En hyldest til Dershowitz

Diverse — Drokles on June 13, 2017 at 10:14 am

Der er flere aspekter ved FBIs fyrede direktør James Comeys vidneudsagn foran Senatet, som mangler at blive omtalt i dansk presse. Et af dem er misforståelsen af magtens deling i USA. Præsidenten har retten til at fyre FBIs direktør også selv om FBI er i færd med at efterforske præsidenten selv eller hans medarbejdere. Og det er en juridisk uskik udi det kafkaske, at indlede en efterforskning uden at have defineret hvilken lov der skulle være brudt. Allan Derschowitz forklarer i Fox

Comey confirmed that under our Constitution, the president has the authority to direct the FBI to stop investigating any individual. I paraphrase, because the transcript is not yet available:  the president can, in theory, decide who to investigate, who to stop investigating, who to prosecute and who not to prosecute.  The president is the head of the unified executive branch of government, and the Justice Department and the FBI work under him and he may order them to do what he wishes.

As a matter of law, Comey is 100 percent correct.  As I have long argued, and as Comey confirmed in his written statement, our history shows that many presidents—from Adams to Jefferson, to Lincoln, to Roosevelt, to Kennedy, to Bush 1, and to Obama – have directed the Justice Department with regard to ongoing investigations. The history is clear, the precedents are clear, the constitutional structure is clear, and common sense is clear.

Yet virtually every Democratic pundit, in their haste to “get” President Trump, has willfully ignored these realities.  In doing so they have endangered our civil liberties and constitutional rights.

(…)

I think it is important to put to rest the notion that there was anything criminal about the president exercising his constitutional power to fire Comey and to request – “hope” – that he let go the investigation of General Flynn. Just as the president would have had the constitutional power to pardon Flynn and thus end the criminal investigation of him, he certainly had the authority to request the director of the FBI to end his investigation of Flynn.

Og den logik har det været op ad bakke at forklare CNNs værter, medkommentatorer og residerende eksperter, de seneste måneder

“No collusion, no obstruktion, he’s a leaker!”

Diverse — Drokles on June 13, 2017 at 6:50 am

Sådan faldt ordene, da Trump foran Det Hvide Hus i selskab med  svarede på pressens spørgsmål. Trump er forretningsmand, hvor tid er penge der fordrer kunsten at skære ind til essensen. Måske er der tale om en kulturchok for den politiske klasse, der helst undgår essensen meget verbost.

Trump refererede til, hvorledes FBIs tidligere direktør James Comey forleden vidnede foran senatet og lagde alle anklager imod Trump i graven. Kun mangler den nuværende FBI direktør at sparke jorden på, men det er en formalitet. Det er dog ikke det indtryk af begivenhederne man får af at læse i de danske medier. I hvert fald ikke dem, jeg er faldet over uden nogen organiseret søgning.

Det fremgår f.eks ikke særligt tydeligt af de danske mediers fremstilling, at Comey under ed fortalte, at Trump ikke var mistænkt for at samarbejde med russerne. Ej heller at Trump fortalte Comey, at hvis der viste sig at være nogen i eller omkring hans stab, der havde samarbejdet med russerne eller lavet andre narrestreger, at Trump i så fald ønskede, at disse blev afsløret og straffet.

Det fremgår heller ikke, hvorfor Trump og Comey kunne blive enige om, at Flynn var en fin fyr, nemlig at anklagen imod ham ikke handlede om landsforræderi. Eller, som Matthew Continetti skriver om resultaterne af undersøgelserne mor Trumps stab at

…almost a year after the FBI launched the counterintelligence probe, no serious allegation of wrongdoing by Americans has been made. Indeed, the investigation seems to be headed in directions having little to do with Russia’s hacking of Democratic emails and election systems. Flynn’s troubles involve his statements to the FBI and his work for the government of Turkey. The question for former Trump campaign manager Paul Manafort is whether he properly reported income made overseas. Senior adviser and Trump-in-law Jared Kushner is under the microscope for a meeting he had during the transition with a Russian banker who has a relationship with Vladimir Putin.

Med andre ord, udvikler undersøgelserne sig, som libetarianeren og Hillary Clinton støtten Alan Dershowitz advarede imod, som en Stalin-udrensning; “Show me the man and i’ll show you the crime”.

Det fremgår heller ikke særligt tydeligt, at Trump, ikke på nogen måde forsøgte at påvirke FBIs undersøgelser endsige forhindre dem. Hvis det havde været tilfældet, ville det være Comeys opgave enten at oplyse den politisk uerfarne præsident om det upassende i at betragte sit embede som en parallel til at være ejer af en privat virksomhed. Eller, hvis han mente det var helt galt, at gå til justitsministeren mit das selbe. Ingen af delene skete, Comey blev blot utilpas i det stille og begyndte at tage noter og samle dem til bunke.

Danske medier har fokuseret på, at Comey slog fast at Trump løj, da han beskrev FBI, som værende splittet med sig selv og i kaos. Det har dog ikke faldet dem ind, at dette mere er en mening og at Comeys vidneudsagn måske bærer præg af, at han føler sig forsmået, fyret af Trump som han er. Især i lyset af, at Comey selv, med sit vidneudsagn, ufrivilligt begrundede, at han var så inkompetent, som Trump påstod.

Comey fortalte nemlig, under ed, mind you, at han selv lækkede samtaler til pressen, han i embeds medfør, havde haft med sin chef præsident Trump, fordi han bare så sig selv som en almindelig amerikaner, der ville fremtvinge en undersøgelse af ‘the man’ for at se om ‘the crime’ ikke dukkede op. Selv havde han ellers på ingen måde Trump mistænkt for nogen form for upassende aktivitet, der kunne retfærdiggøre en undersøgelse, hvilket han også fortalte Trump ved de 3 lejligheder, som Trump påpegede overfor de mere end skeptiske medier.

Og følgeligt havde ingen medier tilsyneladende heller ikke undret sig over Comeys begrundelse for, hvorfor han ikke var kommet sin præsident til undsætning, der lå underdrejet falske beskyldninger om magtmisbrug, som en lækage kunne rette op på, nemlig at han ikke kunne udelukke, at der ville komme en undersøgelse i fremtiden.

Medierne har heller ikke hæftet sig ved, at Comeys vidneudsagn, viste at hans inkompetence kun blev overgået af hans inkonsistente forhold principper. Ikke blot det føromtalte eksempel, hvor Comey gerne ville lække oplysninger der ikke tilhørte ham, men FBI, der kunne fremtvinge en undersøgelse af Trump og således skade ham politisk, men ikke lække oplysninger, der bekræftede at den amerikanske præsident ikke blev mistænkt for noget som helst suspekt, endsige en russisk marionet indsat ved et stille kup, en opfattelse medierne opviglede blandt de volatile sind på venstrefløjen.

Medierne synes nemlig også at have overhørt da Comey fortalte at Obamas tidligere justitsminister Loretta Lynch pressede Comey til at lade FBI indgå i den politiske retorik, der skulle lette det daværende pres på Hillary Clinton. Og comey føjede hende, trods det eklatante embedsmisbrug, i ikke at kalde efterforskningen af hendes ulovligheder for ‘investigation’, men for det mere uskyldigt lydende ‘matter’ - Federal Bureau of Matters, som det vittigt er blevet døbt.

Og medierne undrede sig af samme grund heller ikke over, hvorfor Comey IKKE begyndte at tage private notater at resten af sine møder med Obama administrationen med den samme begrundelse, som han tog notater af sine samtaler med Trump, nemlig at han følte sig utilpas ved magtmisbrug. For Trumps vedkommende var dette endda kun en følelse af, hvad Trump potentielt kunne finde på. I Loretta Lynchs tilfælde på vegne af Obama administrationen, hvad de allerede beflittede sig med.

Oh, og de danske medier har så vidt jeg har bemærket heller ikke været flittige ved at påpege, at Comey betegnede den New York Times artikel, der mere end nogen har formet Trump-indsat-og-styret-af-Putin fortællingen, for ikke at være i overensstemmelse med virkeligheden. For medierne, der ellers har været så flittigt med at genfortælle og brygge viedere på hvorledes 80ernes udenrigspolitik har ringet Trump ind i Det Hvide Hus, kunne man ellers forvente et mål af reflektion over, hvem man kan betegne som lødige medier. Svaret er Fox

Media, big problem!

The ship of Deep State leak from the top

Diverse — Drokles on June 10, 2017 at 6:42 am

FBIs tidligere direktør, James Comey, der blev fyret af præsident Donald Trump, har vidnet foran Senatets efterretningskomité om Trump-administrationens forhold til Rusland. Og det er ikke blevet den rygende pistol, som mange på venstrefløjen og i pressen havde forventet og sikkert også håbet. Tværtimod virkede fraværet af noget som helst substantielt som en inddirekte æresoprejsning til Trump og opfattelsen af at pressen og kræfter i efterretningsvæsnet samarbejder for at underminere hans regering.

De danske medier får deres amerikanske billeder gennem de mest Trump-fjendtlige medier. De synes at godtage løst sammenhængende anklager og historier som givne på baggrund af disse amerikanske mediers renomme fra forne tider. Hvis Trump er en useriøs og chanceløs kandidat til posten som amerikansk Præsident, tages det for gode varer, for det plejer det at være - hvis man bevæger sig tilstrækkeligt mange årtier tilbage.

