, pp. 359, 152). The government does nothing to ensure a free and fair election.

Kidnapping and rape of women and children, forced marriage of minor girls, extortion of money as Jizya tax, forced conversion and murder of members of the minority communities are a day-to-day happening. Hindu widows are often forced to kill one of her cow by her own hand, cook the beef and eat it and become Muslim (Roy, 2007. p 120,125).

Many families migrate out of their “Homeland” since time immemorial for physical safety. And there is no end in sight. It is because this ‘Hindu Holocaust’ is fully intentional and approved or connived by the government, aiming to wipe out the entire minority to turn Bangladesh purely Islamic. The situation is so alarming that, while describing the plight of minorities in Bangladesh, The published an article (Nov. 29, 2003) with the heading: “Bangladesh’s religious minorities: Safe only in the departure lounge”.

Ja, der er grader af elendighed. Som moderat fysisk pres ikke er så slemt som decideret totur er et moderat muslimsk land således ikke så slemt som et almindeligt muslimsk land.

At islamisterne længe har været i krig med danskerne ser man tydeligt ved de mange terrorsager, som politiet har forhindret og at muslimerne længe har været i gang med at vælge side ser man tydeligt når HuB samler tusind mennesker på Nørrebro (rekruteret lokalt!) Så sent som i går demonstrerer Mikael Jalving på sin blog at Islamisk Trossamfund stadig holder ved deres opfordring til at muslimer ægger deres drengebørn til den kommende krig mod danskerne.

En anden side af den krig beskrev Kasper Støvring meget præcist i sin kronik i Jyllands-Posten, hvor vinklen mest var på det, som Wilders ville kalde Fitna, nemlig muslimske bølleoptøjer og kriminalitet.

Alting skrider, og det betyder, at alting eskalerer, og at kulturkonflikter som ovenstående når som helst kan bryde ud igen. De er latente konflikter, og den næste konflikt bliver værre end den foregående. Urolighederne i vinterferien sidste år med de mange brandstiftelser blev overgået af bandekrigen.

For der er netop kommet et etnisk element ind i konflikten. Sondringen mellem ”dem” og ”os” blev helt tydelig, og grupper begyndte at hverve ud fra disse kriterier. Rockerne skrev deres berygtede, men velartikulerede ”Sjakalmanifest” med stor sans for konfliktens kulturelle karakter. Det handler også her om identitet.

Manifestet spiller på, at bestemte indvandrere længe har hadet ”os”, danskernes livsstil og land. ”Dem mod os” har altså været kendt længe. Men det alvorlige ved konflikten er, at mange nu vælger side, fordi de kan identificere sig etnisk og kulturelt med en af grupperne. Vi risikerer derfor at få en ”os mod dem”-konflikt, som politiet med rette frygter. Det vil nemlig blive en kamp mellem majoriteten og minoriteten.

Selv om man ikke i sig selv kan lodde folkestemningen i gangstereksempler er bandekrigen et skræmmende godt eksempel fordi etniske stridigheder som regel tager sin begyndelse i gangsterverdenen. Det er nemlig her fortrolighed, det at kunne stole på hinanden i ekstreme tilfælde, som gangstervirksomhed jo er, er ekstremt afgørende for at mindske den naturlige paranoia overfor alt, der kan true ens udsatte position. Og det er her hvor vold er en naturlig del af det gængse vokabular. Sammenholdt med dagens Danmark, som Støvring præcist beskriver er der ingen tvivl om at bandekrigen er et symptom.

I en lidt anden sammenhæng citerede Claes Castholm den gamle retsfilosof Alf Ross for hvorledes civilsamfundet hænger sammen

Fra morgen til aften, skriver Alf Ross, »forløber vort liv normalt i overensstemmelse med et mangfoldigt forgrenet sæt af handlemønstre, der er fælles for samfundets medlemmer, fordi de har deres rod i en fælles retsorden. De bestemmer vort handleberedskab og vore forventninger til andres handlemåde og udtrykkes i forestillinger om pligter, krav, rettigheder, myndighed, kompetencer m. v. De er den nødvendige forudsætning for ethvert fredeligt samliv, for uden dem ville man aldrig vide, hvad man kunne forvente fra sine medmenneskers side. Tilværelsen ville blive en kaotisk følge af overraskelser og chok, en stadig kamp af alle mod alle«.

Castholm bruger det til et angreb på Tøger Seidenfadens tendens til at stille sig over loven i sin egen forståelse af, hvad der er rigtigt. Men definitionen af civilsamfundet viser også, hvor meget vi hænger den gensidige tillid op på i vores hverdag og hvor lidt der skal til for at underminere den. Samfundet eksisterer i en fælles forståelse, overenskomst og interesse. Brydes dennne kæde er der kaos.

Vi står i en gryende erkendelse af at frihed og sammenhold ikke er noget man bare trækker veksler på, men er noget vi hele tiden skal bygge op og forsvare nidkært. Hvor almindelig den erkendelse efterhånden er udtrykkes f.eks klart i at de relevante myndigheder og dertil hørende eksperter benægter at bandekrigen har et race-element (race deres gamle og løgnagtige vaneudtryk for etnicitet og kultur) netop af frygt for at man tvinger folket til at vælge side, som Støvring advarer om.

Mange er nu allerede begyndt at vælge side og det er ikke bare det at Socialdemokraterne og Socialistisk Folkeparti har åbnet øjnene på klem og har luftet tanken om repatriering. Ikke bare det at debatterne har ændret sig i læserbreve og kommentarspor og ikke bare det vi vel alle har oplevet nemlig at vi selv og vores nærmeste anskuer tingene lidt anderledes og taler lidt anderledes dag for dag. Men der sker også noget reelt. Jeg begyndte for et års tid siden at fornemme og det har andre sikkert også gjort, at flere i det stille flirtede med tanken om bevæbning, som noget uundgåeligt. For nogle skræmmende for andre konstarende og andre igen, som nærmest befriende. Og Politiet optrevler stadigt flere store våbensager. Men hvor mange sager er der ikke optrævlet? Almindelige danskeres hemmelige bevæbning er vel sværere at holde øje med end lukkede islamiske miljøers afgrænset, som de er og centreret omkring moskeer.

Jeg læste for et par år siden et interview med en amerikansk kommentator (sørens om jeg kan huske hvem), der kun havde hån tilovers for tanken om Eurabia. Han mindede om at det var Europa, der havde underlagt sig hele verden i kolonitiden med en selvfølgelig overlegen styrke og at det var Europa, der havde industrialiseret massemordet. På den lange bane er Europa (og selvfølgelig Japan) en voldsom styrke, der kastede Verden ud i to enorme krige, hvis afvikling ingen andre havde den ringeste indflydelse på og hvor man bekrigede hinanden på de kontinenter, hvor man så det for godt uagtet den lokale mening. Disse kriges omfang gav Europa et chok og en identitetskrise, som vi stadig lider under og den umiddelbare reaktion var selvkritik og selvhad, som banede vejen for en abnorm dyrkelse af objektive idealer vi pålagde os selv at bære for hele verden. Men den reaktion er kun på den korte bane for den opstod i generationerne, der havde oplevet krigen og blev videregivet i en forkvaklet form til deres børn, der trak på en forfejlet opfattelse af kristen tradion at martre sig selv ud af synden. For de senere generationer er krigene blot en del af en meget lang og rig historie at forholde sig nøgternt til. Og byrden af selvmartingen begynder at vise sig umulig og uretfærdig at bære. Fornægtelsen af nationen og kulturen har på ingen måde fået dem til at gå væk. Og hans opfattelse var at de muslimske miljøer ikke skulle undervurdere Europas faktiske styre og konsekvens i deres sædvanlige misforståelse af høflighed for svaghed. Enden kunne meget vel blive at myndighederne til slut så sig nødsaget til at bruge alle sine ressourcer på at evakuere de muslimske befolkninger hjem i sikkerhed fra det europæiske kontinent.

Der var flere, der bed mærke i reaktionen mod en flok muslimers protest mod en parade i Luton i marts for hjemvendte soldater fra Irak og så det, som et tegn på at noget er ved at ændre sig.

En mand i blå jakke giver muslimerne “fingeren” 0:51  og nogle af de forbipasserende standser op. En ældre mand går i raskt tempo direkte over til muslimerne, som om han vil slå, men nøjes med en sikkert fordømmende bemærkning og en passende gestikulation, som politiet viser ham væk. Andre og yngre mennesker har også noget de vil fortælle muslimerne på nært hold, men de skal nu holdes og skubbes væk af politiet og en af de passerende trækker endda en anden væk (i sikkerhed) fra politiet på samme måde, som man ser det ved demonstrationer og ballade foran værtshuse blandt venner, der ser efter hinandens interesser. Mange har efterhånden standset op og de muslimske råb bliver overdøvet af de engelske, hvor “Go home!” høres ofte. 1:28 viser en politibetjent muslimerne vejen med sin pegefinger.

