Khader kalder Qvortrup for et svin

Politik, Pressen — Drokles on October 31, 2007 at 6:00 pm

Se & Hør afslører at Naser Khader har fået udført sort arbejde, men for at føje spot til skade, taber Khader besindelsen og siger

– Du må citere mig for én ting: Du er et svin, et svin, et SVIN!, brøler Ny Alliances stifter og partiformand med desperation i stemmen.

At Khader brøler i telefonen er nu en overdrivelse, men han er ingen mand i kontrol med sig selv. Det skal blive spændende at følge, hvorledes hans vælgere vil reagere på denne side af Khader’s væsen, der er hele Ny Alliances omdrejningspunkt. Der har ganske vist før været angreb på hans troværdighed, men de er indtil videre blevet afværget, især fordi Khader har stået i frontlinien i flere sammenstød med imamerne, ikke mindst under Muhammedkrisen. At Khader er nødt til at leve med at skulle have livvagter døgnet rundt er en stadig manifestering af det pres han er under. Men denne sag er anderledes, Khader er ikke under pres, men rider tværtimod på en bølge af velvillighed. Derfor vil de gamle sager sikkert dukke op, som kampen mellem Ny Alliance og Se og Hør formentlig vil tag til i de næste dage.
En af Ny Alliance’s store glansnumre er jo at præsentere en anstændig tone, som alternativ til Dansk Folkeparti. Som Naser Khader selv gjorde meget ud af at understrege i de første dage så handler politik

…altså ikke kun om konkrete politikpunkter. Politik handler altså også om troværdighed, det handler om sund fornuft, det handler om mavefornemmelser.

Ny Alliance gjorde sig dengang store anstrengelser for at fjerne fokus fra, at de ikke havde en politik, udover selvfølgelig Samuelsens ufinansierede skattereform. Nyrup gjorde 90′erne til moralens årti, hvilket ramte ham i nakken og allerede nu fejler Khader i forhold til sit eget oppustede etos. Mantraet om, at politik ikke er så vigtig, som personlig integritet kræver selvfølgelig en særlig høj moralsk status. Hvilken mavefornemmelse får man nu af Khader?
Khader er selvfølgelig gået til modangreb. Fra Berlingske Tidende

Ny Alliances leder, Naser Khader, overvejer en injuriesag mod ugebladet Se og Hør, som han anklager for at bringe en urigtig historie om, at han har fået lavet sort arbejde.

- Han (Se og Hørs chefredaktør, Henrik Qvortrup, red.) skal komme til at bevise, at jeg har fået lavet sort arbejde, siger Naser Khader til Ritzau.

Det får være hvad det er. Måske har Khader ret, det er set før, at et medie har bedrevet løgnekampagne mod politikere. Der er jo to historier her, der kun til dels hænger sammen. På den ene side er der noget substantielt nemlig om Khader bevist har benyttet sig af sort arbejdskraft og på den anden side er der hans personlig fremtoning.

Det er afgørende for en politiker, ikke bare at man overholder loven, men at man bidrager til fællesskabet. Man kan ikke sidde i en position, hvor man inddriver skatter hos alle andre end sig selv. Det går næppe præsentere Khader, som en pioner ved at sige, at han blot har taget forskud på Ny Alliance’s skattepolitik ved i praksis at nedsætte sin trækprocent. Khader behøver med hensyn til hans brug af sort arbejde godt nok ikke en fuld rensning, men blot et godt forsvar af benægtelse og overbevisende tale om, at han var i god tro og med lidt lykke og fromme vil tvivlen komme ham til gode. Han er jo trods alt ikke socialdemokrat, så hans vælgere, der sikkert glæder sig til en flad skat omkring de 40% vil sikkert kunne tilgive ham, for at være lidt frisk.

Men den anden historie er det ufine væsen han præsenterer, hvor han gentagne gange kalder et andet menneske, nå ja en journalist men alligevel, for et svin. Den reaktion er så stærk, at en mudret affære om hvorvidt Khader var i god tro osv omkring den ansatte arbejdskaft og det, reaktionen, vil skade Khader’s omdømme væsentligt. Se & Hør skal i dette tilfælde blot kunne godtgøre, at det for dem lignede en god historie, da de jo bare udfylder pressens rolle og hvis Khader var sikker i sin sag skulle han jo blot benægte påstanden og stille og roligt henvise til det firma, der har lavet arbejdet og fremvise en regning. Ved at reagere så ufint tiltrækker Khader sig ikke bare mistænksomhed, men han viser sig at være usympatisk. Khader er populær fordi alle synes at han er så flink og flinke mennesker kalder ikke journalister for svin (de undertrykker fristelsen). Khader udstiller sig her netop for de vælgere, der omfavner ham for hans fremtræden.

Kun hvis Se & Hør har bragt en direkte løgn kan man forstå Khader’s vrede. Men hvis Se & Hør virkelig kan producere beviserne mod Khader er hele ideen om et politisk hult kendisparti fyldt med gode mennesker der vil det gode i ruiner og så tyder alt på et fortsat VKO-styre. Khaders egne ord om at det handler om mavefornemmelser og troværdighed er mere sande end Khader kommer til at bryde sig om.

Åh jo, TV’s nyhedsudsendelse kl.14:00 havde det som tophistorie, mens DR’s kl.15:00 ikke nævnte det med et ord og istedet fokuserede på S og R’s nye skoleforlig og den ny LO formand.

3 Kommentarer »

  1. Min “mavefornemmelse” om NA, kommer ud af min mund som bræk!!

    Comment by li — October 31, 2007 @ 6:31 pm
  2. Der er egentlig tre historier. Ét, at han har fået lavet sort arbejde. To, at han helt mister selvkontrollen da han taler med Henrik Qvortrup. Tre, hans forsøg på at stoppe historien.

    Den første er moderat interessant. Det er de to andre der virkelig er interessante. Hvis valget skulle resultere i en regering med deltagelse af Ny Alliance, er Naser Khader så et ministeremne når han reagerer sådan under pres? - Og når han vil gå så langt for at dække over sine fejl?

    Comment by Mallebrok — November 1, 2007 @ 8:50 pm
  3. Ahh, ja, men da jeg skrev mit indlæg var historien få timer gammel. Derfor er det et forsøg på en umiddelbar perspektivering, der desværre allerede er forældet. Og jeg tror oven i købet at Moinokultur var nede en stor del af igår, men sådan går det.

    Du har ret. Det er en interessant situation, at den mand med den dårligste dømmekraft (og her ser jeg bort fra socialister) skal afgøre, hvem der bliver den kommende statsminister.

    Comment by Drokles — November 1, 2007 @ 9:33 pm

RSS feed for comments on this post. TrackBack URI

Kommentér indlægget...

Monokultur kører på WordPress