Men mere bekymrende er det når der ikke reflekteres over de mange analyser og forudsigelsers svaghed i mødet med virkeligheden. Man fortsætter man med at se USA gennem de briller der ledte een på afveje og gentager den refleks der hedder, at der må være tale om en fejl eller svindel, når realiteterne ikke arter sig efter drømmene. Ingen behøver forklare, hvad samarbejde med russerne skulle gå ud på og om det overhovedet giver mening. Lyden af ‘collusion’ og landsforræderi overdøver helt 80erne der ringer for at få deres udenrigspolitik tilbage. Den republikanske senator Linsey Graham har vittigt bemærket at Trumps påståede samarbejde med russerne synes usandsynligt, så svært Trump i forvejen har ved at samarbejde med sin egen stab.

Så hvad skal man sige når Comeys vidneudsagn ikke var en rygende pistol mod Trump, men en nothingburger? Danmarks Radio, som BBC, hæftede sig bl.a ved at den tidligere direktør for FBI James Comey anklagede Trump for at lyve.

Administrationen valgte at sværte mig og vigtigere endnu at skade FBI ved at sige, at organisationen var i opbrud, siger James Comey og fortsætter:

- Det var løgne, så enkelt er det. Og jeg er så ked af, at FBI-medarbejderne måtte høre dem, siger han.

Denne rørende fortælling om den forsmåede embedsmand havnede endda i DRs top 3 over vigtige afsløringer. Den første værende at Trump forsøgte at stoppe den undersøgelse mod dele af hans stab for at have samarbejdet med russerne.

Det kom allerede frem i går i James Comeys skriftlige vidneudsagn, at han mener, at Donald Trump forsøgte at stoppe FBI’s undersøgelse af de mulige russiske forbindelser - herunder undersøgelserne af den tidligere nationale sikkerhedsrådgiver Michael Flynn.

Dette bekræftede Comey under høringen. Han oplevede samtalerne med præsidenten om FBI’s Rusland-efterforskning som meget “foruroligende”.

Derudover gjorde han det klart, at han ikke mener, at det er hans job at skulle vurdere, hvorvidt USA’s præsident, Donald Trump, forsøgte at stå i vejen for retfærdighed under deres samtaler.

Han medgiver, at der ikke ordret blev givet en ordre om at stoppe undersøgelsen fra præsidentens side.

- Men jeg forstod det som en henstilling. Det er min vurdering.

Comey “forstod det som en henstilling” og da han havde “haft flere episoder med Donald Trump, hvor han følte, at præsidenten overskred sine beføjelser (..) begyndte [han] derfor at notere sine iagttagelser og samtaler med præsidenten ned”

- Jeg vidste, at der ville komme en dag, hvor jeg kunne få brug for beviser. Ikke kun for at forsvare mig selv, men for at forsvare FBI, siger han til høringen.

Som skrevet tidligere, så har FBI direktøren underretningspligt, hvis han har mistanke om at præsidenten overskrider sine magtbeføjelser. Derfor kan man enten konkludere at Comey svigtede sit embede eller at han alligevel ikke rigtigt mente at Trump mente det bogstaveligt, da han håbede Flynn ville slippe ud af gabestokken og da han forlangte ‘loyalitet’.

Denne spegede opfattelse af, hvad Comey har opfattet kan måske forklares ved det kultursammenstød mellem den rå forretningsmand, der udstikker ordrer til alle sine foresatte kontra det forfinede politiske spil mellem politikere og embedsmænd i et net af asymmetriske magtstrukturer. Men det rejser blot spørgsmålet om, hvorfor Comey ikke sikrede sig at dette var tilfældet i disse situationer og tjente sin præsident ved at vejlede ham i de mange faldgruber i den politiske process. Eller sagt med Mark Levins ord, fremstod Comey, som

A weak man who couldn’t even muster the courage to tell Donald Trump to his face when he thought Trump had crossed a line. Instead, Comey schemed behind the scenes to document conduct which even Comey will not publicly claim was criminal.

Trump’s distrust of Comey ultimate was vindicated by what we now know about Comey.

Pathetic also was the word that came to mind when Comey described how he succumbed to pressure from then Attorney General Loretta Lynch to call the investigation of Hillary Clinton’s email server a “matter.” That was how the Clinton campaign wanted it portrayed. From an electoral perspective, they dreaded the accurate description that Hillary was under “investigation.” The Attorney General served as the functional equivalent of a campaign enforcer in the campaign against Trump.

It all puts the secret meeting between Lynch and Bill Clinton in a new perspective, and should result in a re-opened investigation not only of Hillary’s server but a new investigation of Lynch.

Levin spekulerer i at Comeys følsomme bekymring for, hvad hans medarbejdere måtte lægge øre til fra Trumps mund, og hvad han selv havde måtte lide under i (kriminel?) tavshed, skulle dække over at han ikke havde noget substantielt bevis på at Trump skulle have gjort noget galt, endsige kriminelt. Men hvorfor Comey på den baggrund skulle mene at have behov for i stilhed at samle notater om Trumps ‘foruroligende’ opførsel, når denne tanke ikke havde strejfet ham, da han gav efter for den tidligere justitsminister ved at indgå i en politisk dagsorden kan man kun gisne om

Another startling aspect was how damaging the Comey testimony was to the Russian conspiracy theorists who have driven the media and Democratic war on Trump.

Comey confirmed, again, that even as of his last day in office Donald Trump was not personally the subject of FBI investigation, neither criminal nor counter-intelligence. The lack of investigation, despite media claims otherwise, was not deemed worthy of public disclosure by Comey. Comey was fine to let Trump twist in the wind of misleading and false media claims.

Moreover, Comey stated that a key New York Times report asserting Trump campaign collusion, which sparked much of the frenzy the past several months, was substantively false. On top of that, Comey testified not only that Trump didn’t try to impede the Russia investigation, he actually encouraged Comey to find out and expose whether any of Trump’s campaign “satellites” (I assume that means people working for or with the campaign) engaged in wrongdoing.

This testimony should spell the death of the Russia collusion claims, as even Chris Matthews acknowledged today. But it’s more than a death of conspiracy theories, it’s an indictment of the attempts to undo the 2016 election results and to undermine the Trump administration’s ability to govern. The “resistance” has been and is based on lies, and represents the true threat to our electoral and representative system.

These are the big picture items. The he said / he said dispute over whether Trump asked for “loyalty” is a sideshow.

dr-om-comey-trump

Den tredie afsløring som Danmarks Radio hæftede sig ved, var Comeys indrømmelse af, at han via en mellemmand havde lækket indholdet af en privat samtale med Trump til pressen

- Jeg følte, at det var meget vigtigt at få ud. Og at jeg havde ret til det som amerikansk borger, sagde han.

Denne ret til at lege whistleblower som direktør for FBI når der i forvejen påhviler ham underretningspligt, burde rejse et par øjenbryn hos DRs reporter. Det gjorde det hos Levin

The real bombshell (…) was that moment in the hearings when Comey, under questioning by Susan Collins, acknowledged that he had arranged for a Columbia Law School professor friend of his to leak a memo of his conversation with Trump about Michael Flynn to the NY Times. That memo apparently has not even been given to the Senate Intelligence Committee, and the leaking of which may put Comey himself in legal jeopardy.

Even worse, Comey admitted that he arranged the leak of the memo for the express purpose of creating a pretext for appointment of a Special Counsel. Comey succeeded in this subterfuge, as Special Counsel Robert Mueller now is leading the investigation. Comey never had volunteered that leak sequence, and allowed the public debate over appointment of a Special Counsel to proceed under false pretenses.

The ship of Deep Statet leak from the top.

‘A nothing burger’

Diverse — Drokles on June 9, 2017 at 11:50 pm

Trump foretog ingen ulovlig indblanding i FBIs undersøgelser og Trump samarbejdede ikke med russerne. Til gengæld ser det ud til, at der er et vist samarbejde mellem Trumps poltiske modstandere og ‘deep state’

Komiske Khan

Diverse — Drokles on June 8, 2017 at 2:18 am

Med et sikkerhedsniveau på ’severe’, et skridt fra ‘crisis’, efter at militæret er udkommanderet i gaderne, fortæller borgmester Sadiq Khan at London er den sikreste af byer og undskylder ikke at have forhindret London Bridge terroristen Kumran Butt i at gå frit rundt, med de 400 hjemvendte Syrienskrigere og de 23.000 andre ’subjects of interest’ man skal holde øje med. “Jihadister er gode til at flyve under radaren ved at optræde i dokumentarfilm om jihadister med titler som ‘Jihadi Next Door ‘” skrev en på Twitter.

Piers Morgan stiller de relevante spørgsmål (fra Breitbart)

REID: How many of those 400 have come back to London?

KHAN: The estimate is just over half. So when —

MORGAN: Where are they? No Seriously where are they?

REID: How are we letting people back into the UK who haven’t just been trained, they’ve actually fought, potentially against our troops, how are we letting them back in without knowing exactly where they are and what they’re up to? Because out of all the thousands of people that we’re concerned about, surely those who’ve actually gone to fight are the biggest risk.