Det tog altså 37 sekunder fra den første protestreaktion overfor muslimerne til myndighederne ikke længere kunne beskytte dem mod folket og valgte at evakuere dem - om ikke hjem så ned af en sidegade. Her kunne de så stå betuttede, nogle duknakkede med hænderne i lommen i ly af to politikæder adskildt af en længere bufferzone og høre “We pay your benefits!” og fodboldsange om “En-geland!“. Og Politiet måtte lægge øre til beskyldninger om at være på den forkerte side af et folk, der trods alt respekterede deres arbejde.

Den socialdemokratiske trut Yildiz Akdogan havde i fredagens Weekendavisen et interview med den amerikanske forfatter Sherry Jones, der skrev bogen Medinas Juvel og nu fortsættelsen Arven Efter Muhammed. Akdogans troskyldige nysgerrighed afdækker noget underholdende, men også lidt foruroligende sludder

Ifølge Sherry er det aldersfikserede fokus på Muhammed og hans koner ret misforstået - især hvad angår ægteskabet med Aisha . Hun mener, at de, der beskylder Muhammed for at være pædofil tager fejl - ægteskabet var en politisk alliance mellem ham og hans bedste ven Abu Bekir, som er far til Aisha .

»Hvis han var pædofil, kunne han have giftet sig med mange andre små piger, men det gør han ikke. Han gifter sig også med nogle, han ikke engang har set - det er udelukkende et spørgsmål om politiske alliancer. Ifølge nogle lærde, gifter profeten sig jo også allerede med Aisha , da hun var seks år, men han fuldbyrder først ægteskabet, da hun er ni år.«

Det springende punkt for påstanden om Muhammeds pædofili er ikke indgåelsen af ægteskabet, hvis motiver man kan spekulere i så tosset man vil, men fuldbyrdelsen af ægteskabet. Hvad skulle det til for? Øjensynligt er svaret for ligetil, hvorfor historien skal ændres så Jones kan fortælle om Aishas ”..kamp for kærlighed, men også en kamp for kærligheden til islam”

- Men i din bog er hun ældre end ni…?

»Ja, hun er 14 år, og grunden til, at jeg lod hende være det, er blandt andet research og en samtale med min professor i arabisk. Her jeg fik at vide, at man ikke har samleje med pigerne, før de har fået deres menstruation.«

- Hævede du hendes alder for at gøre ægteskabet mere »legitimt« set med nutidens øjne?

»Nej, det er, fordi jeg ikke tror på, at Muhammed vil være sammen med en pige på ni år. Det passer ikke med den person, jeg havde lavet research på. Jeg forholder mig til argumenterne fra de muslimske lærde, som mener, hun må være mindst 15 år. Aisha var på slagmarken med Muhammed, og reglen sagde, at man skulle være 15 år for at deltage. Desuden har jeg læst, at inden for arabisk numerologi læses 6 som 16 og 9 som 19. Jeg valgte et mellemtal, og det blev så 14 år.«

Muhammed var ligesom ikke typen på en pædofil og ulemaen har givet taget fejl af tallene og nedskrevet hendes alder med drastiske ti år! Måske fordi de mente at det passede glimrende på den person, som de havde “lavet research på”?

I »Arven efter Muhammed« er Aisha omkring 19 år. Hun har mistet den, hun elsker, men samtidig er hun indblandet i magtkampen om, hvem der skal være profetens efterfølger. Hun spiller en afgørende rolle i opgøret mellem sin far og profetens fætter Ali. Valget bliver ikke svært for hende, hun hader Ali.

Her bliver det lidt forvirrende for Aisha var gift med Muhammed i 9 år (eller var det 19 år? For i så fald var Muhammed 72 år da han døde og ikke, som de fleste heriblandt Jones selv ellers har hævdet 62 år), men det stemmer dårligt overens med påstanden om af hun skulle være omkring 14 år da de blev gift. Hvis man læser Encyklopædien får man bekræftet den traditionelle opfattelse af Aishas alder da hun døde

‘Aisha bint Abi Bakr, 611-678, en af profeten Muhammeds hustruer. Hun blev enke som 18-årig og tog siden aktivt del i det religiøse og politiske liv. I arvefølgestriden efter mordet på Uthman, den tredje rettroende kalif, kæmpede hun mod Ali, som hun holdt ansvarlig for mordet, men blev i 656 besejret i et slag (Kamelslaget) nær Basra. Aisha menes at have haft stor indflydelse på Muhammeds liv.

Men ikke et ord om hendes alder ved indgåelse og fuldbyrdelse af ægteskabet med den aldrene Muhammed. Den danske udgave af Wikipedia lægger sig i tråd med Encyklopædiens udeladelse og beskriver Aisha således

Aisha bint Abu Bakr (Arabisk: ????? ???’isha, “hende som lever”, også transkriberet som A’ishah, Ayesha, ‘A’isha eller ‘Aisha, tyrkisk Ay?e, Ottomanisk tyrkisk Âi?e etc.) var en af den islamiske profeten Muhammeds koner. På islamisk skrift refereres hun ofte til ved titlen “De troendes moder” (arabisk: ??? ???????? umm-al-mu’min?n), efter beskrivelsen af Muhammeds koner som “De troendes moder” i koranen (33.6), og senere som “De trofastes moder” som i Qutb’s Ma’alim fi al-Tariq (pps6). Hun er citeret som kilde for mange hadither (traditioner omkring Muhammeds liv) med Muhammeds personlige liv som værende emne for de fleste fortællinger.

Aisha blev gift med Muhammed nogle måneder efter dennes første kones død. Hun er en kontroversiel karakter på grund af forskellige skildringer af hende i shia- og sunniudgaver af islams historie.

Det engelske Wikipedia er nu ikke i tvivl om Aishas alder da hun blev gift og ved hendes deflorering

According to the traditional sources, Aisha was six or seven years old when betrothed to Muhammad.^[1][3][4] American historian Denise Spellberg states that “these specific references to the bride’s age reinforce Aisha’s pre-menarcheal status and, implicitly, her virginity.”^[3] This issue of her virginity was of great importance to early historians who supported the Abbasid Caliphate. These historians considered that as Muhammad’s only virgin wife, Aisha was divinely intended for him, and therefore the most credible regarding the debate over the succession to Muhammad.^[3]

Aisha stayed in her parents’ home for several years until she joined Muhammad and the marriage was consummated.^{[1][3][4][5][6][7]} Most of the sources indicate that she was nine years old at the time, with the single exception of al-Tabari, who records that she was ten.^[3]

Og lidt mere udførligt fra Answering Islam, der citerer kilderne overvældende

From the hadith of Bukhari, volume 5, #234

“Narrated Aisha: The prophet engaged me when I was a girl of six. We went to Medina and stayed at the home of Harith Kharzraj. Then I got ill and my hair fell down. Later on my hair grew (again) and my mother, Um Ruman, came to me while I was playing in a swing with some of my girl friends. She called me, and I went to her, not knowing what she wanted to do to me. She caught me by the hand and made me stand at the door of the house. I was breathless then, and when my breathing became all right, she took some water and rubbed my face and head with it. Then she took me into the house. There in the house I saw some Ansari women who said, “Best wishes and Allah’s blessing and a good luck.” Then she entrusted me to them and they prepared me (for the marriage). Unexpectedly Allah’s messenger came to me in the forenoon and my mother handed me over to him, and at that time I was a girl of nine years of age.”

Bukhari vol. 7, #65:

“Narrated Aisha that the prophet wrote the marriage contract with her when she was six years old and he consummated his marriage when she was nine years old. Hisham said: “I have been informed that Aisha remained with the prophet for nine years (i.e. till his death).”"

Tilbage til Sherry Jones for lidt afslutningsvrøvl.

- Ja, men er det ikke lidt selvisk af Muhammed, at han forbyder sine enker at gifte sig på ny?

»Jo, det kan man godt sige. I den nye bog ser vi konsekvenserne af det. Kvinderne lider, de har hverken nogen til at beskytte sig eller nogen at elske. Muhammed gjorde det, tror jeg, for at undgå skandaler og sladder. For eksempel praler Aishas fætter Talha med, at han vil giftes med Aisha , når profeten dør. Jeg kan forestille mig, at de andre mænd i Muhammeds kreds har sagt noget lignende om de andre koner. Muhammed var jo en ældre mand, han døde som 62-årig, hvilket er en høj alder i forhold til tiden. Det var hans måde at stoppe sladderen på og beskytte sig selv politisk.«

(…)

- Betragter du hende som en rollemodel, når hun ikke er noget i kraft af sig selv?