KHAN: That’s one of the reasons why it doesn’t make sense for the government to be cutting resources from those—

REID: But where are they? You’re the mayor of this capital city. Where are they?”

KHAN: With respect, hold on. I can’t follow 400 people, what I can do is make sure –

MORGAN: Why can’t you?

KHAN: What we can do is make sure the resources —

MORGAN: Why can’t you? Why can’t you instruct police — why can’t you call Cressida Dick right now and say every one of those people who’ve come back from a war zone who’s in London, I want them followed?

KHAN: I’ll tell you why. Let me tell you why. Because the Met police budget roughly speaking 15% to 20% is funded by me the mayor the rest comes from central government. If the Met police budget is being shrunk and reduced, they’ve got to prioritize and use their resources in a sensible, savvy way.

MORGAN: What could be a bigger priority than people coming back from a Syrian battlefield with intent to harm British citizens? Why is it not the number one priority? Why are these people just allowed to come back in the first place and then, the London mayor doesn’t seem to have any clue where they are. No disrespect to you but where are they?

Imens har politiet i London haft overskud til at arrestere 25 mennesker for racistiske udfald.

We’ll always have Paris

Diverse — Drokles on June 3, 2017 at 8:33 am

Det er glædeligt for alle og især amerikanerne, at Trump besluttede sig for at honorere et valgløfte og trække USA ud af Paris-aftalen. Trumps timing er dog elendig, da jeg har så dårlig tid i disse dage. Det er der til gengæld forstandige mennesker, der har haft. Bjørn Lomborg har siden ‘aftalen’ “Legally binding – only go up to 2030, and only commit the world to achieving less than 1 per cent of the carbon cuts that would be needed to keep temperature rises under 2 degrees Celsius.” i Paris skoset indholdet gentagne gange, senest i The Daily Telegraph

Hours before Donald Trump announced that the US would be quitting the Paris carbon-cutting treaty, UN Secretary General António Guterres took to the President’s preferred medium, Twitter, to declare that climate action is “unstoppable”.

The clear message, reinforced by leaders from the European Union and China, is that the rest of the world will continue with the Paris Treaty without US involvement. Their resolve is quickly going to smash into three incontrovertible truths.

First, the Paris Treaty will be the most expensive global agreement in world history. Cutting emissions without affordable, effective replacements for fossil fuel means more expensive power and less economic growth.Calculations using the best peer-reviewed economic models show the global price tag of all the Paris Treaty promises –through slower GDP growth from higher energy costs – would reach $1 trillion to $2 trillion every year from 2030. Without US involvement, the rest of the world must cough up between $800 billion and $1.6 trillion annually.
Furthermore, the treaty hinges on the delivery of $100 billion a year in “climate aid” to developing nations, starting from 2020 – a vow that slightly awkwardly came originally from the U.S.

These huge costs have imperilled the Treaty since its signing. It is not difficult to imagine other leaders balking at slowed growth, or to envisage wealthy nations reneging on the promised aid.
“Unstoppable”? It remains to be seen if that bravado withstands an economic downturn.

Lomborg giver ikke meget for alternativ energi, der skønt subsidier i størrelsen “hundreds of billions of dollars in annual subsidies, we only get, according to the International Energy Agency, 0.5 per cent of the world’s energy needs from wind, and 0.1 per cent from solar PV”. I 2015 skrev Lomborg i New York Post

The problem with the deal is simple, and was obvious from before it was even signed. The Paris agreement talks a big game. It doesn’t just commit to capping the global temperature increase at the much-discussed level of 2°C above pre-industrial levels. It says that leaders commit to keeping the increase “well below 2°C,” with an effort to cap it at 1.5°C.

But this is all talk.

My own peer-reviewed research, published in the journal Global Policy, shows that all of the treaty’s 2016-2030 promises on cutting carbon-dioxide emissions will reduce temperatures by the year 2100 by just 0.05°C. Even if the promised emissions cuts continued unabated throughout the century, the Paris agreement would cut global temperature increases by just 0.17°C. Scientists from the Massachusetts Institute of Technology reach a similar conclusion.

And that’s assuming countries actually live up to their promises: The treaty’s nonbinding.

(…)

By the United Nations’ own reckoning, the treaty will only achieve less than 1 percent of the emission cuts needed to meet target temperatures. So instead, signatories point to the fact that beginning in 2020, countries will be asked to lay out more ambitious targets every five years. In other words, 99 percent of the problem is left for tomorrow’s leaders to deal with.

For at uddybe, hvad den ikke-bindende aftale betyder, skriver Oren Cass i Commentary

In fact, most of the major developing countries, whose emissions will drive climate change this century, pledged only to continue with business as usual.

China committed to begin reducing emissions by 2030, roughly when its economic development would have caused this to happen regardless. India made no emissions commitment, pledging only to make progress on efficiency—at half the rate it had progressed in recent years. Pakistan outdid the rest, submitting a single page that offered to “reduce its emissions after reaching peak levels to the extent possible.” This is a definition of the word “peak,” not a commitment.

Since then, the farce has proceeded as farces do. Secretary Kerry claimed the Accord would unleash clean-energy investment. “It is going to move the marketplace,” he said, calling it “a break-away agreement which actually changes the paradigm” and will “spur massive investment.” Instead, global investment plummeted by 20 percent in 2016 compared to 2015, according to Bloomberg New Energy Finance. The first quarter of 2017 saw another 17 percent decline versus 2016.

The volunteer pledges have commanded precisely the respect they deserve. An April report by Transport Environment found only three European countries pursuing policies in line with their Paris commitments and one of those, Germany, has now seen two straight years of emissions increases. The Philippines has outright renounced its commitment. A study published by the American Geophysical Union warns that India’s planned coal-plant construction is incompatible with its own targets. All this behavior is socially acceptable amongst the climate crowd. Only Trump’s presumption that the agreement means something, and that countries should be forthright about their commitments, is beyond the pale.

Som Daniel Greenfield skriver i Frontpage Magazine: “Trump is doing to the Paris Agreement what he did to TPP. He’s trashing a bad deal that no one really liked and that wouldn’t achieve its supposed goals. He’s being the heavy because no one else has the guts to stand up and say “No”.”

Stop og vær vred

Diverse — Drokles on May 28, 2017 at 6:29 am

Det var de velkendte indrømmelser af magtesløshed fra danske politikere ovenpå terrorangrebet i Manchester. Lars Løkke kaldte angrebet meningsløst. Derved fortæller han danskerne, at han ikke har den fjerneste intention om at ændre på den kurs, der leder os mod borgerkrig, enten fordi han er en kujon eller uvidende. For når det ikke giver mening, har det ingen årsag og kan ikke forhindres. Jyllands-Postens leder var en af mange herhjemme, der tillod sig at være uforstående overfor den verden, der søger at komme den til livs

Ud over det i sig selv afskyeligt kujonagtige og forbryderiske i enhver terrorhandling, hvor man lader sit indædte had til den vestlige verden og dens værdier gå ud over ganske uskyldige borgere i færd med noget helt andet og hverdagsagtigt, shopping eller som her en koncertoplevelse, viser tragedien i Manchester også, hvor moralsk depraveret de islamistiske terrorister er i deres anslag mod os. De skyer ingen midler, og intet kodeks forbyder dem åbenbart at gå efter det uskyldigste af alt – børn og helt unge mennesker.

Fra en redaktion, hvis terrorsikring ikke er nok til at indgyde modet til at genoptrykke sine tegninger, betegner man det som kujonagtigt når en muslim vælger at dø for sit moralske kodeks. (Teresa May med det store sikkerhedsopbud gjorde det samme). For muslimen har moral, nemlig den som islam tilskriver ham. Her er man skyldig i at være vantro og med sin eksistens stå i modsætning til islam og al dens væsen alle dens gerninger.

Jaleh Tavakoli forklarer terrorister valg af koncerter, blandt det store udvalg af ‘bløde’ mål, med at “musik er haram”. Jeg tror dog David Wood er mere præcis når han pointerer der ikke er troende/fromme muslimer til koncerter, men kun kuffar og hyklere (dårlige muslimer). Men det er et sidespor, “The targeting of an audience predominantly comprised of young girls should haunt even the most callous of cynics, and the most relativist of liberals. But it won’t.” skriver Raheem Kassam i Middle East Forum og kalder al den sædvanlige snak om at leve som før for en distraktion, mens vores børn myrdes

I suggest we don’t “carry on exactly as before.” In fact, I suggest we do away with the trite “Keep Calm and Carry On” mindset that has been adopted by hipsters and tourist tat sellers.

Instead, I suggest we look back in history a little further, for how we deal with this scourge.

St. Augustine of Hippo — not to be confused with the homonymous St. Augustine of Canterbury who brought Christianity to England — once said: “Hope has two beautiful daughters. Their names are anger and courage; anger at the way things are, and courage to see that they do not remain the way they are.”

Myndighederne aner dog potentialet for vreden og modet, da engelsk politi mødte talstærkt op, forstærket med en helikopter, til en havefest i Cambridgeshire og konfiskerede en karaoke maskine fordi den blev benyttet til at synge hånlige sange mod Osama Bin-Laden.