»Igen må man forholde sig til tiden og de omstændigheder, hun levede under. For mig er hun klart en rollemodel.«

Og Muhammed selv fremstår i Arven Efter Muhammed ifølge Akdogan som “mr. Perfekt“. Arven efter Muhammed i lyset af Aisha ser nu noget anderledes ud når man læser, hvad Khomeni havde på hjertet

“A muslim man can have sexual pleasure with a little girl as young as a baby. But he should not penetrate her vaginally, however he can sodomize her”. (Tehriro vasyleh, fourth edition, Qom, Iran, 1990)

For det er jo en banal lære af eksemplet Muhammed, som Front Page Magazine gør opmærsom på

The Koran takes child marriage for granted in its directives about divorce. Discussing the waiting period required in order to determine if the woman is pregnant, it says: “If you are in doubt concerning those of your wives who have ceased menstruating, know that their waiting period shall be three months. The same shall apply to those who have not yet menstruated” (65:4, emphasis added). Allah thus gives directives for a situation in which a pre-pubescent woman is not only married, but is being divorced by her husband.

This behavior by the man whom hundreds of millions of people regard as the exemplary standard of conduct has brought suffering to untold numbers of women and girls.

One Islamic land where child marriage is common – in fact, more common than anywhere else in the world – is northern Nigeria, where Sharia is in force. The Nigerian government has tried to act against the practice, passing a law in 2003, the Child Rights Act, that set the minimum age for marriage at eighteen. Islamic clerics have been the fiercest opponents of this law: Imam Sani, a Nigerian cleric, explained: “Child marriage in Islam is permissible. In the Koran there is no specific age of marriage.” Consequently, “the Muslim clerics have a problem with this Child Rights Act and they decried it, they castigate it, they reject it and they don’t want it introduced in Nigeria.” If the government imposed the law, Sani said, “There will be violent conflict from the Muslims, saying that ‘no, we will not accept this, we’d rather die than accept something which is not a law from Allah.’”

Nigeria is made up of 36 states, of which 18 have passed the Child Rights Act; however, only one majority-Muslim Nigerian state has passed the law, and that with a change that set “puberty,” rather than the age of eighteen, as the minimum requirement for lawful marriage. The result? As many as 800,000 Nigerian women are afflicted with fistula, a disease resulting from early intercourse and pregnancy.

Nigeria is not alone, either in the prevalence of child marriage there or in attempts at reform the practice. In September 2008, Moroccan officials closed 60 Koranic schools operated by Sheikh Mohamed Ben Abderrahman Al-Maghraoui – because he issued a decree stating that marriage to girls as young as nine was justified by Muhammad’s example. “The sheikh,” according to Agence France-Presse, “said his decree was based on the fact that the Prophet Mohammed consummated his marriage to his favourite wife when she was that age.”

It should come as no surprise, then, given the words of the Koran about divorcing prepubescent women and Muhammad’s example in marrying Aisha, that in some areas of the Islamic world the practice of child marriage enjoys the blessing of the law. Time magazine reported in 2001 that “in Iran the legal age for marriage is nine for girls, fourteen for boys,” and notes that “the law has occasionally been exploited by pedophiles, who marry poor young girls from the provinces, use and then abandon them. In 2000 the Iranian Parliament voted to raise the minimum age for girls to fourteen, but this year, a legislative oversight body dominated by traditional clerics vetoed the move.” The New York Times reported in 2008 that in Yemen, “despite a rising tide of outrage, the fight against the practice is not easy. Hard-line Islamic conservatives, whose influence has grown enormously in the past two decades, defend it, pointing to the Prophet Muhammad’s marriage to a 9-year-old.” (The Times doesn’t seem fazed by the fact that “conservatives” in the U.S. are not generally advocates of child marriage.)

And so child marriage remains prevalent in many areas of the Islamic world. In 2007, photographer Stephanie Sinclair won the UNICEF Photo of the Year competition for a wedding photograph of an Afghani couple: the groom was said to be 40 years old but looked older; the bride was eleven. UNICEF Patroness Eva Luise Köhler explained: “The UNICEF Photo of the Year 2007 raises awareness about a worldwide problem. Millions of girls are married while they are still under age. Most of theses child brides are forever denied a self-determined life.” According to UNICEF, about half of the women in Afghanistan are married before they reach the age of eighteen.

Og til sidst giver vi ordet til en grådkvalt Wafa Sultan

Mehdi Motzafari advarer om det omtalte moskebyggeri i København i Jyllands-Posten

»Københavns Kommune og deres politikere er ualmindeligt naive og blåøjede, hvis de tror, at der er tale om 8bidrag fra private personer. Den iranske ambassade har været inde over processen, og derfor bliver resultatet 8ikke bare en moské, men et stort center under religiøst dække, hvor man vil se en masse aktiviteter, der kan knyttes direkte til Hizbollah i Libanon og det iranske styre. Det er i virkeligheden en gave til de folk, selv om de selv er med til at betale. København bliver et springbræt til andre steder i Europa, og jeg er overbevist om, at vi får både Hizbollah-folk, revolutionsgardister og iranske efterretningsfolk rendende rundt i centeret under dække af konferencer, kurser m.m.,« siger Mehdi Mozaffari.

»Det bliver en kæmpe opgave for de danske myndigheder at finde ud af, hvad der foregår. Hvad bliver der f.eks. undervist i? Og prøv at forestille dig, hvilken ballade det vil udløse, hvis man f.eks. siger nej til en konference?«

Alligevel fortsætter 180 Grader med at angribe Naser Khader for at være antidemokrat i deres leder under den uforskammede overskrift “Khader er en pinlig plet på det Konservative Folkepartis omdømme“, hvor

De lokale politikeres opgave er alene at tage stilling til, om der i henhold til planloven kan være indvendinger mod byggeriet, og planloven nævner intet om finansieringsgrundlag.

De Konservatives standpunkt, som formuleret af deres ordfører, er derfor - som også partiets københavnerformand, René Offersen, pointerer - at Københavns Borgerrepræsentation skal begå magtmisbrug og sige nej til et byggeri uden ringeste grundlag i de love, som politikerne er underlagt. Og i strid med landets grundlov, som i paragraf 67 garanterer borgernes “ret til at forene sig i samfund for at dyrke Gud på den måde, der stemmer med deres overbevisning”.

180 Grader overser i deres ideologiske rus at Byrådet først og fremmest skal varetage byens og borgernes interesser og derfor har rigeligt med hjemmel til at afslå fremmede magters propagandavirksomhed for så vidt, der er tale om det. Ellers ville det være en embedsmandafgørelse, der kun så på formalia. 180 Graders påstand om at man ved en afstemning i byrådet for eller imod et projekt kan stemme udemokratisk er helt ude i hampen.

At financieringen ikke står i planloven er jo uinteressant da Khader ikke har beskyldt dem for svigt, men for at være naive. Og der står Khader ualmindeligt stærkt for det Byråd, der burde kende sin by burde også undre sig over, hvorledes en religiøs minoritet med en virkelig antidemokratisk dagsorden pludselig stiller med en formue. Denne naivitet understreges ud i det absurde når Byrådet i lighed med 180 Grader fejrer denne gruppes antidemokratiske og kvindeundertrykkende propaganda, som et udtryk på mangfoldighed.

180 Grader kører altså linen ud og som med venstrefløjens hysterikere skrues, der blot op for perfiditeterne når nederlaget står for døren. Men det er ikke Khader, der er pinlig eller sunket dybt for han angriber ikke religionsfriheden, men forsvarer demokratiet mod diktatoriske staters propaganda. 180 Grader kan selv være pinlige.

Hvad er den socialdemokratiske universalløsning? Flere offentlige midler! Heureka - sådan skal islamismen bekæmpes. Fat mavesårsmedicinen. Fra Ekstrabladet:

Danmarks Socialdemokratiske Ungdom vil betale moskéen i København med statsmidler - det vil fjerne mulig ekstremisme

Det bør ikke overlades ‘mørke kræfter’ i Iran at betale for opførelsen af en muslimsk moské i Københavns Nordvest-kvarter.

- Samfundet har pligt til at tilbyde borgerne et sted at dyrke deres religion. Jeg mener ikke, vi skal lade finansieringen være afhængig af fjerne diktaturer. Vi skal oprette en folkemoské med inspiration i folkekirken, siger formanden for Danmarks Socialdemokratiske Ungdom, Peter Hummelgaard Thomsen.

- Erfaringen med den danske folkekirke er, at det er lykkedes at fjerne religiøs ekstremisme fra kirkerne. Med en statslig muslimsk folkekirke vil man på en og samme tid gøre Islam folkeligt og lukke skodderne for fanatikere, tilføjer DSU-formanden.

Alene det faktum, at kernen i luthersk kristendom ikke giver ekstremismen noget at forankre sig i, er tilstrækkeligt til at tilbagevise Peter Hummelgaard Thomsen forkvaklede logik.
Følger vi denne forkvaklede logik til dens naturlige konklusion, så bør staten finansiere scientology, hizb-ut tahir, rockerborge, kali kulten, og hvad har vi… Reelt ender det med, at alt hvad der kan svøbe sig i en religiøs kappe og samtidig udvise truende adfærd får adgang til statskassen. Anvender vi logikken kontrafaktisk, så vil det betyde at tyskerne blot skulle have statsfinansieret nazistpartiet for at undgå 2. verdenskrigs ulykker.

Gad vide hvad HTS siger til sin ungdomsformand?

Fodboldklubben Inters  træner Jose ‘I’m the special one’ Mourinho har stødt de islamiske følelser med sine udtalelser om at den ellers dygtige Sulley Muntaris præstationer er hæmmet af hans ujævne kostindtag under ramadanen. Lazios Claudio Lotito giver Mourinho ret, men en imam udtaler ifølge Tipsbladet

- En spiller, der er troende kristen, jøde eller muslim vil være et roligt psykologisk sted, og det vil hjælpe ham, forklarer Mohamed Nour Dachan.

Jeg forholder mig lidt mere tvivlende. Den ’specielle en’s’ tidligere arbejdsgiver Chelsea havde et mindre roligt møde med Forenede Emiraters Al Alhi ifølge News of the World

CHELSEA are at the centre of an FA probe after a training ground friendly turned into a mass brawl.

(…)

Incredibly the drama was played out in front of scores of children who were taking part in a Football in the Community scheme at Chelsea’s Cobham training ground.

The scenes, which were recorded by the club’s in-house TV station ChelseaTV and are now locked in a safe, were so brutal some kids fled in tears.

(…)

But trouble flared after half-an-hour when Chelsea left-back Ben Gordon was taken out by a two-footed tackle above the knee.

Although the game continued the ref was forced to abandon it when both teams began trading punches just before half-time.

Cork was put in a headlock and beaten while Jeffrey Bruma had two Al Alhi players on his back and karate kicked by another.

Chelsea’s opponents were not even allowed back into the changing rooms and were put straight on to the team bus in their kit.

Man skal passe på, hvem man spiller sammen med og hvem man spiller imod. I 2007 var den fornemme fodboldklub Liverpool i øvrigt tæt på at blive solgt til et arabisk konsortium, men blev reddet på målstregen.

Ved et tilfældigt nedslag i Politikens debatsektion d. 21 august anno domini, kom jeg for skade at udføre en helt ufrivillige sociologiske undersøgelse. Læserbrevene konvergerer om den af konservativ folkeparti søsatte dødssejler lanceret af rorgænger Khader, nemlig skuden “Burka babes be gone!”. Intentionerne bag burkaforbuddet er helt klart sympatiske, men burkaen er blot en konsekvens af et langt større problem.

Nå, men skulle begrebet ‘politiken abonnenter’ beskrives kort og præcist kan jeg anbefale følgende opslag.

Der drejer sig om fem læserbreve på en gang.

BURKA OG JOGGING

Peter Bonnén, Stormgade 35, København:

Rent æstetisk synes jeg, at burkaen pynter i gadebilledet. Til gengæld kunne jeg tænke mig, at man forbød lyserøde/lilla/hvide stramtsiddende joggingdragter til overvægtige danskere, som lufter dem overalt i byen. Det burde virkelig være strengt forbudt!.

I samme kategori:

BODEGAMUSKLER

Anne Grete Hansen, Fåborgvej 108, Glamsbjerg:

Pænt tak til TS for et opråb i den rigtige retning. Tja, hvad bliver det næste?! Som indfødt dansker - vel vidende at 30-40 procent af gammeldanskerne er middelsvært/svært overvægtige - må det vel blive, at den velmenende hr. Khader som næste skridt vil forbyde denne ganske store befolkningsmasse at lufte deres ynder på danske gågader, campingpladser, badestrande og andre dele af det offentlige rum. Hvad der snart bliver til en majoritet i vort dronningerige, vælger guddødemig at lade hånt om ‘ påklædningsregler’, vel nok ikke fordi deres mand/kone opfordrer - for ikke at sige tvinger - dem til at klæde sig upassende. Jeg imødeser et svar fra hr. Khader med samt hans bodegamuskel.

Begge politiken abonnenter forsøger at stille modbilleder op, men disse modbilleder er baseret på falske præmisser. Den upassende klædte dansker er en synd mod en bestemt æstetik, mens den upassende klædte muslim er en synd mod allah. Det islamiske tøjkodeks fungerer som en afpatruljering af ummaens (den muslimske verdensbefolkning) dyd og ære. Ingen af indlæggene har blik for denne gigantiske forskel, men danner i stedet samlet front med islam i deres fundamentale afsky for menneskekroppen.
Fælles for de to skribenter er, at de forsøger at være morsomme. Men faktum er, at overvægtige danskere ikke lufter deres lyserøde/lilla/hvide stramtsiddende joggingdragter overalt i byen, og at 30-40 procent af gammeldanskerne ikke er middelsvært/svært overvægtige. Derved falder morsomhederne til jorden.

Følgende indlæg er heller ej latterfremkaldende.

FORBYD SLIPSET!

Nis Rasmussen, Åvangen 2, Hundested:

Hvordan kan det dog være, at det stadig er tilladt mænd at bære slips? Det er voldsomt diskriminerende, da det udstiller sine brugere som komplet underlagt en formynderisk norm, som de færreste af brugerne kan gøre sig fri af ved egen hjælp. Desuden viser det forpinte udtryk hos slipsebærerne, hvor ubehageligt dette finansreligiøse beklædningsstykke kan snære og besvære vejrtrækningen i faretruende grad. Det er ubegribeligt, at vi tillader så mange mænd dagligt at udsætte sig for så store sundhedsmæssige risici. Skal vi bare lade stå til? Det drejer sig trods alt om en pæn del af den mandlige, danske befolkning. Sæt dem dog fri med et direkte forbud!.

I gamle dage kunne man gøre sig lystig med bemærkningen “Hvorfor er bankansatte så grå i ansigtet? Det er fordi slipset blokerer for ilt til hjernen”.

Og så den senile:

BURKA OG ELEFANTHUER

Finn Johansen, Galionsvej 9, København:

Jeg er lige fyldt 57 og mener selv, at jeg har relativt få rynker for min alder. Gad vide, hvordan jeg ville have set ud, hvis jeg som barn i 60′ ernes kolde vintre ikke havde kunnet især cykle med en elefanthue, der ‘ kun levnede en sprække til øjnene’?.

Og 68′er idioten Braad Thomsen:

SELVGODE ANSIGTER

Christian Braad Thomsen, Lavendelstræde 9, København:

Brian Mikkelsen begrunder de konservatives forslag om et burka -forbud med, at når man kommunikerer med et menneske, skal man kunne se dets ansigt. Jeg tror nu, det ville være nemmere at kommunikere med Brian Mikkelsen, Lene Espersen og Naser Khader, hvis man kunne blive fri for at se på deres selvgode, hykleriske ansigter.

Må jeg ikke for kommunikationens skyld foreslå, at de går over til at bære burka .

Politiken abonnenter er oikofober der ikke længere mestrer at argumentere ud fra logos, men dovent læner sig op af en imaginær hævdvunden ret til den aller højeste oplysning, som de selvfølgelig ikke skal retfærdiggøre overfor pøblen. Deres mislykkede forsøg på vid er et figenblad der dækker over en politisk tomhed.
Politiken - samlingsstedet for folk der ikke kan tåle modspil.

En modig srilankansk pige bosat i USA har sagt farvel til sine muslimske lænker og goddag til friheden fortæller Fox News

A 17-year-old runaway who claims she fled her Muslim family’s home in Ohio because she feared becoming the victim of an “honor killing” will stay in Florida — temporarily — a judge ruled Friday.

(…)”If I had stayed in Ohio, I wouldn’t be alive,” she said. “In 150 generations in family, no one has known Jesus. I am the first — imagine the honor in killing me.”

“There is great honor in that, because if they love Allah more than me, they have to do it. It’s in the Koran,” said in the interview, which has been posted on YouTube.

(…)

She referred to previous victims of so-called honor killings, in which young Muslim women were murdered for bringing dishonor to their families.

“They love God more than me, they have to do this,” Bary told WFTV. “I’m fighting for my life. You guys don’t understand. … I want to worship Jesus freely, that’s what I want. I don’t want to die.”

Mens Rifqa flygter fra den religion, der helt naturstridigt sætter forældre op til at myrde deres egne børn, straffes børn i Danmark, hvis de advarer om islam. DR kan fortælle at en 15-årig dreng er anklaget for at udbrede racisme ved at dele løbesedler ud med følgende indhold

- Danmark skal blive et muslimsk land?

- Danmark vågn op

Plakaternes indhold var blandt andet

“Ja til et islamfrit land”, og “Send perlerne hjem”

I teksten skrev drengen eksempelvis, at muslimer “prædiker om at give afkald på al vores frihed”, og at de fremmede “hærger byerne med bander og narko”.

You guys don’t understand indeed! Generelt forstår det snakkende mellemlag ikke meget orienteret, som de er mod det de kan se i deres egne stuer eller snarere saloner. Her er ikke plads til ukvemsord, transtøvler og virkelighedens barske krav om konsekvens, som folket ellers lever med. I Berlingske Tidende skriver Poul Høi om en sherif, der rædder de onde og uretfærdige efter bekomst.