Med “udsigten til en dansk festivalsæson”, falder sympatien måske for Henrik Marstals plæderen for “en målrettet indsats for at skabe et mere broget publikumssegment med inddragelse af alle danskere uanset etnisk baggrund” på Roskilde Festival?

New York Times skrev om gerningsmanden at “No one yet knows what motivated him to commit such a horrific deed.”, efter at have fortalt om hans muslimske sind og Islamisk Stats triumferen. Men NYT kunne alligevel se perspektivet, sjovt nok

The Islamic State wants nothing more than to watch Western democracies embrace its mad version of a holy war pitting Muslims against Christians, the newly arrived against others. This has been the goal of other attacks in Europe. With cold calculation, extremists have ripped apart the lives of people simply out enjoying themselves — whether at a concert or sitting around cafe tables in Paris in November 2015, or gathering for Bastille Day fireworks in Nice last year, or shopping at a Christmas market in Berlin in December.

Maximum vigilance is needed, and Britain raised its threat level from severe to critical. Public spaces must be made as safe as possible, even as people recognize that more attacks will very likely occur, despite our best defenses. In Britain, as in the rest of Europe and in the United States, it is critical that immigrants, especially Muslims, are not stigmatized. As Richard Barrett, former director of global counterterrorism operations at MI6, Britain’s foreign intelligence agency, said, “engaging the community and letting the community inform us” is one way “to understand why people do this” and to prevent future attacks.

Understanding is critical. The quickest way for open societies to lose the freedoms they enjoy and the Islamic State seeks to destroy would be to whip up divisive ethnic, racist and religious hatreds.

“Vi kan ikke forstille os, hvor meget de hader os” sagde Hans Jørgen Bonnichsen til BT bedragerisk på vej mod et klarsyn inden mørket satte ind “…et had, som er opbygget gennem mange år, og som vi på nogle punkter selv har været med til at skærpe

Derfor skal vi revurdere, om det er de rigtige redskaber, vi bruger. Nogle af de restriktioner har haft den direkte modsatte effekt. De kan være radikaliserende,« mener Hans Jørgen Bonnichsen.

»Hvis de initiativer, vi lægger for dagen, understøtter deres opfattelse af os: At vi er de nye korsfarer. At vi vil dem noget ondt, så kan de virke radikaliserende. Tænk, hvis vi i stedet kunne vise dem, at de tager frygtelig fejl. At vi lægger mere vægt på den fremstrakte hånd fremfor den knyttede næve

Det følger at når vi kun delvis har været med til at skærpe de i forvejen eksisterende had, at vi kun delvis kan hæmme det ved at give efter. Og følger det ikke også, for nu at tage et af de seneste eksempler, at de koptere, der blev slagtet forleden i det muslimske land Ægypten, selv må have understøttet muslimernes opfattelse af, at de ville dem ondt og således selv havde radikaliseret deres banemænd? Muslimer flygter overvejende fra andre muslimer i muslimske lande, så vores hånd er allerede mere fremstrakt end den muslimske hånd - og selv det er ikke nok. Disse muslimer vil ikke have din hånd, men hugge den af.

Terroristernes angreb er ikke for at sætte splid mellem kristne og muslimer, den splid er her allerede. Den eneste splid som terroristerne søger at sætte er imellem os selv, så vi kan sidde og bebrejde hinanden, hvem det er der nu har opviglet muslimen til terror. De vil heller ikke “have: din vrede, din sorg” som Ida Auken tweetede, men dog “din rædsel”. Terror er for at underkue os, at få os til at frygte dem, så vi giver os, for hver en lille tegning, hver en lille frikadelle, hver en lille segregeret svømmehal, hver et lille beklædningskodeks, her og der og alle vegne indtil vi enten er døde eller slaver.

Løkkes partifælle Jakob Engel-Schmidt tweetede at “Ondskaben bliver ikke dybere”. Måske, men der kommer til at blive mere af den ikke desto mindre. Med mindre vi trækker vores hånd tilbage og griber sværdet.

Hvidt privilegiums skyld

Diverse — Drokles on May 26, 2017 at 5:15 am

Colin Flaherty beskriver i American Thinker, opfattelsen af en strukturel racisme imod negerfarvede amerikaneres march ind i de juridiske institutioner

Philly finally figured it out. So did Chicago and Portland and Dallas: the reason why black crime and violence are so wildly out of proportion: White racism.

The Philadelphia epiphany arrived during the recent election for district attorney. The seven Democrat candidates only disagreed on one thing: who was the most outspoken in their belief in the white boogie man.

“There’s no question we have systemic racism in this country that came about long before any of us were born,” said Joe Kahn, a white guy who would finish second in the DA race. “Right? It’s something that we live with and what we have to do, as prosecutors, is we have to be honest in recognizing that and be vigilant about stamping out that problem and using our power as public servants — as prosecutors — to not just recognize that problem, not just push back against it, but be proactive in doing what we can to uplift society and do what we can to push back against the trend in American society with respect to race.”

“We see this happening with the disenfranchisement of African Americans in this country particularly, losing their voting rights.”

During the same candidate’s forum, a white judge said her first task as DA would be to hire more black people because of institutional racism in the prosecutor’s office. Other candidates joined the white racist rhetorical slugfest.

But most were just Malcolm come latelys. The real veteran of the ‘white racism is to blame for everything’ crowd was Larry Krasner, a white defense attorney. Krasner spent the last 25 years preaching the gospel of white racism and defending every black activist criminal movement in the city that would have him, most recently Black Lives Matter.

Think William Kunstler with a better haircut.

And now, thanks to $1.4 million from a George Soros front group — that surprise, even the local media could not ignore — Krasner will soon be in charge of prosecuting the same violent criminals he has devoted his life to describing as victims.

Score one more for smashing the white racism in that chocolate city of brotherly love.

Ami Horowitz spørger ekspertisen i jagten på at finde det hvide privilegium

Sokal hjemsøger feminismeforskningen

Diverse — Drokles on May 22, 2017 at 5:59 am

James Delingpole mindes Alan Sokal, der i 1996 fik publiseret en fagfællebedømt artikel, “Transgressing the Boundaries: Towards a Transformative Hermeneutics of Quantum Gravity“, af nøje designet vrøvl i tidstypiske floskler i et tidsskrift for postmoderne kulturstudier, fordi et par akademikere har fornøjet sig med et lignende forsøg, denne gang hudflettende køns-, og feminismestudier

Some of it was written with the help of the Postmodern Generator – “a website coded in the 1990s by Andrew Bulhak featuring an algorithm, based on NYU physicist Alan Sokal’s method of hoaxing a cultural studies journal called Social Text, that returns a different fake postmodern ‘paper’ every time the page is reloaded.”

This paragraph, for example, looks impressive but is literally meaningless:

Inasmuch as masculinity is essentially performative, so too is the conceptual penis. The penis, in the words of Judith Butler, “can only be understood through reference to what is barred from the signifier within the domain of corporeal legibility” (Butler, 1993). The penis should not be understood as an honest expression of the performer’s intent should it be presented in a performance of masculinity or hypermasculinity. Thus, the isomorphism between the conceptual penis and what’s referred to throughout discursive feminist literature as “toxic hypermasculinity,” is one defined upon a vector of male cultural machismo braggadocio, with the conceptual penis playing the roles of subject, object, and verb of action. The result of this trichotomy of roles is to place hypermasculine men both within and outside of competing discourses whose dynamics, as seen via post-structuralist discourse analysis, enact a systematic interplay of power in which hypermasculine men use the conceptual penis to move themselves from powerless subject positions to powerful ones (confer: Foucault, 1972).

None of it should have survived more than a moment’s scrutiny by serious academics. But it was peer-reviewed by two experts in the field who, after suggesting only a few changes, passed it for publication:

Cogent Social Sciences eventually accepted “The Conceptual Penis as a Social Construct.” The reviewers were amazingly encouraging, giving us very high marks in nearly every category. For example, one reviewer graded our thesis statement “sound” and praised it thusly, “It capturs [sic] the issue of hypermasculinity through a multi-dimensional and nonlinear process” (which we take to mean that it wanders aimlessly through many layers of jargon and nonsense). The other reviewer marked the thesis, along with the entire paper, “outstanding” in every applicable category.

They didn’t accept the paper outright, however. Cogent Social Sciences’ Reviewer #2 offered us a few relatively easy fixes to make our paper “better.” We effortlessly completed them in about two hours, putting in a little more nonsense about “manspreading” (which we alleged to be a cause of climate change) and “dick-measuring contests.”

No claim made in the paper was considered too ludicrous by the peer-reviewers: not even the one claiming that the penis is “the universal performative source of rape, and is the conceptual driver behind much of climate change.”

Det giver mig en undskyldning for at vise Sam Hydes TED Talk, med deres slogan “ideas worth spreading”, hvor han introduceres som en filmskaber, der i Mogadishu skyggede de modige kvinder i deres kamp for at holde gaderne rene. Hyde iklædt et gladiator-harnisk over en rød sparkedragt indleder med at få publikum til at klappe sig selv på skulderen “for saving the world” og fortsætter med at vrøvle om et 2070 paradigmeskift, hvor “Most of our major cities will be replaced with wealthy pleasure-domes”, mens han betror det beundrende publikum “What inspires me is teaching African refugees how to program JavaScript”. Nyd det

Har Trump fået serveret Pandoras Æske?