Han er blevet verdenskendt for sit teltfængsel; Række efter række af korea-krigstelte barrikaderet bag ditto rækker af stød-indhegning og vagttårne. Der er ingen aircondition, og de 2.400 indsatte må på en dag som i dag simre sig gennem temperaturer på 45 grader. Men det er kun begyndelsen. Arpaio har også iklædt de indsatte lyserødt undertøj og lyserøde tøfler, de er ekviperet i gammeldags stribede fangedragter og bliver udkommanderet i arbejdsgrupper, hvor de lænket sammen — og i fuld offentlighed — f.eks. indsamler skrald langs amtsvejene, og han har også et web-program, hvor han fremviser sine seneste fangster. Tobaksrygning er forbudt i teltfængslet, et gennemsnitsmåltid til en indsat koster under halvanden krone — »mindre end et gennemsnitsmåltid til en hund,« tilføjer sheriffen — og selv fjernsynskanalerne tjener som en form for afstraffelse. De indsatte kan se Disney Channel, Food Channel og Weather Channel.

»Så kan de se tilberedningen af lækker mad, mens de spiser deres kødpølsesandwich, og de kan på en anden kanal se hvor varmt, det bliver i morgen.«

Hvorfor er det nødvendigt at gå så vidt i afstraffelsen? Hvorfor skal fangerne også ydmyges?

»Det er ikke et hotel. Det er et fængsel.(…)«

Sheriffens juristiktion svarer ifølge artiklen så nogenlunde til Danmarks størrelse så en enkelt mand kan betyde en stor forskel for et lille land. Det er der et vist håb i.

En ven sendte mig et link til Arab News, hvor et indlæg begynder således

AS someone who grew up in a multiethnic neighborhood of London, I have difficulty understanding why a growing number of Britons and other Europeans invest so much energy in hating others simply because of their religion or race. Are they fearful of people who are superficially different from them? Are they concerned about foreigners taking their jobs? Are they just hate-filled individuals in search of an easy target as an outlet for their own negative emotions or just easily influenced sheep who derive a sense of belonging from sharing their hate with co-members of right-wing or neo-Nazi parties?

Og længere nede hedder det

A very close British friend — let’s call him Brian — who has lived and worked abroad for most of his life, tells me that he supports the racist British National Party (BNP).

Måske stemmer Brian BNP på baggrund af sine erfaringer fra det store udland. BBC

Several Sudanese women have been flogged as a punishment for dressing “indecently”, according to a local journalist who was arrested with them.

Lubna Ahmed al-Hussein, who says she is facing 40 lashes, said she and 12 other women wearing trousers were arrested in a restaurant in the capital, Khartoum.

She told the BBC several of the women had pleaded guilty to the charges and had 10 lashes immediately.

Khartoum, unlike South Sudan, is governed by Sharia law.

Og fra Kristeligt Dagblad

Den islamistiske militsgruppe al-Shabaab, der har forbindelser til al-Qaeda, henrettede syv mennesker fredag i den somaliske by Baidoa.

De syv blev henrettet med den begrundelse, at de var ‘kristne spioner’.

- Al-Shabaab fortalte os, at de blev halshugget, fordi de var kristne og spioner, sagde en af de pårørende til Reuters.

Det er det største antal mennesker, al-Shabaab har henrettet på en gang. Henrettelsesmetoden er ofte brugt af militsen, som i sidste måned dræbte tre mennesker ved halshugning.

Og fra Assyrian News Agency

59 Assyrian churches have been bombed in Iraq since June 26, 2004, 40 in Baghdad, 13 in Mosul, 5 in Kirkuk and 1 in Ramadi. The following is a list of the bombings.

Tja, hvem vil man stemme på ved næste valg? Man bliver i hvert fald (forstå mig ret) ikke i bedre humør af at læse Snaphanen

High Commissioner Antonio Guterres said that more than any other historical source, Islamic law and tradition underpin the modern-day legal framework on which UNHCR bases its global activities on behalf of the tens of millions of people forced from their homes around the world.

This includes the right of everyone to seek asylum as well as prohibitions against sending those needing protection back into danger, Guterres said in the foreword to “The Right to Asylum between Islamic Sharia and International Refugee Law: A Comparative Study.”

In the study, Professor Abu Al-Wafa, Dean of the Law Faculty at Cairo University, describes how Islamic law and tradition respects refugees, including non-Muslims; forbids forcing them to change their beliefs; avoids compromising their rights; seeks to reunite families; and guarantees the protection of their lives and property.

“The international community should value this 14-century-old tradition of generosity and hospitality and recognize its contributions to modern law,” wrote Guterres.

Måske stemmer Brian fordi han ikke vil have at det store udland skal komme her?

Fra Daily Mail

Britain’s violent crime record is worse than any other country in the European union, it is revealed today.

Official crime figures show the UK also has a worse rate for all types of violence than the U.S. and even South Africa - widely considered one of the world’s most dangerous countries.

Fra Politiken

Shariadomstole vinder frem i Storbritannien

En ny rapport viser, at der findes 85 muslimske domstole i Storbritannien. Forskeren bag rapporten advarer mod tendensen.

Britiske muslimers stigende brug af shariatribunaler risikerer at underminere retssikkerheden.

Det vurderer en ny rapport fra den britiske tænketank Civitas, der vurderer, at antallet af domstole eller tribunaler, der fungerer aktivt i Storbritannien, er på 85 og dermed langt højere end først antaget.

Shariadomstolene opererer oftest i forbindelse med moskeer og giver typisk britiske muslimer religiøs vejledning i sager om eksempelvis familieproblemer, skilsmisse og uenighed i pengesager.

Det to fænomener er ikke direkte forbundne, men har alligevel samme multikulturelle rod.

Ole Hyltoft har ved sine anmodninger til DR om ikke at sprede løgne rystet de ansattes faglige identitet ifølge Politiken

»Jeg synes, det her sætter os værter i en helt umulig situation. Hvis jeg har fire gæster i studiet i en halvanden time lang udsendelse, har jeg ikke en jordisk chance for at vide, om alt det, de siger, er faktuelt korrekt«, siger Steen Bille, vært på P1’s »Kulturkontoret« i DR’s personaleblad ‘Dråben’.

Steen Bille var en af dem, der oplevede det som en brat opvågnen den dag, DR’s generaldirektør Kenneth Plummer sendte Dansk Folkepartis leder Pia Kjærsgaard en undskyldning på DR’s vegne, fordi en gæst i Sproglaboaratoriet henviste til, at Kjærsgaard engang havde sagt den famøse rottebemærkning.

Sten Bille udmærkede sig også ved i sin første sæson med Kulturkontoret ikke at gennemføre et eneste program uden af Dansk Folkeparti blev kratigt kritiseret uanset udsendelsens tema af et næsten altid enigt panel (hvor finder man et sådant udvalg af enighed hos den fløj, der er i mindretal?) og det er klart med et sådan gennemgående tema at fremtiden tegner besværlig.

Monica Krog-Meyer finder det imidlertid »dybt godnat«, at generaldirektøren sendte en undskyldning til Pia Kjærsgaard for hvad en gæst havde sagt i et program.

Helt godnat er det vel ikke når det drejer sig om nazistiske udtryk, men vi kan forstå at det er et problem for DR og for den sags skyld alle andre medier at være på forkant med gæsternes udtalelser. Og da efterfølgende undskyldninger til de, der bliver løjet om gør DR’s medarbejdere utrygge må man gå en anden vej i forsøget på berigtigelser. DR’s Orientering synes at mene at man istedet efterfølgende skal gå til angreb på de gæster, der fremkommer med urigtige oplysninger.

Dette må være den rigtige løsning fordi det stiller påstandenes ophav til ansvar. Mediernes opgave er således reduceret til deres spidskompetence nemlig almindelige journalistiske principper om nyhedsformidling og lødighed. Man skal i den ånd altså ikke have politisk slagside i sit udvalg af sager, som der også påhviler journalisten en præcis omgang med fakta, hvis man vil hænge andre ud for lemfældighed eller endda løgn. Det vil sige at heller ikke denne tilgang løser problemet for DR.

Orienterings angreb på psykolog Nikolaj Sennels påstande om at andelen af muslimer i danske fængsler var mere end 50% er symptomatisk for Danmarks Radio netop for sin slagside og sin underlødige omgang med fakta. For Danmarks Radio bliver nemlig kun bekymret over kritikere af islam, hvorimod jeg ikke kan huske at man nogensinde har udfoldet den mindste energi når det galt de mange mange påstande om indvandringens berigende effekt på Danmark eller at indvandrere på ingen måde var mere kriminelle end os andre osv, osv.

Den underlødig vinkel, som med eksempelt om Pia Kjærsgaard, insinuerer en infam politisk tænkning hos de, der måtte falde i Danmarks Radios unåde - i det her tilfælde Nikolaj Sennels. Den simple debat om, hvor mange muslimer, der sidder i de danske fængsler burde vel blot afdækkes nøgternt, måske endda med Sennels til at forsvare sine påstande overfor den sagkundskab DR’s research har fundet frem - Ligesom man gør det i forbrugerprogrammerne. Men DR’s Orientering vil hellere være tankepoliti og de indleder deres indslag således

Systematisk brug af forkerte oplysninger, der fremføres, som faktuelle, f.eks. om muslimer kriminalitet kan måske bringes for retten mener én jurist, mens en anden foretrækker…..

Orienterings brug af ordet systematisk er meget påfaldene for det gør Orientering i stand til at hente en jurist fra Danmarks Journalisthøjskole ind, der netop påpeger at systematiske løgne kan være strafbare i forhold til racismeparagraffen. Men indslaget demonstrerer ingen systematik, som det heller sandsynliggør eller endda forsøger på at vise at den tilsyneladende forkerte omgang med fakta er bevidst. Sennels behandles i Orientering, som en systematisk lyvende racist uden at det bliver sagt direkte. Måske det også er et udslag af den tyngende selvcencur.

Sennels svarer til gengæld overbevisende igen på Danmarks Radios kritik i Sappho, hvor han beklager at han fik tilskrevet en Capacent-undersøgel Cepos (noget, der altså ikke har at gøre med forkerte tal, men forkerte kilder) og at hans tal for muslimske indsatte galt ungdomfængsler.

De tal jeg har taget udgangspunkt i, når det gælder andelen af fængslede i ungdomsfængsler, baserer sig dels på egne observationer fra mit arbejde med kriminelle, dels Teori- og Metodecentrets rapport Projekt Fokus (Information, d. 2. maj 2009 “Flygtninges krigstraumer gør deres børn kriminelle”), og dels på en række øvrige statistikker omkring kriminalitet.

I ungdomsfængslet Sønderbro, hvor jeg selv har arbejdet, var omkring 70 procent af muslimsk herkomst. Teori- og Metodecentret bekræfter mine observationer i ovennævnte rapport, hvor de efter en gennemgang af alle landets ungdomsfængsler (herunder altså også Sønderbro) fastslår, at syv ud af 10 indsatte har etnisk baggrund. Dette passer fint med, at 67 procent af kriminaliteten i f.eks. København begås af indvandrere (kilde: Politiken, d. 31. august 2008) “Unge nydanskere fylder op i Dommervagten“.

Voksenfængsler: 19 procent?

Det officielle tal for andelen af muslimer i danske voksenfængsler (ikke kun ungdomsfængsler) er 19 procent (Kristeligt Dagblad, d. 3. juli 2008) ”Danske fængsler får mere fredagsbøn”

Men jeg mener, at det er rimeligt at stille spørgsmålstegn ved dette ”officielle” tal. Årsagen er, at jeg har mere end svært ved at forestille mig, at forholdet mellem indvandrere/danskere i danske fængsler pludselig skulle vende fra 70/30 til 19/81, når vi bevæger os fra ungdomsfængsler til voksenfængsler.

Hvad mener du, kære læser – lyder det logisk? Er det ikke værd at gnide sig lidt skeptisk på hagen over denne mystiske forvandling af ”blandingsforholdet” i danske fængsler? Kan det virkelig passe, at ingen af de 81 procent ”danskere” er opvokset i familier, som har sine aner i muslimske lande? Lad os undersøge sagen:

Dybere ned i tallene

Teori- og Metodecentret bruger kategorien “etnisk baggrund”, og den er selvfølgelig ikke det samme som “muslimsk baggrund”. Men hvis man så kigger på netop Danmarks Statistiks oversigter over, hvilke etniske grupper der begår kriminalitet, så får man et klart billede af, at langt, langt størstedelen af de fængslede indvandrere har muslimsk baggrund (kilde: Jyllands-Posten, d. 19. december 2008 ”Store forskelle i integration”):

På Danmarks Statistiks top-10 over kriminelles oprindelseslande besætter muslimske lande de første otte pladser. Først på en niendeplads kommer vietnamesere efterfulgt af danskere helt nede på en 10. plads. Den nævnte top-10 er over grove forbrydelser (straffelovssager) som oftest er de forbrydelser der ender med fængselsstraf.

Interessant nok er der i denne oversigt sågar taget højde for sociale og økonomiske faktorer. Det er værd at tage dette faktum i betragtning, for personer med muslimsk baggrund ligger generelt lavt når det kommer til både uddannelse (kilder: Videnscenter for Integration i Randers, maj 2005 “Unge, uddannelse og integration“; Rockwool Fondens forskningsenhed, maj 2007 “Etniske elever i klasserne gør ikke danske børn dårligere“) og arbejde (kilde: Jyllands-Posten, d. 19. december 2008: “Store forskelle i integration”, Udlændingeservice “Indvandrere og efterkommere i tal - svar 6“). Tager man ikke højde for disse faktorer, ligger kriminalitetsindekset for muslimer altså reelt endnu højere.

En stor del af ”danskerne” er i virkeligheden muslimer

Et vigtigt spørgsmål er selvfølgelig i denne sammenhæng: Hvor mange af gruppen “danskere” kommer så i virkeligheden fra muslimske familier?

Danmarks Statistik ved det formentligt, men som sagt har de forbud mod at offentliggøre tallene, fordi de ikke må registrere personer efter religiøs overbevisning. Mit eget bud er, at andelen af 3., 4. osv. generationsindvandrere med muslimsk baggrund som har begået kriminalitet er særdeles høj.  Fakta peger nemlig på, at muslimske indvandrere bliver mere kriminelle, jo flere generationer de har været i Danmark:

Tal fra Danmarks Statistik offentligtgjort i rapporten “De voldelige efterkommere” (af kulturpsykolog, cand. pæd. psych. Kirsten Damgaard og børneforsker, cand. rer. soc. Carsten Ringsmose viser, at efterkommere (altså 2. generationsindvandrere) er hele 83 procent mere kriminelle end deres forældre).

Der er altså en voldsom stigning i kriminalitet fra 1. til 2. generation. Hvordan med 3. generation? Kunne det ikke være interessant at få at vide? Står det til vores politikere, så må vi ikke få det at vide.

En anden opgørelse angående forskellen på kriminalitet mellem 1. og 2. generationsindvandrere mellem 20-29 år viser, at mens 12,5 procent 1. generationsindvandrere blev idømt en eller flere domme i 2005, så gjaldt det hele 22 procent for 2. generation (Nyhedsavisen, d. 19. januar 2008 ”Unge efterkommere  er de mest kriminelle”. I 2006 var tallet for 2.-generationsindvandrerne steget til 23 procent (kilde: Jyllands-Posten, d. 17. juni 2008) ”Øget kriminalitet blandt indvandrere” Det betyder reelt, at omkring 1 ud af 4 muslimske indvandrer mellem 20 og 29 år blev straffet i 2006. Tallet er stigende, og hvor højt bliver tallet mon i 2009?

I 2006 var overrepræsentationen blandt 1. generation på 32 procent, mens 2. generation har en overrepræsentation på hele 92 procent (kilde: Jyllands-Posten, d. 17. juni 2008) ”Øget kriminalitet blandt indvandrere”. Hvor stor er overrepræsentationen for 3. og 4. generation – som altså kategoriseres som ”danskere”?

Disse tal er som sagt fra 2005 og 2006, men siden da er der sket en voldsom stigning i indvandrerkriminalitet: Andelen af indvandrere set i forhold til danskere blandt ungdomskriminelle steg i København med 20 procent alene i 2008 (kilde: Politiken, d. 31. august 2008) “Unge nydanskere fylder op i Dommervagten“. Det er et tal, som helst skulle burde være faldet - og en stigning på 20 procent er ganske enkelt helt vanvittig. Men desværre også virkelighed: Antallet af danskere i danske fængsler er faldende, og antallet af muslimske er kraftigt stigende.

3. og 4. generation

Kriminaliteten blandt muslimske indvandrere er faktisk nødt til at være helt ekstremt høj for at kunne trække statistikken for indvandrere så langt op over gennemsnittet. Vores mange ikke-muslimske indvandrere begår nemlig 30-50 procent mindre kriminalitet end gennemsnittet. (kilde: Danmarks Statistik, ”Indvandrere i Danmark 2008)”.

Og hvad så med 3. og 4. osv. generation? Hvor stor en andel af de 81 procent danskere, som er i danske fængsler, har i virkeligheden en muslimsk baggrund (også selvom de måske ikke ser sig selv som praktiserende muslimer, hvis de bliver spurgt)? Jeg mener, at det er rimeligt at antage, at andelen er betragtelig. Jeg ville være dum – og det var jeg… - hvis jeg skråsikkert sagde, at voksenfænglser i virkeligheden har mere end 50 procent muslimer. Men jeg er sikker på, at procenten af muslimer er højere end 19 procent (selvom 19 procent også er højt: det er en overrepræsentation på 530 procent hvis vi siger, at denne befolkningsgruppe kun udgør 3 procent af befolkningen).