Diverse — Drokles on May 21, 2017 at 8:45 am

“Trump er belejret i Det Hvide Hus” er overskriften på Informations leder fredag. Lørdag landede Trump så i Saudiarabien, et stykke uden for Det Hvide Hus, og New York Times skrev at “he sought to escape, if just briefly, the scandals and the chaos that have engulfed his administration”. Belejret eller på flugt, trump er en slagen mand, slagen af sin skyld, som han ikke slipper fra.

Ikke i mediernes virkelighed i hvert fald. Et studie fra Harvard Kennedy School’s Shorenstein Center on Media, Politics and Public Policy viser at dækningen af Trump i de førende medier er historisk negativ, skriver Town Hall

The report, based on an analysis of “news reports in the print editions of The New York Times, The Wall Street Journal, and The Washington Post, the main newscasts of CBS, CNN, Fox News, and NBC, and three European news outlets (The UK’s Financial Times and BBC, and Germany’s ARD),” found that media coverage of Trump’s first 100 days “set a new standard for negativity” at 80 percent negative coverage.

Clinton received 60 percent negative coverage during his first 100 days, George W. Bush had 57 percent negative coverage, and Obama had just 41 percent negative coverage.

“Trump’s coverage was unsparing,” the report found. “In no week did the coverage drop below 70 percent negative and it reached 90 percent negative at its peak.”

The period when Trump received his most positive coverage was week 12 of his presidency, when he ordered a missile strike on a Syrian airbase in response to the Assad regime’s use of chemical weapons on civilians. He had 70 percent negative coverage in that week and 30 percent positive.

The high level of negativity comes in unison from six outlets that Trump has called out in the past for frequent attacks.

“CNN and NBC’s coverage was the most unrelenting—negative stories about Trump outpaced positive ones by 13-to-1 on the two networks,” the study found. “Trump’s coverage on CBS also exceeded the 90 percent mark. Trump’s coverage exceeded the 80 percent level in The New York Times (87 percent negative) and The Washington Post (83 percent negative). The Wall Street Journal came in below that level (70 percent negative).”

(…)

The study’s authors concede that “the sheer level of negative coverage gives weight to Trump’s contention, one shared by his core constituency, that the media are hell bent on destroying his presidency.”

CNNs Chris Cuomo afkrævede f.eks bevis for at der endnu ikke er beviser imod Trump i en besynderlig debat med en republikansk politiker. Det kaldes Trump Derangement Syndrome, at ellers normale og forstandige mennesker forlader deres intellektuelle fakulteter, når emnet er Trump. James Delingpole mener optimistisk, at Trump hysteriet er blevet så skingert at medierne snart vil blive set på, som drengen der råbte ulv.

Informations leder mener at fyringen af FBIs direktør James Comey kan være en fatal fejl og spekulerer på bagrund af “det kendskab vi har fra amerikansk presse og bøger til Trumps lyssky transaktioner som forretningsmand, hans brutale metoder og foragt for retsstatens principper“:

Skete det blot i et øjebliks vrede over Comeys uvilje mod at lade sig påvirke af præsidentens ønske om at stoppe eller fremskynde efterforskningen af sikkerhedsrådgiver Michael Flynn og andre tidligere kampagnemedarbejdere?

Eller var det, fordi Trump ville have den mørke sky hængende over Det Hvide Hus væk, så han kunne få friere hænder til at regere og lovgive? Eller er grunden, at FBI’s efterforskning var kommet ubehageligt tæt på præsidenten selv og hans viden om Trump-kampagnens forbindelser til Rusland under valgkampen i 2015-16? Det er aspekter af sagen, som særanklager Mueller skal søge at afdække.

Som man kan læse på Breitbart, er der ingen sag imod Trump, da han tilbage i februar, fortalte daværende FBI direktør James Comey, at han ville ønske at der ikke var en sag imod Mike Flynn, der var trådt tilbage som præsidentens sikkerhedsrådgiver, da han var en fin fyr. Flynn havde løjet overfor vicepræsident Mike Pence om sine forbindelser til det russiske (det var løgnen og ikke forbindelserne, der kostede ham jobbet), men Comey var enig med præsidenten at Flynn var en fin fyr.

Dette ved vi fordi et notat fra Comey fornylig blev lækket til pressen. Som Stefan Molyneux forklarer, er Comeys notat ikke et officielt notat, men Comeys private, der har tjent til at fastholde hans egen opfattelse af møder og ordvekslinger, for at lette overblikket og sikre sig imod senere misforståelser. Der er altså ikke tale om et officielt referat. Andre mødedeltager, i dette tilfælde Trump, har ikke haft mulighed for at læse Comeys notater og gøre indsigelser.

Så hvorledes opfattede Comey så Trumps ønske om at Flynn gik fri af en undersøgelse? Svaret er simpelt, som ganske uskyldigt, da han under ed fortalte en senatshøring 3 maj at han ikke havde oplevet at nogen havde prøvet at stoppe en undersøgelse af politiske grunde - “that would be a big deal!”.

Og hvis vi skal følge Molyneux rationale giver det heller ikke mening at Comey skulle have opfattet Trumps bemærkninger som andet end en uskyldig bekymret, for hvad han ser som en uretfærdig behandling af en god mand. Comey var nemlig underlagt en pligt under strafansvar, straks at meddele justitsministeriet, hvis det var hans opfattelse at præsidenten ulovligt forsøgte at påvirke en undersøgelse eller retssag. Hvis Comey fremturer med, at Trump gik over stregen med sine bemærkninger, vil han være kriminelt pligtforsømmende. Men det vil stadig ikke være ensbetydende med at Trump rent faktisk gik over stregen, kun at det var Comeys rent private opfattelse på det givne tidspunkt, som han så stik imod sin pligt som FBI direktør, har holdt skjult i 3 måneder. Jeg kender ikke til 3-dimensionel skak, men i almindelig skak, har Comey sat sin dronning i slag.

Og måske mere end det, som Molyneux forklarer, da Comey har skrevet noter fra alle samtaler og møder med præsidenten (som en del af en FBI kultur, skriver New York Times). For dette tæller vel også den tidligere Obama administration, så offentligheden måske kan få indblik, hvad Comey diskuterede med tidligere præsident Obama, udenrigsminister Clinton og justitsminister Lynch - bla. om undersøgelsen af Hillary Clinton og den bemærkelsesværdig beslutning om ikke at retsforfølge hende stik mod bevisernes omfang. En rigtig lille Pandoras Æske, som der nu skal udleveres til Senatets Juridiske Komite inden 24. maj i år.

Men hvad betyder den slags detaljer, når vi nu har “det kendskab vi har fra amerikansk presse og bøger til Trumps lyssky transaktioner som forretningsmand, hans brutale metoder og foragt for retsstatens principper“?

You’re fired!

Diverse — Drokles on May 15, 2017 at 5:07 am

What a mess” siger David Limbaugh i Town Hall om de mange selvmodsigende grunde Trump selv og hans stab er kommet med for at fyre FBIs direktør James Comey.

Trump is obviously exasperated that the Democrats are impeding his policy agenda with their obsessive hammering of the bogus charge that he and his team conspired with Russia to interfere with the presidential election.

Despite the incessant media reports and congressional investigations, not a shred of evidence has emerged to substantiate the charge of collusion. We keep saying this, but the media and Democrats keep pretending otherwise. It’s unconscionable. Even James Clapper, former President Barack Obama’s director of national intelligence, has admitted that there is no evidence of collusion and that he has no reason to suspect it.

The real scandal is not Trump’s firing Comey — even if Trump’s supporters are unhappy with the timing and the way it was handled and communicated. The scandal is the liberal establishment’s coordinated conspiracy to falsely allege that Trump stole the presidency by colluding with Russia. Liberals absolutely know that it’s not true, but they will not quit bearing false witness. How dare they posture indignantly about Trump’s supposed dishonesty?

(…)

It is the Democrats’ prerogative to act as the opposition party and to try to impede Trump’s agenda. But it is reprehensible that they are doing so through fraudulent means and further dividing the country with their lies about Team Trump and Russia.

Their counterfeit hysteria knows no bounds. Not long ago, Democrats were demanding Comey’s head, alleging that his public announcements had sabotaged Hillary Clinton’s presidential campaign. Now they are claiming the firing is a “constitutional crisis” and a “coup.” Not only did Trump have the authority to fire Comey but also the termination does not end the investigation.

Ikke alle er kede af Comey er blevet fyret. Tidligere ‘assistant director’ for FBI James Kallstrom mener at Comey “dansede med djævelen” og ødelagde FBIs renomme. Og det er også Newt Gingrich konklusion

Muligvis har Rich Lowry i National Review ret i, at Trump er “simply incapable of a little deftness”. Ruslandstesen giver jo ikke megen mening, som Rich Lowry også skriver. Hvad skulle russerne dog bruge Trump til når deres plan ifølge tesen var at hacke Demokraternes og Hillarys servere og siden lække dem til Wikileaks? Og Wikileaks har iøvrigt hele tiden benægtet at russerne var deres kilde.