I øvrigt, bare til sammenligning: Andelen af muslimer i franske og spanske fængsler er 70 procent (kilder: Washington Post, d. 29. april 2008 “In France, prisons filled with muslims“ og Islamicawakening.com) “Spain Uses Interpreters to Monitor Muslim Inmates”

Sennels udbygger også sin argumentation for, hvor stor en udgift den islamiske tilstedeværelse koster samfundet. Det skal blive spændende at se om Orientering vil reagere i talkrigen og om en eventuel berigtielse kan forventes. Dog er der ingen grund til undskyldninger og da især ikke, hvis det ødelægger DR’s ansattes livskvalitet.

Sagen drejer sig i alt sin hæslighed om, at en pakistansk mor i Blackburn (England) har familiesammenført tre unge kvinder fra hjemlandet, som er blevet gift med kvindens tre sønner, som forresten er fætre til de unge kvinder. (Jeg skriver “blevet gift” da der ikke er tale om en frivillig kontrakt.) Kvinderne er blevet holdt som slaver af deres svigermor i flere perioder. Den længste varede fra 1993 til 2006. Svigermoderen Bibi er nu idømt syv års fængsel for bl.a. vold og indespærring af de omtalte kvinder. Halvdelen af dommen er dog betinget. Dommeren i sagen udtalte at kvinderne tydeligvis havde været udsat for fysiske og psykiske traumer. Kort sagt så har kvinderne levet en tilværelse bestående af tæsk i et miljø af konstant frygt.
Deres arbejde har bestået i at sy tøj 13 timer dagligt. Kvinderne har udtalt at de skulle arbejde dag og nat.
BBC har ikke fundet denne nyhed værdig til forsiden, men henvist den til lokalstoffet under regionen Lancashire.

Sagen er især interessant fordi den fortæller noget om hvordan multikulturen har vævet sig ind i det britiske samfund, og hvordan den baner vejen for groteske samfundsproblemer.

BBC, fredag 29 maj:

Slavery mother-in-law divides town

On the surface Naseebah Bibi did not appear to be an out-of-the-ordinary figure.

Often seen around her home town of Blackburn, she would wear a niqab while shopping for her family.

But behind closed doors the grandmother imprisoned her three daughters-in-law and used one as her slave for 13 years.

“Slaveridømt svigermor deler byen”: Overskriften er i sig selv afslørende og uheldig, idet denne sag om groft misbrug og slaveri åbenbart ikke er tilstrækkelig grusom til at samle byen om at fordømme de unge kvinders mishandling. Frem for at give indtryk af en tragedie, får man snarere opfattelsen af, at dele af Blackburn biliger eller sympatiserer med den dømte svigermor.
At fotoet så skal forestille ikke-noget-ud-over-det-sædvanlige, viser at BBC normalitetstærskel er sunket en hel del.

…

But to some women she is held in awe and, instead of anger, they pity her.

They blame her incarceration on her three victims who “clearly wanted revenge against this poor lady”.

Blackburn, with a population of 105,000 - of which nearly a quarter are Muslim Asian - is greatly divided when it comes to Bibi.

She was found guilty of falsely imprisoning Nagina Akhtar between 1993 and 2006, Tazeem Akhtar from 2001 to 2003 and Nisbah Akhtar between 2005 and 2007.

One of Naseebah Bibi’s daughters-in-law recalls her treatment

The three women, who cannot speak English, were married to her three sons, who were also their first cousins.

Preston Crown Court heard that the three women would be subjected to constant beatings and abuse and were made to sit behind a sewing machine for 13 hours a day.

Some Muslim women have said she was exploited by her three daughter-in-laws who came to the UK because they thought “money grew off trees”.

Ja, grådighed er noget værre noget.

One woman said: “I feel sorry for the elderly lady [Bibi], she has not been treated well and I think it is a clear case of revenge.”

Nas, a local community worker, said: “As a first generation Asian we have experienced these things first hand and I don’t think it’s enslavement.”

Shop owner Jamil, who knows the family, said he was shocked that this could happen to “such a nice family”.

But he condemned Bibi’s abusive actions, saying: “It’s acceptable to treat women like this in other countries but not in our country, in England no, it’s not acceptable.”

En vox populi hvor af to ud af tre udtrykker uforbeholden forståelse for slaveejeren, og hvor en tredje udtrykker en geografisk differentiering af retten til ikke at blive holdt som slave; er et eklatant nederlag for den multikulturelle vision. Sagen minder om på visse punkter om mishandlingen og drabet på den jødiske mand Ilan Halimi i Paris, fordi kidnapning og indespærring af voksne mennesker er særdeles vanskeligt at holde hemmeligt, med mindre man har en Fritzl-style fangekælder. Altså, så er det sansynligt, at lokalsamfundet har været vidende om forholdet omkring de tre kvinder. Den islamiske krig mod unge kvinder fortsætter, hvad enten det er i Beirut eller i Blackburn.

Artiklen fra BBC’s lokalstof vækker på ingen måde sympati med det muslimske lokalsamfund, hvilket foranlediger undertegnede til at tro at journalisten har holdt tungen lige i munden…

Jyllands-Posten gennemgik forleden historien og læren af palæstinenserloven fra 1993, hvor en gruppe afviste palæstinensere besatte Blågaards Kirke og blev belønnet med ophold.

Ud af de 321 personer, som loven gav opholdstilladelse, er 135 siden enten blevet dømt for kriminalitet eller har fået en bøde på over 1.500 kr. svarende til 42 procent.

238 ud af de 321 svarende til 74 procent var i 2003 på en eller anden form for overførselsindkomst.

(…)

Det viste sig nemlig, at flere hundrede palæstinensere med flygtningestatus i en årrække var rejst hjem på ferie i Libanon uden de store problemer, og borgerlige politikere fastslog, at særloven var blevet vedtaget på et helt forkert grundlag.

Året efter - i marts 1993 - fortalte PLO’s politiske leder, Salah Salah, Jyllands-Posten, at “eksporten” af statsløse palæstinensere til vestlige lande var resultatet af en international og arabisk planlagt bosættelsesaftale, fordi palæstinenserne aldrig ville kunne blive ordentligt integreret i det libanesiske samfund.

Ifølge PLO-lederen var det lykkedes at få sikret asyl til næsten 100.000 palæstinensere fra Libanon i vestlige lande med blandt andet Danmark, Sverige, Norge, Canada og det daværende Vesttyskland i spidsen.

Samfundsdebattøren og tidligere formand for Den Rejsende Højskole, Carsten Ringsmose, lægger ikke fingrene imellem, når han skal karakterisere den danske humanisme i begyndelsen af 1990′erne.

»Vi - og det inkluderer såmænd også mig selv - har været hamrende naive, når vi i vores tossegodhed via en særlov giver asyl til en flok halvforbrydere. PLO indrømmer jo selv, at der var tale om et planlagt genbosættelsesprogram, så man bedre selv kunne komme af med disse folk,« siger Carsten Ringsmose og tilføjer:

(…)

»Særloven var noget skidt og bestemt ikke det rigtige at gøre i den situation. Det er meget betænkeligt at underkende myndigheder, som vi i virkeligheden har stor tillid til, og vi ville næppe gøre det samme i dag. Desuden opfordrer en sådan praksis asylansøgere til at protestere og måske sultestrejke, hvis de får afslag. Samtidig må vi
erkende, at integrationen i forhold til denne gruppe er slået helt fejl,« siger hun. [Anne-Marie Melgaard (S)]

Derfor ryger irakerne ud! Og det nytter ikke at venstrefløjen endnu engang prøver at en mellemvej ved at forslå en genoptagelse af irakernes sager, som man kunne læse på Altinget

“Vi skal gå bunken igennem igen for at se, om der er sket nyt, siden disse mennesker fik afslag på asyl. Undersøgelsen skal vise, om der er grundlag for, at de alligevel ikke skal sendes hjem, selv om det nu er muligt. Det ville være dybt urimeligt bare at sende disse mennesker på en flyver til Irak uden at undersøge nærmere, om de egentlig er i stand til at klare sig der. Det ville være umenneskeligt”, siger Meta Fuglsang, SF’s udlændinge- og integrationsordfører til Kristeligt Dagblad.

Socialdemokraterne er enige med SF
“Når vi sender nogen herfra, så skal det selvfølgelig også være på det grundlag, der er nu og her. Men jeg går da også ud fra, at sagerne bliver set på én efter én i forbindelse med proceduren for hjemsendelsen,” siger Henrik Dam Kristensen, Socialdemokraternes udlændingeordfører.

Venstrefløjen taber først og fremmest atter troværdighed i spørgsmålet om deres vilje til at holde den stramme indvandringskurs de nødtvunget er er slået ind på. Hvis man ikke vil belønne for besættelse og aftalebrud skal man ikke imødekomme noget, som helst og heri tæller logisk nok også genovervejelse af sager, hvis procedurer man selv har været med til at udforme og bag hvilket står et ubeklikket embedsværk. Men der er heller ikke mening i deres argumentation for den udvikling, der måttet have været i sagerne er kommet efter deres afslag er således deres eget valg, hvorfor de må tage skade for hjemgæld.

Birthe Rønn lader sig da heller ikke intimidere af venstrefløjens krav om ekstra behandling og siger til Kristeligt Dagblad

- Det er Flygtningenævnets afgørelse. Vi har heldigvis et helt uafhængigt, domstolslignende organ til at klare det. Det er en utilstedelig politisering, og det er en integritetskrænkelse at komme på den tanke, at vi som politikere skulle kræve sagerne behandlet igen, siger Birthe Rønn Hornbech.

og vånder sig i samme forbindelse om det sædvanlige muslimske hykleri

- Jeg forstår ikke, hvorfor de ikke søger ly i moskéen. Jeg forstår ikke, hvorfor menighedsrådet i Brorsons Kirke ikke spørger, hvorfor de ikke søger ly i moskéen. For mig er det helt barokt, at der kommer muslimer, som tilhører et folk, der forfølger kristne, og søger ly i den kristne kirke, siger Birthe Rønn Hornbech.

Netop forfølgelsen af kristne i Irak er en af årsagerne til, at kirkefolk herhjemme har engageret sig i de irakiske asylsøgeres sag, men ifølge Birthe Rønn Hornbech har kristne asylsøgere allerede i vid udstrækning fået opholdstilladelse.

- Vi er i en situation, hvor de fleste af de kristne asylsøgere, der kommer til Danmark fra Irak, får asyl, fordi irakerne forfølgerne dem, siger hun.

Det er den slags, der giver regeringens kurs styrke og den har da også allerede en folkelig opbakning ifølge Politiken

Hvis formålet med de irakiske flygtninges aktion i Vor Frue og Brorsons Kirke var at rejse sympati til deres sag blandt danskerne, så har den slået fejl.

66 procent af danskerne mener nemlig, at de afviste irakiske asylansøgere skal sendes tilbage til Irak.

Det viser en ny meningsmåling som Megafon har foretaget blandt 1.396 danske for TV 2 og Politiken.

Kun 25 procent af de adspurgte mener, at de afviste irakiske asylansøgere skal have lov til at blive i Danmark. De resterende cirka 10 procent er i tvivl.

Og helt galt går det for socialdemokraterne, der endnu engang leflede for den stadigt mere sekteriske hest

Blandt Socialdemokratiske vælgere, mener 53 procent, at irakerne skal hjemsendes, mens 34 procent mener, de skal blive.

Disse meningsmålinger er endda foretaget før de store uafhængige blogs (Uriasposten, Snaphanen og Hodja) har dokumenteret kriminelle forhold hos flere af kirkebesætterne. Det generer ikke den samling bisser og bøller i og omkring det autonome miljø, hvis interesse ikke er danskernes land, men en hvilken som helst destruktion af vesten. Det burde dog genere de venstrefløjspartier, der bejler til danskernes tillid især når de ikke engang kan honorere deres egne vælgere.

Morten Uhrskov Jensen går på sin blog på Jyllands-Posten i kødet på en af Susanne Clausen udarbejdet kriminalitetsstatistik, der konkluderer at enlige mødre avler kriminelle børn.

Hvad gør man så, når man gerne vil forplumre vandene effektivt? Man undersøger selvfølgelig hyppigheden af alle anmeldte overtrædelser af straffeloven, i praksis 98,5 procent af alle anmeldelser. Det er da smart, er det ikke? På den måde drukner vold og voldtægt næsten fuldstændig, da der jo i det samlede billede kun er tale om fem procent af alle anmeldelser. Og således rangerer cykeltyven på niveau med den afstumpede voldsmand eller den mindst lige så modbydelige voldtægtsforbryder. Man må tro, at Susanne Clausen går en lysende fremtid i møde, meget tænkeligt ved et universitet, hvor en sådan kreativitet ofte belønnes.

Også Uriaspostens Kim Møller er faldet over statistikken

Som man spørger får man svar, og undersøgelsen er skruet sådan sammen, at kommunale forskelle har en tendens til at udligne sig selv på det endelige kort. Der arbejdes med brede kategorier (blot fem ialt), og med udgangspunkt i anmeldelsestatistik. Dvs. det registreres hvor kriminaliteten begås, ikke gerningsmandens bopæl. Det må tillige understreges, at undersøgelsen ser på kriminaliteten generelt, og ikke fokuserer på de forhold der har størst betydning for tryghedsniveauet i kommunen.

Begge indlæg kan anbefales og en kommentar på Uhrskovs blog minder om en ældre artikel på Berlingske Tidende af rigsstatistikker Jan Plovsing, hvor det hedder

Vi har derfor foretaget en beregning af kriminalitetsindeksene, hvor vi udelukkende ser på overtrædelser af straffeloven. Her vil jeg alene sammenligne mandlige indvandrere og efterkommere fra ikke-vestlige lande med mænd, som har dansk oprindelse. Hvis vi korrigerer for aldersforskellene mellem disse grupper, når vi frem til følgende konklusion: Indvandrere/efterkommere under ét har et indeks for straffelovsovertrædelser på hele 241 mod 90 for mænd med dansk oprindelse.

Straffelovskriminaliteten for mænd med ikke-vestlig baggrund er altså 141 pct. højere end for alle mænd i befolkningen under ét. Sagt på en anden måde, så dømmes indvandrere og efterkommere fra ikke-vestlige lande mellem to og tre gange så ofte for straffelovsovertrædelser som personer med dansk oprindelse i samme aldersgrupper.

Hvis vi korrigerer både for aldersforskelle og for sociale forskelle, falder kriminalitetsindekset for ikke-vestlige indvandrere/efterkommere til 124 - en stor reduktion, men langt fra en udjævning. Efter denne beregning er straffelovskriminaliteten for indvandrere/efterkommere med ikke-vestlig baggrund, altså 24 pct. højere end for befolkningen under ét.

Straffelovsovertrædelser er et bredt begreb. Hvordan ser billedet ud, når vi alene ser på voldskriminaliteten? Det spørgsmål optager mange i den offentlige debat.

Når statistikken indsnævrer sit fokus så markant, er det vigtigt at være opmærksom på, at usikkerheden samtidig stiger, når der bliver korrigeret for aldersforskelle og sociale forhold. Når vi i første omgang korrigerer for aldersforskelle, har mænd med ikke-vestlig oprindelse et indeks for voldskriminalitet på 261 mod 89 for mænd af dansk oprindelse. Voldskriminaliteten for mænd med ikke-vestlig baggrund er altså 161 pct. højere end i befolkningen under ét. Samtidig ligger mænd med dansk oprindelse 11 pct. under gennemsnittet.

Hvis vi også korrigerer for sociale forskelle, resulterer det i et indeks på 143 for mænd med ikke-vestlig baggrund. Korrigeret for såvel alder som sociale forskelle er voldskriminaliteten for mænd med ikke-vestlig baggrund altså 43 pct. højere end for alle mænd i befolkningen under ét.Der er således ikke tvivl om, at indvandrere og efterkommere fra ikke-vestlige lande begår straffelovskriminalitet og især voldskriminalitet langt hyppigere end personer med dansk oprindelse.

Sværere er det heller ikke. Og dog - for Plovsing isolerer kun personer af ”ikke-vestlig oprindelse”, der således bliver en tilnærmet eufemisme for de muslimer, som det handler om. Blandt personer med ikke-vestlige oprindelse gemmer sig anseelige grupper, der optræder eksemplarisk i forhold til straffeloven og således koncentrerer den massive vold på endnu mere begrænsede etnisk/religiøse grupper. Og så er der stadig et spørgsmål om det at korrigere, som Plovsing medtager

Mange vil derfor mene, at vi ikke alene bør korrigere for aldersforskelle mellem grupperne, men også for de sociale forskelle. Her har vi flere muligheder at vælge mellem: Vi kan korrigere for uddannelse, socioøkonomisk stilling, indkomstniveau og modtagelse af sociale ydelser.

Fagligt er det mest velbegrundet at korrigere for socioøkonomisk stilling. Herved tages der højde for, at gruppen af indvandrere og efterkommere rummer forholdsvis flere personer, der ikke er i beskæftigelse, men lever af offentlig forsørgelse. Det er nemlig klart dokumenteret, at kriminalitet er mere udbredt blandt personer, som står uden for arbejdsmarkedet.

Der er altså flere kriminelle blandt blandt folk, der står uden for arbejdsmarkedet, javel. Men hvorfor står især muslimer uden for arbejdsmarkedet? Det vil jeg uden at skamme mig hævde skyldes den generelle foragt for det urene samfund, der nedsætter motivationen for at efterleve dets spilleregler kombineret med en fatalistisk indfaldsvinkel, der fratager incitamentet til at forbedre sine egne livsvilkår vævet ind i et kønsrollemønster, der anser det maskuline, som en kvalifikation i sig selv. Sammenhæng og årsagssammenhæng er ingenlunde det samme for som en læser på Uhrskovs blog så præcist udtrykker det er der ingen forskel når man korrigerer for muslimer.