Russerne har ganske vist en interesse i at den amerikanske præsident er svag og alt der kan underminere opfattelsen af hans legitimitet er det en gave. Derfor ville de have interesse i at modarbejde Hillary Clinton, netop fordi alle mente hun var favoritten til at vinde. Ironisk nok er konspirationsteorien om deres evne til at afgøre amerikanske valg en gave til Putin.

Og en anden pointe, som jeg synes overses. Ingen troede på Trump, da han stillede op, han var en joke fra starten og til det sidste kom det som et chok for ekspertisen og medierne, at der fandtes så mange amerikanere, der kunne se bort fra den orange mands vulgariteter og stemme på ham. Kun Trump og Steve Banon så at det var tid til forandring - og så, ifølge denne logik, russerne, med deres overraskende forståelse for det amerikanske folkedyb.

Måske har Jonas Goldberg ret, at hvor den ængstelige venstrefløj ser en tyran i støbeskeen, er der blot en impulsstyret og forfængelig Trump, der bare trives bare med drama han selv skaber. Eller spiller Trump 3D skak med sine modstandere ved at fyre op under konspirationsteorierne som medierne spilder sin tid på? Desværre for den tese, drukner de reelle skandaler også i Trumps kontroverser. “The real constitutional crisis is happening in our judiciary” skriver Eric Ericson i Town Hall, og peger på hvorledes, der derfra kaldes imod at respektere Trumps lovgivning

Dawn Johnsen, a law professor who worked for both Presidents Clinton and Obama, spoke at the Seventh Circuit Judicial Conference and urged the federal judges to stop giving judicial deference to the President. “Has Trump in effect forfeited some measure of judicial deference across contexts and cases, through his disrespect for the courts and the rule of law and his displays of prejudice and arbitrary decision making? And if he has not yet reached that point, what more would it take?” she asked.

Johnsen explains, “[W]hen courts review congressional and executive action, they often use standards and doctrines of deference. One way to think about it … is that courts defer to political actors, except when there is good reason not to defer. Clear examples of when deference is not appropriate occur when, in the Court’s words, “a statutory classification … proceeds along suspect lines” or “infringes fundamental constitutional rights.” At the other extreme, deference may be especially appropriate where the Constitution confers special authority to the President or to Congress…, which traditionally has included matters of national security, war powers and foreign affairs.”

She then boldly suggests President Trump is owed no judicial deference because he acts in an arbitrary manner and not necessarily in good faith. As Trump Derangement Syndrome has infected the political elite and Russia-ism has replaced Birtherism as the fever swamp fantasy, more and more lawyers and judges are headed in this direction.

Federal judges have blocked President Trump’s inarguably constitutional travel restrictions merely because of statements candidate Trump made before becoming President Trump. Holding a President to campaign stump speeches has never been done before. In fact, President Obama campaigned for his healthcare plan declaring it not a tax, but the Supreme Court upheld the Affordable Care Act under the constitution’s taxing powers. Had they used the president’s campaign statements, the legislation would have been ruled unconstitutional.

In Virginia, a lawyer for the American Civil Liberties Union argued before the Fourth Circuit Court of Appeals that President Trump is the reason a travel ban is unconstitutional. Judge Niemeyer of the Fourth Circuit, a federal judge not willing to join the fever swamp, asked the ACLU’s lawyer, “We have a candidate who won the presidency, some candidate other than President Trump won the presidency and then chose to issue this particular order, with whatever counsel he took…. Do I understand that just in that circumstance, the executive order should be honored?”

The ACLU’s lawyer responded, “Yes, your honor, I think in that case, it could be constitutional.” When the federal judiciary will not give the president of the United States due deference merely because they do not like that particular president, we do have a constitutional crisis. Unfortunately for the republic, this is a constitutional crisis the Democrats and media support and are enabling.

Da Milo Yiannopoulos blev spurgt om han virkeligt mente at Trump ville blive en god præsident, svarede han kækt udenom “Oh, it would be so much fun!” Det er i hvert fald ikke kedeligt.

No gay times for Ramadan

lgbt-against-islamophobia

Gay Times skriver at “Ramzan Kadyrov, President of Chechnya, has publicly declared that he wants all LGBT people in the country to be eliminated by May 26, which marks the start of Muslim holiday, Ramadan.” France 24 har dette indslag om udsigterne for venstrefløjens foretrukne seksuelle udlevelse, skulle deres multietniske projekt blive realiseret

En god kampdag

Diverse — Drokles on May 1, 2017 at 9:35 am

I Oregon blev den traditionelt familievenlige ‘82nd Avenue of Roses Parade’ aflyst da venstreorienterede aktivister via en email til arrangørerne “threatened to send “two hundred or more people rush into the parade into the middle and drag and push those people out” unless organizers kicked the Republican group out of the parade”, skriver Daily Caller. Venstrefløjen behersker sine politiske virkemidler, sådan er vi blevet forvænnet.

Men ved Berkeley, det amerikanske kraftværk for identitetspolitik og venstremilitans, vandt tilhængere af Trump og frihed en enorm sejr for et par uger siden, da de besejrede Antifas gadekrigere i et regulært slagsmål. Antifa var mødt op for at bedrive en god gammeldags omgang mødeterror mod det højreorienterede ytringsfrihedsarrangement, yadda, yadda, yadda.

Så det er værd at dvæle lidt ved de begivenheder, som blev så omfattende video-dokumenteret. En Antifa-aktivist, der umotiveret slog en yngre mand i hovedet med en cykellås blev identificeret af 4chan - det viste sig at være en professor. Manden der slog Antifa-pigen med dreadlocks, viste sig at være en beleven ung mand. Antifa-pigen ‘Moldylokcs’ viste sig at være løgner og nøgenmodel. Og politiet viste sig slet ikke. Men herunder er et rimeligt overblik, som man kan nyde her 1. maj

Det var en god kampdag!

Information i 50 grader af The Twilight Zone

Diverse — Drokles on April 30, 2017 at 9:02 am

Information har en rosende anmeldelse af HBOs tv-føljeton The Handmaid’s Tale der “foregår i en ikke så fjern fremtid i et totalitært teokrati, Gilead, som ligger der, hvor USA engang lå”

Forestil dig at leve i et samfund, hvor du ikke er herre – eller dame – over din egen krop og dit eget sind. Hvor andre mennesker bestemmer, hvad du må foretage dig, hvad du må læse, ja, hvad du må tænke. Hvor du er blevet frataget din identitet og personlighed. Hvor du som ung, fødedygtig kvinde er underlagt den herskende klasses strenge tro og regler, og hvor du som et andet avlsdyr skal stå til rådighed for det ægtepar i toppen af samfundet, som du er blevet placeret hos.

Hun er ufrugtbar, og en gang om måneden skal han forsøge at gøre dig gravid i et bizart ritual – en art organiseret, statssanktioneret voldtægt – hvor hans kone også er involveret, og som er fuldstændig blottet for enhver form for lyst og gensidighed.

Og skulle du nægte og forsøge at gøre oprør, bliver du enten lemlæstet eller slået ihjel.

(…)

Læger, moderate præster, homoseksuelle og de oprørere, der stadig kæmper for et frit samfund, henrettes jævnligt og hænges offentligt til skue. Der er tankepoliti og stikkere alle vegne, og man skal passe på, hvem man knytter venskab med eller betror sig til. Det lærer Offred hurtigt på den hårde og brutale måde. I tilbageblik får man fortalt hendes tragiske historie og derigennem også, hvordan det demokratiske USA forholdsvis hurtigt udviklede sig til en diktaturstat.

“Og sådan er det overalt i det kristent-fundamentalistiske samfund” skriver Informations anmelder. De bizarre sexlege forklarer sikkert, hvorfor 9 af 10 kommentarer på Informations Facebook side er fra kvinder.
Og selv om bogen som serien bygger på er fra 1985 mener han at det “foruroligende ved The Handmaid’s Tale er, at den viser, at man reelt ikke behøver at fremskrive virkelighedens udvikling særlig meget, før det totalitære, kvindeundertrykkende, fornuftsfornægtende samfund er en realitet”. Alligevel er der gået 32 år, så hvilken udvikling tales der om?

[E]n lettere forvrænget spejling af den situation, flere og flere vestlige lande befinder sig i, efterhånden som højrepopulisme, korruption, umenneskelighed, frygt og religiøsitet breder sig og underminerer fornuft, humanisme, åbenhed og nysgerrighed og videnskab.

Det er blot en uge siden, at der i flere end 600 byer verden over blev demonstreret i den frie og uafhængige videnskabs navn – den selvsamme videnskab, som er med til at skabe fremskridt i ethvert samfund.

Marcherne var et direkte svar på den amerikanske præsident Donald Trumps og den fundamentalistiske højrefløjs ublu angreb på videnskabelige institutioner, uddannelsessteder og internationale miljøaftaler.

(…)

Der er også tråde at trække mellem den kamp for ligestilling og anstændig behandling, som nutidens kvinder står midt i, også i Danmark, og så de overgreb, kvinderne udsættes for i The Handmaid’s Tale.

Serien er en universel fortælling om undertrykkelse, men den fortæller samtidig også en meget specifik og betimelig historie om feministforskrækkelse og den måde, vi taler om og behandler kvinder på.

Jeg kom sådan til at tænke på Saudiarabien

Det har været Jord-dag igen

Diverse — Drokles on April 29, 2017 at 11:50 am

22. april var Earth Day og det fejredes blandt bekymrede miljøaktivister og venstrefløjsere, der blot godt kan lide den gode følelse bekymring på klodens vegne med happenings og taler og opslag og slukket lys - og måske et attentatforsøg på klimaskeptikere. Og rundt omkring i verden var der marcher for videnskaben. Quartz havde uden ironi samlet billeder af, hvad de mente var de bedste skilte. Indrømmet, der er nogle morsomme iblandt, som “I’m not a mad scientist, I’m furious!”, “The universe is made up of protons, neutrons, electrons and morons!” og et billede af Albert Einstein, der siger “Science cuts make me relatively angry!”.

Men når man arrangerer en march møder kun venstrefløjen op, så der er også billeder af børn, der holder skilte de umuligt kan forstå, som et spædbarn, der takker videnskaben for poliovaccinen og en lille piger der marcherer under et skilt med påskriften “Future scientist!” - og så må vi håbe hendes talenter og ønsker for sit eget liv ikke kommer til at skuffe de håbefulde forældre.

Og når venstrefløjen er mødt op, blandes alle deres sorger sammen. Den største er Donald Trump, fordi han vil skære i det amerikanske miljøagentur EPAs økonomi og hæmme dets magtbeføjelser.

skc3a6rmbillede-2017-04-29-kl-111812

Det var derfor Einstein var relativ vred og videnskabskvinden med skiltet ikke var gal, men rasende. I EPA er alle enige om den menneskeskabte klimakatastrofe, og hvis ikke, kan man blive sagsøgt. Det er de ikke det mindste sure over. De vil have fagfællebedømt evidensbaseret forskning og Trump er et (meget slankt) rovdyr, der rimer på en snyder. Øvkayyy, men hvad betyder dette så?

skc3a6rmbillede-2017-04-29-kl-105708

Jeg kommer altid til at tænke på en Gary Larson tegning, af et dinosauerkonvent, hvor en dinosauer udlægger deres fremtidsperspektiv; “Jordens klima er under forandring, en kæmpe komet har kurs mod os og vi har alle en hjerne på størrelse med en valnød!” når dinusauerne nævnes på denne måde. Vi ved stadig ikke hvorfor de uddøde, den førende teori holder på et meteornedslag, men klimaforandringer, måske som følge af dette eller en abnorm vulkansk aktivitet er helt sikker også en af de faktorer, der har sine fortalere. Men hvordan så dinoernes verden så ud? Ifølge Queensland Museum var der varmt

When dinosaurs ruled the Earth, the climate was most likely hot and humid. There is no evidence of Ice Ages or glaciations found in rocks of this age. There is a lot of evidence of tropical species existing at this time. Atmospheric carbon dioxide was close to present-day levels. The ice caps at the North and South Pole had melted, resulting in raised sea levels. Australia was breaking away from Antarctica and gradually moving away from the South Pole, closer to the Equator.

Ligner det ikke det trusselsbillede vi får fra FN? Under alle omstændigheder overtog pattedyrerne styret af Jorden, så for vores vedkommende er klimaforandringer vores eksistensberettigelse. Det kan man synes er skidt, bevares, men det er bare sådan det er.

Man kan også synes at der er for få kvinder der bidrager med noget fornuftigt og understrege dette

skc3a6rmbillede-2017-04-29-kl-113340

Uden at forkleine bidragyderne enkeltvis, så står det samlet set lidt sløjt til, når Jane Goodall skal med. Men at hylde kvinders bidrag bygger på en antagelse om, at der eksisterer to køn, en antagelse, som er under angreb fra radikale ideologer, der hævder at køn er en personlig opfattelse. Allum Bokhari skriver i Breitbart

If their [March for science] priority truly is science, and not pushing a particular political doctrine, then they should have no problem acknowledging the following scientific facts, which are a frequent cause of panic, outrage, and denialism on the left.

1) There Are Only Two Genders

This fact is particularly popular amongst people who question the “science march’s” commitment to, well, science.

The idea that there are only two genders, male or female, and that you have to be born either one or the other is a basic truth acknowledged by most people. Biologically, it is irrefutable: humans are a sexually dimorphic species. The only exceptions are the tiny minority of intersex people, who in very rare cases are born with chromosomal types that do not align with regular male-female patterns.

That’s the only exception. If you are not intersex, you are a man or a woman. You certainly aren’t one of Facebook’s 58 gender options, which extend to “lesboflexible,” “agender” and “pansexual.”

Will the Science March organizers acknowledge this inconvenient truth? They certainly haven’t done so yet. And given that feminists bullied them out of using the word “female,” it may be a long time coming.

2) Race is Not a Social Construct

Sorry Rachel Dolezal, you’re white. The case for a biological basis for race, and all the differences of skin color, height, weight and physical characteristics that come with it, is overwhelming. Indeed, the biology of race is so real that you can trace it with a DNA test.

(…)

5) Men and Women Are Born Different

The Science March has made a big deal out of the lack of diversity in STEM (Science, Technology, Engineering and Math). “The lack of inclusivity and diversity in STEM thwarts scientific advancements,” says an official statement on the march’s website.

But diversity in STEM, particularly gender diversity, is not something that can be solved by policy. Feminists insist that the lack of women in some STEM fields, like physics, is caused by entrenched sexism. However, these accounts consistently fail to explain why this alleged sexism is nowhere to be found in biology, where 58 percent of doctorates, bachelor’s, and master’s degrees are awarded to women. Or in zoology, psychology, and veterinary science — all scientific fields, all dominated by women. So why do women choose the latter, but not the former? It it just sexism?

The answer can again be found by looking at studies that trace the innate differences, and preferences, of men and women. Autism expert Simon Baron-Cohen has been studying the differences between men and women for over a decade, ever since he discovered that boys were far more likely than girls to develop autism. His research has found that boys (on average) are born with brains oriented towards understanding systems rather than people, emotions, and living things.

This is backed up by research on newborns, which show clear differences between male and female newborns in their preferences. Before they are nine months old, infants show gendered preferences with regards to toys, with male infants gravitating towards trucks and mechanical objects, and girls gravitating towards dolls. The study on newborns in particular helps rule out the the theory that sexist influences from a child’s social environment are the cause of gender differences.

Og i en opfølgende artikel om transidentitet og den bizarre Bill Nye ‘The Science Guy’ (guy!) skriver han “The left has infantilized its audience to such a degree that the primary way to get them to agree is to use a voice of authority from their childhood, speaking it what’s possibly an even more dumbed-down tone”. Vise ord.

Krænk ikke et safe space

Diverse — Drokles on April 22, 2017 at 11:48 am

Nogle gange hører man om veluddannede muslimer blandt indvandrerne, som vi i hvert fald får brug for i fremtiden, hvis ikke vores hospitaler og erhvervsliv skal falde helt fra hinanden. De kommer fra universiteter, som Abdul Wali Khan University i Mardan i Pakistan, hvor en lettere agiteret forsamling af friske unge mænd, tog det initiativ på egen hånd, at irettesætte en medstuderende for at prædike had

The murdered student has been identified as Mashal Khan, who studied journalism. Some reports say he was shot, while others say he was beaten to death with planks.

“He was badly tortured after being shot at a close range… He was beaten with sticks, bricks and hands,” senior police official Niaz Saeed told the AFP news agency.

Hundreds of people were involved, the officer said. Graphic video footage of the incident has emerged online.

“There have been other cases where people accused of it have been killed by an angry crowd.”
Og når man nu kender folks følelser og behov for et åndeligt og intellektuelt safe-space, så er det på tide at parafrasere Uffe Ellemann Jensens udødeligt vise ord: “Undskyld, jeg siger det. Mashal Khan har jo tigget og bedt om at blive angrebet. Jeg har ikke ondt af den pakistaner, der har gjort alt, hvad han kunne, for at provokere. Ham har jeg ikke for fem flade ører sympati for.”

David Wood giver information om islam og siger, hvad der skal siges

Imens fejrede North Carolina State University Islam Awareness Week 2017, hvor muslimer, som ikke-muslimer var med ved muslimsk aftenbøn på den store plæne, skriver 100% Fed UP

“The idea behind the event is to just normalize the prayer, normalize the expression — the physical prayer in public — so that people understand why we do it, how we do it, and they can come here and ask questions,” Alsaftawi said.

According to the MSA [Muslim Students’ Association], the purpose of Islam Awareness Week is to educate students — particularly non-Muslims — about the religion and culture of Islam, and the rituals of practicing Muslims.

“I feel like people see this on the campus and they see it on the media but they don’t know what it is, and they associate it with some violent act, but this is just prayer, this is a regular act of worship,” said Ahmed, one of the organizers of the event.

(…)

“As Muslims, there seems to be quite a negative connotation with what is seen on television, what is heard from sources, so we just want visibility,” Omary said. “We want people to see that we’re Muslims, and although we have rituals that we perform, we go to the same school, we do about the same things.”

En muslimsk studerende forklarede oplysende: “It’s part of my daily life, and without it, I might die”. En dødsangst, der måske forklarer de morderiske tilbøjeligheder mod enhver opfattet trussel mod den muslimske fortælling.

Battle of Berkeley

Diverse — Drokles on April 18, 2017 at 5:35 am

Som det er nogle bekendt, havde Trump tilhængere fået nok af Antifas overfald og mødeterror. Og andre deltog sikkert blot fordi boys will be boys og et større slagsmål organiseret som et decideret slag skal man ikke lade stå uudnyttet. I hvert fald blev Antifa mødt med modstand, som Trump tilhængere af blandet race slog igen mens The Battle Hymn Of The Republic lød i gaderne.

Argon of Sakkad gengiver slaget glimrende

Billedet herunder er vidunderligt. I forgrunden slasker en blond, hvid mand i skjorte og skrårem (fra et kamera, men alligevel…) en sortklædt ANTIFA tøs med dreadlocks og nitter lige i smasken. Som om den klassiske fascisme havde fået nok af den nye fascismes manglende seriøsitet og målsætning. Og i baggrunden tæskes og sparkes en venstreradikal af en mand iført gul jakke med skriften “Jesus will judge you!”.

skc3a6rmbillede-2017-04-18-kl-050512

Jeg elsker amerikanerne.

Martin Paludan-Müller: Måske befinder vi os på tærsklen af et paradigmeskifte

Diverse — Drokles on April 16, 2017 at 4:35 am

Martin Paludan-Müller aner i Årsskriftet Critique, et paradigmeskifte i tidens politiske vinde, mindes, hvor pludseligt hverdagen forandrede sig for Nicolae Ceau?escu så den næste morgen blev hans sidste. Paludan-Müller trækker tråden til vores tidsånd og siger at “humanismen forstenede i dogmatisk konvention og abstraktion

Tidens ideologi har tykke abstrakte gulvtæpper at feje upassende kendsgerninger ind under. Begår visse indvandrere vildt mange voldtægter, sågar i store grupper, handler det om mænd. Er etniske grupper særligt ofte voldelige, skyldes det sociale problemer: Voldsmænd er udsatte – ansvarsfrie ofre for et nådesløst samfund, må man forstå. Og påbyder en indtrængende tro og dens forkyndere drab på homoseksuelle, utro kvinder, frafaldne, kritikere og vantro generelt, må der tales abstrakt om forbigående problemer med religion. At kritisere en ideologisk tro, hvis tilhængere i gennemsnit er mørkere i huden end danskere flest, er nemlig racisme, skønt dens ofre tit har samme farve. At kritisere en ideologi, der forhindrer millioner i at blive individer – i selv at vælge livsværdier og ægtefælle – skal kaldes krænkelse af individer, skønt tilhængerne kun kan føle sig krænket af ideologikritik i samme grad, som deres individualitet i forvejen er krænket og lammet af ideologien.

Foran et paradigmeskift

Alle disse absurditeter er nu så grelle, som det kun ses lige før et paradigmes sammenbrud. Lad os ikke håbe på folket, allerhøjst en bund af sund fornuft og moral.

Akademikere kommer frem ved at sige og skrive det rigtige – eller lurepasse; hvor ofte har de har siden ”Stalinismens fascination” vist sig rystende konforme, politisk dumme eller fejt snedige: stuerene blot ved at vente, til det er for sent! Til gengæld ejer de skældsordet populisme.

Følehumanister er den første art på Jorden, der forsøger at overleve uden mønstergenkendelse. De er sågar ude af stand til at genkende antihumanisme.

Noget sker i hvert fald på gadeplan i USA. Folk vil ikke forhindres i at gå på arbejde og en af hverdagens helte fandt pludselig ud af at de amerikanske AFAer ikke er så militante som de europæiske, de er mere identitetsaktivister på dybt vand. Gavin McInnes kom også i klammeri med dem og fandt ud af at det var sjovt - og at Antifas fortælling kollapser under vægten af sine illusioner.

Berkely vil Trump tilhængere ikke lade sig dominere af Antifas ‘black bloc‘.  Nyd den alt for korte sekvens taget fra Milo Yiannopoulos

“Let’s go, bitch!”

Spock amok

Diverse — Drokles on April 15, 2017 at 1:24 am

Det er jo Påske og skønt vi her på Monokultur ikke tror på Gud, så vil vi da godt slå et slag for god kristen moral, den bedste på markedet. Den humanistiske etiske filosof udi nyttemoral Peter Singer er mere end begejstret for sin stringent logiske konsekvens af at mennesker ikke er noget i sig selv, men derimod i deres kognitive evner. Det er værdien som det enkelte mennesker giver til almenvældet, de manges behov, der opvejer de fås. Singer, skriver Nathan J Robinson for Current Affairs,…

…has done little to repair his reputation among advocates for the disabled, having repeatedly given interviews containing controversial statements about the moral justifications for infanticide. And he has only dug a deeper hole by stating that he wouldn’t be willing to raise a child with Down’s Syndrome because it wouldn’t make him happy (“For me, the knowledge that my [hypothetical Down Syndrome] child would not be likely to develop into a person whom I could treat as an equal… would greatly reduce my joy in raising my child and watching him or her develop)

Andres fornøjelse er altså et behov, der bør afgøre over liv og død, mener Singer altså. Og da der i forvejen er forskel på sansende væsner, tæller nogens fornøjelse logisk højere end andres. Singer må formodes at lægge sig selv på den øverste hylde, med sin klare og usentimentale logik.

I en sag, hvor en kvindelig omsorgsmedarbejder laver en Jenny Fields og berider sin ufrivillige patient, en evnesvag, skriver Singer dog

If we assume that he is profoundly cognitively impaired, we should concede that he cannot understand the normal significance of sexual relations between persons or the meaning and significance of sexual violation. These are, after all, difficult to articulate even for persons of normal cognitive capacity. In that case, he is incapable of giving or withholding informed consent to sexual relations; indeed, he may lack the concept of consent altogether. This does not exclude the possibility that he was wronged by Stubblefield, but it makes it less clear what the nature of the wrong might be. It seems reasonable to assume that the experience was pleasurable to him; for even if he is cognitively impaired, he was capable of struggling to resist.

Hey, måske kan Singer alligevel få glæde af sit hypotetiske Downs-barn, ved at bytte det med andres psykisk handicappede børn, han så kan kneppe når konen ikke gider. Jeg er sikker på at man kan lave en praktisk app.

Eller måske ville det ud fra et nyttemoralsk synspunkt gøre verden til et bedre sted, hvis vi eliminerede Peter Singer og hans kor

biologens-syn-pa-mennesker

Mellem fakta og morgenmad ligger husfredens religion

Diverse — Drokles on April 14, 2017 at 8:44 am

For en uge siden linkede jeg til et stykke muslimsk propagandafilm imod Ayan Hirsi Alis planlagte Australiensturne. Filmen bestod af en række muslimer bosat i Australien, der tilslørede foregøjlede at være frigjorte og moderne, mens de beskyldte Hirsi Ali, for alt det, der ellers ligger på islams og muslimernes bord.

“Du taler ikke for os!” Hirsi Ali, “Du er ikke interesseret i vores liv” indledte den ene sort-hvide muslim efter den anden den godt to minutter lange montage af anklagere. De tog anstød af at Hirsi Ali havde betegnet muslimske kvinder som irrationelle, ufrie og slaver for deres eget bedrag. For deres eneste undertrykkere i denne verden, som er det Australien de har masset sig ind i, er hvid supremacisme.

Og så var det at sandsigerne fra Hizb Uth-Tahrirs australske afdeling, havde deres ytringsfrihed til at dele islams indhold med de af os, der er vidensbegærlige. Ifølge Milo Yianopoulos

In the video, Reem Allouche – who identifies herself as a primary school teacher in Sydney, Australia – discusses the topic with a woman by the name of Atika Latifi.

Allouche begins by describing texts in Islamic scripture that discuss wife-beating as “not as what people have understood or what people would like to have understood.”

“It’s symbolic,” Allouche says, to which Latifi chimes, “and a beautiful blessing.”

As The Austrailian reports, the pair goes on to tell their audience of 26 (veiled) women that Muslim husbands are the leaders in marriage and, as such, “it goes hand in hand that he would have the right to undertake disciplinary measures.”

Latifi goes on to bring out a “sivaak,” or small stick to demonstrate the appropriate – by Muslim standards – object for a man to beat his wife with.

“I got one because I wanted to show you,” she says. Allouche takes it from Latifi and hits her with it.

The pair further discusses other objects that a Muslim man may use to beat his wife, including “a coiled scarf” and “a folded handkerchief.”

And what warrants a beating, according to the women?

“Disobedience to the husband,” says Latifi. “Immoral acts or cheating. Admitting anyone to the home that the husband doesn’t like.”

The women go on to agree that the practice of wife-beating is necessary to “promote tranquility” in the home.

Og lige for at komme Zenia Stampe i forkøbet, så er det ikke noget de har lært i Australien

Men nu skal man ikke tro at islam ikke kan rydde op efter sine symbolske mærker

« Previous PageNext Page »

Monokultur kører på WordPress